Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et stort spørgsmål om den fynske jernalder er blevet besvaret under en arkæologisk udgravning ved Nyt OUH.
Arkæologer fra Odense Bys Museer har gennem flere år undersøgt et stort område ved Glisholm Sø, der ligger ved byggepladsen til Nyt OUH.
Udgravningen har besvaret spørgsmål, der i lang tid har rumsteret hos arkæologerne.
Omkring 500-600 år efter vores tidsregning blev bopladserne pludselig forladt. En tendens, arkæologerne har set ved flere fynske udgravninger.
- Det har undret os arkæologer længe, at bebyggelsen i jernalderlandsbyerne forsvinder omkring år 600. Det har været et spørgsmål for os, hvor bebyggelsen forsvinder hen, fortæller arkæolog Line Borre Lundø.
Fundet af en sølvfibel
Udgravningen ved Glisholm Sø i det sydøstlige Odense viser, at fynboerne formentlig begyndte at samle sig i små landsbysamfund i byen langt tidligere, end man hidtil har troet.
Efter at have boet i cirka 1.000 år i landsbyerne forlader fynboerne deres hjem og flytter i stedet sammen i bysamfund.
Amerikanske Marie betaler 23.000 kroner for at udgrave skeletter på Fyn
Studerende fra USA er rejst til Haagerup på Fyn for at deltage i udgravningen af en middelaldergravplads. De har alle betalt flere tusinde kroner, inden de fik værktøjet i hånden.
Spaderne trædes ned i den knastørre jord, og hakkeværktøjet skraber lige over skeletterne i Haagerup på Sydfyn.
Ni studerende udgraver en kirkegård, der eksisterede i 400 år fra omkring år 1100 til et stykke ind i 1500-tallet. Siden har den været nedlagt. Nu piller syv amerikanere og to danskere i jorden - og de betaler hver 23.000 kroner for at pensle fin jord af de mere end 800 år gamle skeletter.
I fem uger ligger Marie Taylor fra St. Louis i Missouri på sine knæ i Haagerup. Foruden de 23.000 kroner, det koster at deltage i feltstudiet, betaler hun også selv sine omkostninger til rejsen samt kost og logi.
Hun er allerede uddannet konservator, men hungrer efter mere viden, hun ikke kan få i sit hjemland.
- Jeg er her for at lære mere. Jeg har aldrig haft muligheden for at deltage i feltstudier, og det her virkede som en fremragende mulighed for det. Den erfaring, jeg får her, ville jeg ikke kunne få andre steder, fortæller hun.
Fredede indianere
I USA er de fleste gamle gravpladser og kirkegårde fredede, fordi landets oprindelige befolkning, indianerne, hviler i gravene. Derfor skal arkæologer og biologiske antropologer ofte til Europa for at studere knogler fra fortidens folk.
- På grund af love og restriktioner er det ikke så typisk, at studerende arbejder med udgravninger i USA. Der er altid undtagelser, men i Europa er der flere muligheder for at arbejde med skeletter, forklarer Marie Taylor.
Marie Taylor og de andre amerikanere er vant til at betale for at gå i skole, og de betaler gerne for den praktiske erfaring, som biologisk antropolog ved retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet Dorthe Dangvard Pedersen kan give dem.
Og udgravningen af kirkegården i Haagerup er helt afhængig af, at de studerende betaler.
- Vi lavede det som feltstudie, fordi vi ikke havde midlerne til udgravningen ellers. I 2012 lavede man en prøveudgravning og fandt nogle skeletter. Man forsøgte at finde forskningsmidler til at grave, men det lykkedes ikke i første omgang. Nu har vi taget det op igen, fordi vi kunne lave det som feltstudier, fortæller Dorthe Dangvard Pedersen.
Fundet 100 skeletter
Første egentlige del af udgravning begyndte sidste år, og allerede nu har man fundet cirka 100 skeletter.
- Vi håber at få et indblik i, hvilke folk der har boet i Haagerup i middelalderen - få et indblik i, hvilket liv de har levet, hvilke skavanker de har gået med, og hvor gamle de er blevet, fortæller antropologen.
Hele området skal graves op, før antropologerne rigtigt kan sige noget om befolkningssammensætningen i Haagerup.
Udgravningen slutter torsdag, og herefter begynder rensningen af fundene. De studerende undervises på Syddansk Universitet, inden Marie Taylor og de øvrige amerikanere rejser hjem til USA med ny viden om skeletter og udgravninger.
- Det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line.
Arkæologerne har blandt andet fundet stolpehuller fra langhuse og potteskår, der passer med lerkar fra jernalderen. Det fineste fund er dog en lille sølvfibel (lukkemekanisme til tøj, red.), der har været gravet ned i det største af husene.
I løbet af 500-tallet udviklede en af gårdene ved Glisholm Sø sig til at være en såkaldt storgård med en lokal storbonde bosiddende.
- På den gård har vi fundet en fin sølvfibel, som understreger den lokale storbondes betydning, siger Line.
Museumsinspektør fanget i fejl: Historien skal skrives om
En mobil container er på vej rundt på Fyn. Den bærer på spændende lokale historier, der skal skabe larm udenfor museernes fire vægge.
En sydfynsk museumsinspektør har fyldt en sort container med gode historier, og den er nu på vej rundt til småbyer og øer, fordi historien skal ud at skabe larm udenfor museets vægge, mener inspektøren.
Første stop er i Skårup, hvor der fortælles et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Et kapitel, der i løbet af besøget i Skårup pludselig skulle skrives om.
Idemanden bag den Sorte Boks er museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen. Lige nu gemmer boksen på beretningen om lokale modstandsfolk under 2. Verdenskrig i Skårup.
Selvom det ifølge museumsinspektøren går godt med at få folk ind på museet i Svendborg, har han alligevel valgt at tænke museumsbesøget ud af boksen.
- Vi har ikke haft problemer med besøgstallet overhovedet. Den Sorte Boks er med til at få folk, der måske normalt ikke ville besøge museet til at opsøge deres eget steds historie. Det tror jeg, kan noget helt særligt, siger Nils Valdersdorf Jensen
Derfor får borgerne deres helt eget tilbud om deres egen historie i deres egen by. Og det har gjort museumsinspektøren klogere på flere fronter.
- Vi har besøgstæller på. Der var 120 herinde i mandags. Jeg tror, det vi har fundet ud af er, at folk nødvendigvis ikke kommer inden for normale åbningstider. Folk kan godt lide at gå på museum, uden for de traditionelle åbningstider.
Besøgende kan besøge Den Sorte Boks fra klokken 08.00 til 21.00.
Fejl i historien
Et andet område, hvor museumsinspektøren er blevet klogere, er på selve historien. En af de lokale i Skaarup-området fandt nemlig en fejl på et kort med besættelsestidens steder i Skårup.
- Der står at seminaristerne gemte deres våben under kirkegulvet. Og det passer ikke. På det tidspunkt stod orglet på en forhøjning for enden af kirken ud imod tårnrummet. Når man lukkede døren op fra tårnrummet, kom man ind til en forhøjning, som man kunne lukke op og kravle ind. Der var cirka godt en halv meter til loftet. Der kunne man gemme våbnene, siger Erik Egeskov.
Men det tager museumsinspektøren ikke så tungt.
- Noget af det vi oplever, når vi kommer ud, det er, at vi hele tiden får ny viden ind om den historie, vi fortæller. Samlingen vokser, fordi vi får nye genstande ind, og vores viden om området vokser, fordi der er folk, der kan korrigere det vi laver, siger Nils Valdersdorf Jensen.
Når containeren forlader Skårup, fyldes den med en ny historie et nyt sted.
- Den har nogle rigtig fine dekorationer på. Det er et meget specielt fund. Det er ikke en, der er lavet her. Det er en, der kommer fra Sydeuropa eller Centraleuropa, fortæller Line Borre Lundø.
Flyttede mod byerne
Arkæologerne har de seneste år forsket i, hvad der kan være sket med de forsvundne vandrelandsbyer på Fyn, og der tegner sig et billede af, at folk har bosat sig i små landsbyer omkring 200 år tidligere, end arkæologerne troede.
- Vi ser en tendens til, at når vi graver i de historiske landsbyer som for eksempel Odense, Dalum eller Hjallese, så dukker den her manglende bebyggelse op under landsbyerne, og det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line Borre Lundø.
Selvom det tyder på, at jernalderens fynboer flyttede mod landsbyerne, tidligere end man hidtil har troet, skal historiebøgerne ikke skrives om, mener Line Borre Lundø.
- Nej, det vil nok være for meget sagt. Man skal stadig forestille sig, at der er tale om helt almindelige landsbybebyggelser, som bare har en større stedbundenhed, end vi ellers har set.
