Fra benzin til biodiversitet: Tidligere motorcrossbane bliver til naturområde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgermøde om tidligere motorsportsbane peger mod at 5,5 hektar omdannes til naturområde.
Lokale borgere og Odense Kommune skal finde en fremtid for Højbjergbanen i det nordvestlige Odense.
Motorcrosscyklerne brummede sidste gang hér i 2011, og siden er det kuperede område vokset til med græs og skov.
Tirsdag blev der holdt et borgermøde på Korup Skole. Det var Korup Lokalråd og Højbjerg-gruppen, der havde inviteret borgerne til, at komme med idéer til, hvad området fremadrettet kan bruges til.
Borgmester om affaldsaftale: Fynske ambitioner er ikke smidt i skraldespanden
Fynsk ønske om at udvikle robot-sorteret affald blev ikke parkeret, da et flertal på Christiansborg tirsdag præsenterede ny aftale om affaldssortering.
“Jeg føler mig ret overbevist om, at vi om fem-ti år skal sortere meget mindre, fordi kunstig intelligens og robotter kan gøre det for os”
Fynske ambitioner om, at robotter overtager affaldssorteringen er ikke parkeret med tirsdagens udmelding fra Christiansborg.
Her har et flertal præsenteret en aftale om blandt andet affaldssortering i hjemmet - manuel sortering, vel at mærke.
- Det er vigtigt, at en dør står åben. Vi er på et forskningsspor lige nu, og forundersøgelsen er ikke færdig, siger Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune og tilføjer:
- Det er for tidligt at slå det ihjel.
De fynske kommuner arbejder sammen med blandt andre SDU om en teknologisk løsning på sortering af affald. Studier fra blandt andet Norge og fra det fælles fynske forprojekt viser, at teknologien er bedre til at sortere plast fra restaffaldet ved slutmodtagelsen, end brugeren selv er via kildesortering.
Søren Steen Andersen øjner dermed en chance for, at det fynske projekt fortsat har en chance i den virkelige verden.
Klimaordfører: "Om fem-ti år"
Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, ser også teknologien som en medspiller, men siger ifølge Ritzau at han først ser, at robotter vil kunne sortere affaldet om fem til ti år.
- Vi har faktisk brugt meget tid på at diskutere det under forhandlingerne. Men vurderingen er, at teknologien simpelthen ikke er der lige nu, siger han og fortsætter:
- Så vi starter her, men vi har fået skrevet ind i aftalen, at den løbende skal evalueres og se på, om teknologien er kommet.
- Jeg føler mig ret overbevist om, at vi om fem-ti år skal sortere meget mindre, fordi kunstig intelligens og robotter kan gøre det for os, siger Tommy Ahlers (V).
Brev til ministeren
De ti fynske borgmestre bad fornylig om at blive undtaget den netop vedtagne affaldssortering. I et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) argumenterede de for, at fynboerne kunne blive delvist undtaget fra den kommende ordning.
- Når det gøres teknologisk (og her er vi jo i øvrigt robot-stærke på Fyn) er sorteringsgraden væsentligt højere, idet den ligger på 70-90 procent i stedet for maks 40-50 procent ved kildesortering hjemme hos brugeren.
- I øvrigt er plasten lige så beskidt ved kildesortering som ved teknologisk eftersortering, så den skal stadig vaskes. De resterende, store og simple fraktioner (metal, pap, glas, papir, madaffald), skal stadig kildesorteres, skrev Søren Steen Andersen for nylig om det fynske projekt i et opslag på Facebook.
Søren Steen Andersen henviser desuden til følgende uddrag fra tirsdagens affaldsaftale:
- Fleksibilitet til løsninger. De typer affald, der kan blandes, uden at kvaliteten derefter forringes, må gerne samles ind i samme ’kammer’ i skraldespanden. Aftalen lægger op til fleksibilitet for kommunerne.
- Partierne er enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt max skal have 2-4 spande med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Aftalen giver også mulighed for at etablere en teknologisk løsning, hvis det kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild, som særskilt indsamling medfører.
Fakta om fremtiden ved skraldespanden
Uanset hvilken kommune man bor i, skal man fremover sortere affald i ti typer, lyder det i aftalen.
Her er nogle af hovedpunkterne i aftalen:
Affaldssortering:
- Affald skal sorteres i ti typer - både i husholdningerne og på arbejdspladser.
- Det skal gøres på en måde, så et typisk parcelhus maksimalt må have to til fire spande med flere rum, så der er forskellige pladser til de ti typer.
- Der skal ikke længere være forskel mellem kommunerne.
Affaldsforbrænding:
- Kapaciteten til at forbrænde affald i Danmark skal nedbringes. Der fastsættes et loft, som skal passe til den reelle mængde affald i Danmark uden import.
- Der er i dag 23 anlæg, der brænder affald af. De kan brænde 3,8 millioner ton affald af om året. Men så meget affald er der slet ikke i Danmark. Der cirka 700.000 ton mindre.
- Derfor importeres der i dag affald til Danmark, som anlæggene kan brænde af.
- Partierne på Christiansborg er blevet enige om, at Kommunernes Landsforening skal nedbringe kapaciteten, så den passer til de danske affaldsmængder.
- Hvis ikke kommunerne løser den opgave, træder en række sanktioner i kraft. Herunder en udbudsbaseret model, hvor kapaciteten nedbringes gennem konkurrence.
- Hele formålet med at sortere affald er, at det skal føre til øget genanvendelse, og dermed mindre afbrænding af affald. Der nævnes i aftalen også muligheden for afgifter.
Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og DR
Efter mødet var næstformand i Korup Lokalråd Mick Hartwig meget tilfreds.
- Jeg synes det gik rigtig godt. Faktisk fuldstændigt som vi havde håbet og ønsket med engagerede borgere.
- Vi fik lov til at fremlægge vores foreløbige arbejde over det seneste års tid, men borgerne kunne ikke holde sig tilbage.
- De brød ind hele tiden med gode kommentarer og idéer. Og det var det vi havde ønsket; at der kom nogle idéer på banen til, hvad der kan ske med dette helt fantastiske område, fortalte Mick Hartwig med tilfredshed.
Rådmand i By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind (V), deltog også i mødet. Hun var glad for det lokale engagement, og glæder sig over det fokus deltagerne havde.
- Naturen blev sat rigtigt højt; biodiversiteten, dyrelivet, at det der skal foregå herude, de ønsker der er, er ting der skal kunne tilpasse sig naturen og ikke den anden vej rundt.
- Det tegner til, at det bliver et rigtig godt samspil, sagde Jane Jegind.
Strid om mindesten for Holocaust-ofre: Flertal vil lade grundejere fjerne dem
Der er udsigt til 12 mindesten på forskellige adresser i Odense, hvor der har boet ofre fra Anden Verdenskrig. Et flertal i byrådet vil dog lade grundejerne fjerne stenen, selvom de ligger på offentlig grund.
Her boede Axel Metz
Omkommet 13.03.1944.
Axel Metz var jøde og endte sine dage i koncentrationslejr i Theresienstadt i Tjekkiet.
Nu skal der sættes en såkaldt snublesten ned i fortovet ud for hans tidligere adresse i Odense, så man kan mindes ham og hans familie.
Familien Metz' tidligere adresse er bare én ud af 12 adresser i Odense, der skal have nedlagt en snublesten. Men byrådet er uenige om reglerne for stenene, så det kan være den første og sidste.
SNUBLESTEN
- Ordet snublesten henviser til, at beskueren skal snuble over fortiden og blive mindet om det menneske, der havde sin bopæl, hvor stenen ligger
- Snublesten lægges i jorden til minde om ofre for Holocaust
- På tysk hedder det en 'stolperstein'
- Der findes flere end 74.000 snublesten i Europa
- Den første sten blev lagt i Köln i 1992 og startede som et lokalt mindesmærke
Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre i Odense Byråd vil nemlig give grundejerne lov til at fjerne stenene, selvom de lægges ned på offentlig grund uden for huset.
- Vi vil gerne undgå konflikter med grundejerne. Der skal ikke ligge en sten, som er til gene for dem, der bor op og ned ad den, siger Anders W. Berthelsen (S), medlem af Odense Byråd.
Måske bliver det den eneste sten
Det har mødt stor modstand blandt byrådets resterende partier.
- Vi har naturligvis interesse for privatlivets fred, men vi synes bare, at historien og formidlingen i kommunen og mindet om de her mennesker vægter højere end privatlivets fred, siger byrådsmedlem Søren Freisleben (EL) fra Enhedslisten.
- Vi taler om et offentligt fortov. Jeg har svært ved at se argumentet for at fjerne et mindesmærke for ofre for nazismen, siger Konservatives Kristian Guldfeldt (K).
Kunstneren, der laver stenene, vil ikke lave flere, fordi han er bange for, at de alligevel bliver fjernet. Derfor er der lige nu udsigt til, at snublestenen på Hjallesevej 98 bliver den eneste.
- Det er super ærgerligt, synes jeg. Det er virkelig vigtigt, at vi værner om historien og overleverer og formidler den til kommende generationer. Hvis vi udvasker historien, gentager vi fejlene, mener Kristian Guldfeldt.
Her boede ...
Flertallet i byrådet argumenterer dog for, at historien og formidlingen sagtens kan bevares. Man kan blot flytte stenen.
- Vi mener sagtens, at vi kan flytte mindesmærket med respekt for den historie, der bliver fortalt. Man kan i stedet placere stenene ved Assistenskirkegården eller Rådhuspladsen, hvor der i forvejen er mindesmærker fra krigen, siger byrådsmedlem Claus Houden (V).
Det ser Enhedslisten og de andre partier, der er imod forslaget, dog ikke som en mulighed.
- Det går direkte imod konceptet med snublesten. Der står "Her boede ...", da den skal ligge ud for ofrets hjem. Så vi kan ikke bare lægge den et andet sted, siger Søren Freiesleben.
Hvis grundejerne ønsker at få flyttet stenen, skal de selv betale for omkostningerne.
Mindemærket for Familien Metz
Den 2. oktober 1943 henter Gestapo den jødiske familie Metz på Hjallesevej 98 i Odense. Far Axel, mor Magna og deres lille søn Sten på otte år. De ender på en koncentrationslejr i Theresienstadt det daværende Tjekkoslovakiet.
Magna og Axel bliver sendt på hårdt fysisk arbejde. Det er rigtig hårdt fra Axel, da han normalt er sagfører. Nu står den på hårdt fysisk arbejde, vold i hverdagen og sultekost.
Han dør derfor den 13. marts 1944 af underernæring og pinsler.
Med fra borgermødet tager Korup Lokalråd blandt andet ønsket om at bevare naturen.
- Vi tager også med videre, at mange havde kig på skolebørnene, som i en eller grad kan få forlagt undervisningen; biologi, idræt - og sikkert også andre ting.
- Og så en masse andre små idéer der poppede op, som sammen med indspil, vi havde fået inden mødet, gør, at vi på nuværende tidspunkt har rigtig mange idéer i spil.
- Jeg tror det bliver kompromisets kunst frem til, hvad det måske skal ende med. Vi er meget positive fordi der netop er en positiv tone i debatten.
Der er 5,5 hektar at boltre sig på på det område, som en gang brummede af motorer og hvor luften var tyk af moto cross.
Det var Fyens Motor Sport som holdt til i området indtil klubben fik ny hjemmebane i Kærby Mose.
I nærmeste fremtid vil Fyens Motor Sport rydde op i området, ligesom kommunen vil få overdraget nøglerne til klubhuset.
Nyt tog til samlingen: Elektrisk danmarkshistorie trillede ind på jernbanemuseet
Tirsdag over middag trillede et af Danmarks første elektriske tog ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. "Ole Rømer" som toget hedder repræsenterer et stykke danmarkshistorie.
EA 3004 eller bare "Ole Rømer".
Det er navnet på det elektrisk drevne tog, som i dag trillede ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Og det ikke et helt almindeligt tog, som henover sommeren nu skal udstilles i Odense.
"Ole Rømer" er nemlig et vigtigt stykke danmarkshistorie. Det repræsenterer historien om Danmarks omlægning til eldrevne tog, og er genstand for 1970'ernes og 1980'ernes trafikpolitik.
I førerhuset stod museumsdirektør Steen Ousager, og var godt tilfreds med den nye tilføjelse til togsamlingen.
- Toget her er specielt, fordi det varsler et paradigmeskifte. Et skifte fra svinene damp- og dieselteknologi til ny og i hvert fald renere el-teknologi, forklarer Steen Ousager.
En del af danmarkshistorien
Der har flere gange været planer om elektrificering af det danske jernbanenet. I 1930'erne blev S-togsnettet elektrificeret, mens det i 1950'erne igen var på dagsordenen. I 1970'erne blev der så igen sat skub i elektrificeringen af jernbanerne i Danmark. Derfor bestilte DSB 22 EA-lokomotiver, som "Ole Rømer" altså er en del af.
- Først i 1970'erne kommer der turbo på, og der bliver truffet en beslutning om at elektrificere. Det lokomotiv, som vi har været ovre og hente i dag, er en af de første lokomotiver fra forsøget på at gøre Danmark både mere miljøbevidst, men også mere effektiv i henseende til lokomotiver, forklarer museumsdirektøren.
EA-lokomotiverne
- EA-lokomotiverne blev navngivet efter berømte arkitekter, ingeniører eller naturvidenskabsfolk.
- Der blev i alt bygget 22 lokomotiver. De to første blev leveret af tyske Henchel und Sohn, mens de resterende blev bygget af Scandia i Randers.
"Ole Rømer" blev leveret 15. november 1985 og har sammen med de andre EA-modeller hovedsagligt kørt på Kystbanen og Vestbanen på Sjælland i midten af 1980'erne. Efterfølgende blev lokomotiverne brugt til at køre godstog fra Sjælland til Jylland og Fyn.
Men i dag kom toget altså på museum i Odense. Og det er en vigtig tilføjelse. Det mener i hvert fald Flemming Søeborg, der er redaktør og forfatter på magasinet Spor og Baner.
- Det beskriver jo et led i udviklingen af jernbanen. Dengang det blev lanceret, troede vi, at nu skulle hele nettet elektrificeres. Så bremsede politikerne projektet midt i, at det var begyndt.
Nu er eltogene på vej
I 2014 vedtog et flertal i Folketinget så, at hele jernbanen i Danmark skulle elektrificeres. Og det arbejde har siden været i gang.
Men det ærgrer Flemming Søeborg, at elektrificeringen af jernbanenettet ikke blev gennemført tilbage i 70'erne og 80'erne.
- Det havde været oplagt at få effektive og moderne tog i drift i stedet for, at vi stadigvæk kører med dieseltog, siger Flemming Søeborg.
Han tror dog på, at elektrificeringen af det danske jernbanenet denne gang bliver gennemført.
Lokomotivet skal foreløbig kun være udstillet på museet henover sommerferien indtil 9. august.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her