Danmarks største sygehus-byggeri:
- Det er 'once in a lifetime' at være med til
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det nye OUH-byggeri er i fuld gang, og for medarbejderne er det en helt unik oplevelse at være med til at rejse Danmarks største nybyggede supersygehus.
- Det er ligesom at bygge med legoklodser. Bare lidt mere kompliceret, siger polske Maciej Trocha og griner.
Han leder monteringsdelen på det nye OUH-byggeri, hvor adskillige betonelementer skal sættes sammen til en del af det store byggeri. Eller som han selv forklarer det: som legoklodser, der skal sættes rigtigt sammen.
- At bygge lego som profession og at blive betalt for at gøre det. Det er ret sjovt, siger Maciej Trocha, der er monteringsleder fra det polske firma Pekabex.
Unik følelse at deltage i så stort projekt
Medarbejdere på OUH-byggeriet
Byggepladsen beskæftiger pt cirka 400 medarbejdere. De kommer fra 15 forskellige lande og fordeler sig således:
- 110 danskere
- 160 rumænere
- 60 italienere
- 40 polakker
- 25 letter
- 10 andre nationaliteter
Maciej Trocha rejser rundt flere steder i Europa for at deltage i byggeprojekter. Generelt tiltrækker den store arbejdsplads mange medarbejdere fra forskellige lande. Og både dét og størrelsen på projektet gør det nye OUH-byggeri spændende at være med til, mener han.
- Der er fedt at være med på sådan et stort projekt. Der er meget koordination i det, og så er der et stort fællesskab - også mellem de mange forskellige kulturer. Det er fedt at mærke, at vi er så mange, der arbejder mod at nå det samme mål, siger monteringslederen Maciej Trocha.
OUH-byggeriets 'mor': Udenlandske arbejdere får lejlighed og hjertevarme
De mange udenlandske arbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT, får en varm velkomst, når de kommer til Odense for at arbejde på en af Fyns største arbejdspladser Nyt OUH.
Mikroovn, TV og chromecast. Det er bare nogle af de ting, der skal være styr på i de lejligheder, hvor medarbejdere fra eksempelvis Italien flytter ind, når de kommer til Odense for at arbejde på det nye OUH-byggeri.
Et byggeri, der for tiden beskæftiger over 400 medarbejdere. Knap 300 af dem kommer fra udlandet.
- Det er vigtigt for mig, de føler sig hjemme. Og så kan de for eksempel streame deres italienske kanaler på chromecasten, siger Dorte Lunding med et grin.
Det er hende, der sørger for at tage godt imod de udenlandske medarbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT. I alt er 15 forskellige nationaliteter involveret i byggeriet af det nye supersygehus.
Hjælper med både lægebesøg og lejlighed
Nyt OUH
- Det forventes at stå færdigt ultimo 2022
- Beskæftiger cirka 400 medarbejdere
- Fyns største anlægsprojekt nogensinde
- Skal være 247.000 kvadratmeter og bliver dermed det største nybyggede sygehus i Danmark
Kilde: Odense Universitetshospital
Dorte Lunding beskriver sig selv som en blæksprutte, men bliver omtalt som moren på det nye OUH-byggeri. Hun tager sig af alt fra kaffebrygning til bilservice. Men hendes primære opgave er at tage godt imod de udenlandske arbejdere, der kommer til Odense for at arbejde.
- Jeg vil så gerne have, de skal have det godt. De lægger mange timer i det, og de er virkelig dygtige folk. Så jeg vil gerne give dem en rigtig god start, siger Dorte Lunding.
Og det er ikke bare lejligheden og alt det praktiske, hun tager sig af.
- Hvis nogen ikke har det godt, kan jeg også tage med dem til lægen. Jeg er meget beæret over den store tillid, de har til mig. De ved, de kan komme, selvom det bare er til en tilfældig snak, siger hun og fortsætter:
- Det gør også, at jeg kommer tættere ind på livet af dem.
Matteo Follani er en af dem, der har byttet sit hjem i Italien ud med en lejlighed i Cortex Park, fordi han arbejder på det nye OUH-byggeri. Han er overvældet over den varme velkomst.
- Når man ankommer, er lejligheden helt klar og ren. Selv sengen er redt. Og hvis vi skal ringe til lægen, så hjælper hun også. Hun har boet i Italien i lang tid, så hun kender vores kultur rigtig godt, siger han.
Italienske arbejdstider i Danmark
Dorte Lunding har boet i Italien i 22 år, så hun taler flydende italiensk og kender alt til deres kultur. Netop derfor forstår hun dem så godt. Nogle af hendes arbejdsopgaver består også i at oversætte, når der er noget, de ikke forstår.
Det gør også, at hun har ekstremt mange forskellige arbejdsopgaver. Og det giver en arbejdsdag, der indimellem nærmer sig italienske arbejdstider, fortæller Dorte Lunding.
- Sommetider har jeg ikke tid, men så må jeg finde tiden. Og så løber jeg gerne lidt stærkere og tager en ekstra tørn. Det er jeg alligevel vant til fra mit job i Italien, siger Dorte Lunding.
Hun har også et barn i Italien, hvilket måske også er en af grundene til, hun ønsker, at de føler sig så godt hjemme som muligt.
- Her i coronatiden har der været mange, der ikke har været hjemme ved deres familier i månedsvis. Jeg har selv en dreng i Italien, som jeg ikke har set, så jeg ved, hvordan de har det. Det er nok der, jeg har empatien fra, siger hun.
Et andet sted på byggepladsen går Jan Frydenlund fra firmaet Spæncom rundt. Han har til opgave at tjekke det materiale, der skal bruges til byggeriet. For ham er det store byggeri også en helt særlig oplevelse.
- Det er once in a lifetime. Det er ikke tit, der står otte tårnkraner og 16 mobilkraner. Det er måske sidste gang, jeg får lov at opleve sådan et stort projekt, så det er unikt og spændende, siger han.
Det nye OUH forventes at stå færdigt i slutningen af 2022, og bliver med sine 247.000 kvadratmeter det største nybyggede sygehus i Danmark.
Mange led får det til at gå op i en højere enhed
Og hvis det skal nå at blive færdig er der mange dele, der skal gå gnidningsfrit. Inden Maciej Trocha kan samle legoklodserne, er der en stor portion forberedelse og planlægning til hver bygningsdel.
Betonelementerne, som Maciej Trocha sætter sammen med sit team, starter deres rejse i Polen, hvor de bliver produceret. Og når de så kommer til Odense, skal arbejderne være klar.
- Det er afgørende med forberedelsen, for vi skal kunne sætte dem det helt rigtige sted, så snart de ankommer. Det giver en høj effektivitet, siger han.
Ny milliardkontrakt til italienere: Men supersygehus bliver ikke helt som planlagt
Regionsrådet besluttede tirsdag at indgå aftale om yderligere en etape af Fyns nye supersygehus. Det krævede dog forringelser af projektet at nå i mål.
Sidste år indgik Regionsrådet kontrakt med den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera om byggeriet af første del af Nyt OUH. En kontrakt på 2,8 milliarder kroner, som blandt andet går til at bygge hele Nyt OUH's behandlings- og sengeafsnit.
“I dag kan vi se, at det var en klog beslutning at optimere frem for at skære ned”
Tirsdag nåede sygehusbyggeriet endnu en milepæl.
Regionsrådet har netop besluttet at indgå endelig kontrakt med samme italienske totalentreprenør om sygehusbyggeriets næste etape.
Etapen består af de såkaldte fire klynger, som blandt andet tæller det nye supersygehus' akutmodtagelse og børn- og ungepsykiatrien. En kontrakt til cirka 1,5 milliarder kroner.
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er godt tilfreds med beslutningen.
- Denne endelige kontrakt med totalentreprenøren giver os endnu mere fast grund under fødderne i forhold til det milliard-byggeri, der nu går i gang. Som det ser ud nu får vi det sygehus, vi ønskede os, da vi sendte byggeriet i udbud. Vi undgår at skulle skære i areal eller funktioner. Vi undgår at gå på kompromis med kvaliteten, og vi får det til den pris og den tid, der er aftalt. Der kan fortsat komme bump på vejen, inden vi står med et nyt sygehus, men lige nu tegner billedet sig rigtigt fornuftigt, siger hun.
Besparelser
Kontrakten, som regionsrådet altså vedtog at skrive under på tirsdag, nåede dog ikke i mål uden mindre forringelser.
Oprindeligt var der planlagt paneler med ilt, sug og strøm på begge sider af patientens seng - nu nøjes man med et panel, hvilket ikke har betydning for patienten.
Samtidig bliver indretningen af planlagte gårdmiljøer udskudt.
Alligevel er direktør for Odense Universitetshospital Torben Hedegaard Jensen godt tilfreds.
- Vi har været igennem en optimeringsproces, hvor vi sammen med totalentreprenøren har fundet besparelser på byggeriet, som grundlæggende ikke går ud over patienterne. Vi er ikke gået på kompromis med funktion, kvalitet og kvadratmeter, siger han.
En del af de optimeringer, regionen og totalentreprenøren har fundet, består i, at en del af sygehuset bliver bygget af præfabrikerede elementer.
Region har nu kontrakt på 80 procent
Overordnet er kontrakten tirsdag ifølge sygehusdirektøren en god nyhed på trods af forringelserne.
- Sidste år stod regionen over for en beslutning. Enten skulle man forsøge at optimere byggeriet for at holde budgettet. Alternativt måtte man skære i byggeriet, hvilket var gået ud over kvalitet, funktioner og kvadratmeter. I dag kan vi se, at det var en klog beslutning at optimere frem for at skære ned, siger Torben Hedegaard Jensen.
Et andet sted, hvor region og totalentreprenør har fundet besparelser, er på de såkaldte gårdrum. Indretningen af dem bliver udskudt til et senere udbud, fortæller sygehusdirektøren.
Med regionsrådets beslutning tirsdag om at indgå kontrakt på byggeriet af supersygehusets fire klynger har regionen nu kontrakt på - og altså fast pris, kvalitet og kvadratmeter - 80 procent af det samlede sygehusbyggeri.
Inden de når til den polske monteringsleder, skal de dog leveres og inspiceres. Og det er der et helt andet firma, Spæncom, der står for. Her spiller Jan Frydenlund en essentiel rolle. Han skal sørge for at kvalitetstjekke materialerne, og at alt bliver leveret til tiden.
- Hvis der er revner i elementerne, gør jeg kunden opmærksom på, at det element under ingen omstændigheder skal monteres. Så bliver det sendt retur, siger han og peger på et stort betonelement med en lang, dyb revne i.
Alle dele i byggeprocessen er vigtige for, at byggeriet står færdigt som planlagt i slutningen af 2022. Og Jan Frydenlund og hans team er en af de første dele i processen.
- Der er virkelig mange bindeled. Så hvis en af kæderne hopper af, vil der være en stor del, der hopper af. Derfor er det vigtigt, at leverancen og vores del bliver gjort rettidigt, så vi overholder tidsplanen, siger han.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden
kopieret!
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.
Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl.
- Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.
Årsag er ukendt
På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.
Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.
Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.
DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.
Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.
Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.
Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her