For få i Vollsmose takker ja til vaccine: Nu overvejer regeringen "flere initiativer"
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev flere gange tirsdag spurgt, hvilke nye initiativer der kan komme på spil i blandt andet Vollsmose, men svarede ikke.
En lille gruppe ikke-vaccinerede er lige nu ved at ødelægge det for resten af befolkningen, lød det mandag aften fra statsminister Mette Frederiksen (S).
I den kategori falder dele af befolkningen i Odense-bydelen Vollsmose, som er det sted i landet med den fjerde laveste vaccinetilslutning.
For mens den generelle vaccinetilslutning på landsplan er 76,5 procent og 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - allerede er færdigvaccineret, var der ved seneste opgørelse kun omtrent 65 procent af borgerne i Vollsmose Sogn, der havde ladet sig vaccinere.
Det svarer til, at cirka 3.500 beboere alene i dét sogn endnu ikke er vaccineret.
- Selvfølgelig overvejer vi i regeringen, om der vil være behov for yderligere initiativer. Når så mange mennesker spiller efter reglerne, og nogle få ikke gør, så kan vi ikke bare se på, at de få potentielt ødelægger det for de mange, siger Mette Frederiksen.
Hvilke initiativer?
Det blev på pressemødet mandag ikke uddybet, hvilke "nye initiativer" der overvejes og på sigt kan komme i spil.
Og da de fremmødte journalister ved spørgetime i Folketinget tirsdag forsøgte at få det opklaret, kom der fra statsministeren ikke noget konkret svar.
Statsministeren gentog i stedet flere gange, at det øjeblik, regeringen måtte finde nye restriktioner eller initiativer nødvendige, så vil de "kommunikere dem direkte".
Samtidig understregede hun, at de ikke-vaccinerede lige nu risikerer at sætte vinteren og helbredet over styr for de vaccinerede.
Du mener ikke, at tvang er vejen frem, men hvordan får vi så de sidste med, som endnu ikke har ladet sig vaccinere?
- Hvis vi mener, der er behov for konkrete restriktioner, så melder vi de konkrete restriktioner ud.
Men nu taler vi ikke om restriktioner. Vi taler om, hvad du vil gøre for at overbevise de sidste?
- Jeg ved ikke, om vi kan overbevise alle dem, der ikke er vaccineret, siger Mette Frederiksen.
Vaccinetilslutning i Vollsmose
- Inviterede til vaccinen: 8.330 personer
- Antal inviterede, som ikke har booket tid: 2.679 personer
- Andel inviterede, som ikke har booket tid: 32 procent
- Andel, som har booket tid: 0 procent
- Andel, som er påbegyndt vaccinen: 3 procent
- Andel, som er færdigvaccineret: 65 procent
Kilde: Statens Serum Institut, tal opdateret 8. november 2021.
Myter underminerer epidemikontrollen
Som den radikale Susanne Crawley tidligere tirsdag fortalte til TV 2 Fyn, er der personer i Vollsmose, som spreder myter om, at vaccinerede kvinder ikke kan blive gravide.
Den problemstilling blev statsministeren tirsdag også bedt om forholde sig til.
- Resten af os bliver nødt til at tage afstand til den opførsel, hvor man videregiver oplysninger, som ikke er korrekte. Det underminerer vores mulighed for epidemikontrol, og det underminerer potentielt det åbne Danmark, der er i dag.
Smitten stiger i Odense: Disse bydele er hårdest ramt - og det er ikke kun Vollsmose
I Næsby, Dalum og Agedrup er smittetallene næsten lige så høje som i Vollsmose og på Nordfyn.
Smittetallene er fortsat stigende på Fyn, og i tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut fremgår det, at især Odense og Kerteminde oplever stigende smitte.
Til gengæld er coronasmitten stagneret på Nordfyn, som de seneste dage har oplevet et af landets højeste incidenstal. Nordfyn har fortsat Fyns højeste incidenstal på 432.
Til sammenligning har Odense et incidenstal på 198,4, men hvis man dykker ned i tallene specifikt for de enkelte sogne og bydele i Odense, er der flere områder, hvor incidenstallene er næsten lige så høje som på Nordfyn.
Hvad er incidenstal?
Incidenstallet angiver antallet af kommunens borgere, der er testet positive for corona inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere.
På den måde kan man med incidenstallet sammenligne på tværs af kommuner og sogne, hvor udbredt smitten er.
Næsby, Dalum og Agedrup ligger højt
I Vollsmose er der i løbet af de seneste syv dage konstateret 38 nye smittetilfælde, og det giver et incidenstal på 383,2.
Herefter følger Næsby med et incidenstal på 373,5. Det er dog værd at bemærke, at incidenstallet i Næsby mandag lå på over 400, så der er tale om faldende smittetal.
Både Dalum og Agedrup har incidenstal på over 300, mens der også er nogle bydele i Odense, som slet ingen smittetilfælde har i den seneste uge. Det gælder Brændekilde, Fangel, Allesø, Allerup, Davinde og Ravnebjerg.
Smitteforebyggende tiltag
Fra 1. september har Statens Serum Institut (SSI) anbefalet, at kommuner og sogne følger særlige smitteforebyggende tiltag, hvis smitten opfylder nogle fastlagte kriterier.
Der skal foretages smitteforebyggende tiltag, hvis alle disse tre kriterier er opfyldt i et sogn:
- Der er mere end 1.000 smittede per 100.000 borgere (incidenstal).
- Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de seneste syv dage.
- Positivprocenten er på 3 procent eller mere.
Endnu opfylder ingen sogne i Odense de tre kriterier, men der er et par stykker, som nærmer sig.
Høj positivprocent i Vollsmose
I Vollsmose er positivprocenten tirsdag opgjort 5,5. Den viser, hvor stor en andel af de testede, der er smittet med coronavirus, og derfor kan positivprocenten i højere grad vise, hvor meget epidemien i det enkelte område vokser.
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 408 | 399 | 9 |
Nordfyns | 128 | 128 | 0 |
Svendborg | 98 | 100 | -2 |
Kerteminde | 47 | 38 | 9 |
Langeland | 15 | 15 | 0 |
Nyborg | 31 | 26 | 5 |
Assens | 109 | 116 | -7 |
Middelfart | 67 | 63 | 4 |
Faaborg-Midtfyn | 65 | 72 | -7 |
Ærø | 1 | 1 | 0 |
Total | 969 | 958 | 11 |
Positivprocenten er mere end dobbelt så høj i Vollsmose som i de andre hårdt ramte odenseanske bydele og sogne.
På Nordfyn er positivprocenten på 3,36, mens den på landsplan ligger med et gennemsnit på 2,34.
Men tror du, det er nok?
- Jeg er ikke sikker på, at det er nok. Det er derfor, at jeg allerede i går gjorde det klart, at vi i regeringen overvejer flere initiativer.
Da Mette Frederiksen igen bliver spurgt, hvilke konkrete initiativer der er tale om, undlader hun igen at svare på spørgsmålet.
Borgmester mener ikke, der kan gøres mere
Danmark ligger nummer 14 på listen over lande med højest vaccinetilslutning.
Og på coronapressemødet mandag aften understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det blandt andet skyldes, at vi er gået frivillighedens vej.
Statsminister langer ud efter ikke-vaccinerede: Vollsmose har laveste tilslutning på Fyn
Vollsmose er det sogn på Fyn, der har den absolut laveste andel af borgere, der har taget imod vaccinen. Mette Frederiksen langede mandag aften ud efter de ikke-vaccinerede og gav dem skylden for, at der nu igen skal indføres restriktioner.
Coronasmitten er igen i voldsom vækst og spreder sig hastigt blandt danskerne.
Derfor vil et flertal af politkerne på Christiansborg igen indføre restriktioner, der kan bremse smittespredningen. Det drejer sig i første omgang om en genindførelse af coronapasset i visse dele af samfundet.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften, hvor hun gjorde det klart, at de ikke-vaccinerede står med skylden for den situation, landet nu befinder sig i.
- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).
I samme ombæring lagde statsministeren heller ikke skjul på, at de restriktioner, som nu indføres, i høj grad skal gøre livet besværligt for "ikke-vaccinerede".
- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.
Alt sammen skal i sidste ende få de borgere, som ikke er vaccineret, til at tage imod vaccinen. Kun på den måde kan vi undgå den fortsatte smittespredning, lyder argumentet fra myndighederne.
Vollsmose
På Fyn er Vollsmose det sogn, hvor klart færrest, der er blevet inviteret til vaccinen, har taget imod den.
Kun 65 procent af beboerne i sognet er færdigvaccineret, mens 32 procent af de inviterede ikke har booket tid til vaccinen.
Til sammenligning er 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - færdigvaccineret.
Vaccine og Vollsmose
- Inviterede til vaccinen: 8.330 personer
- Antal inviterede, som ikke har booket tid: 2.679 personer
- Andel inviterede, som ikke har booket tid: 32 procent
- Andel, som har booket tid: 0 procent
- Andel, som er påbegyndt vaccinen: 3 procent
- Andel, som er færdigvaccineret: 65 procent
Kilde: Statens Serum Institut, tal opdateret 9. november 2021.
Politikere: Der skal sættes ind i Vollsmose igen
Derfor er det ifølge en række politikere også vigtigt, at der bliver sat ind i bydelen.
- Det er helt uholdbart med så mange uvaccinerede. Odense Kommune må nu skrue op for blusset på de kampagner, der var tidligere på året i form af information og opsøgende arbejde. Jeg har også en forventning om, at genindførelse af coronapasset, som gør det lidt mere besværligt at være uvaccineret, vil have en effekt. Men det kræver samtidig, at staten og regionen skruer op for testindsatsen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Også Susanne Crawley fra Radikale mener, der kan gøres mere.
- Jeg synes, det er en samfundspligt at blive vaccineret, fordi sygdommen ikke bare truer den enkelte patient men hele sundhedssystemet. Og jeg ved, at der er nogle i Vollsmose, som bevidst modarbejder vaccinestrategien og starter myter, som slet ikke er rigtige. Jeg har selv mødt en myte i Vollsmose, som siger, at man ikke kan få børn, hvis man får vaccinen, siger Susanne Crawley.
Løsningen er ifølge Susanne Crawley ikke tvang. Men mere oplysning.
- Jeg er radikal, og jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på oplysning. Også i denne sag tror jeg, at løsningen er endnu mere fokus på oplysning.
Men I har jo gennemført massive oplysningskampagner, både om covid-19 generelt og om vacciner. På alle mulig sprog. Og i videoer på sociale medier. Det virker jo ikke?
- Der er mulighed for forbedring. For eksempel bruger vi næsten altid lokale mænd som talspersoner. Jeg så gerne, at vi brugte flere kvinder som talspersoner i vores oplysningskampagner. Kvinderne har en stor indflydelse på familiens valg. Det er en vej, som vi ikke har brugt særlig meget endnu.
Borgmester: Folk skal tage beslutningen selv
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tror til gengæld ikke, kommunen kan gøre mere, end den allerede har gjort.
- Vi har mast på med information omkring vaccinen. Man kan møde op og blive vaccineret i området, og det har man kunne i mange, mange måneder. Der er blevet kommunikeret på forskelige sprog, og civilsamfundet er blevet brugt, ligesom der har været sundhedsfaglige ude i området af flere omgange, siger Peter Rahbæk Juel.
- Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret. Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark, og det er vigtigt, at beboerne i Vollsmose får taget diskussionen med hinanden og sig selv og bliver vaccineret. For det er det, der kan gøre en forskel.
Regeringen mener med andre ord ikke, at det er en løsning at tage et redskab som tvang i brug:
- Der er nogle lande, som går tvangens vej. Deres vaccineopbakning er faktisk meget ofte lavere end den danske, lød det fra Magnus Heunicke (S)
Hos partifællen Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense, er der da heller ikke noget ønske om at ty til tvang. Og selvom regeringen altså overvejere flere initiativer, mener S-borgmesteren ikke, at Odense Kommune kan gøre mere, end den allerede har gjort.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her