Forsøg på familiedrab: Stak sin datter med kniv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 53-årig mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør. Han er sigtet for drabsforsøg på sin 21-årige datter i Vollsmose. Han er varetægtsfængslet.
En 53-årig mand er sigtet for et drabsforsøg i Vollsmose.
Det kom frem onsdag formiddag på et grundlovsforhør i Retten i Odense.
Mandens venstre arm er i gips og slynge. Med sig har han en tolk.
Manden er tydelig berørt af situationen, men nægter sig skyldig.
Drabsforsøg - straffelovens paragraf 237
- Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Kilde: Straffeloven
Kort forinden retsmødets start sidder manden med hovedet i bordet, mens han med hurtige og urolige åndedræt trækker vejret.
Ved retsmødets start bliver sigtet bedt om at opgive fødselsdag. Efter en længere pause opgiver manden sin fødselsdato - på dansk.
Resten af hans forklaringer gives primært på arabisk.
Påvirket af situationen
Manden blev anholdt klokken 13.45 i Lærkeparken. Ifølge anklager fandt drabsforsøget sted fem minutter før.
- Jeg ved ikke, hvad klokken var. Jeg kan ikke huske tidspunktet, forklarer sigtede.
Den sigtede nægter sig skyldig.
Sigtede bekræfter, at han er gift. De har efter sigtedes oplysninger været gift i 22 år. De har boet i Lærkeparken i 15 år. De har fire børn. Tre drenge og én pige.
- De to mindste bor ved os, men de store er tit hos os, forklarer den sigtede via sin tolk.
Sigtede bekræfter, at hans datters navn svarer til navnet på offeret.
Anklager spørger ind til sigtedes familieforhold.
Datteren er for nylig blevet gift, oplyser sigtede. Han forklarer, at hun for "10 dage siden" fik papirer på en vielse. Sigtede refererer til det som en kontrakt. Brylluppet er foregået efter islamisk tradition.
- Sidst jeg så min svigersøn, talte jeg til ham som min egen søn, forklarer sigtede.
Gift i mere end 20 år
Anklager spørger ind til sigtedes forhold til sin hustru gennem mere end 20 år.
- Jeg kan ikke huske noget fra i går (tirsdag, red.), forklarer han.
Sigtede bekræfter, at han og hustruen havde en uoverensstemmelse mandag, som betød, at hun ønskede at blive skilt.
Sigtede forklarer, at de to tit har været skilt for så at gå tilbage til hinanden. Ifølge sigtede kræver en skilsmisse vidne tilsagn fra to eller flere personer.
Derfor bad han tirsdag flere vidner om at bekræfte en skilsmisse. Det kunne dog ikke lade sig gøre grundet praktiske omstændigheder.
- Vi skulle ikke skilles, forklarer sigtede senere i forhøret og tilføjer:
- Vi er gift på baggrund af kærlighed.
Datteren er tit på besøg
For øjnene af dommeren gennemgår anklager sammen med sigtede lejligheden.
Datteren får ifølge sigtede stillet et værelse til rådighed, når hun besøger familien.
Ifølge sigtede så han ikke sin datter før konen slår ham.
- Jeg så hende først (datteren, red.), da min kone slår mig og gør mig opmærksom på mig selv, lyder det fra den 53-årige i retten.
Manden bekræfter, at han var i parrets lejlighed, da han angiveligt blev slået af sin hustru.
- Hun slog mig hårdt, forklarer han og tilføjer, at han derefter forlod lejligheden.
- Da hun slog mig, så jeg, at der var blod på mit tøj, lyder det fra sigtede.
- Min finger vendte udad, forklarer han.
Manden venstre lillefinger og ringefinger er i gips. Underarmen er også pakket ind i gips.
Den sigtede forklarer, at han plejer at løse problemer ved at gå.
Køkkenkniv fundet i lejligheden
Anklager viser et billede af en orange køkkenkniv. Den blev fundet i lejligheden, forklarer anklageren.
Ifølge sigtede bruger han nogle gange kniven til at ordne granatæbler. Han kan ikke huske, om han brugte den tirsdag.
- Det, jeg har set, var mit eget blod, forklarer han.
Ifølge et referat fra politiets afhøring af sigtede forlod han tirsdag lejligheden med en kniv i hånden.
Sigtede kan ikke mindes, om der var blod på kniven.
Psykiske problemer
Forsvarer spørger sigtede til de senere dage.
Han forklarer, at han ikke har haft det godt.
- Når jeg kan mærke, at jeg får det dårligt, så rejser jeg hjem, forklarer han, mens stemmen dirrer.
Ifølge sigtede ønskede også konen, at han rejste for at få det psykisk bedre.
- Når der går mange måneder, og jeg ikke har været ude at rejse, så får jeg det dårligt, siger han.
Sigtede har tidligere modtaget medicinering for sin psyke. Han forklarer, at bivirkningerne har fået ham til at stoppe med medicinen. Hans egen læge er ifølge sigtede orienteret om det.
Anklager mener, at sigtede er psykisk ustabil.
Datteren: Min far stak mig
Kort efter knivstikkeriet blev den 21-årige datter kørt til OUH. I ambulancen oplyste hun, at hun blev stukket af sin far, der er sigtet for drabsforsøget.
Også mandens kone forklarer ifølge politiet, at han stak deres datter. Ifølge hende skyldes stikkeriet uoverensstemmelser i forbindelse med datterens ægteskab.
En af parrets sønner overhørte ifølge en vidneforklaring, at moderen råbte. Han bekræfter, at sigtede holdt en kniv i hånden i parrets soveværelse. Sønnen forklarer, at kniven var en køkkenkniv, der nomalt ligger i køkkenet.
Flere tilhørere er tilstede i det lille retslokale.
Opdateres
Familieopgør i Vollsmose: Mand sigtes for drabsforsøg
En 53-årig mand stilles onsdag klokken 11 for en dommer i Odense. Han sigtes for et drabsforsøg i Odense-bydelen Vollsmose tirsdag.
Offeret, der blev stukket med kniv, er en 21-årig kvinde. Hendes tilstand betegnes som kritisk, men stabil.
Det oplyser Fyns Politi, der onsdag morgen ikke vil kommentere sagen yderligere.
I timerne efter episoden tirsdag eftermiddag kom det dog frem, at der er tale om en hændelse i en familie. Hvilken familiær relation de to personer har, vil politiet dog ikke komme nærmere.
Knivstikkeriet skete i en lejlighed ved bebyggelsen Lærkeparken. Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.39. Da politifolk ankom til adressen, fandt de kvinden liggende i lejligheden. Manden blev fundet tæt på gerningsstedet.
- Intet tyder på, at der er andre implicerede end offer og gerningsmand, lød det fra politiet ud på eftermiddagen.
Dog sagde politikommissær Jack Liedecke, at der var flere personer i lejligheden, da episoden fandt sted.
- Dem skal vi have afhørt for at få et overblik over, hvad der er sket, sagde politikommissæren.
Den 21-årige kvinde er blevet stukket flere gange i kroppen og måtte tirsdag tilbringe flere timer på operationsbordet.
Det var nogle andre beboere, der ringede til politiet, da de havde hørt larm fra lejligheden i boligområdet.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan den anholdte forholder sig til sigtelsen.
53-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i Odense, retssal 2, kl 11 sigtet for forsøg på manddrab i Vollsmose tirsdag. 21-årig kvindeligt offer er i kritisk stabil tilstand. Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 9, 2019
Stukket i boligområde
Fyns Politi modtog tirsdag eftermiddag anmeldelsen om familieopgøret i en lejlighed ved bebyggelsen Lærkeparken i Vollsmose.
Her fandt politiet det 21-årige offer liggende i lejligheden.
Ifølge politikommissær Jack Liedecke var der flere personer til stede i lejligheden ved gerningstidspunktet.
Fyns Politi har dog fokus på den sigtede, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør. Politiet mener, at han er den eneste, der står bag knivstikkeriet.
Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.