Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske plejehjem rummer for meget institution og for lidt af hjem. Det mener Søren Windell (K), der nu vil arbejde for, at beboerne får hjemlige rammer.
På Korsløkke Plejecenter i Odense har 97-årige Inger Rasmussen boet knap et år.
Og selvom gangene er præget af linoleumsgulve, industriloft og arbejdstavler på væggene, ser hun med positive øjne på hendes nye hjem.
- Det er selvfølgelig en institution, men når jeg kommer op til mig selv, så er jeg hjemme. Her har jeg mine ting, som jeg altid har haft, siger hun.
“Plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem”
Samme begejstring deler Grethe Louise Sørensen, som udover at være Inger Rasmussens veninde, også er beboer på stedet.
- Jeg har det bare rigtig, rigtig godt her. Jeg har ikke noget at klage over. Det er godt nok som det er, fastslår Grethe Louise Sørensen.
Det skal føles som et hjem
Men på trods af roserne fra de to beboere, mener byrådsmedlem Søren Windell (K) ikke, at hjemligheden på de fynske plejehjem bliver prioriteret højt nok.
Ifølge ham runger plejehjemmene mere af arbejdsplads for medarbejderne end af hjem for beboere og pårørende.
- Plejehjem er først beboernes hjem og dernæst de ansattes arbejdsplads, siger Søren Windell og fortsætter:
- Jeg synes, at plejehjemmene er blevet invaderet af arbejdslivet på en måde, så det ikke længere afspejler et hjem. Det praktiske har overtaget.
Rystet over bedrageri:
- Det er Munkebos Britta Nielsen
En ledende og frivillig medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt for bedrageri i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Munkebo.
Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at en frivillig medarbejder blev bortvist for at have "fundet et smuthul" og i flere år stjålet penge, der skulle være gået borgere, der lever på kanten af samfundet.
Sagen betegnes som både ulykkelig og ekstraordinær. Siden har episoden været et varmt taleemne i lokalsamfundet.
- Det vækker minder til en berømt Britta Nielsen-sag, hvor penge der skulle være gået til de allersvageste i samfundet gik til hendes eget forbrug, siger Ingelise Baruel Michaelsen, som bor i Munkebo.
Også Svend Erik Sørensen, der har boet i Munkebo i 25 år, er af samme opfattelse.
- Det føles som en Britta Nielsen. Hun tog penge fra nogle, der har brug for dem, og nu sker det samme her.
Lokalsamfundet i Munkebo er rystet over hændelsen.
- Det har gjort mig ked af det, det er jo frivillige mennesker, der bør arbejde for en god sags tjeneste, siger Bente Rasmussen, og understreger, hvor gode oplevelser hun har haft med de resterende medarbejdere.
- Det er søde og rare mennesker, sådan har det altid været i min verden.
Angiveligt snydt for 1,5 millioner
Flere kilder, TV 2 Fyn har talt med fortæller, at der er blevet svindlet for 1,5 millioner kroner.
- Jeg synes, det er rigtig trist, for det er jo penge, der skulle være gået til nogle gode formål, som nu er endt i vedkommendes egen lomme, siger Ingelise Baruel Michaelsen.
Af hensyn til efterforskningen vil Dorthe Egede Hansen, der er chef for genbrug i Kirkens Korshær, hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygtet om beløbets størrelse er korrekt.
Hun fortæller at episoden strækker sig over en årrække, men at de først i marts blev gjort opmærksom på problemet.
- Vi finder ud af det, fordi en frivillig medarbejder gør os opmærksom på, at der er uregelmæssigheder i regnskabet, fortæller Dorthe Egede Hansen.
Medarbejderen er nu bortvist, og sagen er politianmeldt. Kvinden var ansat i en ledende stilling, hvor hun frivilligt har arbejdet siden 2014.
Hvordan kan en medarbejder bedrage i flere år, uden det bliver opdaget?
- Det er en lokal procedurefejl, mere kan jeg ikke sige. Og så har hun været rigtig god til at skjule det, så det var først, da vi undersøgte regnskabet, at vi også fandt andre uregelmæssigheder, siger genbrugschefen.
Mistanke om møbel-svindel
Antikkrejler Villy Bjarne Christensen er stamkunde i genbrugsbutikken, hvor han ofte slår en handel af, men i flere år har han og andre besøgende undret sig over lagerbeholdningen.
- Vi er nogle stykker, som har undret os over, at vi ikke ser nogen teaktræsmøbler i butikken, når vi har set, at de står ude på lageret.
Ifølge antikkrejleren Villy har de konfronteret medarbejderen og hendes mand flere gange, men har ikke kunnet få et svar på, hvorfor møblerne aldrig er blevet sat til salg i butikken.
- Alle møbler af værdi kom ikke ind i butikken, det var kun al ragelse, understreger Villy Bjarne Christensen, der vurderer at have set teaktræsmøbler til værdi af op imod 4.000 kroner forsvinde fra lageret.
Flere borgere, TV 2 Fyn har talt med, har set medarbejderen og hendes mand samarbejde om bedrageriet, hvor de blandt andet solgte møbler, der var doneret til Kirkens Korshær til anden side, hvad tænker du om det?
- Det kan jeg ikke be- eller afkræfte, siger chefen for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen.
Ifølge genbrugschefen er sagen enkeltstående, hvor der nu er rettet op på den procedurefejl, som gjorde det muligt for medarbejderen at svindle.
- Det er aldrig sket før, og det kommer ikke til at ske igen, vi vil fortsat drive vores butikker med med tillid til vores medarbejdere, forsikrer Dorthe Egede Hansen.
Kirkens Korshær
- Kirkens Korshær har et årligt regnskab på omkring 252 millioner kroner. 90 procent af midlerne går direkte til det sociale arbejde i byerne med at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark.
- Kirkens Korshær driver på landsplan 240 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.
Kilde: Kirkens Korshær
Derfor foreslår han, at der fremadrettet skal mere fokus på at skabe hjemlige rammer for beboerne. Ikke kun i de private værelser, men i særdeleshed også i fællesarealerne.
- Det skal først og fremmest være hyggeligt. Det er beboerne, der har deres hjem her. Den respekt til dem sætter jeg meget højt, og det er det jeg gerne vil sætte på dagsordenen, siger Søren Windell.
Plejehjemmene gør sig umage
På Korsløkkehaven Plejecenter i Odense er Alice Sundstrøm rehabiliteringsleder.
“Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, så skal der nok skæres lidt i reglerne”
Hun fortæller, at medarbejderne allerede gør sig meget umage for at sikre trygge og hjemlige rammer for beboerne.
- Vi vil gerne føre beboernes almindelige hverdag videre her. Derfor kan vi også rigtig godt lide, når de tager ting fra deres tidligere hjem med herhen, siger hun og fortsætter:
- Vi har også ønsket om at få malet, men der fik vi ikke lov til at vælge farverne selv. Vi vil ellers gerne have farver på væggene.
Efter underskud på 44 millioner: Jensens Bøfhus overvejer retssag mod regeringen
Jensens Bøfhus holder muligheden for en retssag over for regeringen åben. Virksomheden mener, at den manglende kompensation på grund af arbejdskonflikt virker besynderlig.
Jensens Bøfhus rasler med sablen over for regeringen. Det sker som følge af corona-nedlukningen og regeringens beslutning om ikke at kompensere virksomheder, der er konfliktramt.
En beslutning, som koncernen kalder besynderlig.
Retssag
I det netop offentliggjorte regnskab fra Jensens Food Group åbner man nu muligheden for, at det kan ende i en retssag.
- På grund af regeringens besynderlige fortolkning af neutralitetsprincippet har Jensen's Bøfhus A/S ikke modtaget kompensation ved lukning, på lige vilkår med den øvrige restaurationsbranche i Danmark, og det er således ledelsens vurdering, at der mangler et to-cifret millionbeløb. Dette forfølges af retslig vej hvor muligt, hedder det i ledelsesberetningen.
Ejerne - en række fynske rigmænd - har sidste år og i begyndelsen af i år tilført yderligere 75 millioner kroner for at holde kæden flydende under corona-krisen.
Underskud på 44 millioner
Alligevel sluttede 2020 med et underskud på 44 millioner kroner set i forhold til et overskud på 10 millioner kroner i 2019.
Omsætningen faldt med 23 procent til 363 millioner kroner.
Koncernen budgetterer med en omsætning på 430 millioner kroner og et underskud før skat for regnskabsåret 2021 på 12 millioner kroner.
Koncernens egenkapital er nu på 18,9 millioner kroner.
Kæden omfatter ved udgangen af 2020 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Det samlede antal gæster i 2020 var cirka 1,8 millioner.
Ifølge hende er vejen fra idé til handling ikke altid snorlige. For inden de ansatte kan kaste sig over malerbøtterne, skal det godkendes af deres udlejer. Og når ønskerne er mange, må der prioriteres.
- Hvis plejecenteret skal blive mere hjemligt, skal der nok skæres lidt i reglerne. Det ville hjælpe os mest. Og man kommer ikke gratis til noget, så hvis der skal ske en hel masse med farver og hygge, så koster det jo, siger Alice Sundstrøm.
Men når pengene skal uddeles, afhænger det af den politiske prioritering. Hos Søren Windell står hjemligheden på plejehjemmene meget højt på prioriteringslisten.
- Vores plejehjem skal emme af hjem og hygge. Det handler om, at se tingene anerledes. Der er mange ting, man kan gøre uden de helt store summer penge, siger Søren Windell.
En fynbo får svar: Så meget får en afvist asylansøger i lommepenge
Der er 1.100 afviste asylansøgere, og nogle af dem kan være på vej til Langeland. Asylansøgere får penge til mad, tandpasta og shampoo, når de opholder sig i Danmark.
Regeringens planer om at placere et nyt udrejsecenter med afviste asylansøgere på Langeland møder massiv kritik fra en række politikere og de lokale.
I forbindelse med debatten om udrejsecentret på Langeland har Margit Lund-Cramer fra Munkebo stillet et spørgsmål om de afviste asylansøgere til TV 2 Fyn:
Hvad har en afvist asylansøger at leve for? Får de lommepenge eller alene kost og logi?
Det korte svar er: Ja, Danmark giver kontante ydelser til afviste asylansøgere, og det er forskelligt, hvor mange penge de får.
Ydelser til asylansøgere
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Derudover får asylansøgere penge til tøj og ekstraydelser, hvis de har børn. Udvalgte ydelser:
Tøjpakke: 1.548,75 kroner
Babytøjpakke: 3.097,50 kroner
Børnetøjpakke per barn per halvår: 727,98 kroner
Børnepakke takst per 14. dag: 165,62 kroner
Kilde: Udlændingestyrelsen (2021-satser)
54,47 kroner per dag
Der er cirka 1.100 afviste asylansøgere, som opholder sig ulovligt i Danmark. I gennemsnit koster det cirka 300.000 kroner årligt at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Pengene går blandt andet til at dække udgifterne til deres ophold, oplyser Udlændingestyrelsen.
Forsørgelsen fra Udlændingestyrelsen dækker penge til tøj, hygiejneartikler og til mad, hvis udrejsecentret ikke har et cafeteria.
Til mad og hygiejneartikler får asylansøgere per voksen 54,47 kroner. Bor de sammen med en ægtefælle eller samlever, får hver asylansøger 43,12 kroner per dag.
Sådan får asylansøgere ekstra penge
Deltager asylansøgeren i aktivering, undervisning eller har andre opgaver på asylcentret, kan de få udbetalt ekstra penge. Møder de ikke op til opgaverne, kan de omvendt også få deres ydelser nedsat eller fjernet.
Derudover får de afviste asylansøgere også dækket sundhedsbehandling samt transport til og fra sygehusbesøg.
Har asylansøgerne børn, vil de modtage et forsøgertillæg samt penge til børnetøj.
Hvis Udlændingestyrelsen godkender det, har de afviste asylansøgere mulighed for at få et arbejde, så de kan tjene deres egne penge.
Tjener de nok, kan de blive pålagt at betale husleje for at være indkvarteret på asylcentret, hvor de ellers som udgangspunkt bor gratis.
Han mener sagtens, at man kan kombinere praktik med hjemlig hygge.
- Der er naturligvis hygiejne og brandsikkerhed at tage hensyn til, men derfor behøver vi hverken at laminere alt eller have linoleum overalt, siger han og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om at ville det og om at prioritere det.
Aarhus som foregangsby
Ønsket om hjemlighed på plejehjemmene kommer ikke af ren fantasi. Inspirationen kommer fra Aarhus Kommune, der allerede længe har haft fokus på netop det.
“Jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget”
Her har man blandt andet udarbejdet en pjece med billeder fra et plejehjem på Kirkegårdsvej på Trøjborg, der skal inspirere til en mere hjemlig og hyggelig indretning.
- Man kan tydeligt se hvordan det arbejde de udførte i Aarhus, påvirkede rummene. Vi skal også have gjort det dejligt og attraktivt at opholde sig på plejehjemmene, siger Søren Windell.
Luksus-sommerhus, kæmpevilla og panoramalejlighed: Her er Fyns dyreste ejendomme
Hvis du går med drømme om at flytte og har mere end normalt mange penge på lommen, er her eksempler på tre forskellige ejendomme i den helt dyre klasse.
Drømmer du om hver dag at stå op til en unik panoramaudsigt over Lillebælt, er Fyns dyreste ejerlejlighed en mulighed.
Den ligger på havnen i Middelfart og har vinduer fra gulv til loft ud mod vandet.
Lejligheden, der indeholder en privat svømmepøl, er på en liste lavet af boligsiden Boliga.dk, hvor de præsenterer de dyreste ejendomme inden for tre kategorier: ejerlejligheder, villaer og sommerhuse.
Og på den liste figurerer lejligheden fra Middelfart altså, og den koster 13.500.000 kr.
Villaen, som også er på listen, ligger i Røjle, og for at købe den skal man også have den helt store pengepung frem.
Mulighed for eget vandland
Den koster nemlig 42.000.000 kroner og inkluderer både en stor parkeringskælder under huset samt 775 kvadratmeter i selve boligen.
Den store ejendom stod færdigbygget i 2009, og nu holder den altså titlen som Fyns dyreste villa til salg, oplyser boligsiden.
Hvis man til gengæld leder efter en fritidsbolig, byder Fyn også på en mulighed med over 700 kvadratmeter.
Her er der tale om et stråtækt sommerhus i den lille kystby Ronæs ned til Gamborg Fjord.
Den 785 kvadratmeter store bolig rummer svømmepøl, en grotte, vandfald, bar og sauna.
For den fritidsbolig må man til gengæld slippe intet mindre end 9.750.000 kr.
Af samme årsag blev Aarhus Kommune også inviteret med til mødet tirsdag, da Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune drøftede hjemligheden på plejehjem i Odense.
- Det er et gammelt forslag, som er stillet af Konservativ og jeg synes, at der er positiv stemning omkring det i udvalget. Det var i hvert fald spændende tanker man kom med fra Aarhus, siger Søren Windell.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her