18. mar. 2022 kl. 8:07
Google Street View

Butikker sætter vagter ind efter stribe af røverier:
  • Der skal en særlig situation til

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Vagter er blevet sat ind i odenseanske dagligvarebutikker efter en stribe af røverier. Der skal ellers en særlig situation til, siger Coop.

Onsdag den 2. februar begik en maskeret mand et væbnet røveri i Rema 1000 på Anderupvej i det nordlige Odense. 

Søndag den 6. februar truede en mand med en pistol personalet i Coop365 på Hjallesevej

Og dagen efter - mandag den 7. februar - blev der så begået endnu et røveri. Denne gang mod Meny i Korup

Læs også: Fordobling af røverier i Odense:
  • Det lugter lidt af desperat behov for penge
Gå tilbage Del
11. mar. 2022 kl. 18:13

Fordobling af røverier i Odense:
  • Det lugter lidt af desperat behov for penge

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden årsskiftet har flere dagligvarebutikker i Odense haft uønsket besøg med en fordobling i antallet af røverier i forhold til sidste år.

I løbet af de sidste tre måneder har der været 11 røverier i supermarkeder i - og omkring Odense. 

Det er en fordobling sammenlignet med sidste år, hvor der var fem røverier i løbet af årets første tre måneder. 

Under seks af røverierne er de ansatte blevet truet med kniv. 

Ingen sammenhæng

10 af de 11 sager er opklaret, og ifølge politikommissær Finn Wegner er der ingen direkte  sammenhæng mellem røverierne. 

- Vi ser ikke noget mønster udover, at det er yngre mænd, og så lugter det lidt af, at man måske har desperat brug for penge, siger han. 

Finn Wegner formoder, at der er tale om unge mænd, der skylder penge og er mere bange for konsekvenserne ved at skylde penge end risikoen for at ende i fængsel. 

Røverierne er blandt andet begået mod Meny, Rema 1000 og Coop 365.

Faktisk har der været en fordobling af røverier mod odenseanske supermarkeder i årets tre første måneder. 11 i år mod seks sidste år.

Og det får nu Coop, der blandt andet står bag Super Brugsen, Fakta og Coop365-butikkerne, til at reagere. 

- Når vi oplever, at der sker en række røverier, så kigger vi på, hvad vi kan gøre for at forbedre sikkerheden, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, til TV 2 Fyn.

Derfor har supermarkedsgiganten valgt at sætte vagter ind i Coop365-butikkerne i Odense. 

- Vi har normalt ikke vagter i vores butikker af den størrelse. Der skal en særlig situation til, og der har vi vurderet, at det har været nødvendigt med vagter i Odense efter den seneste række røverier, forklarer Jens Juul Nielsen.

Læs også: Tre røverier på en uge: Nu sætter butikker øget fokus på sikkerhed
Gå tilbage Del
15. feb. 2022 kl. 11:11

Tre røverier på en uge: Nu sætter butikker øget fokus på sikkerhed

Jonathan Malat

Antallet af røverier er faldet de seneste ti år, men tre nylige røverier i Odense sætter nu ekstra fokus på sikkerheden i dagligvarebutikker.

Sikkerheden for medarbejdere i dagligvarebutikkerne er ifølge Dagrofa og Salling Group kommet i fokus, efter tre dagligvarebutikker i Odense med få dages mellemrum blev udsat for røveri.

De kan måske lade sig inspirere af de løsninger, landets tankstationer har rullet ud over de seneste ti år for at løse selvsamme problem.

Skærpet overvågning af stationerne med video, mobile overfaldsalarmer til alle medarbejdere og aflåste kassesystemer er nogle af de tiltag, der har resulteret i et markant fald i antallet af røverier.

Hos Circle K kædens mange tankstationer i Danmark var der for ti år siden i alt 16 røverier om året, det tal var sidste år 4. På Shell er billedet det samme. Her oplevede koncernen at blive udsat for røveri hele 50 gange i 2010, mens tallet i 2021 var faldet til 4. 

For medarbejdere på Circle K betyder de senere års skærpede sikkerhed, at det nu er trygt at gå på arbejde. Det betyder meget, når man som Bjarke Kjærulf-Møller for 16 år siden oplevede at stå bag disken under et røveri.

- Jeg gjorde bare som røveren sagde, og jeg fik heldigvis ingen mén af det, fortæller han om røveriet dengang.

Siden er der indført skærpet videovervågning, mobile overfaldsalarmer og at aflåst kassesystem. Derfor er det i dag mere trygt at gå på arbejder på Circle K.

- Man føler sig mere sikker, det gør man helt klart, siger Bjarke Kjærulf-Møller.   

Jonathan Malat
Safepay er en måde at måde at mindske antallet af røverier.

Medarbejderne skal klædes på

For butikschef Jesper Hansen er det vigtigt at skabe en tryghed blandt medarbejderne og sikre, at de er trygge ved at arbejde alene.

- Det er vigtigt for mig at forberede medarbejderne på, hvad de i sjældne tilfælde kan opleve, og hvordan de skal håndtere det. Men jeg er tryg ved, at vi har de nødvendige værktøjer for at hjælpen hurtigt kan komme, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Jesper Hansen, der er butikschef ved Circle K på Hjallesevej i Odense. 

En landsdækkende indsats

- Vi har gjort alt, vi kan, for at minimere antallet af røverier, så vores medarbejdere kan føle sig så sikre som overhovedet muligt, når de er på arbejde, siger Morten Christensen, der er seniormanager ved Circle K Danmark.

Hverken butikschef Jesper Hansen eller Morten Christensen er bekymret for, at der skal komme en røver forbi og få noget af værdi. For medarbejderne har hverken adgang til pengene i kassesystemet, tobak eller lignende.

Kassesystemet som også er at finde i supermarkedskæder som Netto, Fakta og Meny, var også medvirkende til, at røveren i Meny i sidste uge måtte gå tomhændet hjem.

Noget kunne tyde på, at de lukkede kassesystemer er medvirkende til, at antallet af røverier er faldet på landsplan, og det er ikke alene på tankstationerne, at antallet af røverier er faldende. 

De sidste ti år, er antallet af røverier faldet fra 3.222 i 2010 til 1.677 i 2020, viser tal fra Danmarks Statistik.

Politiet efterforsker fortsat røverierne der fandt sted fra den 2. til den 7. februar og berørte Rema1000 på Anderupvej, Meny i Korup og Coop365 i Hjallese. 

Vil afskrække

Jens Juul Nielsen vil helst ikke ud med, hvorhenne eller hvor mange vagter butikskæden bruger lige nu. 

Men han mener, at det er nødvendigt.

- Det er jo for at afskrække folk fra at gøre det. Generelt er det noget af det mest ubehagelige at blive udsat for, men jeg tror, at vores ansatte værdsætter, at der kommer vagter, fortæller informationsdirektøren.

I Coop vurderer de løbende, hvor længe de vil have vagter i butikkerne, men Jens Juul Nielsen vil heller ikke ud med, hvornår de forventer, det stopper igen. 

Fyns Politi har tidligere fortalt, at 10 ud af de 11 røverier er opklaret, ligesom politiet ikke vurderer, at der er nogen direkte sammenhæng mellem dem.

Læs også: Sort røg i Nyborg: Brand er slukket - en person er kørt på skadestuen
Gå tilbage Del
15. mar. 2022 kl. 16:08
Opdateret: 15. mar. 2022 kl. 17:58

Sort røg i Nyborg: Brand er slukket - en person er kørt på skadestuen

Fotograf: Ole Holbech, Local Eyes og privatoptagelser Redigering: Caroline Siegumfeldt

Fyns Politi opfordrer borgere i området til at søge læge, hvis de efterfølgende oplever symptomer i luftvejene.

Politi og brandvæsen var tirsdag til stede hos virksomheden Koppers ved Nyborg på grund af brand i en tank på stedet. 

Branden brød ud kort før klokken 14, og godt halvanden time senere kunne Fyns Politi igen melde ilden i tanken slukket. 

Det skrev politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge Fyns Politi er en person kommet til skade i forbindelse med branden hos Koppers, der leverer olie- og tjæreprodukter til industrien. 

Den tilskadekomne er blevet kørt til behandling på skadestuen, lyder det. 

Branden medførte tyk, sort røg over dele af havnen og Nyborg, og Fyns Politi opfordrer borgere i området til at søge læge, hvis man efterfølgende oplever symptomer i luftvejene på grund af røgen, som især bevægede sig ind over lystbådehavnen, Vesterhavnen og Fiskerihavnen i Nyborg.

Fyns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.  

Koppers i Danmark er en del af en større koncern med hovedsæde i Pittsburgh, USA. Virksomheden er specialiseret i at producere produkter til blandt andet aluminium- og carbon. 

Koppers Danmark driver et tjæredestillationsanlæg i Nyborg. Her er virksomheden kategoriseret som kemisk industri.

Se video og billeder

Herunder kan du se de dramatiske billeder fra branden på havnen i Nyborg.

Ole Holbech
Fyns Politi og brandvæsen er tirsdag til stede hos virksomheden Koppers ved Nyborg på grund af brand.
Thomas Dreisig
Sort røg spredte sig over virksomheden Koppers i Nyborg nær havnen.
Thomas Dreisig
Slukningsarbejdet på stedet i Nyborg er i fuld gang.
4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

3. jan. 2025 kl. 19:09
Sophie Gommesen

Hav af blomster lagt foran ulykkessted

LYT
Del
Link
kopieret!

Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.

Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.

Passer på dig og vores familie.

Vent på mig!

Din kone vil jeg altid være.

Du vil altid have den største plads i mit hjerte.

Vi deler jeres sorg.

Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.

3. jan. 2025 kl. 18:03
Sophie Frederikke Gommesen

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

3. jan. 2025 kl. 15:21
Sophie Frederikke Gommesen

Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.

Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.

Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her