27. nov. 2017 kl. 18:18
Alexander Aagaard

Medie: Jensen's Bøfhus glemte bøfferne og fokuserede på kunsten

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Bøfkæden lukker flere restauranter efter en årelang krise. En krise der startede med en strid mod en lille fiskerestaurant.

Jensens Bøfhus tager nu konsekvensen af flere år med svigtende salg, dårlige anmeldelser og shitstorm blandt kunderne og lukker en række restauranter.

Det er ellers ikke mange år siden, Jensen's Bøfhus-stifteren, Palle Skov Jensen, kunne gå på vandet efter en lang periode med fremgang, restaurantåbninger i Danmark, Sverige og Norge og salg af færdigvarer i de store supermarkeder.

I 2012 afleverede selskabet bag bøfkæden, Jensen’s Food Group, sit sidste regnskab med sorte tal på bundlinjen og en omsætning, der nærmede sig en milliard kroner. Umiddelbart var der lagt op til en fortsættelse af succeshistorien i 2013, men så begik de en fejl, der skulle forfølge kæden i årevis.

Læs også: Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Gå tilbage Del
27. nov. 2017 kl. 6:30
Fyn

Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet

Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.

De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.

- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.

I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.

Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.

- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.

Jensen's og Jensens

I Sæby havde den lokale restauratør Jacob Jensen åbnet en fiskerestaurant, der fik navn efter sin ejermand og derfor kom til at hedde Jensens Fiskerestaurant. Da Jacob Jensen begyndte at tænke i at udvide sit territorium uden for Sæbys grænser løb han ind i problemer.

Den landsdækkende kæde af bøfhuse under Palle Skov Jensen ville nemlig ikke risikere, at gæsterne pludselig blev i tvivl om, hvorvidt de var gået på en Palle Skov Jensen-restaurant eller ind hos Sæby-Jensen.

Derfor blev Jacob Jensen slæbt i Sø- og Handelsretten i en strid om retten til det ellers ganske almindelige danske efternavn, Jensen. Den sag tabte den store Jensen i første omgang i Sø- og Handelsretten, men vandt siden i Højesteret.

En sejr der dog skulle vise sig bittersød, da den lille Jensen fik folkestemningen med sig, mens Jensens Bøfhus blev udsat for en boykot, hvor en protestside på Facebook fik over 100.000 likes fra folk, der rasede mod Jensen's Bøfhus.

Palle Skov Jensen har selv i et senere interview med DR’s P1 fortalt, at han burde have håndteret navnestriden anderledes.

- I bagklogskabens klare lys skulle jeg have taget en tættere dialog med Jacob Jensen og sagt: Det duer altså ikke, at du er i gang med at lave en restaurantkæde og ekspanderer i det tempo, du gør. Det får vi begge to store forviklinger og misforståelser ud af, sagde han til P1.

Læs også: Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus
Gå tilbage Del
7. okt. 2017 kl. 8:54
Fyn

Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus

Alexander Aagaard

Erhvervsmanden Torben Frigaard Rasmussen ny bestyrelsesformand i den økonomisk nødlidende kæde.

En række kendte fynboer tror så meget på kæderestauranten Jensens Bøfhus, at de har skudt et stort to-cifret millionbeløb i kædens overlevelse.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Der er blandt andre tale om Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack.

Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.

Kæden skulle senest ved udgangen af august have genforhandlet kreditbetingelselserne med SEB Bank efter en lang række underskud og en stærkt faldende egenkapital. SEB har nu forlænget sine kreditter i tre år.

Foreløbig er en registrering i CVR-registret torsdag, hvor Torben Frigaard Rasmussen overtager formandsposten i Jensens Food Group, og hvor stifteren Palle Skov Jensen som allerede offentliggjort, skifter direktørstolen ud med Dorte Gleie, de eneste officielle ændringer i koncernen, der stadig har Palle Skov Jensen som eneejer.

Torben Frigaard Rasmussen har gjort karriere inden for e-handel, men er i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i blandt andet robotvirksomheder.

Ifølge Fyens Stiftstidende er det Steen Haustrup, der har samlet gruppen, og der ligger en plan fra konsulentfirmaet Anpro, der skal skabe overskud i 2019.

Det engelske firma, der selv er medinvestor, er højt respekteret for sin resultater, og har ifølge Steen Haustrup tidligere lavet projekter for H.J. Hansen, Riegens og Plus Pack.

Konsulentfirmaet skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.

TV 2/Fyn har flere gange den seneste tid forsøgt at få Palle Skov Jensen og Dorte Gleie til at kommentere planerne for kæden, men ifølge Fyens Stiftstidende vil det tidligst ske i det nye år.

Krise startede længe før

Forklaringen om navnestriden som årsag til Jensen's krise holder dog ikke helt, hvis man spørger ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, fra Retail Institute Scandinavia.

- Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger, siger Bruno Christensen til TV 2.

Ifølge detaileksperten holdt Palle Skov Jensen i for mange år alt for lidt fokus på kerneforretningen altså at drive familierestauranter med billige og rimelige måltider.

“Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger-”

— Bruno Christensen til TV 2

- Palle Skov Jensen havde mistet jordforbindelsen og brugte blandt andet restauranterne som opbevaring for dyr kunst, samtidig med at han brugte for meget af overskuddet på privat forbrug i stedet for udvikling, og det skabte rig mulighed for at konkurrenterne kunne komme ind og true kæden, siger Bruno Christensen.

Ejerens interesse for kunst har gjort ham til en af landets største kunstsamlere ved siden af sin drift af bøfhusene.

En enkelt stjerne

Læs også: Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner
Gå tilbage Del
13. sep. 2017 kl. 16:29

Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner

Jensens Bøfhus i Jernbanegade i Odense lukker, og Franck A genopstår med den anerkendte kok Per Hallundbæk ved roret. Han forventer, at restauranten åbner midt i november.

Siden 1920'erne havde Franck A været en del af bylivet i Odense. Derfor var der mange, der begræd lukningen af stedet i 2013.

Men nu får byen det legendariske spise- og gå i byen-sted tilbage.

Ifølge Fyens Stiftstidende er Jensens Bøfhus, der siden 2013 har boet i lokalerne i Jerbanegade, et overstået kapitel - til fordel for et endnu ældre kapitel.

Manden bag Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, har indgået et samarbejde med restauratør Claus Skovsted og Falsled Kros direktør og køkkenchef, Per Hallundbæk. De skal nu lave et Franck A anno 2017.

- Man kan ikke leve på, hvad ting har været. Det bliver ikke en copy-paste, men folk kan genkende det, fortæller Per Hallundbæk til TV 2/Fyn.

Spisestedets besøgende kommer derfor til at opleve Franck A i nye klæder, når det formentlig genåbner til november.

- Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad. Og når vi nærmer os 22-23-stykker, ændrer vi til en bar med DJ, siger han.

Anerkendt kok - ny mad

Per Hallundbæk bliver administrerende direktør og køkkenchef i det nye Franck A. Selvom han har en ni år lang baggrund på eksklusive Falsled Kro, er han glad for sin nye stilling.

“Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad”

— Per Hallundbæk, direktør og køkkenchef, Falsled Kro

- Nu har jeg arbejdet for andre, siden jeg var 16. Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig, og det bliver jeg så nu. Så er det pludselig et andet ballgame. Det glæder jeg mig til, fortæller han.

Selvom han hiver en god portion erfaring om gastronomien med fra Falsled Kro, får det nye Franck A et specielt udtryk:

- Det bliver ikke 'Falsled Kro mad'. Vi har et udtryk, vi kalder bistronomi, så det bliver bistro/brasserie-mad med meget fokus på grønne retter og let mad. Men der bliver selvfølgelig også bøffer og fisk. Vi har lidt oppe i ærmet, og jeg vil ikke afsløre det hele nu, fortæller Per Hallundbæk.

Sammen med sine kompagnoner, Palle Skov Jensen og Claus Skovsted, kommer de tre til at eje en tredjedel af forretningen hver.

I det første hele regnskabsår efter navnestriden havde raset på sit højeste, kunne Palle Skov Jensen se sort på hvidt, hvordan hans engang gyldne forretning tog et nyt dyk til det værre.

Resultatet på bundlinjen var skrumpet endnu mere end i 2013, hvor koncernen havde landet et minus på knap 11 millioner kroner. Nu var underskuddet nået helt op på 30 millioner kroner.

Da krisen i Jensen's Bøfhus syntes på sit hidtil højeste i 2014 valgte madanmelder Svend Rasmussen at lægge vejen forbi kædens bøfhus på Vesterbrogade i København, hvor anmelderen kun tog en enkelt positiv ting med sig fra sin oplevelse.

- Det er ufatteligt, at kæden ikke dagligt sagsøges af kunder, der føler, at deres smagsløg er blevet krænkede. Og det kan ikke være det i Danmark ellers altid adfærdsstyrende prisniveau, der er skyld i Jensen (med eller uden apostrof)’s popularitet, for med bøfpriser op til 269 kr. (hvis man vil have kædens australske entrecote), så kan man altså få en rib eye med bearnaise og fritter billigere på f.eks. Retour Steak, skrev anmelder Svend Rasmussen i Berlingske og tildelte bøfhuset en enkelt stjerne dedikeret det venlige personale på restauranten.

Flammen haler ind

Læs også: Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør
Gå tilbage Del
11. maj. 2017 kl. 17:35
Fyn

Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør

Driftsdirektøren hos Jensens Bøfhus fik kun et år på posten. Palle Skov Jensen har fyret ham.

Endnu en direktør er blevet fyret fra den kriseramte fynske bøfkæde, Jensens Bøfhus. Det skriver Børsen.

Jensens Bøfhus har de seneste år kæmpet med store økonomiske problemer og har fyret massivt i topledelsen.

Denne gang er det driftsdirektør Claus Skovfoged, ejer Palle Skov Jensen fyrer. Claus Skovfoged fik således kun et år på posten, efter han blev hentet hos Telenor i 2016, skriver Børsen.

I 2014 forlod Jan Kruse Hansen posten som administrerende direktør for Jensens Bøfhus. Siden blev direktøren i Jensens Køkken, Per V. Møller, fyret. Kort efter måtte salgschef Christian Marck Nielsen gå.

Dertil kommer, at flere personer på nøgleposter har forladt Jensens Food Group, som er selskabet bag Jensens Bøfhus. Det drejer sig om marketingdirektøren, Morten Bo Madsen, indkøbsdirektøren, Benny Jepsen, og franchisedirektøren, Peter Overgaard.

Claus Skovfoged oplyser til Børsen, at der ikke er noget mellemværende mellem ham og Palle Skov Jensen.

En af de restauranter, som har profiteret på Jensen's fald fra tinderne, er den fremadstormende sønderjyske kæde, Restaurant Flammen, som har presset Jensen's Bøfhus i flere byer.

Den sønderjyske ejerfamilie bag Flammen har desuden leveret markante millionoverskud i de samme år, som Jensen’s har kunnet fremvise røde regnskaber. Flammens succes er - hvis man skal tro madanmelderne - ikke nødvendigvis kommet på grund af overlegen kvalitet på tallerkenen.

Så sent som i august i år tilbragte Finans.dk's madanmelder Anders Halskov en aften på Flammens Vesterbro-restaurant i København, og her blev der til en enkelt stjerne, der alene skyldtes etablissementets "kolde øl og det rare personale."

Ifølge Bruno Christensen er det da heller ikke nødvendigvis kvaliteten, der har skabt Flammens succes på bekostning af Jensen's Bøfhus men et strammere koncept.

- Flammen har holdt sit fokus på at være en familierestaurant med god uformel stemning og måske til lidt billigere penge end Jensen's, siger han.

Læs også: Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid
Gå tilbage Del
1. feb. 2017 kl. 17:04
Opdateret: 1. feb. 2017 kl. 16:37

Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid

Autoværksted ved Nørre Lyndelse har vundet navnestrid over det nærliggende gods. Sagen har varet i tre år og har taget turen helt op i Højesteret.

En tre år lang navnestrid er endt med en nærmest omvendt Jensens Bøfhus-afgørelse.

Mens det for Jensens Bøfhus lykkedes at få rettens ord for, at Jensens Fiskehus skulle omdøbes, så fik Bramstrup Gods ikke medhold ved landets højeste retsinstans.

Her er det blevet afgjort, at Bramstrup Gods ikke har eneretten til ordet "Bramstrup" i Nørre Lyndelse Sogn - også selvom der på godsets matrikel har boet ejere siden 1424, som kunne skrive Bramstrup på visitkortet.

Vinderen blev således autoværkstedet Automester Bramstrup. Autoværkstedet har ligget på Bramstrupvej i Nørre Lyndelse siden 1995, men da det for tre år siden skiftede navn fra Højby Bilcenter til Automester Bramstrup, fik det ejeren af Bramstrup Gods til at lægge sag an.

I Højesterets afgørelse fremgår det blandt andet, at godset i 1600 tog navn efter den oprindelige landsby.

Men Bramstrup er anført som supplerende bynavn i Bygnings- og Boligregistret, i ting­bogen og i VejviserFyn for ejendommen på Bramstrupvej, hvor autoværkstedet ligger. Bramstrup er desuden angivet som supplerende bynavn på autoværkstedets ejers sundhedskort og valgkort.

Højesteret fandt, "at Bramstrup på egnen ikke kun var anvendt som navn på godset Bramstrup, og at godsejeren derfor ikke havde godtgjort, at Bramstrup var et særegent navn på hans faste ejendom".

Dermed omstødte Højesteret landsrettens dom.

I byretten var Automester Bramstrup også blevet frifundet, men i landsretten blev det derimod slået fast, at området Bramstrup ikke findes separat fra Bramstrup Gods, og retten gik derfor imod byrettens kendelse.

En skæbne som Fona

I dag er det ikke længere Palle Skov Jensen, der sidder med det direktørtjansen i bøfkæden. I stedet har Dorte Gleie, som har ledelseserfaring fra Tivoli i København og det store akvarium, Den Blå Planet, indtaget stillingen som administrerende direktør. Over for Dagbladet Børsen løfter hun i dag sløret for, hvordan Jensen's skal tilbage på sporet. Det involverer blandt andet en stribe lukninger af restauranter, der ikke giver overskud.

Topchefen sammenligner selv krisen i Jensen's Bøfhus med den, Lego var igennem i starten af årtusindet, men ifølge Bruno Christensen gjorde topchefen nok klogere i at drage paralleler til den tidligere elektronikkæde Fona.

- De er begge eksempler på kæder, som har haft en dominerende markedsandel, og som ikke fulgte med tiden. Det næste halve til hele år bliver helt afgørende i forhold til, om Jensen's kommer ud af den her krise, eller som vi så med Fona måske bliver solgt fra, for lige nu er navnet Jensen's associeret med en dårlig forretning, siger Bruno Christensen.

Jensens Bøfhus er blevet tilbudt et interview med TV 2, men selskabet har ikke ønsket at deltage.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her