27. nov. 2017 kl. 18:18
Alexander Aagaard

Bøfkæden lukker flere restauranter efter en årelang krise. En krise der startede med en strid mod en lille fiskerestaurant.


Jensens Bøfhus tager nu konsekvensen af flere år med svigtende salg, dårlige anmeldelser og shitstorm blandt kunderne og lukker en række restauranter.

Det er ellers ikke mange år siden, Jensen's Bøfhus-stifteren, Palle Skov Jensen, kunne gå på vandet efter en lang periode med fremgang, restaurantåbninger i Danmark, Sverige og Norge og salg af færdigvarer i de store supermarkeder.

I 2012 afleverede selskabet bag bøfkæden, Jensen’s Food Group, sit sidste regnskab med sorte tal på bundlinjen og en omsætning, der nærmede sig en milliard kroner. Umiddelbart var der lagt op til en fortsættelse af succeshistorien i 2013, men så begik de en fejl, der skulle forfølge kæden i årevis.

Læs også: Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Gå tilbage Del
27. nov. 2017 kl. 6:30
Fyn

Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet

Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.


De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.

- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.

I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.

Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.

- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.

Jensen's og Jensens

I Sæby havde den lokale restauratør Jacob Jensen åbnet en fiskerestaurant, der fik navn efter sin ejermand og derfor kom til at hedde Jensens Fiskerestaurant. Da Jacob Jensen begyndte at tænke i at udvide sit territorium uden for Sæbys grænser løb han ind i problemer.

Den landsdækkende kæde af bøfhuse under Palle Skov Jensen ville nemlig ikke risikere, at gæsterne pludselig blev i tvivl om, hvorvidt de var gået på en Palle Skov Jensen-restaurant eller ind hos Sæby-Jensen.

Derfor blev Jacob Jensen slæbt i Sø- og Handelsretten i en strid om retten til det ellers ganske almindelige danske efternavn, Jensen. Den sag tabte den store Jensen i første omgang i Sø- og Handelsretten, men vandt siden i Højesteret.

En sejr der dog skulle vise sig bittersød, da den lille Jensen fik folkestemningen med sig, mens Jensens Bøfhus blev udsat for en boykot, hvor en protestside på Facebook fik over 100.000 likes fra folk, der rasede mod Jensen's Bøfhus.

Palle Skov Jensen har selv i et senere interview med DR’s P1 fortalt, at han burde have håndteret navnestriden anderledes.

- I bagklogskabens klare lys skulle jeg have taget en tættere dialog med Jacob Jensen og sagt: Det duer altså ikke, at du er i gang med at lave en restaurantkæde og ekspanderer i det tempo, du gør. Det får vi begge to store forviklinger og misforståelser ud af, sagde han til P1.

Læs også: Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus
Gå tilbage Del
7. okt. 2017 kl. 8:54
Fyn

Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus

Alexander Aagaard

Erhvervsmanden Torben Frigaard Rasmussen ny bestyrelsesformand i den økonomisk nødlidende kæde.


En række kendte fynboer tror så meget på kæderestauranten Jensens Bøfhus, at de har skudt et stort to-cifret millionbeløb i kædens overlevelse.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Der er blandt andre tale om Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack.

Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.

Kæden skulle senest ved udgangen af august have genforhandlet kreditbetingelselserne med SEB Bank efter en lang række underskud og en stærkt faldende egenkapital. SEB har nu forlænget sine kreditter i tre år.

Foreløbig er en registrering i CVR-registret torsdag, hvor Torben Frigaard Rasmussen overtager formandsposten i Jensens Food Group, og hvor stifteren Palle Skov Jensen som allerede offentliggjort, skifter direktørstolen ud med Dorte Gleie, de eneste officielle ændringer i koncernen, der stadig har Palle Skov Jensen som eneejer.

Torben Frigaard Rasmussen har gjort karriere inden for e-handel, men er i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i blandt andet robotvirksomheder.

Ifølge Fyens Stiftstidende er det Steen Haustrup, der har samlet gruppen, og der ligger en plan fra konsulentfirmaet Anpro, der skal skabe overskud i 2019.

Det engelske firma, der selv er medinvestor, er højt respekteret for sin resultater, og har ifølge Steen Haustrup tidligere lavet projekter for H.J. Hansen, Riegens og Plus Pack.

Konsulentfirmaet skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.

TV 2/Fyn har flere gange den seneste tid forsøgt at få Palle Skov Jensen og Dorte Gleie til at kommentere planerne for kæden, men ifølge Fyens Stiftstidende vil det tidligst ske i det nye år.

Krise startede længe før

Forklaringen om navnestriden som årsag til Jensen's krise holder dog ikke helt, hvis man spørger ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, fra Retail Institute Scandinavia.

- Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger, siger Bruno Christensen til TV 2.

Ifølge detaileksperten holdt Palle Skov Jensen i for mange år alt for lidt fokus på kerneforretningen altså at drive familierestauranter med billige og rimelige måltider.

“Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger-”

— Bruno Christensen til TV 2

- Palle Skov Jensen havde mistet jordforbindelsen og brugte blandt andet restauranterne som opbevaring for dyr kunst, samtidig med at han brugte for meget af overskuddet på privat forbrug i stedet for udvikling, og det skabte rig mulighed for at konkurrenterne kunne komme ind og true kæden, siger Bruno Christensen.

Ejerens interesse for kunst har gjort ham til en af landets største kunstsamlere ved siden af sin drift af bøfhusene.

En enkelt stjerne

Læs også: Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner
Gå tilbage Del
13. sep. 2017 kl. 16:29

Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner

Jensens Bøfhus i Jernbanegade i Odense lukker, og Franck A genopstår med den anerkendte kok Per Hallundbæk ved roret. Han forventer, at restauranten åbner midt i november.


Siden 1920'erne havde Franck A været en del af bylivet i Odense. Derfor var der mange, der begræd lukningen af stedet i 2013.

Men nu får byen det legendariske spise- og gå i byen-sted tilbage.

Ifølge Fyens Stiftstidende er Jensens Bøfhus, der siden 2013 har boet i lokalerne i Jerbanegade, et overstået kapitel - til fordel for et endnu ældre kapitel.

Manden bag Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, har indgået et samarbejde med restauratør Claus Skovsted og Falsled Kros direktør og køkkenchef, Per Hallundbæk. De skal nu lave et Franck A anno 2017.

- Man kan ikke leve på, hvad ting har været. Det bliver ikke en copy-paste, men folk kan genkende det, fortæller Per Hallundbæk til TV 2/Fyn.

Spisestedets besøgende kommer derfor til at opleve Franck A i nye klæder, når det formentlig genåbner til november.

- Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad. Og når vi nærmer os 22-23-stykker, ændrer vi til en bar med DJ, siger han.

Anerkendt kok - ny mad

Per Hallundbæk bliver administrerende direktør og køkkenchef i det nye Franck A. Selvom han har en ni år lang baggrund på eksklusive Falsled Kro, er han glad for sin nye stilling.

“Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad”

— Per Hallundbæk, direktør og køkkenchef, Falsled Kro

- Nu har jeg arbejdet for andre, siden jeg var 16. Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig, og det bliver jeg så nu. Så er det pludselig et andet ballgame. Det glæder jeg mig til, fortæller han.

Selvom han hiver en god portion erfaring om gastronomien med fra Falsled Kro, får det nye Franck A et specielt udtryk:

- Det bliver ikke 'Falsled Kro mad'. Vi har et udtryk, vi kalder bistronomi, så det bliver bistro/brasserie-mad med meget fokus på grønne retter og let mad. Men der bliver selvfølgelig også bøffer og fisk. Vi har lidt oppe i ærmet, og jeg vil ikke afsløre det hele nu, fortæller Per Hallundbæk.

Sammen med sine kompagnoner, Palle Skov Jensen og Claus Skovsted, kommer de tre til at eje en tredjedel af forretningen hver.

I det første hele regnskabsår efter navnestriden havde raset på sit højeste, kunne Palle Skov Jensen se sort på hvidt, hvordan hans engang gyldne forretning tog et nyt dyk til det værre.

Resultatet på bundlinjen var skrumpet endnu mere end i 2013, hvor koncernen havde landet et minus på knap 11 millioner kroner. Nu var underskuddet nået helt op på 30 millioner kroner.

Da krisen i Jensen's Bøfhus syntes på sit hidtil højeste i 2014 valgte madanmelder Svend Rasmussen at lægge vejen forbi kædens bøfhus på Vesterbrogade i København, hvor anmelderen kun tog en enkelt positiv ting med sig fra sin oplevelse.

- Det er ufatteligt, at kæden ikke dagligt sagsøges af kunder, der føler, at deres smagsløg er blevet krænkede. Og det kan ikke være det i Danmark ellers altid adfærdsstyrende prisniveau, der er skyld i Jensen (med eller uden apostrof)’s popularitet, for med bøfpriser op til 269 kr. (hvis man vil have kædens australske entrecote), så kan man altså få en rib eye med bearnaise og fritter billigere på f.eks. Retour Steak, skrev anmelder Svend Rasmussen i Berlingske og tildelte bøfhuset en enkelt stjerne dedikeret det venlige personale på restauranten.

Flammen haler ind

Læs også: Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør
Gå tilbage Del
11. maj. 2017 kl. 17:35
Fyn

Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør

Driftsdirektøren hos Jensens Bøfhus fik kun et år på posten. Palle Skov Jensen har fyret ham.


Endnu en direktør er blevet fyret fra den kriseramte fynske bøfkæde, Jensens Bøfhus. Det skriver Børsen.

Jensens Bøfhus har de seneste år kæmpet med store økonomiske problemer og har fyret massivt i topledelsen.

Denne gang er det driftsdirektør Claus Skovfoged, ejer Palle Skov Jensen fyrer. Claus Skovfoged fik således kun et år på posten, efter han blev hentet hos Telenor i 2016, skriver Børsen.

I 2014 forlod Jan Kruse Hansen posten som administrerende direktør for Jensens Bøfhus. Siden blev direktøren i Jensens Køkken, Per V. Møller, fyret. Kort efter måtte salgschef Christian Marck Nielsen gå.

Dertil kommer, at flere personer på nøgleposter har forladt Jensens Food Group, som er selskabet bag Jensens Bøfhus. Det drejer sig om marketingdirektøren, Morten Bo Madsen, indkøbsdirektøren, Benny Jepsen, og franchisedirektøren, Peter Overgaard.

Claus Skovfoged oplyser til Børsen, at der ikke er noget mellemværende mellem ham og Palle Skov Jensen.

En af de restauranter, som har profiteret på Jensen's fald fra tinderne, er den fremadstormende sønderjyske kæde, Restaurant Flammen, som har presset Jensen's Bøfhus i flere byer.

Den sønderjyske ejerfamilie bag Flammen har desuden leveret markante millionoverskud i de samme år, som Jensen’s har kunnet fremvise røde regnskaber. Flammens succes er - hvis man skal tro madanmelderne - ikke nødvendigvis kommet på grund af overlegen kvalitet på tallerkenen.

Så sent som i august i år tilbragte Finans.dk's madanmelder Anders Halskov en aften på Flammens Vesterbro-restaurant i København, og her blev der til en enkelt stjerne, der alene skyldtes etablissementets "kolde øl og det rare personale."

Ifølge Bruno Christensen er det da heller ikke nødvendigvis kvaliteten, der har skabt Flammens succes på bekostning af Jensen's Bøfhus men et strammere koncept.

- Flammen har holdt sit fokus på at være en familierestaurant med god uformel stemning og måske til lidt billigere penge end Jensen's, siger han.

Læs også: Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid
Gå tilbage Del
1. feb. 2017 kl. 17:04
Opdateret: 1. feb. 2017 kl. 16:37

Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid

Autoværksted ved Nørre Lyndelse har vundet navnestrid over det nærliggende gods. Sagen har varet i tre år og har taget turen helt op i Højesteret.


En tre år lang navnestrid er endt med en nærmest omvendt Jensens Bøfhus-afgørelse.

Mens det for Jensens Bøfhus lykkedes at få rettens ord for, at Jensens Fiskehus skulle omdøbes, så fik Bramstrup Gods ikke medhold ved landets højeste retsinstans.

Her er det blevet afgjort, at Bramstrup Gods ikke har eneretten til ordet "Bramstrup" i Nørre Lyndelse Sogn - også selvom der på godsets matrikel har boet ejere siden 1424, som kunne skrive Bramstrup på visitkortet.

Vinderen blev således autoværkstedet Automester Bramstrup. Autoværkstedet har ligget på Bramstrupvej i Nørre Lyndelse siden 1995, men da det for tre år siden skiftede navn fra Højby Bilcenter til Automester Bramstrup, fik det ejeren af Bramstrup Gods til at lægge sag an.

I Højesterets afgørelse fremgår det blandt andet, at godset i 1600 tog navn efter den oprindelige landsby.

Men Bramstrup er anført som supplerende bynavn i Bygnings- og Boligregistret, i ting­bogen og i VejviserFyn for ejendommen på Bramstrupvej, hvor autoværkstedet ligger. Bramstrup er desuden angivet som supplerende bynavn på autoværkstedets ejers sundhedskort og valgkort.

Højesteret fandt, "at Bramstrup på egnen ikke kun var anvendt som navn på godset Bramstrup, og at godsejeren derfor ikke havde godtgjort, at Bramstrup var et særegent navn på hans faste ejendom".

Dermed omstødte Højesteret landsrettens dom.

I byretten var Automester Bramstrup også blevet frifundet, men i landsretten blev det derimod slået fast, at området Bramstrup ikke findes separat fra Bramstrup Gods, og retten gik derfor imod byrettens kendelse.

En skæbne som Fona

I dag er det ikke længere Palle Skov Jensen, der sidder med det direktørtjansen i bøfkæden. I stedet har Dorte Gleie, som har ledelseserfaring fra Tivoli i København og det store akvarium, Den Blå Planet, indtaget stillingen som administrerende direktør. Over for Dagbladet Børsen løfter hun i dag sløret for, hvordan Jensen's skal tilbage på sporet. Det involverer blandt andet en stribe lukninger af restauranter, der ikke giver overskud.

Topchefen sammenligner selv krisen i Jensen's Bøfhus med den, Lego var igennem i starten af årtusindet, men ifølge Bruno Christensen gjorde topchefen nok klogere i at drage paralleler til den tidligere elektronikkæde Fona.

- De er begge eksempler på kæder, som har haft en dominerende markedsandel, og som ikke fulgte med tiden. Det næste halve til hele år bliver helt afgørende i forhold til, om Jensen's kommer ud af den her krise, eller som vi så med Fona måske bliver solgt fra, for lige nu er navnet Jensen's associeret med en dårlig forretning, siger Bruno Christensen.

Jensens Bøfhus er blevet tilbudt et interview med TV 2, men selskabet har ikke ønsket at deltage.

For 7 minutter siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 44 minutter siden
Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 1 time siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).


PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.


Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

For 5 timer siden
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Malthe Noes

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.


Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.


- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.


Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.


Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz lå indlagt på Sygehus Sønderjylland.

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Malthe Noes
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

Malthe Noes
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.

Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her