Brandfolk angrebet med fyrværkeri i Odense: - Vi sætter ikke liv og lemmer på spil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nytårsaften blev brandfolk fra Beredskab Fyn angrebet med fyrværkeri ved Dianavænget i Odense.
Fire brandfolk blev lidt over midnat sendt ud til en containerbrand ved Dianavænget i Odense. En situation, som hurtigt udviklede sig fra brandslukning til fyrværkeriangreb.
Historisk få fynboer kom til skade med fyrværkeri nytårsaften
På OUH har overgangen til 2020 været en rolig nat, hvor kun fire fynboer har været forbi med mindre fyrværkeriskader.
Nytåret på Odense Universitetshospital har været bemærkelsesværdigt roligt med færre fyrværkeriskader end sidste år. Foreløbigt har blot fire fynboer været i behandling for skader i forbindelse med fyrværkeri.
Det er et historisk lavt antal fynske fyrværkeriskader. I 2018 kom 13 fynboer til skade med fyrværkeri.
- Det er gået rigtig godt. Optællingen fra det foregående døgn viser, at vi er på det laveste niveau i de sidste 20-25 år, hvor vi har lavet grundige opgørelser her på Fyn, siger overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH.
Siden midten af 1990'erne har man opgjort antallet af fyrværkeriulykker, og tallet har aldrig været så lavt, som i år.
Ingen af de fire personer, der kom til skade i fyrværkerirelaterede ulykker nytårsaften, kom alvorligt til skade. Faktisk skyldes de fleste af uheldene bordbomber.
- Heldigvis er det meget overfladiske skader. Småskader. Ikke noget, der medfører mén. For eksempel er der ikke foretaget nogen operationer eller lignende, siger Jens Lauritsen.
Selv om det ifølge overlægen er gået lidt værre for sig i andre dele af Region Syddanmark, er det overordnet set gået rigtig godt i regionen.
- Øjenlægerne i regionen har slet ikke opereret, konstaterer Jens Lauritsen.
Ingen børn blandt de tilskadekomne
I 2018 involverede en tredjedel af fyrværkeriuheldene børn. I år er tallet nul. Der er derfor ros til forældrene fra overlæge Jens Lauritsen.
- Det er rigtig glædeligt. Det ser ud til, at forældrene har givet børnene briller på og har sagt til dem, at de skal overholde de forskellige fyrværkeriråd, siger overlægen, inden han understreger, at de samme regler også gælder 1. januar.
- Det er jo tilladt at fyre af også her den 1., og fyrværkerirådene de gælder stadigvæk.
Tallene er kun fra nattens løb og tegner dermed et foreløbigt billede at nytårets skader på Fyn.
- Statistikken kan ændre sig, hvis nogen vågner op og mærker et eller andet, men de voldsomme hændelser ser vi forhåbentlig ikke, siger Jens Lauritsen.
Han råder samtidig også til at være varsom, når man skal ud at rydde op efter nattens fyrværkerimæssige udskejelser.
- Hvis nogen har haft en fuser eller noget fyrværkeri, der opførte sig mærkeligt, og så tænker, at de vil gemme det. Lad være med det. Og sørg for, at børnene ikke leger med det.
Overlægen vurderer, at det lave antal uheld skyldes en god kombination af forbedret kvalitet af fyrværkeriet, og så at vi er blevet bedre til både at beskytte os selv og bruge fyrværkeriet, som det er tiltænkt.
Ulykkes Analyse Gruppen vil i løbet af 1. og 2. januar danne sig et overblik over antallet af fyrværkeriskader i hele Danmark. Tallene forventes at være klar 3. januar.
- Det lignede romerlys, og der var også raketter, som fløj vandret mod os. De sprang om ørerne på os, siger Michael Roed Jensen, der er koordinator og holdleder hos Beredskab Fyn.
Brandfolk var målet
Da brandmændene var i gang med at slukke branden, begyndte en gruppe mennesker nemlig at skyde mod dem.
- Der blev skudt rigtig meget mod os. Det fløj om ørerne på os derude, siger Michael Roed Jensen.
Han er ikke i tvivl om, at de skød direkte mod dem.
- Det er ærgerligt og irriterende, og man bliver sur og gal, men vi kan desværre ikke gøre noget, siger Michael Roed Jensen.
Første gang i flere år
For nogle år siden blev der skudt mod brandvæsenet i Vollsmose, men de seneste par år har de ikke oplevet noget. Indtil i år. Derfor valgte brandfolkene også at forlade Dianavænget nytårsaften, fordi det ikke var sikkert for dem at være der.
- Det gjorde vi for mandskabets sikkerhed. Det blev simpelthen for farligt for os. Da vi havde slukket branden, men der stadig var lidt gløder tilbage, blev vi nødt til at køre. Når der bliver skudt direkte mod os, kører vi. Det gider vi ikke sætte liv og lemmer på spil over, siger Michael Roed Jensen.
På grund af situationen allierede Beredskab Fyn sig med Fyns Politi, da de senere på aftenen igen skulle ud til Dianavænget.
Fyns Politi efterlyser vidner
Hos Fyns Politi fik de i starten at vide, at det ikke var så slemt, men kunne efterfølgende se, at flere brandfolk måtte krybe i skjul for ikke at blive ramt af fyrværkeriet.
Rolig nytårsaften for politiet:
- Som en ganske normal weekend
2020 blev taget imod med et brag, men trods de mange feststemte mennesker har Fyns Politi ikke haft synderligt travlt nytårsnat.
Når den sidste store fest i 2019 nytårsnat bliver til den første store fest i 2020, har politiet normalt nok at se til. Men nytårsfesterne gav denne gang ikke anledning til ekstraarbejde for betjentene hos Fyns Politi.
Udover episoden på Dianavænget i det sydvestlige Odense, hvor brandfolk blev beskudt med fyrværkeri, har det været en rolig nytårsnat for de fynske betjente.
På årets første dag sidder fire personer anholdt på politigården i Odense, fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen.
- De har alle sammen haft en lidt for voldsom adfærd og haft svært ved at opføre sig ordentligt ude i gaderne, siger vagtchefen.
Alle fire får ifølge vagtchefen lov at sove nytårsbranderten ud, inden de bliver afhørt, sigtet og løsladt.
Udover episoderne har politiet modtaget en del anmeldelser fra folk, der har beklaget sig over, at der er blevet skudt fyrværkeri af.
- Der er jo mange mennesker i byen, der har hygget sig. De har brændt en masse krudt af, og det er der altid nogen, der bliver trætte af, konstaterer Hans Jørgen Larsen, der understreger at det jo er, hvad man må forvente på en nytårsaften, at der bliver affyret fyrværkeri.
Foreløbigt få indbrud
Jul og nytår er normalt højsæson for indbrudstyve, men indtil videre har fynboerne på nytårsnatten sluppet for mange indbrud.
- Vi har fået anmeldelser om to indbrud, der er kommet ind her til morgen. Men mange mennesker er ikke kommet hjem endnu, så der skal nok komme nogle flere i løbet af dagen, siger Hans Jørgen Larsen.
Samlet set tegner det et billede af en nytårsnat, der for Fyns Politi har været ganske rolig.
- Det har været som en ganske almindelig weekendvagt, måske endda lidt under normalt. Det kan være, der kommer noget mere i løbet af dagen, siger vagtchefen.
- Nu skal vi have afhørt de brandmænd, der var derude, og så skal vi forsøge at finde frem til en gerningsmand. Men de er jo alle sammen kørt hjem og sove. Ingen er kommet til skade, og intet materiale er blevet ødelagt, så mere haster det heller ikke, siger Hans Jørgen Larsen, som er vagtchef ved Fyns Politi.
Hvis nogen kan udpege gerningsmænd, er Fyns Politi interesseret i at høre fra dem. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.