21. apr. 2018 kl. 11:16
Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff

Palle Skov Jensen villa Langelinie er sat til salg. Det er i øjeblikket Odenses dyreste villa.

Lilienhoff
/

Bøf-Jensen sætter sin private villa til salg: 28,5 millioner kroner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ejeren af den kriseramte restaurantæde, Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, har sat villaen på Langelinie i Odense til salg. 28,5 millioner kroner er villaen sat til.

355 kvadratmeter bolig. 3.393 kvadratmeter grund. En garage på 81 kvadratmeter.

Palle Skov Jensen, eller i folkemunde Bøf-Jensen, har sat sin patriciervilla på Odenses måske mest mondæne adresse på Langelinie til salg.

På prissedlen står der 28,5 millioner kroner, og til den pris får man, uover ovenstående, i alt 717 kvadratmeter i tre etager.

Ifølge ejendomsmægler Lilienhof emmer Palle Skov Jensens villa "af original charme og er fuldstændig gennemrenoveret med kvalitet og eksklusive materialer for øje".

Villaen er oprindeligt bygget i 1931 og ombygget i 2004, men trods det, skal nye ejere have øje for en varmeregning, som tager udgangspunkt i energimærke D.

Jensens Bøfhus sælger ud

Salget er det seneste i en længere række af realiseringer af værdi omkring Palle Skov Jensen og hans kriseramte forretningsimperium.

TV 2
Palle Skov Jensen har sat sin villa på Langelinie i Odense til salg.

Således blev ejendommen, som huser Jensens Bøfhus' hovedsæde og bøfkædens flagskibs-restaurant, først i februar sat til salg for 23,3 millioner kroner. Den ejendom ligger kun knap fem minutters gang fra Palle Skov Jensens, formentlig snart, tidligere pragtvilla.

Kæden har de seneste år solgt flere af de ejendomme, hvor man både har restaurant og er ejendomsejer. Dertil kommer, at koncernen sidste år satte en af Danmarks største jagtejendomme i Skåstrup-Nyhave ved Skåstrup Strand i nærheden af Bogense til salg. Prisen var først 59 millioner kroner, men blev i efteråret sat ned til 49 millioner kroner.

Bynært friluftsliv i den mondæne ende

På Langelinie får man ikke kun den mondæne vejs sidste hus inden man kører ud af den centrale del af Odense, man får også "en perfekt ramme for det tilbagetrukne privatliv samtidig med, at der er kort afstand til mange af byens tilbud og fornøjelser", skriver Lilienhoff i salgsmaterialet, og lægger tryk på det bynære friluftsliv:

"På et kvarter kan man således spadsere til Odense centrum, og den nærliggende Å-sti sikrer naturskønne rammer om gå- og løbeturene, hvad end de går forbi Odense Zoo og Fruens Bøge mod syd eller Munke Mose mod nord. Har man børn, kommer de trygt til den eftertragtede Hunderupskole samt flere af byens velrenommerede privatskoler".

Artiklen fortsætter under billedet ...

Læs også: 775 m2 bolig: Fynsk rigmand sælger gods til vild pris
Gå tilbage Del
31. maj. 2016 kl. 18:16

775 m2 bolig: Fynsk rigmand sælger gods til vild pris

Rosenkilde Gods i Røjle ved Strib er sat til salg for 60 mio. kr.

/

Har du 60 millioner kroner kan du erhverve dig et fynsk gods med tilhørende ridecenter.

Alle tal har mindst et ekstra ciffer på i det udbudsmateriale, som netop er udgivet i forbindelse med salget af Rosenkilde Gods ved Strib.

Det er ejendomsmægler Lilienhoff, som har godset i udbud. Prisen er sat til 60.000.000 kroner (tres millioner kroner, red.).

Hovedhuset er på 775 kvadratmeter. Det er opført i 2009 med inspiration fra arkitekturen på gamle godser og herregårde. Der er 13 værelser, seks badeværelser og to køkkener. Det hele er fordelt på tre etager - og derunder er der to underjordiske garager, hvor den ene er på 300 kvadratmeter.

Både de 775 boligkvadratmeter og den 812 kvadratmeter store kælder har gulvvarme overalt.

Grunden alene render op i 153.789 kvadratmeter og så er der lagt 8.500 kvadratmeter fliser.

Vil gerne videre

Det er indehaver af bygge- og udviklingsfirmaet Nissen Group, Michael Rosenkilde Nissen og hustruen Helle Nissen,  som har sat godset til salg. De har sammen drevet et ridecenter på godset siden 2006.

- Vi har haft nogle helt fantastiske oplevelser med og på det her sted. Vi har igennem arbejdet her på stedet truffet mange fantastiske mennesker, men nu er vores tid moden til nye oplevelser, og Rosenkilde er klar til nye og yngre, driftige kræfter, fortæller Helle Nissen til Ridehesten.com.

Plads til heste m.m.

Har du heste rendende i årene, så ligger det lige for for en ny ejer, at fortsætte samme hverv. Med godset følger nemlig to ridehaller, tre ridebaner, 25 folde, en stald med 115 hestebokse og et spisested med plads til 250 gæster.

Lilienhoff
 

Dyrest i Odense, men ikke på Fyn

Med 28,5 millioner kroner rammer Palle Skov Jensens villa det odensianske ejendomsmarked med øjeblikkets højeste pris.

Boligen er også Odenses dyreste per kvadratmeter. Palle Skov Jensen skal have 80.281 kroner i snit for hver eneste kvadratmeter villa. Den nærmeste villa på det parameter ligger også på Langelinie, og er sat til salg for knap 13 millioner kroner og rammer en kvadratmeterpris på 78.757 kroner.

I øvrigt har de seks dyreste ejendomme ifølge boligportalen Boliga i Odense Kommune alle adresse på Langelinie.

Målt på kvadratmeterpris bliver Palle Skov Jensens villa slået med 126 kroner per kvadratmeter af en ejendom på Grønnevej på Thurø. Her koster det 82.407 per kvadratmeter at få egen bade-/bådebro og panoramaudsigt til sundet og indsejlingen til Troense og Svendborg.

Palle Skov Jensens villa er den fjerdedyreste på Fyn. Foran den ligger blandt andet Rosenkilde Gods ved Middelfart. Her står der 49,8 millioner kroner på prisskiltet.

Dyreste ejendom på Fyn er ifølge Boliga Nakkebøll Gods på Østergyden mellem Faaborg og Vester Skerninge. Godset blev sat til salg for knap tre måneder siden, og ramte markedet med en prisseddel på 90 millioner kroner.

Læs også: Jensens Bøfhus' hovedsæde i Odense sat til salg
Gå tilbage Del
2. feb. 2018 kl. 16:53

Jensens Bøfhus' hovedsæde i Odense sat til salg

Arkiv / Alexander Aagaard
Alexander Aagaard
/

Ejendomsmæglerfirmaet Colliers sætter den ejendom som Jensens Bøfhus bruger som hovedsæde til salg for 23,3 millioner kroner. Kontrakten indebærer, at Jensens Bøfhus kan blive i ejendommen.

Jensens Bøfhus vil fremover være lejer i sit eget hovedsæde i Læssøegade i Odense.

I næste uge udbyder Ejendomsmæglerfirmaet Colliers ejendommen, der tidligere husede Restaurant Skoven, til salg for 23,3 millioner kroner, oplyser Peter Arnfeldt fra Jensens Bøfhus.

Kæden har igennem det seneste år solgt flere af de ejendomme, hvor man både har restaurant og er ejendomsejer.

Desuden har koncernen sat en jagtejendom til 59 millioner kroner på Nordfyn til salg.

- Det sker for at styrke kerneforretningen som bøfhus og forbedre likviditeten i den turnaround, som kæden er på vej igennem, siger Peter Arnfeldt til TV 2/Fyn.

Jensens Bøfhus-koncernen har både hovedsæde og administrationslokaler i ejendommen, og i udbudsmaterialet, der offentliggøres i næste uge, slås det fast, at salget også indebærer en ti-årig lease-back aftale, så Jensens Bøfhus kan blive på adressen.

Ejendommen er på 1.296 kvadratmeter kontor og restaurant og 648 kvadratmeter kælder.

En investor kan få et afkast på syv procent.

Taber millioner

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forskellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Konsulentfirmaet Anpro skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.

Friske penge og nye folk

I oktober oplyste Fyens Stiftstidende, at blandt andre Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack, har skudt friske penge i kæden.

Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.

Den kendte fynske erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har overtaget formandsposten i Jensens Food Group, hvor Dorte Glei har overtaget direktørposten fra stifteren Palle Skov Jensen.

Selskabet har ifølge CVR-registret fortsat Palle Skov Jensen som eneejer.

Jensens Bøfhus i den tidligere restaurant Skoven i Fruens Bøge i Odense blev sat til salg tidliger på året.
Læs også: Medie: Jensen's Bøfhus glemte bøfferne og fokuserede på kunsten
Gå tilbage Del
27. nov. 2017 kl. 18:18

Medie: Jensen's Bøfhus glemte bøfferne og fokuserede på kunsten

Alexander Aagaard

Bøfkæden lukker flere restauranter efter en årelang krise. En krise der startede med en strid mod en lille fiskerestaurant.

Jensens Bøfhus tager nu konsekvensen af flere år med svigtende salg, dårlige anmeldelser og shitstorm blandt kunderne og lukker en række restauranter.

Det er ellers ikke mange år siden, Jensen's Bøfhus-stifteren, Palle Skov Jensen, kunne gå på vandet efter en lang periode med fremgang, restaurantåbninger i Danmark, Sverige og Norge og salg af færdigvarer i de store supermarkeder.

I 2012 afleverede selskabet bag bøfkæden, Jensen’s Food Group, sit sidste regnskab med sorte tal på bundlinjen og en omsætning, der nærmede sig en milliard kroner. Umiddelbart var der lagt op til en fortsættelse af succeshistorien i 2013, men så begik de en fejl, der skulle forfølge kæden i årevis.

Jensen's og Jensens

I Sæby havde den lokale restauratør Jacob Jensen åbnet en fiskerestaurant, der fik navn efter sin ejermand og derfor kom til at hedde Jensens Fiskerestaurant. Da Jacob Jensen begyndte at tænke i at udvide sit territorium uden for Sæbys grænser løb han ind i problemer.

Den landsdækkende kæde af bøfhuse under Palle Skov Jensen ville nemlig ikke risikere, at gæsterne pludselig blev i tvivl om, hvorvidt de var gået på en Palle Skov Jensen-restaurant eller ind hos Sæby-Jensen.

Derfor blev Jacob Jensen slæbt i Sø- og Handelsretten i en strid om retten til det ellers ganske almindelige danske efternavn, Jensen. Den sag tabte den store Jensen i første omgang i Sø- og Handelsretten, men vandt siden i Højesteret.

En sejr der dog skulle vise sig bittersød, da den lille Jensen fik folkestemningen med sig, mens Jensens Bøfhus blev udsat for en boykot, hvor en protestside på Facebook fik over 100.000 likes fra folk, der rasede mod Jensen's Bøfhus.

Palle Skov Jensen har selv i et senere interview med DR’s P1 fortalt, at han burde have håndteret navnestriden anderledes.

- I bagklogskabens klare lys skulle jeg have taget en tættere dialog med Jacob Jensen og sagt: Det duer altså ikke, at du er i gang med at lave en restaurantkæde og ekspanderer i det tempo, du gør. Det får vi begge to store forviklinger og misforståelser ud af, sagde han til P1.

Krise startede længe før

Forklaringen om navnestriden som årsag til Jensen's krise holder dog ikke helt, hvis man spørger ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, fra Retail Institute Scandinavia.

- Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger, siger Bruno Christensen til TV 2.

Ifølge detaileksperten holdt Palle Skov Jensen i for mange år alt for lidt fokus på kerneforretningen altså at drive familierestauranter med billige og rimelige måltider.

“Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger-”

— Bruno Christensen til TV 2

- Palle Skov Jensen havde mistet jordforbindelsen og brugte blandt andet restauranterne som opbevaring for dyr kunst, samtidig med at han brugte for meget af overskuddet på privat forbrug i stedet for udvikling, og det skabte rig mulighed for at konkurrenterne kunne komme ind og true kæden, siger Bruno Christensen.

Ejerens interesse for kunst har gjort ham til en af landets største kunstsamlere ved siden af sin drift af bøfhusene.

En enkelt stjerne

I det første hele regnskabsår efter navnestriden havde raset på sit højeste, kunne Palle Skov Jensen se sort på hvidt, hvordan hans engang gyldne forretning tog et nyt dyk til det værre.

Resultatet på bundlinjen var skrumpet endnu mere end i 2013, hvor koncernen havde landet et minus på knap 11 millioner kroner. Nu var underskuddet nået helt op på 30 millioner kroner.

Da krisen i Jensen's Bøfhus syntes på sit hidtil højeste i 2014 valgte madanmelder Svend Rasmussen at lægge vejen forbi kædens bøfhus på Vesterbrogade i København, hvor anmelderen kun tog en enkelt positiv ting med sig fra sin oplevelse.

- Det er ufatteligt, at kæden ikke dagligt sagsøges af kunder, der føler, at deres smagsløg er blevet krænkede. Og det kan ikke være det i Danmark ellers altid adfærdsstyrende prisniveau, der er skyld i Jensen (med eller uden apostrof)’s popularitet, for med bøfpriser op til 269 kr. (hvis man vil have kædens australske entrecote), så kan man altså få en rib eye med bearnaise og fritter billigere på f.eks. Retour Steak, skrev anmelder Svend Rasmussen i Berlingske og tildelte bøfhuset en enkelt stjerne dedikeret det venlige personale på restauranten.

Flammen haler ind

En af de restauranter, som har profiteret på Jensen's fald fra tinderne, er den fremadstormende sønderjyske kæde, Restaurant Flammen, som har presset Jensen's Bøfhus i flere byer.

Den sønderjyske ejerfamilie bag Flammen har desuden leveret markante millionoverskud i de samme år, som Jensen’s har kunnet fremvise røde regnskaber. Flammens succes er - hvis man skal tro madanmelderne - ikke nødvendigvis kommet på grund af overlegen kvalitet på tallerkenen.

Så sent som i august i år tilbragte Finans.dk's madanmelder Anders Halskov en aften på Flammens Vesterbro-restaurant i København, og her blev der til en enkelt stjerne, der alene skyldtes etablissementets "kolde øl og det rare personale."

Ifølge Bruno Christensen er det da heller ikke nødvendigvis kvaliteten, der har skabt Flammens succes på bekostning af Jensen's Bøfhus men et strammere koncept.

- Flammen har holdt sit fokus på at være en familierestaurant med god uformel stemning og måske til lidt billigere penge end Jensen's, siger han.

En skæbne som Fona

I dag er det ikke længere Palle Skov Jensen, der sidder med det direktørtjansen i bøfkæden. I stedet har Dorte Gleie, som har ledelseserfaring fra Tivoli i København og det store akvarium, Den Blå Planet, indtaget stillingen som administrerende direktør. Over for Dagbladet Børsen løfter hun i dag sløret for, hvordan Jensen's skal tilbage på sporet. Det involverer blandt andet en stribe lukninger af restauranter, der ikke giver overskud.

Topchefen sammenligner selv krisen i Jensen's Bøfhus med den, Lego var igennem i starten af årtusindet, men ifølge Bruno Christensen gjorde topchefen nok klogere i at drage paralleler til den tidligere elektronikkæde Fona.

- De er begge eksempler på kæder, som har haft en dominerende markedsandel, og som ikke fulgte med tiden. Det næste halve til hele år bliver helt afgørende i forhold til, om Jensen's kommer ud af den her krise, eller som vi så med Fona måske bliver solgt fra, for lige nu er navnet Jensen's associeret med en dårlig forretning, siger Bruno Christensen.

Jensens Bøfhus er blevet tilbudt et interview med TV 2, men selskabet har ikke ønsket at deltage.

Læs også: Bivas far har ejendomme for to milliarder
Gå tilbage Del
28. feb. 2018 kl. 10:35

Bivas far har ejendomme for to milliarder

Overskud på 69 millioner kroner af ejendomsinvesteringer sidste år.

Mens møbelbrandet Biva i dag lever et beskedent liv på nettet og som showroom i Brøndby, går det anderledes fremragende for Biva-kædens stifter og tidligere ejer, fynboen Henry Johansen.

Hans ejendomsselskab Boka Holding, der i dag ejer investeringsejendomme for knap to milliarder kroner, gav sidste år et overskud før skat på 69 millioner kroner. Det er ti millioner kroner under resultatet i 2015/2016, men fortsat nok til, at selskabet nu er tæt på at runde en milliard kroner i egenkapital.

Med årets overskud er firmaets formue på 965 millioner kroner. I indeværende år forventer Henry Johansen, der har sine døtre Lisa, Sanne og Millie med i bestyrelsen, et overskud på 55 millioner kroner.

Henry Johansen er oprindelig uddannet murermester og startede med garagesalg af møbler.

Siden blev hans møbelinteresse til den landsdækkende møbelkæde, Biva, som han solgte på toppen i 2006 til to kapitalfonde.

Salget indbragte ham og datteren 490 millioner kroner, men i 2013 gik kæden konkurs for at genopstå som webshop i 2014 under nye ejere, men med samme navn. I efteråret var Biva tæt på konkurs igen, men blev reddet i sidste øjeblik.

Boka Holdings omsætning steg med 14 procent til 121 millioner kroner, og driften gav en indtjening på 89 millioner kroner.

Den lidt ringere indtjening før skat skyldes alene større finansielle omkostninger og færre finansielle indtægter.

Hvad Henry Johansen personligt har på bankbogen, er ikke med i regnestykket.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her