18. sep. 2019 kl. 13:13

Borgerlig vrede:
  • Dybt rystende, at Odense ikke har fået styr på børneområdet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Chokunderskud i Børn- og Ungeforvaltningen er udtryk for manglende styring og ledelse, lyder det fra byrådets to borgerlige partier.


Venstre og Konservative i Odense Byråd tager stærke ord i brug, efter at det nu står klart, at der er opbygget et foreløbigt underskud på op mod 70 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen.

- Det er rystende, siger Venstres Jane Jegind.

- Rådmanden har svigtet, siger den konservative Kristian Guldfeldt.

De borgerlige kunne onsdag morgen læse i Fyens Stiftstidende, at økonomien er løbet løbsk for den radikale Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R)

Læs også: Planlagte besparelser fjernet hos børnene i Odense
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 14:12

Planlagte besparelser fjernet hos børnene i Odense

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Børn- og Ungeudvalget nikkede tirsdag ja til Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstres alternative spareforslag.


Det lykkedes tirsdag den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til det alternative spareforslag, som hun selv sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Beskæftigelselsrådmand Brian Dybro præsenterede for en lille uges tid siden.

Kun Enhedslisten stemte imod.

For to uger siden offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen deres bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes.

Dét sparekatalog fik kritik fra flere forskellige sider, da der var lagt en række besparelser ind på kommunens skoler og dagtilbud.

Specielt gik kritikken på, at rød blok i Odense var igang med at fjerne de varme hænder, som de selv havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de selv kalder "Velfærdsprocenten".

Tilfreds rådmand

Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen, er meget tilfreds med, at der nu er truffet en beslutning om besparelserne i forvaltningen.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes et klart flertal i Børn- og Ungeudvalget at blive enige. Jeg håber, at det kan skabe ro blandt børn og forældre, der forståeligt nok har været gennem en utryg periode. Jeg er samtidig klar over, at beslutningen ikke bliver let at føre ud i livet.

- Nu beder vi forvaltningen gå i gang med processen med at finde besparelserne på ledelse og administrationen, så hurtigt og så ordentligt som muligt, siger Susanne Crawley Larsen i en pressemeddelelse.

Enhedslisten udenfor

Som eneste parti repræsenteret i Børn- og Ungeudvalget stemte Enhedslisten imod forslaget, der altså endte med at blive vedtaget.

- Vi gik til udvalgsmødet med det klare formål at kæmpe for at undgå disse besparelser. De er opstået som direkte konsekvens af tidligere politiske beslutninger og prioriteringer i Byrådet. Vi synes ikke, vi skal lade vores uheldige måde at forvalte økonomien på ramme vores børn og andre sårbare grupper i byen.

- Vi må lade de ekstra penge, som skattestigningen giver byens børn og unge, gøre gavn og kompensere for nogle af de massive nedskæringer, som området har været igennem. Man giver ikke børn en gave for at snuppe noget af gaven tilbage igen, siger Reza Javid, der vikarierer for Ulla Chambless i Byrådet samt blandt andet Børn- og Ungeudvalget, mens hun er sygemeldt.

Før sommerferien var underskuddet i Familie og Velfærd på godt 28 millioner kroner. Nu er der imidlertid udsigt til, at underskudet bliver langt større og lander et sted mellem 50 og 70 millioner kroner.

Børn- og Ungerådmanden foreslår derfor, at der søges ekstern hjælp for at nedbringe underskuddet.

- Det gør jeg i erkendelse af, at jeg ikke tror min egen forvaltning kan løse opgaven, siger Susanne Crawley til Fyens Stiftstidende.

Venstre: Dårlig ledelse

De to store borgerlige partier i byrådet har kun hovedrysten til overs for den melding.

- Det er simpelt hen dårlig styring og manglende ledelse fra både børnerådmanden og borgmesterens side, siger Jane Jegind.

Læs også: Kritik af rådmand efter kaotisk forløb om besparelser på børn og unge
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 7:05

Kritik af rådmand efter kaotisk forløb om besparelser på børn og unge

Pernille Gram

Tirsdag vil politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg droppe de meget omdiskuterede besparelser, som ville ramme specielt kommunens skoler og dagtilbud. Forløbet får kritik.


Efter et kaotisk forløb må den politiske top i Odense nu droppe planlagte besparelser på 18 millioner kroner på skoler og dagtilbud. I stedet skal pengene findes i administrationen.

Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R) får kritik for det noget tumultariske forløb omkring besparelser i forvaltningen.

Politikere på begge fløje - og ikke mindst forældre i Odense - var noget overraskede over, at der igen skulle være sparerunde, når skattestigningen fra rød blok lige havde tilført penge til skoler og dagtilbud med den såkaldte ’velfærdsprocent’, som skattestigningen i Odense igen og igen stædigt er blevet kaldt.

Men alligevel meldte Børn- og Ungeforvaltningen ud, at der skulle findes 43,6 millioner kroner.

I første omgang ville borgmester og rådmænd finde en stor del af besparelsen ved noget, de kaldte ’sammenhængende borgerforløb’, som skåret ind til benet handler om, at politikerne bad forvaltningens embedsfolk om at finde måder at spare penge på ved at løse de samme opgaver billigere og smartere - uden at det gik ud over kvaliteten.


Men allerede i juni gjorde medarbejderne i et brev politikerne opmærksomme på, at der manglede 18 millioner kroner, som ikke kunne spares via de sammenhængende borgerforløb.

Derfor forudså medarbejderne dengang, at konsekvensen ville være at skære ned på serviceniveauet på kerneområderne, hvilket ville give alvorlige konsekvenser for borgerne.

Nåede ikke i mål

Midt i august spurgte politikerne ind til, hvordan det gik med at finde pengene og blev beroliget af Børn- og Ungeforvaltningen.

- Da fik vi at vide, at alting var i den skønneste orden, siger Jane Jegind (V), der suppleres af Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi fik at vide, at der blev knoklet med det, og at man var udfordret, men at der var en ambition om, at man kunne nå i mål med det, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.


Men ikke engang tre måneder senere viste det sig, at der fortsat manglede 18 millioner på netop de sammenhængende borgerforløb.

Derfor blev der i starten af november i stedet fremlagt et forslag om besparelser på de 18 millioner kroner på kommunens skoler og dagtilbud.

Men heller ikke her kommer besparelserne til at ramme.

Nu er meldingen i stedet, at Børn- og Ungeforvaltningen vil finde pengene ved at spare på administrationen i stedet.

Officielt sker det i dag, tirsdag.

Rådmand: - Jeg har fulgt det tæt nok

Både politikere og forældre har svært ved at forstå, hvordan man endte her, og rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley (R), har sammen med sin ledelse fået kritik for forløbet.

- Det har ikke været tilfredsstillende, konstaterer Jane Jegind, der bakkes op af Søren Windell (K).

- Det er jo en forvaltning, der reelt er sat under administration. Rådmanden og direktøren har ikke løst den opgave, der lå foran dem, siger Søren Windell.

Selv mener rådmanden, at hun har fulgt sagen tæt nok.

- I august troede jeg, at det her kunne vi godt nå i mål med. Henover efteråret bliver jeg klar over, at det kan blive svært at nå helt i mål, siger Susanne Crawley.


Allerede i juni gør medarbejderne opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan du så ikke være klar over det på samme tidspunkt?

- Det er jo medarbejdernes opfattelse af, hvordan det står til med det projekt. Jeg har en virkelig dybfølt tro på, at vi kommer i mål med projektet.

Jeg spørger ikke om din tro på det. Jeg spørger, hvordan medarbejderne kan sende et brev med, at det ikke kan lade sig gøre, uden du er klar over det før i oktober måned?

- Det er en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært. Den bunder i, at medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg har stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet.

Hvorfor har du ikke fulgt tættere med i, hvordan det har stået til?

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.

På et byrådsmøde før sommerferien gjorde hun opmærksom på, at der skulle tages stærkere styringsredskaber i brug for at nedbringe underskuddet.

 - Vi i Venstre indstillede til byrådet den 26. juni, at politikerne i både Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget fik forelagt en handlingsplan for, hvordan man kunne nedbringe det forventede underskud på 28 millioner betragteligt inden årets udgang, siger Jane Jegind.

Forslaget blev dog forkastet af et stort flertal i byrådet. Borgmester Peter Rahbæk Juel begrundede det med, at han havde en klar forventning om, at underskuddet kunne nedbringes med kommunens sædvanlige økonomistyringsmetoder.

- Så længe vi er halvvejs inde i et budgetår, gør vi klogt i at værne om principperne, sagde borgmesteren på byrådsmødet 26. juni i år

Konservative: Rådmand har svigtet

Kristian Guldfeldt siger, at han er skuffet over, at der ikke er kommet styr på økonomien.

- For under et år siden var der heller ikke styr på økonomien, og Susanne Crawley og Børn- og Ungeforvaltningen blev (i efteråret 2018, red.) reelt sat under administration af borgmester Peter Rahbæk Juel, som krævede løbende afrapportering i økonomiudvalget. Men det har tydeligvis ikke løst problemet med budgetoverskridelser i forvaltningen.

- Jeg mener rådmanden har svigtet. Jeg forstår ikke, hvorfor opfølgningerne på økonomien ikke har ført til, at man har fanget det i tide. Alene på de sidste 2,5 måned er underskuddet vokset med et sted mellem 20-40 millioner, siger Kristian Guldfeldt.

Borgmester: Forbandet over morads

Borgmester Peter Rahbæk Juel erkender overfor Fyens Stiftstidende, at det på ingen måde er holdbart, at et budget på så kort tid kan skride så meget.

Læs også: Politik og Spin: Rådmanden har et forklaringsproblem
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 16:04

Politik og Spin: Rådmanden har et forklaringsproblem

Enten har rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense ikke vidst, hvad der var gang i. Eller også er hun ikke oplyst tilstrækkeligt af sin egen forvaltning, lyder kritikken.


Rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, Susanne Crawley, har endnu ikke givet en overbevisende forklaring på det kaotiske spareforløb, som de seneste uger har præget den politiske debat i Odense.

- Rådmanden har et forklaringsproblem, lyder det fra TV2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch og samfundsredaktør Jakob Risbro i denne uges udgave af programmet Politik og Spin, som analyserer på ugens aktuelle begivenheder.


Rådmanden sagde ellers i går til TV 2/Fyn, at hun havde "en dybfølt tro på", at man nok skulle nå i mål med de sammenhængende borgerforløb, som skulle have frigivet 18 millioner kroner ekstra allerede næste år.

“Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser? ”

— Jesper Buch, politisk kommentator

- Hvordan kan hun (rådmanden, red.) have den tro, når personaleorganisationerne advarer allerede i juni, og når det hen over de seneste halvandet til to år er blevet sagt, at det bliver svært, spørger Jesper Buch, som henviser til, at der løbende er spurgt ind til det på møderne i økonomiudvalget. Det skete senest den 15. august 2018, hvor meldingen var, at målene ville blive nået, selv om det var en svær opgave.

- Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser på de sammenhængende borgerforløb? Der synes jeg, at rådmanden har et forklaringsproblem, siger Jesper Buch.

Jakob Risbro er enig.

- Hvis man skærer helt ind til benet, så kan man sige, at det enten er Susanne Crawley, som ikke har vidst, hvad der var gang i. Eller også har hun ikke fået det at vide af sin forvaltning, siger Jakob Risbro.

“Jeg havde stadig en tro på, at der her er et godt projekt for borgerne.”

— Susanne Crawley, rådmand, Odense

- Medarbejderne ser det, de ser

Rådmanden har i et interview med TV 2/Fyn selv forklaret, at hun ikke reagerede på det brev, som medarbejderne sendte i juni, fordi det bunder i en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært at nå målene i de sammenhængende borgerforløb.


- Medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg havde stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet, siger rådmanden til TV 2/Fyn tirsdag.

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.

- Jeg er forbandet over, at vi igen står i det morads, siger han til avisen og bakker samtidig op om, at der nu sættes en ekstern kulegavning af området i gang.

Kristian Guldfeldt vil ikke afvise, at det kan være løsningen at søge ekstern hjælp.

- Vi vil gerne sende hjælp til rådmanden, nu hvor hun har smidt håndklædet i ringen. Men vi foretrækker klart, at muligheden for ekstern hjælp i første omgang skal søges hos Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i stedet for dyre private konsulenter.

TV 2/Fyn har forelagt den hårde kritik fra Venstre og Konservative for Susanne Crawley, som tager kritikken afslappet.

- Det gør faktisk ikke indtryk for mig. Min opgave er ikke at gøre Jane Jegind og Kristian Guldfeldt tilfredse. Det er at tage mig af nogle børn, som har brug for hjælp på et svært styrbart område, siger rådmanden til TV 2/Fyn.

Rådmand erkender, at der er brugt for mange penge
For 2 timer siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 2 timer siden
Tophistorie
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

For 5 minutter siden
Tua Holmboe

Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.

- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.

Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:

- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.

Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.

Bilister advares om ubehageligt fænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.

Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt

LYT
Del
Link
kopieret!

Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.

Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.

Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.

Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.

Du kan se, om dit hjem har været ramt her.

For 1 time siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 3 timer siden

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her