Død biskop og gammel hundelort lå og ventede under fliserne i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæologerne er efter fire år færdige med at undersøge undergrunden i Odense. Det har kastet fund af sig, der er med til at omskrive byens historie.
En hundelort ...
Smag lige på ordet. Ikke særlig sensationelt, vel? Forkert! For det er et af de fund, der gennem de seneste år har tiltrukket sig mest opmærksomhed, mens arkæologerne omhyggeligt har udgravet det centrale Odense.
- Mine favoritter? spørger museumsinspektør Jakob Tue Christensen og tænker sig et om et øjeblik.
Sensation: 900 år gammel hundelort
Arkæologer i Odense har gjort et bemærkelsesværdig fund: en 900 år gammel hundelort, der stadig lugter. Nu bliver hundelorten udstillet.
Arkælogerne fra Odense Bys Museer endevender i øjeblikket jorden bag Odense Rådhus i flere metes dybde. Indtil videre har arkæologerne gjort flere bemærkelsesværdige fund, men blandt potteskår, redskaber og mange andre effekter, er arkæologerne støt på en lille sensation. En hundelort, der er 900 år gammel.
- Udover at være et sjældent fund, er den meget spændende for arkæologer, fordi afføring kan være en interessant kilde til fortiden. Med naturvidenskabelige undersøgelser kan man f.eks. opnå viden om dyreholdet i byen og hvad dyrene spiste eller blev fodret med, siger Maria Elisabeth Lauridsen, der er arkæolog med speciale i middelalderen.
Området omkring rådhuset har været centrum i Odense i mere end 1000 år og derfor finder det 10 mand store arkæologihold masser af spændende fund helt tilbage fra 1000 tallet. Men hundelorten er så speciel, at den nu bliver udstillet i infoboksen i Fisketorvet.
- Normalt er det jo menneskers redskaber, husgeråd og tøj, vi viser frem, men hundeekskrementer og alle mulige andre former for ildelugtende efterladenskaber var bestemt en væsentlig del af det middelalderlige bybillede. Folk smed bare skraldet ud af vinduerne og dyrene gik rundt i gaderne og forrettede deres nødtørft hvor som helst. Især om sommeren har det lugtet helt forfærdeligt i byerne i middelalderen, siger Elisabeth Lauridsen.
Hundelorten bliver udstillet i et lille glasrør, for selvom den er gammel, så lugter den stadig.
- Bevaringsforholdende i jorden har været super gode og det er bl.a. også derfor, at vi får så mange fine fund mellem hænderne hver dag i udgravningen, siger arkæologen.
- Det må være bispegraven. Helt klart. Både fordi der blev fundet et nadversæt i graven, og fordi den fortæller noget om kirkens historie i Danmark.
Hundelort var tophistorie
Jakob Tue Christensen har altså ikke hundelorten, der blev fundet en sommerdag i 2013 med i sin top-tre over væsentlige fund. Hundelorten trak ellers overskrifter i hele Danmark det år, for det var første gang en så velbevaret, 900 år gammel hunde-gnalling var blevet fundet.
- På en andenplads vil jeg sætte fundet af markedsboderne under Overgade. Det var med til at fortælle, hvordan Odense blev bygget op, og hvordan man servicerede indbyggerne, mener Jakob Tue Christensen.
Lillejuleaftensdag er det ovre
Når han gør status her ved udgangen af 2016, så er det, fordi de arkæologiske undersøgelser stopper den 23. december. Spade, skovl og murerske bliver pakket væk efter langvarige undersøgelse, der startede med indgangen til 2013. De store ombygninger i det centrale Odense, der hvor der har boet mennesker siden vikingetiden, viger nu for byggeri og andre anlægsopgaver.
- Min tredjeplads er fundet af brolægning fra 1100-tallet. Sådan som vi har kunnet se, var der endnu ikke bygget langs siderne på brolægningen. Det betyder, at man har gjort klar til en udvidelse af byen. Og det er også med til at fortælle om byens historie, fortæller museumsinspektøren.
Da han bliver konfronteret med den famøse hundelort, tøver han et øjeblik.
- Hundelorten? Jamen den er der helt klart også perspektiver i. Vi har jo også andre latrinfund, der kan være med til at fortælle om ernæring og sygdomme på den tid. Men vi har bare ikke resultaterne. Vi samarbejder med eksperter i Aarhus, København og New York, og de er ved at se på vores fundmateriale, oplyser Jakob Tue Christensen.
Udgravningerne har til dato stået i 24 millioner kroner og forventes i alt at løbe op i 27 millioner kroner.
HUNDELORT FRA FORTIDEN:
BISPENS GRAV ÅBNES
BYENS GAMLE VINDEBRO