21. dec. 2022 kl. 21:00
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Færdig efter afsløringer: Tysk byggebagmand er gået konkurs

LYT
Del
Link
kopieret!

Osman Celiks sidste firma i Danmark blev begæret konkurs af Gældsstyrelsen og skulle møde i skifteretten i starten af det nye år. En anmodning om tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen kom dog de planer i forkøbet, så nu er Hamburg Plan ApS gået konkurs.

Osman Celik er nu færdig som direktør for et byggefirma i Danmark.

Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn fortalte i slutningen af sidste uge, at Osman Celiks sidste danske firma, Hamburg Plan Aps, var begæret konkurs af Gældsstyrelsen og at konkurssagen skulle behandles i Skifteretten i Odense den 4. januar.

På det tidspunkt havde Erhvervsstyrelsen dog allerede anmodet om, at firmaet blev tvangsopløst og da den begæring blev behandlet i skifteretten i mandag, endte det med, at Hamburg Plan ApS gik direkte videre til konkurs.

Osman Celik er dermed gået konkurs med sit tredje firma i Danmark, som han stiftede, efter at han i Tyskland var blevet dømt for 59 tilfælde af bedrageri og for år tilbage var blevet kendt og berygtet som byggemafiaen fra Hamborg i den lokale avis – Hamburger Morgenpost.

Kendskab til konkursrytter

Det er Morten Elbrønd fra Focus Advokater, der er blevet udpeget som kurator for konkursboet efter Hamburg Plan Aps og dermed skal undersøge forholdene bag konkursen.

Han er allerede kurator for konkursboet efter firmaet Optima Plan Aps, hvor Osman Celik er under anklage for at have hævet 1,8 millioner kroner fra firmaets konto i Tyskland og for at have fusket med et regnskab, hvor et faktisk overskud på 4,6 millioner kroner var opgjort til 84.000 kroner.

Morten Elbrønd kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle så meget om aktiver og passiver i konkursboet efter Hamburg Plan.

Han har dog lagt mærke til den afdækning af byggeskandalen, som Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn har samarbejdet omkring.

- Vi bruger selvfølgelig alle de informationer, som vi kan komme i nærheden af, når vi kigger ned i sådan et konkursbo. Der kan jeres afdækning være med til at give nogle gode indikationer af, hvor jeg som kurator skal begynde at lede, siger Morten Elbrønd.

Smidt ud af ledelse

Der kan være forskellige årsager til, at Erhvervsstyrelsen anmoder om, at et selskab bliver tvangsopløst. Ofte handler det om, at selskabet ikke har afleveret noget regnskab.

I det konkret tilfælde er det dog en direkte konsekvens af, at Erhvervsstyrelsen selv har smidt Osman Celik ud af ledelsen af Hamburg Plan, fordi han var blevet idømt en konkurskarantæne.

Efter at Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn havde stillet en række spørgsmål til Erhvervsstyrelsen og blandt andet spurgt om, hvorfor Osman Celik kunne fortsætte som direktør for Hamburg Plan, når han i november 2021 var blevet idømt den første af to konkurskarantæner, valgte styrelsen i november 2022 at smide Osman Celik ud af selskabet. Nu med tilbagevirkende kraft fra november 2021.

Med Hamburg Plans konkurs er Osman Celik nu ikke længere formelt registreret i ledelsen af et byggefirma i Danmark.

5. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.

Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.

En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.

Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.

- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.

Den store bødeblok skal frem

Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.

- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.

Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.

I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.

- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her