Forhindringer: Med kørestol gennem vejarbejdet? God fornøjelse!
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gangbesværede og handicappede bliver udfordret af Odenses omfattende vejarbejde. Men en standardisering for kommunens vejarbejde kan være på vej.
- Vi kan ikke komme ind her, konstaterer John Nielsen tørt.
Han er pensionist og er vant til at være selvhjulpen med sin el-kørestol. Men når det kommer til vejarbejde, melder usikkerheden sig.
Han har indvilget i at teste fremkommeligheden i området omkring Odense Banegård Center sammen med TV 2/Fyn, og da han vil køre ind til kontorerne ved den gamle banegårdsbygning, må han stoppe kørestolen.
- Jeg kan ikke komme over, siger han og peger på en opkørselsrampe af asfalt, der skal gøre det muligt at forcere en kantsten med kørestol.
Forhindringsløb gennem byen: Hvor driller vejarbejderne?
Store dele af Odense er gravet op på grund af vejarbejder og letbanebyggeri. I kortet kan du indsætte, hvor problemerne er størst.
Odenseanerne lever med letbanebyggeriet frem til 2021, hvor letbanen efter planen skal begynde at køre i efteråret.
Byggeriet kan give gener for trafikanter, men mest udfordret er formentligt gangbesværede, kørestolsbrugere og blinde. Der er stejle kantstene at forhindre og opgravninger, der dækkes af midlertidige, ujævne plader, ligesom det kan være et regulært forhindringsløb at zigzagge sig gennem letbanebyggeriets arbejdsredskaber og materialer.
I kortet herunder kan du se, hvor andre odenseanere mener, at letbanearbejdet er til gene for de bløde trafikanter.
Kan du ikke se kortet? Klik her.
Store udfordringer
Mandag lød det samlet fra både Dansk Handicap Forbund, Dansk Blindesamfund og Ældrerådet i Odense Kommune, at Odense er blevet for ufremkommelig for deres medlemmer.
- Der er mange steder, hvor vejarbejdet gør det besværligt at komme frem. Hvad enten det er med gangstativ eller med kørestol, er det udfordrende. Især mangler der slisker rigtig mange steder, så man kan passere kantstenene, siger Kurt Kjerrumgaard, der er medlem af trafik- og tilgængelighedsgruppen i Ældrerådet i Odense Kommune.
For byens blinde borgere er udfordringen endnu større end for seende, når et fortov pludseligt ikke længere er tilgængeligt - uanset hvor rutineret man er med sin blindestok.
- Når vi for eksempel kommer gående et sted, og der pludselig er sket en opgravning, eller der ligger noget på fortovet. En lille ændring er en stor hindring for os i forhold til at færdes, fortæller Keld Verner Nielsen, der er kredsformand i Dansk Blindesamfunds fynske afdeling.
Vejarbejder i Odense
På Odense Kommunes hjemmeside kan man orientere sig om, hvor i byen der er vejarbejde. Her står blandt andet, at "fodgængere i perioder henvises til modsatte fortov", mens der arbejdes foran Odense Banegård Center - en manøvre, der er til stor gene for blandt andre blinde og gangbesværede.
Lokalformand i Dansk Handicap Forbund Ina Eliasen forsøger derfor helt at holde sig fra Odense Centrum, mens letbanearbejdet står på.
- Det er meget vanskeligt at færdes i bymidten i Odense, når man er handicappet. Der er spærret her og der, og det er rigtig træls. Jeg prøver selv at undgå bymidten, så i stedet tager jeg til Rosengårdcentret, fortæller hun.
Opkørslen er få meter fra bygningens indgang, men da fortovsfliserne er væk, ville kørestolen lande i løst grus med en fastkørt kørestol som resultat. John Nielsen tør slet ikke gøre forsøget.
Der er ganske vist lagt en køreplade hen over gruset, men da den ligger skævt, kan han ikke køre ind på den.
- Jeg synes, det er dårligt forberedt. Det skal jo være sådan, at handicappede kan komme ind ligesom almindeligt gående. Det burde være ens, siger John Nielsen.
Generelt er John Nielsen godt tilfreds med fremkommeligheden ved vejarbejdet, hvor der er gjort meget med ramper og køreplader. Men arbejdet ændrer sig fra dag til dag, og det gør tilgængeligheden også.
- Er det ikke okay, at man i en periode går på kompromis, så der er nogen, der ikke kan komme ind?
- Nej, det synes jeg ikke, fastslår John Nielsen.
Udfordret på cykel
Dorrit Munk Jørgensen er blevet dårligt gående på grund af en hælspore og er afhængig af at bruge sin cykel. For hun har svært ved at gå, og derfor frygter hun også at skulle trække cyklen.
- Når jeg skal stige af og på cyklen, gør det sindssygt ondt. Området her omkring Østre og Vestre Stationsvej er angstfremkaldende, siger Dorrit Munk Jørgensen, der for nylig er gået på efterløn.
Da hun kommer cyklende fra Nørregade mod Østre Stationsvej, melder forvirringen sig allerede.
- Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal. For der står cykling forbudt, men der står også cykelsti, siger Dorrit og peger på to skilte.
Handicappede Ina undgår centrum: Hun kan ikke komme rundt på grund af letbanen
Blinde og gangbesværede har svært ved at komme rundt i Odense grundet letbanebyggeriet. Ina Eliasen holder sig helt fra at komme i bymidten.
Udgravninger og vejarbejder, orange afspærringer, utilgængelige opkørsler over kantstene, og veje der skifter ensretning fra uge til uge.
Udfordringer er der for tiden nok af i Odense - særligt hvis man er gangbesværet, handicappet eller blind.
- Der sker ændringer hele tiden grundet letbanebyggeriet, og det besværliggør selvfølgelig måden, vi færdes på, når vi bevæger os rundt.
- Når vi for eksempel kommer gående et sted, og der pludselig er sket en opgravning, eller der ligger noget på fortovet. En lille ændring er en stor hindring for os i forhold til at færdes, fortæller Keld Verner Nielsen, der er kredsformand i Dansk Blindesamfunds fynske afdeling.
Undgår bymidten
På Odense Kommunes hjemmeside kan man orientere sig om, hvor i byen der er vejarbejde. Her står der blandt andet, at "fodgængere i perioder henvises til modsatte fortov", mens der arbejdes foran Odense Banegård Center - en manøvre, der er til stor gene for blandt andre blinde og gangbesværede.
Lokalformand i Dansk Handicap Forbund Ina Eliasen forsøger derfor helt at holde sig fra Odense Centrum, mens letbanearbejdet står på.
Byggeriet begyndte tilbage i 2015.
- Det er meget vanskeligt at færdes i bymidten i Odense, når man er handicappet. Der er spærret her og der, og det er rigtig træls. Jeg prøver selv at undgå bymidten, så i stedet tager jeg til Rosengårdcentret, fortæller hun.
Det mener også Kurt Kjerrumgaard, medlem af trafik- og tilgængelighedsgruppen i Ældrerådet i Odense Kommune.
- Der er mange steder, hvor vejarbejdet gør det besværligt at komme frem. Hvad enten det er med gangstativ eller med kørestol, er det udfordrende. Især mangler der slisker rigtig mange steder, så man kan passere kantstenene, siger han.
Efter planen skal Odense Letbane køre i efteråret 2021.
- Det bliver værre
Netop det årelange byggeri betyder, at udfordringerne er ekstra store for folk i kørestole, der skal ud på omveje for at komme rundt i byen, og blinde, der ikke kan se, når afspærringer flyttes.
- Det bliver værre på den måde, at ændringerne er store, og byggeriet varer længe, siger kredsformand i Dansk Blindesamfund, Keld Verner Nielsen.
Derfor forsøger Odense Kommune også at hjælpe gangbesværede og blinde så vidt muligt gennem byggeriet.
Det fortæller Peter Kildegaard, som er koordinator i Driftsmyndigheden under Letbane, Vej og Parkering i Odense Kommune.
- Der er ikke tvivl om, at der er meget forholde sig til i trafikken i disse år, men folk skal endelig tage kontakt til os, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Når vi får en henvendelse, hører vi naturligvis på, hvad problemet er. Herefter tager vi ud og ser, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene.
- Et eksempel på en konkret udfordring kan være, hvis en entreprenør får parkeret på fortovet, så det er svært for gående at komme forbi. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og hvis vi bliver opmærksomme på det, tager vi fat i det, siger Peter Kildegaard.
Hun vælger at trække cyklen over et lyskryds mod cykelstien, der er blevet markeret på Østre Stationsvej, og giver et "av, uh" fra sig, da hun sætter fra med foden for at sætte gang i cyklen igen.
- Jeg troede jo lige, det var rigtigt det her, siger hun, da hun når til en afspærring og trækker cyklen over vejen for at komme over til en anden cykelsti.
Indtil for kort tid siden havde Dorrit Munk Jørgensen sin daglige cykeltur til Bolbro, hvor hun arbejdede. Der oplevede hun også dagligt spærrede og forvirrende cykelstier i forbindelse med letbanearbejdet.
På den videre cykeltur sammen med TV 2/Fyn oplever hun en del spærrede cykelstier, hvor hun må trække cyklen. Ikke lige det, hun havde håbet på.
Hun er klar over, at det er et omfattende arbejde, når en stor del af byen bliver gravet op. Men hun kunne godt tænke sig et løbende eftersyn af fremkommeligheden og skiltningen.
- Jeg synes, de skulle sætte én til at tage sådan en prøvetur, som vi lige har gjort, et par gange om ugen, siger Dorrit Munk Jørgensen.
Odense Kommune vil gerne forbedre fremkommeligheden omkring vejarbejde.
Mandag kommenterede Peter Kildegaard, som er koordinator i Driftsmyndigheden under Letbane, Vej og Parkering, på udfordringerne.
- Der er ikke tvivl om, at der er meget at forholde sig til i trafikken i disse år, men folk skal endelig tage kontakt til os, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Når vi får en henvendelse, hører vi naturligvis på, hvad problemet er. Herefter tager vi ud og ser, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene, siger Peter Kildegaard.
Standardisering for vejarbejde kan være på vej
Odense ældre- og handicaprådmand, Søren Windell fra Konservative, er ked af at høre om forholdene omkring vejarbejder.
- Jeg er ærgerlig over, at der er nogle borgere, der føler, at de ikke kan komme ind til byen. Og jeg kan godt forstå dem, siger han.
Den konservative byrådsgruppe vil sammen med Venstre og Dansk Folkeparti foreslå, at kommunen indfører en ny standard for anlægsarbejder. Dermed skal der sættes øget fokus på fremkommeligheden for gangbesværede og for borgere med syns- eller hørehandicap.
Søren Windell forestiller sig, at man indfører rutinetjek af afspærringer og opgravninger, ligesom man gør det efter opsætning af stilladser.
- Vi burde have et skilt, der viser, at der er en medarbejder, der har ansvaret. Det behøver ikke være bøvlet og kompliceret. Men det er rart at vide, at Torben (for eksempel, red.) har været på kursus i, hvordan det foregår, når man går med en rollator hen over noget. Så tingene er tænkt til ende. Og jeg tror, at noget af det her handler om mangel på omtanke, viden og ubetænksomhed, siger Søren Windell.
I første omgang ser Søren Windell det som en opgave for Odense Kommune at indføre en fremkommelighedsstandard for vejarbejde, men det bør ifølge ham udvides til et nationalt fokus. Og det skal understøttes af særlig undervisning på uddannelserne, der har med entreprenørarbejde at gøre, så alle uddannede kan sætte sig i en gangbesværet eller handicappet borgers sted.
- Det virker ikke godt nok nu. Jeg vil gerne i dialog med nogle af uddannelserne, så vi kan få gjort mere opmærksom på det. Det er vigtigt, at hele vores by er tilgængelig for alle vores borgere, siger Søren Windell.
Letbanearbejdet kommer til at præge Odense i et stykke tid endnu. Efter planen kommer letbanen til at køre fra efteråret 2021.
