Fodboldskole i Vollsmose: - Megafedt med flere piger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børn fra Vollsmose er i denne uge på fodboldskole, der er præcis ligesom DBU's almindelige fodboldskoler. Prisen er bare lavere, og i år er en stor del af deltagerne piger.
Snørede fodboldstøvler på hurtige ben høvler hen over fodboldbanen. Fodboldskolen i Vollsmose er i fuld gang, og det betyder en skoledag, hvor der kun er fodbold, fodbold, fodbold på skemaet for de 85 tilmeldte børn.
De yngste er seks år, og de ældste 14. Alle er med på DBU's (Dansk Boldspil-Union) fodboldskole, som er en del af de såkaldte "Get2 Fodboldskoler", der bliver afholdt i udsatte boligområder i hele Danmark.
- Det betyder rigtig meget for børnene. De har en utrolig lang sommerferie, og den er især lang for børn i udsatte boligområder, der ikke skal til Mallorca eller andre ferier. Fodboldskolen giver dem noget at se frem til, siger Maria Brumvig, der er skoleleder for fodboldskolen i Vollsmose.
Pigefodbold vinder frem i Vollsmose
Fodboldskole i Vollsmose er gået fra nul piger til næsten en tredjedel piger på holdet
Det er ikke bare på landsholdsniveau, at kvindefodbold vinder frem. Også i Vollsmose er fodbold blevet populært blandt pigerne. Således skriver Vollsmose.dk, at der ud af 85 deltagere på Get2Fodboldskolen i morgen på Camp U vil være hele 24 piger. Det er flere end nogensinde før.
- Det første år vi afholdte fodboldskolen, var der ikke en eneste pige med, og nu er vi oppe på 24. I takt med at flere børn generelt tilmelder sig fodboldskolen, kommer pigerne langt mere med, siger Maria Brumvig, der er skoleleder på Get2Fodboldskolen til Vollsmose.dk.
Børnene på fodboldskolen er i alderen seks og 14 år, og Maria Brumvig understreger, at pigerne sagtens kan være med.
- Det er vigtigt, at pigerne kommer ud og bliver engageret i sport, fortæller hun.
Det er fjerde gang, at Get2Fodboldskole bliver afholdt i Vollsmose. Den løber af stablen mandag til torsdag og følger samme koncept som de øvrige fodboldskoler i DBU med den undtagelse, at deltagerne bliver rekrutteret og kun betaler et symbolsk beløb for at deltage. Det skal sikre, at også børn i udsatte boligområder får mulighed for at deltage.
- Det fantastiske ved fodboldskolen er, at alle bare er børn, der elsker fodbold. Det er komplet ligegyldigt, hvor vi kommer fra, og hvad vi tror på. Vi er bare fodboldspillere. På den måde kan idræt, og i det her tilfælde fodbold, samle mennesker på tværs, og det er der brug for især i udsatte boligområder, siger Maria Brumvig til Vollsmose.dk.
Den samme skole for færre penge
DBU afholder fodboldskoler i hele landet i løbet af sommeren, og en normal uges fordboldskole kan nemt koste 800-900 kroner. Men fodboldskolen i Vollsmose koster 150 kroner per barn. På den måde har familier med flere børn og få midler stadig mulighed for at sende deres børn afsted.
Selv om det er billigere, er det ifølge Maria Brumvig vigtigt, at skolen ikke er anderledes end DBU's øvrige fodboldskoler. Skolen har samme træningsprogram og børnene får det samme tøj udleveret. På den måde har de haft samme oplevelse og står tilbage med samme fodboldtrøje som deres klassekammerater, når de starter i skole.
Og selvom børnene kommer fra et områder, som nogen måske vil forbinde med uro og ballade, så oplever Maria Brumvig ikke, at der er nogen forskel fra DBU's andre fodboldskoler.
- Vi oplever ingen ballade. Nu har vi kørt det her i fire år, og vi har aldrig oplevet en slåskamp. Ingen skændes. Ingen taler grimt til hinanden eller til de voksne. Alle er glade for at være her og respekterer hinanden, siger hun.
Flere piger på holdet
Det er fjerde år, der er fodboldskole i Vollsmose, og i år er der kommet flere piger med. Ud af de 85 tilmeldte er 24 piger. En udvikling Maria Brumvig ser på med glæde:
Husker du Wassim? Fodbolden blev hans vej ind i Danmark
38-årige Wassim El Banna er en succes-historie fra Vollsmose - han var drengen, der takket være fodbolden holdt sig ude af ballade og kriminalitet.
Wassim El Bannas fodboldkarriere begyndte et usandsynligt sted - på Vollsmoses gader i slutningen af 1980'erne. Et sted, den også meget vel kunne være sluttet igen, hvis ikke den palæstinensiske dreng med det store boldtalent var blevet sluset ind i en dansk fodboldklub.
I dag er Wassim El Banna 38 år gammel og kan se tilbage på en lang fodboldkarriere, hvor han nåede at markere sig og spille i Superligaen for både OB, Vejle og Aarhus Fremad. Noget, der måske ikke var sket, hvis han ikke i en ung alder var blevet del af et hold og en del af den danske forenings- og klubkultur.
- Fodbolden har klart betydet alt for mig. Vi kom hertil i 1985, jeg var fem år gammel og voksede op i Vollsmose, hvor jeg spillede på gaden og mellem bilerne. Så fodbolden har betydet alt på den måde, at jeg hurtigt fik nogle kammerater og noget at gå op i, siger Wassim El Banna til TV2 Fyn.
Binder børn sammen
For takket være tre-fire ugentlige træninger, utallige kampe og stævner holdt Wassim El Banna sig ude af den slags ballade, han ellers sagtens kunne være havnet i. Noget, et nyt projekt på Langeland, hvor støttekroner betaler børns kontingenter til de forskellige idrætsklubber, også arbejder for, at andre flygtninge- og indvandrerbørn kan gøre.
- Fodbold binder børn sammen. Det giver kammeratskab og sammenhold. Man lærer en masse af bare at dyrke noget sport sammen. Det får børnene væk fra gaderne, og man har noget at gå op i og snakke med sine kammerater om. Det behøver ikke være fodbold, alle slags sport kan holde væk fra ballade, siger Wassim El Banna.
Hattrick og sorte penge
Selv begyndte han i klubben B1909, men skiftede i 1989 til OB, hvor han fik debut som Superliga-spiller otte år senere - bare 18 år gammel. Han slog sit navn fast med et hattrick i en vigtig nedrykningskamp mod Ikast FS i 1998, men allerede året efter valgte OB at leje ham ud til Aarhus Fremad. Angiveligt, fordi man vurderede, at den unge, seværdige, men også ustabile angriber ikke ville udvikle sig yderligere.
Siden skiftede han en del mellem andre danske klubber i både ligaen og 1. og 2. division, spillede et år i udlandet for Ajman Club og sluttede karrieren i FC Svendborg. I 2005 skabte han overskrifter hos flere medier, da han beskyldte sin tidligere klub, Dalum IF, for at betale ham med sorte penge.
I dag lever Wassim El Banna en mere anonym tilværelse med sin familie i Odense.
- Jeg synes jo, det er mega fedt. Det er rigtig rart, at pigerne også føler, at de kan være med. Og hvorfor skulle de ikke kunne det? Vi har rigtig mange dygtige fodboldspillere blandt pigerne, fortæller hun.
Hun mener, at forklaringen skal findes i en generel udvikling, hun ser i Vollsmose:
- Det begynder at blive mere legalt for piger at være med. Mange forældre synes, det er super sejt, at deres piger spiller fodbold. Lige så sejt, som når det er deres drenge, der spiller. Os, der har været i Vollsmose i mange år, kan se, at pigerne kan være mere med i de her sportsgrene. Det gælder ikke bare fodbold, siger hun.