Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Da en patrulje tidligt tirsdag morgen ville stoppe en personbil i Odense, stak den af. Flere patruljer måtte sætte efter bilen, som endte med at køre galt.
Tirsdag morgen forsøgte en patrulje at stoppe en stationcar af mærket Passat i Bolbro i Odense. Der var tale om et rutinemæssigt tjek, som politiet ofte foretager.
- Patruljen vil egentlig bare lige se, hvem det er, der kører bilen. Men han vælger ikke at ville stoppes, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.
I stedet gasser personen i bilen op og flygter fra patruljen, der hurtigt tilkalder flere vogne.
Klokken 5.50 havde biljagten, som foregår rundt i Odense, været i gang i lidt mere end 20 minutter.
- Vi har lige nu omkring tre patruljer, der er efter personbilen, lød det fra vagtchefen.
Men kort tid efter var politiet i gang med at anholde to personer, der sad i flugtbilen.
- Det drejer sig om en mand og en kvinde. Han mister herredømmet over bilen og kører galt, fortæller Lars Fredensborg, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Manden er 28 år, og kvinden er 48. De er begge fra Esbjerg.
- Da vi fik dem ind på stationen viste det sig, at manden var påvirket af det ene og det andet.
Vækket ved et brag
Helle Weien, der bor på Henriettevej, fik lidt før klokken seks en stor forskrækkelse.
- Jeg sad inde i stuen og drak min morgenkaffe. Og så kunne jeg høre politiet køre meget stærkt, og det kom tættere og tættere på, fortæller hun til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Og så lige pludselig lød der et kæmpe brag.
- Da jeg kommer hen og kigger ud af vinduet, kan jeg se, at min bil holder på tværs af gaden, og der holder en fremmed bil i min forhave.
I den fremmede sorte stationcar er politiet i gang med at få to personer ud - en mænd og en kvinde.
Helle Weien er meget rystet og påvirket af hele episoden, fortæller hun til TV 2/Fyn.
Susede lige forbi
Flere morgenbilister måtte undvige bilen, der flygtede fra politiet.
Kasper Mathiasen fra Odense, der selv kørte bil, fortæller til TV 2/Fyn, at han så bilen kom susende forbi i høj fart .
- Den kørte ned ad Grønløkkevej i det centrale Odense og drejede videre ned af Store Glasvej med de tre politibiler i hælene, skriver Kasper Mathiasen i en besked.
Opdateret
Minister raser over fejl om handicappede børn: Noget forbandet svineri
Når familier med et handicappet barn klager over en kommunal afgørelse, får over halvdelen ret hos Ankestyrelsen. Den ansvarlige minister kalder det noget svineri og truer med sanktioner over for kommunerne.
Når en familie med et handicappet barn søger en kommune om en ydelse eller hjælp - som for eksempel en handicapbil eller pasning - så får mere end hver anden familie ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Og tallet for den såkaldte omgørelsesprocent er endda stigende. Børne- og Socialministeren er langt fra tilfreds med den kommunale sagsbehandling på børnehandicapområdet.
- Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få ret. Vi har et velfærdssamfund og en forpligtigelse til at tage sig af de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Jeg er edderspændt rasende over, at der er kommuner, der vil gå til kanten og teste reglerne, siger Mai Mercado (K).
På Fyn har især Assens, Nordfyn og Svendborg Kommuner omgørelsesprocenter over gennemsnittet. I Svendborg får hele 83 procent af dem, der klager over kommunens afgørelse, medhold i Ankestyrelsen.
Alt ryger til Ankestyrelsen
At kommunens afgørelser ikke er til at stole på, har de gennem mange år erfaret hos familien Green i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med to børn med autisme-diagnoser har familien brug for hjælp og ydelser fra kommunen. Men det får de ikke altid automatisk.
- Vi er vant til, at vi aldrig får ret hos kommunen. Alt ryger til Ankestyrelsen, siger Susanne Green, der er mor til autisterne Benjamin og Lea, og fortsætter:
- Vi oplever, at det slet ikke vægter, hvad vi siger. Vi føler os umyndiggjort.
Faaborg-Midfyn Kommune har ikke ønsket at kommentere kritikken fra familien Green.
Fundamentale fejl
Ifølge en ekspert på handicapområdet er loven ellers ikke svær at forstå for de kommunale sagsbehandlere.
- Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale, siger Eva Naur Jensen, der er jurist og lektor ved Socialret på Aarhus Universitet.
Hun bliver bakket op af en kollega fra Aalborg Universitet.
- Jeg håber ikke, at der er nogen kommuner, der spekulerer i at give afslag. Men der er tale om så høje omgørelsesprocenter, at et eller andet galt er der, og respekten for lovgivningen er ikke særlig stor, siger John Klausen, der er jurist og lektor ved Offentlig Ret på Aalborg Universitet.
Handler om penge
Lea Strynø er privat socialrådgiver hos Din Socialrådgiver. Hun mener slet ikke, at der er tale om fejl hos kommunerne.
- Jeg vil ikke kalde det fejl. Det er en bevidst handling, og jeg tror udelukkende, at det handler om pengekassen, siger Lea Strynø.
Hun bliver bakket op af Anne Line Søgaard fra Assens Kommune. Hun er mor til en handicappet pige på seks år, der har vejrtrækningsproblemer og har brug for omfattende hjælp døgnet rundt.
- Jeg oplever ikke, at det er den enkelte sagsbehandler, som ikke vil hjælpe. Det er ligesom om, at der er et lag, vi skal igennem, og det er næsten uigennemtrængeligt, siger Anne Line Søgaard.
Afviser kategorisk spekulation
Hos de tre fynske kommuner med flest antal fejl i deres afgørelser over for familier med handicappede børn, afviser man, at der er tale om bevidste fejl.
- Vi spekulerer overhovedet ikke i det. Det er nogle fantastiske insinuationer, du kommer med. Sådan arbejder vi ikke i Assens Kommune. Vi arbejder så alt er lovmedholdigt, siger Esben Krægpøht, der er vicedirektør for unge og uddannelse i Assens Kommune.
- Vi skal have en ansvarlighed i forhold til de ressourcer, der er sat af til det her område. Men der er ingen beslutning, der siger, at det kan vi ikke og det gør vi ikke, siger Ejner Jensen, direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune.
Og heller ikke i Svendborg kan de genkende beskyldningerne om spekulation i fejl.
“Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale”
- Det er ikke tilfældet i Svendborg. Vi har fokuseret på en mere ensartet sagsbehandling og ikke andet. Hvis der bliver sparet penge, så gør det jo ikke noget, men det er ikke det, der ligger forrest, siger Sigrid Andersen, der er familie og uddannelseschef i Svendborg Kommune.
Kræver sanktionsmuligheder
Men eksperten i offentlig ret fra Aalborg Universitet efterlyser, at det får konsekvenser for kommunerne, når de bliver ved med træffe forkerte beslutninger og antallet af fejlafgørelser endda er stigende.
- Når man har så høje omgørelsesprocenter, burde man måske kunne straffe kommunerne, eller der burde være mulighed for at give borgerne en godtgørelse, fordi de har lidt et retstab i en længere periode, når de ikke har fået en ydelse, de havde ret til, siger John Klausen.
Den øverste ansvarlige for området, børne og socialminister Mai Mercado, er også klar til at skrue bissen på over for kommuner, der bliver ved med at træffe for mange forkerte afgørelser på børnehandicapområdet.
- Jeg er tæt på at kalde det noget forbandet svineri. Kommunerne har fået penge og værktøjer til at rette op på det her, så hvis det fortsætter med en stigning, så må vi tage hårdere midler i brug, lyder det fra Mai Mercado.
