18. jan. 2022 kl. 0:12
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn: Det skal blive grønnere, men ikke dyrere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fjernvarme Fyn vil investere milliarder i grøn omstilling, men det må ikke koste på varmeregningen.


Fjernvarme skal gerne blive klimaneutralt. Det er målet med en ny teknologi Fjernvarme Fyn er ved at udvikle sammen med finske Fortum. 

- Det er en stor opgave og en stor investering. Men det er en del af løsningen på de fremtidige udfordringer vi har med klimaet, siger Jan Strømvig, direktør ved Fjernvarme Fyn.

Og derfor har Fjernvarme Fyn indledt et partnerskab med den Fortum-koncernen, der allerede har haft succes med CO2-fangst i mindre skala. 

- Vi er måske nok det lille fjernvarmeselskab i det her samarbejde, men vi har brug for nogen, der har store muskler, potentiale, erfaringer og ressourcer til at kunne gå ind i sådanne projekter, siger Jan Strømvig. 

Projektet går ud på at fange og lagre CO2, men også konvertere det til bæredygtigt brændsel.

Læs også: Ny teknologi skal fange CO2: I fremtiden bliver fjernvarmen klimaneutral
Gå tilbage Del
17. jan. 2022 kl. 16:00
Fyn

Ny teknologi skal fange CO2: I fremtiden bliver fjernvarmen klimaneutral

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

480.000 ton C02 fanget, lagret og omdannet til ressourcer. Det er målet med den undersøgelse, som Fjernvarme Fyn og finske Fortum nu igangsætter for på sigt at gøre fjernvarmen klimaneutral.


I fremtiden bliver det meget grønnere at tænde for radiatoren, hvis du bor i Odense og Nyborg.

Det er i hvert fald ambitionen med et nyt samarbejde mellem Fjernvarme Fyn og den finske Fortum-koncern.

- Vi ser en mulighed for at levere klimaneutral fjernvarme til borgerne på Fyn og på samme tid bidrage markant til at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor går vi og Fortum-koncernen nu forrest med en ambition om at hjælpe Odense Kommune med at blive klimaneutral i 2030 og yderligere bidrage til den nationale klimastrategi, siger Fjernvarme Fyns administrerende direktør, Jan Strømvig, i en pressemeddelelse.

De to selskaber vil i gang med at indfange CO2 og lagre det under jorden, så det på sigt kan blive en bæredygtig ressource. Håbet er, at den indfangede CO2 kan udnyttes i for eksempel genanvendt plastik eller som brændstof til transport og i industrien.

Et års undersøgelse

I første omgang indebærer det nye samarbejde en forundersøgelse, som forventes færdig inden årets udgang.

Her vil man undersøge, om det er muligt at indfange CO2 fra Fjernvarme Fyns anlæg i Odense og fra Fortums anlæg i Nyborg, der miljøbehandler farligt affald fra industrivirksomheder og forsyner nyborgenserne med fjernvarme.

“Vi tager her et stærkt skridt i retningen af et klimaneutralt Odense”

— Tim Vermund, klima- og miljørådmand, Odense Kommune

I Odense Kommune er man glade for det nye projekt, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vurderer vil være med til, at kommunen når sit mål om at være klimaneutrale allerede i 2030.

- Teknologien omkring CO2-fangst, som vi nu udforsker nærmere, har potentiale også i et større klimaperspektiv, hvor kulstof og brint ikke alene kan blive til bæredygtigt brændsel, men hvor selve processen også bidrager til udvikling og grønne arbejdspladser. Uanset typen af teknologi er det allermest afgørende, at vi finder frem til de bedst mulige klimaløsninger for netop vores by, siger Peter Rahbæk Juel i pressemeddelelsen.

Det er han ikke alene om at synes.

- Vi tager her et stærkt skridt i retningen af et klimaneutralt Odense. Potentielt fjerner vi her 40 procent af vores CO2. Vores bekymrende børn og unge skal vide, at vi er i gang med konkrete og reelle løsninger, der ikke bare får betydning for Odense. Når vi går foran og viser, at vi kan lykkes, vil de erfaringer og resulter, vi skaber, gøre det lettere for andre lande at følge med, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S), i pressemeddelelsen.

480.000 ton CO2 i 2030

På trods af at Fjernvarme Fyn allerede i et stort omfang har udfaset kul, så har de to selskaber i Odense og Nyborg tilsammen en CO2-udledning på knap en million ton. Med den nye teknologi forventer man i Odense at kunne indfange godt 340.000 ton CO2, mens man i Nyborg forventer at indfange knap 140.000 ton inden 2030.

Hvis det lykkes, så svarer det til cirka tre procent af løsningen på den danske klimaudfordring.

Efter 2030 håber de to selskaber på, at det på sigt er muligt at fange helt op mod 900.000 ton CO2, som kan lagres eller omdannes til bæredygtige ressourcer. 

De cirka 200.000 borgere i Odense, der i dag modtager varme fra Fjernvarme Fyn, vil fortsat få fjernvarme. Det samme er tilfældet for fjernvarmekunderne i Nyborg. Den eneste forskel er, at hvis CO2’en fra forbrændigsprocessen indfanges, så vil fjernvarmen blive klimaneutral.

På sit anlæg i Oslo i Norge har det finske selskab Fortum allerede haft succes med CO2-fangst i mindre skala.

  

- Selve fangstanlægget, det er jo en milliardinvestering. Og hvis man også skal lave de avancerede og bæredygtige brændstoffer og materialer, så er det også milliarder vi snakker, siger Jan Strømvig.

Men på trods af de store investeringer mener Jan Strømvig ikke, at det vil komme til at gå ud over varmeregningen. 

- Det er helt klart ambitionen at vi skal blive ved med at have de faste, lave og attraktive, konkurrencedygtige fjernvarmepriser. Det er et virkelig højt sat mål for for Fjernvarme Fyn, siger Jan Strømvig

Finansiering

Der bliver bragt mange penge i spil over finansloven. I følge Jan Strømvig er der nævnt et beløb over 16 milliarder kroner til det her projekt. 

- Så er der i øjeblikket et arbejde i gang omkring en grøn skattereform, vi også forventer vil understøtte projekter som det her, siger Jan Strømvig

Sidst men ikke mindst regner Fjernvarme Fyn også med at kunne spare en del penge på de CO2-kvoter, de lige nu betaler for at køre virksomheden.

Første skridt i følge Jan Strømvig er dog at komme i mål uden stigende fjernvarmepriser og en CO2-neutral fjernvarme, men ...:

- Kunne vi nu lave en god forretning ud af det, så er det også noget, vi altid har blik for, siger Jan Strømvig.

Læs også: SDU klar til at indfri statsministerens nytårsønske: Grønt flybrændstof på vej
Gå tilbage Del
17. jan. 2022 kl. 20:40

SDU klar til at indfri statsministerens nytårsønske: Grønt flybrændstof på vej

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (øverst) / Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (nederst)

På Syddansk Universitet udvikles grøn brændstof til fly. Planerne blev mandag præsenteret for klimaministeren.


- Vi skal gøre det grønt at flyve.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.

Hun henviste til, at flytrafikken er skadeligt for vores klima og ytrede et ønske om, at Danmark kan være med til at løse det problem.

Og det kan vi. I hvert fald ifølge Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet i Odense.

Instituttet arbejder på en CO2-neutral type brændstof, og mandag præsenterede de arbejdet for klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Faktisk er de så langt med forskningen, at de nu kan tage de indledende øvelser frem mod en produktion, fortæller Henrik Wenzel.

Fra CO2 til brændstof til ingen CO2

Brændstoffet, der laves fra CO2 og brint, vil være CO2-neutralt ved indenrigsflyvninger, som også er de flyvninger statsministeren havde fokus på i sin nytårstale. 

Professor Henrik Wenzel forklarer, at udenrigsflyvningerne ikke kan gøres CO2-neutrale, fordi der udover CO2-udledningen ved brændstof - som vil blive fjernet - også udledes CO2 på grund af de flystriber, der dannes efter flyet. Disse flystriber vil den grønne brændstof ikke fjerne, men dog mindske, så CO2-niveauet på flyvninger til udlandet vil falde.

Flyene ved indenrigsflyvninger flyver i så lavt et luftlag, at flystriber ikke dannes.

Hvad er flystriber?

Flystriber indeholder vanddamp og forbrændingsprodukter, som dannes i flymotorers udstødning. De dannes typisk imellem 8 og 13 kilometers højde.


Kilde: DMI

Dyrere at være grønnere

Det vil koste penge at gøre flyvninger mere grønne - både for udviklerne, flyselskaberne og passagererne.

- Hvis man skal gøre det grønt og bæredygtigt, så kan det også være noget, der kommer til at afspejle sig i flybilletten, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Det forventes, at flybilletterne vil blive mellem 20-25 procent dyrere. Professor Henrik Wenzel lægger dog vægt på at billetpriserne de seneste år har været faldende, og at vi derfor vil ende med en pris, vi tidligere har betalt for at komme ud og flyve.

- Vi kan altså flyve grønt på sådan noget brændstof og flyve billigere, end vi gjorde i 2013, siger han.

Samtidig fortæller professor Henrik Wenzel, at han forventer, at selve brændstoffet vil komme til at koste det dobbelte af det fossile brændstof - i begyndelsen af produktion måske tre gange så dyrt.

Minister Dan Jørgensen var begejstret for forskningen og fortæller, at der allerede er sat penge af til udvikling af brændstoffet. Samtidig mener Henrik Wenzel, at regeringens italesættelse af grøn flytrafik har forsikret investorerne nødvendigt.

På trods af udsigterne til større regninger, har Dan Jørgensen en forventning til fremtiden:

- Vi håber, at brændstoffet på sigt kan blive konkurrencedygtigt. At det på sigt faktisk kan blive billigere, end det er at flyve i dag, siger ministeren.

-  Det kan lyde helt som science fiction, men i virkeligheden er det bare science. Vi ved godt, hvordan man gør. Nu skal det op i skala og ned i pris.

Mikkel Skov Svendsen
Minister Dan Jørgensen sad på forreste række til præsentationen af det grønne flybrændstof.

Klar til at imødekomme efterspørgsel fra 2025

Henrik Wenzel forventer, at danskerne kan sætte sig i et indenrigsfly med grønt brændstof i 2025. På linje med statsministerens forventninger om at give danskerne mulighed for at flyve grønt i Danmark senest i 2025.

Professor Henrik Wenzel kalder efterspørgslen for brændstoffet internationalt gigantisk.

- Når sådan noget som det her kommer på banen, så er det sælgers marked i nogle årtier frem. Der vil være virkelig stor efterspørgsel efter det, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen ønsker, at indenrigsflyvning i Danmark skal være fuldstændig grønt senest i 2030.

For 1 time siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 1 time siden
Tophistorie
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

For 15 minutter siden

Bilister advares om ubehageligt fænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.

Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt

LYT
Del
Link
kopieret!

Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.

Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.

Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.

Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.

Du kan se, om dit hjem har været ramt her.

For 1 time siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 2 timer siden

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her