Danmarks største Ikea er åben

Ikea i Odense er åbnet, og tusindvis af mennesker strømmede ind i varehuset. Det helt store trafikkaos, der var frygtet, udeblev.

På vejene omkring Ikea stod hjemmeværnet parate til at få trafikken til at glide gnidningsfrit, men faktisk var der slet ikke en så stor trængsel, som flere havde frygtet. Og langt fra alle 1200 parkeringspladser var fyldt op.

Borgmester Jan Boye (K) åbnede Ikea sammen med varehuschef Anders Olsen, og da flere ventede foran varehuset, valgte Anders Olsen at lade dørene blive åbnet et kvarter før - klokken 9.45.
- Det er en meget, meget stor dag for Odense. Vi får Danmarks største Ikea, mange tusinde mennesker vil komme hertil for at gøre deres indkøb, mange nye arbejdspladser - det kan ikke være bedre, sagde Jan Boye.

Anders Olsen strålede også af glæde.
- Vi glæder os til at tage imod vores besøgende, det er det, vi har trænet i et halvt år til, sagde han.

Se mere på TV 2/FYN klokken 12 og 19.30.

Fakta om Ikea, Odense

Oversigt

    Oversigt