24. maj. 2019 kl. 12:34
Flemming Ellegaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre byer på Fyn holder fredag klimastrejke. Budskabet er klart; fremtiden skal være grøn.


“Vi vil ha’ en grøn længere fremtid, vi vil ha’ en grøn og længere fremtid, vi vil ha’ en grøn og længere fremtid”.

“Hvorfor burde jeg passe skolen, hvis ikke der er en fremtid for derude, fordi kloden er så ødelagt? Det her er bare starten. En slags revolution.”

— Mads Gammelgaard, 1.g, Odense Katedralskole.

Budskabet i Odense var fredag formiddag klart. Fremtiden skal være grøn.

Hvis ikke den er det, så er der ikke nogen fremtid, og så kan man lige så godt blive hjemme fra skole. Sådan lyder det fra Mads Gammelgaard, som går i 1.g på Odense Katedralskole.

- Det giver ikke mening for mig bare at sidde hjemme eller i skole i dag, når det står så slemt til, som det gør. Jeg bliver nødt til at råbe op til dem, som rent faktisk kan gøre noget (politikerne red.), siger Mads Gammelgaard.

Den 24. og 25. maj står i klimaweekendens tegn. 26 strejker i 24 forskellige byer i Danmark. På Fyn bliver der holdt tre. Det sker i henholdsvis Odense, Svendborg og Middelfart.

Læs også: Ung vælger havde simpelt forslag til at redde klimaet - her er partiernes reaktion
Gå tilbage Del
15. maj. 2019 kl. 5:16
Fyn

Ung vælger havde simpelt forslag til at redde klimaet - her er partiernes reaktion

Hvis alle danskere betaler 1.200 kroner ekstra i skat om året, kan verden reddes, lyder det fra ung vælger. Langt fra nok, siger partierne.


Et af de helt store temaer i valgkampen er klimaet og de udfordringer, som klimaforandringerne giver.

I disse uger diskuterer politikerne derfor, hvorvidt flybilletten skal koste 100 kroner ekstra - eller måske 500 kroner ekstra - eller om offentlige institutioner skal indføre kødfrie dage.

Der er dog en langt mere simpel løsning på klimaudfordringer, mener studerende og førstegangsvælger Jonas Møller Andersen, der var til stede under TV 2/Fyns debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense tirsdag aften.

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke lægger 100 kroner ekstra i skat om måneden, og så er det en klimaskat, vi allesammen betaler. Så løfter vi alle i flok, siger Jonas Møller Andersen.

“Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke lægger 100 kroner ekstra i skat om måneden, og så er det en klimaskat, vi allesammen betaler”

— Jonas Møller Andersen, studerende

Kristendemokraterne: Det er tankevækkende

Det er ikke et urealistisk forslag, mener Kristendemokraterne. En række forskere fortalte i 2018, at det ville koste højst 150 kroner om måneden per dansker at holde Danmark kørende som 100 procent grønt samfund, hvis vi droppede fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.

- Der er kommet en rapport om, at hvis hver dansker betalte 150 kroner om måneden, kunne vi være klimaneutrale. Det er lidt tankevækkende, at vi kan klare disse udfordringer for de penge her, siger folketingskandidat Simon Lavdal-Pedersen fra Kristendemokraterne, der dog vil gå andre veje.

“Det er lidt tankevækkende, at vi kan klare disse udfordringer for de penge her”

— Simon Lavdal-Pedersen, Kristendemokraterne

- Vi vil gøre, at folk får mere lyst til at købe bæredygtigt, altså lave mærkningsordning på, hvor meget CO2-aftrykket har været på produktet, du køber, fortæller Simon Lavdal-Pedersen.

Liberal Alliance afviser flere skatter

Hos Liberal Alliance er man ikke parat til at opkræve flere skatter fra danskerne.

- Jeg ønsker ikke at sætte ekstra skatter på noget, som ikke har direkte at gøre med CO2-udledningen, siger Frederik Nilausen Dam fra Liberal Alliance.

I partiet Klaus Riskær Pedersen er man langt mindre optimistisk, når det gælder effekten af forslaget fra førstegangsvælgeren.

“Jeg ønsker ikke at sætte ekstra skatter på noget, som ikke har direkte at gøre med CO2-udledningen”

— Frederik Nilausen Dam, Liberal Alliance

- Ja, det er ikke det, der rykker, men derfor kan vi godt støtte det, siger Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.

0,01 procent er dansk

Danmarks samlede CO2-udledning er 0,01 procent. Derfor nytter det ikke, at det kun er Danmark, der forsøger at løse klimaudfordringerne.

I SF er man imødekommende over for forslaget, men erkender samtidig, at der skal langt mere til.

- Der er ingen tvivl om, at der kun er én ting, der redder verden. Det hersker der ingen tvivl om. Vi mener, vi skal have en klimalov nu, siger folketingskandidat Line Mørk fra SF.

- Vi bliver nødt til at ændre vores adfærd. Jeg er ikke bekymret for at sige 150 kroner, men det står ikke alene, fastslår hun.

“Jeg er ikke bekymret for at sige 150 kroner, men det står ikke alene”

— Line Mørk, SF

4.800 kroner per børnefamilie

Danmark skal gå forrest, mener Alternativet, der påpeger, at der bliver gjort for lidt, som det er nu.

- Den bedste måde at redde verden og ændre de andre landes adfærd er ved at gå forrest. Det skal Danmark gøre. Vi har før været det gode eksempel. Det skal vi være igen, siger folketingskandidat Mikkel Holm-Pedersen fra Alternativet.

Hvis Jonas Møller Andersens forslag skulle blive til virkelighed, vil det betyde, at en dansk børnefamilie - med to forældre og to børn - skulle betale 4.800 kroner ekstra i skat om året.

I Odense forventer arrangørerne, at der kommer mellem 500 og 1.000 mennesker til fredagens klimastrejke. Størstedelen af de deltagende er unge mennesker, som normalvis har undervisning fredag formiddag.

- Hvorfor burde jeg passe skolen, hvis ikke der er en fremtid for derude, fordi kloden er så ødelagt? Det her er bare starten. En slags revolution. Det bliver umuligt at ignorere os, og derfor kommer der på grund af de her demonstrationer til at ske store ændringer, forsikrer Mads Gammelgaard.

Borgmesteren holder tale for de unge

Og de unge mennesker bliver også hørt. De klimastrejkende i Odense marcherer fra Munkemose og op til Flakhaven. Ved Flakhaven vil Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) holde en tale for de unge.

Læs også: Klima er kommet på dagsordenen: Kunstnere fra hele verden vil lave klimakunst på Fyn
Gå tilbage Del
14. maj. 2019 kl. 14:56

Klima er kommet på dagsordenen: Kunstnere fra hele verden vil lave klimakunst på Fyn

Kasper Skov Nørmark

Billedkunstner Jørgen Svenstrup mærker, hvordan klimaet er kommet på dagsordenen. Han har modtaget over 100 ansøgninger til at lave klimakunst i Assens.


Klimaet tyder på at blive et af de hotteste emner i valgkampen. Ikke mindst i forhold til Europaparlamentet. I Assens har billedkunstner Jørgen Svenstrup på egen krop mærket, hvordan interessen for klimaet er steget. De seneste to år har han inviteret kunstnere fra hele verden til Assens for at lave klimakunst.

- Første år havde jeg 20 ansøgere fra 14 forskellige lande. Det andet år fik jeg 45 ansøgninger, men i år har jeg fået hele 100 ansøgninger fra kunstnere fra 30 forskellige lande, siger Jørgen Svenstrup.

Hans projekt hedder "Artist in Residence" og har indlogeret en håndfuld kunstnere fra hele verden i Assens Kommune for at lave kunstværker med klimaproblemerne for øje.

Kunstnerne kan gøre en forskel i klimadebatten

Projektet er ifølge Jørgen Svenstrup vigtigt, da kunstnerne kan gøre en forskel og derfor også bør tage et ansvar i klimadebatten.

- Kunstnere er gode til at give nogle forskellige og skæve bud på at løse problematikken. Sidste år arbejdede en af kunstnere på projektet, hvor de fokuserede på at lave vand ud af luften. Der er ingen tvivl om, at hvis vi fokuserer på det her emne, og det bliver alvor for os, så vil det også blive skrevet ind i alle de ting, vi laver, siger Jørgen Svenstrup.

Jørgen Svenstrup håber derfor, at de mange ansøgninger kan føre til en udvidelse af projektet. Flere kunstnere kræver dog endnu flere penge.

Klimakommune støtter klimaprojekter

Artist in Residence bliver blandt andet støttet af Assens Kommune, der lægger 20.000 kroner fra kommunens kulturpulje.

- Artist in Residence passer rigtig fint ind i vores dagsorden som klimakommune, og derfor vil det kun være godt for kommunen, hvis projektet udvides, siger formanden for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur, Finn Viberg Brunse (S).

Finn Viberg Brunse fortæller at titlen som klimakommune, og den øgede opmærksomhed på klimaet, har sat sit aftryk på, hvilke kulturprojekter kommunen giver penge til.

- Der er kommet en tendens til, at de projekter, vi støtter, i langt højere grad har noget med klimaet og naturen at gøre.

Én kunstner koster 16.000

For at Jørgen Svenstrup kan realisere sin drøm om at udvide fra omkring fire kunstnere til op mod otte, så er han gået i gang med at søge fonde.

- Hvis jeg skal have seks til otte kunstnere, vil det koste omkring 16.000 kroner per mand, derfor skal jeg op på omkring 130.000 kroner, siger Jørgen Svenstrup.

Uanset hvor mange penge han får samlet ind, så har han dog et overordnet mål for sit projekt.

- Mit mål er, at klimakunst vil blive endnu mere kendt og accepteret verden over. Vi har allesammen har et ansvar for at skaffe mere rimelige vilkår for vores klode, siger Jørgen Svenstrup.

Derefter vil der blive sat endnu mere fokus på klimaemner. Der vil blive serveret vegansk mad på Flakhaven, der kommer til at blive afholdt klimaquizzer og så kan de unge komme til at bytte tøj med hinanden - alt sammen for at sætte mere fokus på, hvordan man kan være mere klimavenlig.

- Min banner er faktisk lavet af min mormors gamle lagen. Det er blevet aflagt for mange, mange år siden, så jeg tror faktisk, hun ville være super stolt af, at jeg bruger det på denne her måde - det er jo godt for klimaet, og det er jo det vigtigste, siger Mads Gammelgaard.

Konceptet hedder “klimaet højere end uddannelse” og bygger på, at der ikke er nogen uddannelser i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget ved klimaet.

 
Video: Flemming Ellegaard
For 6 minutter siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire, uden nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuld overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, vi sikre os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemenerne, de skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 43 minutter siden
Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 1 time siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).


PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.


Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

For 5 timer siden
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Malthe Noes

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.


Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.


- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.


Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.


Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz lå indlagt på Sygehus Sønderjylland.

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Malthe Noes
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

Malthe Noes
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.

Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her