Fynsk cannabis godkendt til salg i Europa
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter flere års venten har Aurora Nordic i Odense fået tilladelse til at eksportere medicinsk cannabis.
Fynsk cannabis er nu som det første danske cannabis-produkt på vej ud på det europæiske marked.
Virksomheden Aurora Nordic fra Odense har som den første producent i landet fået tilladelse til at eksportere medicinsk cannabis i form af blomster og olie til patienter i Europa.
- Det er fantastisk. Vi er super, super glade, siger Mads Pedersen, som er direktør i Aurora Nordic.
Der er tale om en såkaldt EU GMP-certificering af Aurora Nordics anlæg i Odense.
Købt eller solgt? Cannabis-producenter vil have svar fra politikerne
Cannabisproducenter efterspørger en forlængelse af den forsøgsperiode på fire år, de har fået til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis. Intet er endnu på markedet.
Seks fynske producenter fik i 2018, som en del af en fireårig forsøgsordning, tilladelse til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis.
Men med under to år tilbage af ordningen efterlyser brancheforeningen nu svar fra ministeren på, om de er købt eller solgt.
- Det er klart, at der er behov for, at vi får gjort det klar at ordningen ikke udløber om et år, for det holder alle investeringer væk, siger Morten Snede, formand for brancheforeningen Medicinske Cannabisproducenter.
Spørgsmålet viderebragte Venstre tirsdag i et samråd på Christiansborg, som involverede Sundhedsministeren - og Erhvervsministeren, Simon Kollerup (S).
Medicinsk produkt tager tid
Den medicinsk cannabis var tiltænkt som et smertedæmpende middel for eksempel hos kræftpatienter. Men Aurora Nordic i Odense mangler, som flere andre cannabisproducenter, stadig at få de godkendelser, der er nødvendige for at kunne sende produkter på markedet.
Derfor er det nødvendigt at forlænge ordningen, mener Marianne Hundetofte Nielsen, der er medicinsk og kommerciel direktør hos Aurora Nordic i Odense.
“Det er klart, at der er behov for, at vi får gjort det klar at ordningen ikke udløber om et år, for det holder alle investeringer væk.”
- Vi synes, at man bør forlænge forsøgsordningen, i og med at den ikke har nået at leve op til formålet, som er at sikre danske patienter lovlig adgang til medicinsk cannabis, siger hun.
Ministeren er ikke afvisende
Der er endnu ingen produkter i handlen herhjemme - og uden produkter, ikke flere penge fra investorer - alt imens udenlandske konkurrenter også arbejder for fuldt blus med at udvikle og markedsføre cannabisprodukter.
Branchen håber derfor på et mere permanent lovgrundlag, så arbejdsvilkårene bliver mere fremtidssikrede.
Erhvervsminister Simon Kollerup var efter samrådet heller ikke afvisende overfor at forlænge forsøgsperioden, men vil afvente en evalueringsrapport.
- Den tager både de erhvervsmæssige ting ind i evalueringen, men tager også højde for, hvordan vi passer på, at patienterne kan være helt trygge og sikre ved de produkter, der kommer på markedet, siger han.
- Derefter komme de politiske drøftelser i efteråret, hvor denne evaluering lander.
“Vi synes, at man bør forlænge forsøgsordningen, i og med at den ikke har nået at leve op til formålet, som er at sikre danske patienter lovlig adgang til medicinsk cannabis.”
Vi skal nå til enighed
Imens venter de fortsat på Fyn. Lige nu er der 50 medarbejdere ansat her hos Aurora Nordic, men produktionen er skruet ned til omkring en fjerdedel i forhold til fuld kapacitet. Det skyldes usikkerheden om fremtiden, men troen er der stadig.
- Selvfølgelig tror vi på det, og selvfølgelig tror vi på, at cannabis på sigt kan blive et medicinsk produkt til gavn for patienterne. Men det er klart, at denne her etableringsfase har taget tid, og det var ligesom ikke bygget ind i ordningen, siger Marianne Hundetofte Nielsen.
Og formanden for brancheforeningen bakker hende op.
- Vi ved nu, at 2,5 år har ikke været nok til at få et produkt på markedet. Der bliver heller ikke startet noget nyt op, når vi ikke ved, hvordan verden ser ud. Det allervigtigte er, at vi når til enighed om, at vi vil forlænge perioden og have danske produkter, siger Morten Snede.
En lang proces
Aurora Nordic er et samarbejde mellem det fynske gartneri Alfred Pedersen & Søn og verdens næststørste producent af medicinsk cannabis, canadiske Aurora. Anlægget i Odense er 9.200 kvadratmeter stort.
Produktionen startede i 2018 med store ambitioner, men først nu er den endelige tilladelse kommet til at sælge og eksportere produkterne.
- I de sidste to år har vi været 50 medarbejdere, der har knoklet stort set i døgndrift, siger Mads Pedersen og fortsætter:
- Vi havde regnet med, at det ville tage halvandet år. Det tog tre år, men vi har haft en god dialog med Lægemiddelstyrelsen, og nu ser det ud til, at det endelig er lykkedes.
Selvom processen har været lang, tror Mads Pedersen, at det kan ende med at være en fordel for de danske producenter.
- Det har været meget besværligt. Den danske lægemiddelstyrelse har sat barren meget højt, men det kan hjælpe os på længere sigt, ved at vi får produceret under gunstige og kontrollerede vilkår, som sikrer, at vi får det bedst mulige produkt ud til vores patienter, siger Mads Pedersen.
Virksomheden har længe produceret cannabisprodukter, som de har lagt på lager. Det er dem, de nu kan sende ud i Europa og sælge.
Cannabisbranchen i knæ: Manglende tilladelser fører til underskud
De venter og venter på tilladelse til at starte salget. Det tærer på pengepungen og tålmodigheden.
Efter to års forberedelse og store investeringer er det endnu ikke lykkedes de danske producenter af medicinsk cannabis at slå igennem.
Medicinsk cannabis blev ellers spået til at blive det helt store eksporteventyr for Danmark, og på Fyn fik den drøm fem gartnerier til at kaste sig ind i cannabis-branchen.
Men de har fortsat ikke fået et eneste produkt i handlen.
- Det betyder jo, at investorerne, der ellers kiggede til Danmark som port til Europa, nu kigger andre steder hen. Og at vi skal gøre os ekstra umage, hvis vi skal have den position tilbage, siger Lone Krogsbøll, der er forretningsudvikler i Invest in Odense.
I mellemtiden vokser virksomhedernes underskud, og tålmodigheden skrumper.
- Vi skal låne pengene, når vi ikke får det solgt. Det er en værdi, der ligger på lageret, som vi ikke kan realisere. Sådan har det været lige siden oktober. Det eneste, vi reelt kan gøre, er at prøve at påvirke politikerne. Forsøgsordningen udløber om 22 måneder, og den skal enten forlænges eller gøres permanent, siger Morten Snede, direktør hos Spectrum og formand for cannabis-producenternes brancheforening.
Mangler registrering
Spectrum er godkendt under forsøgsordningen, og al deres produktion er godkendt til meidicinsk salg. Men de har ikke fået en produktregistrering, så derfor producerer man til lager.
Om branchen på Fyn
- Der er 85 ansatte alene hos Spectrum, 50 hos Aurora og 30 hos Schroll.
- Branchen beskæftiger dog i alt godt et par hundrede.
- Dertil kommer skoven af underleverandører.
Hos Schroll i Årslev fik man den fulde tilladelse midt oktober.
Ifølge projektdirektør, Mariolla Dolleris Schroll, kunne virksomheden så begynde at producere til lager 13 uger efter.
Hun frygter, at investorerne hopper fra på grund af usikkerhed om, hvorvidt forsøgsordningen bliver forlænget.
- Det har været en længere investeringshorisont, og nogle flere penge end man måske havde forestillet sig indledningsvis, siger Mariolla Dolleris Schroll.
Den fynske cannabisbranche beskæftiger i omegnen af 200 medarbejdere. Dertil kommer en pæn del underleverandører.
Lige nu er der kun fire importerede cannabis-produkter på det danske marked, som koster fra knapt 800 kr pr. pakke til 1500 kr. Herfra kan patienten så trække 50% af prisen, imens forsøgsordningen løber.
Mangler stadig Danmark
De danske patienter må dog vente lidt endnu med at kunne købe den fynske cannabis. Her mangler Aurora Nordic nemlig fortsat de sidste godkendelser.
- Vi skal have godkendt emballage, tekst og label, men det er en mindre ting, så vi håber snart også at kunne hjælpe danske patienter, siger Mads Pedersen.
I Danmark er det især cannabisolie, der er efterspurgt. Det fortæller Marianne Hundtofte Nielsen, som er kommerciel- og medicinsk direktør i Aurora Nordic.
- Olieprodukter har været længe ventet på det danske marked. Det er det, vi ser, at lægerne efterlyser, og jeg tror lægerne efterspørger det, fordi de anser det som en mere sikker doseringesform. De kan dosere på en mere præcis måde, end med de tørrede produkter, siger Marianne Hundtofte Nielsen.
Hvor lang tid der går, før produkterne kommer på markedet her i landet, tør Mads Pedersen ikke sige.
- Efter den lange periode, vi har været igennem, tør jeg ikke spå om tiden, men det varer ikke så længe.
Er det inden for det næste år?
- Det skulle det meget gerne være.
Der er plads til masser af cannabis på Fyn
Lykkes det at få gang i produktionen af medicinsk cannabis, er der masser af arbejdspladser til Fyn, spår Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.
Optimismen var stor, da Dok5000 i Odense tirsdag dannede rammen om Danmarks første Cannabis Investor Summit.
I alt 12 virksomheder og 40 investorer var til stede i lokalerne på havnen, og formålet med messen var, at skabe forbindelse mellem investorer og virksomheder, der arbejder med medicinsk cannabis.
Messen blev afholdt på trods af, at canadiske Aurora Nordic i efteråret trådte hårdt på bremsen og udskød den ellers planlagte udvidelse med fabrik nummer på Fyn.
Aurora Nordic vurderede, at det europæiske marked ikke har udviklet sig med den fart, som var forventet.
Fyn har forudsætningerne
En af talerne ved messen var Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Og han talte varmt for investeringer i produktionen af cannabis på fynsk grund.
- Hvis du gerne vil rykke dit eget kredsløb og hæve tyngdepunktet, så skal man nogen gange turde at være ambitøs.
- Vi har alle forudsætninger for at kunne være ambitiøse her på Fyn. Så er der nogen der skal gøre det, så skal det være os, siger borgmesteren.
Cannabis-aktier røg i vejret
At der kan være penge i investeringer i medicinsk cannabis kunne Norges oliefond, Oljefondet, konstatere i begyndelsen af marts sidste år.
Oljefondet havde ved indgangen til 2019 investeret omkring 910 millioner norske kroner i fem selskaber, der beskæftiger sig med medicinsk cannabis.
Allerede to måneder senere var kurserne på de fem aktier steget så meget, at beholdningens aktuelle værdi var øget med 446 millioner norske kroner.
Kilde: Ritzau
Kent Stenvang, tidligere direktør hos Egehøj Champignon og nu ansvarlig for canadiske Atlas Biotechnologies aktiviteter i Danmark, er af samme opfattelse som Odense-borgmesteren.
Han er ikke i tvivl om, at der er et stort marked for medicinsk cannabis.
- Og der er plads til rigtig, rigtig mange producenter af alle former for produkter i værdikæden, siger Kent Stenvang.
Han var til stede ved messen fordi Atlas Biotechnologies på Hedebovej ved Veflinge er klar til at tage imod investorer, give Atlas Biotechnologies opmærksomhed og etablere forskellige former for partnerskaber.
Han erkender dog, at der ikke er penge at tjene lige nu, men det er branchens natur, siger han:
- Det tager tid at få lavet medicinske produkter. Det er fair nok, for det har noget med patientsikkerhed at gøre, hvis man har haft andre forhåbninger, så har man måske været lidt naive.
Han tilføjer, at der plads til flere producenter på Fyn.
- Der bliver enorm stor omsætning i Europa på det marked, og hvis vi forstår at udnytte det øko-system, som er i Danmark, har vi en enestående mulighed for at blive førende, lige som vi er på andre farmaprodukter og også i vindmølleindustrien, siger Kent Stenvang.
Også Peter Rabæk Juel ser medicinsk cannabis, som et drivmiddel i det fynske erhvervsliv og arbejdsmarked.
- Vi har simpelthen så mange væksthusgartnerier på Fyn. 60 procent af alle i landet ligger på Fyn, så vi har alle de faglige kompetencer til at dyrke ting i drivhuse. Lige så vel som vi også er godt med på farma-området, siger borgmesteren og tilføjer:
- Kan vi forene det, at være dygtige gartnere med, at være dygtige til farma, så har vi nøglen til at kunne lave medicinsk cannabis af høj kvalitet, som kan komme ud på det europæiske marked.
- Det kan der være masser af arbejdspladser i i gartnerierne, men der er også følgeindustrier i farmavirksomheder og andre produkter, der kan laves med medicinsk cannabis.
- Så kan vi komme godt i gang her, kan det vise sig at være meget dynamisk for andre virksomheder og brancher, siger Peter Rahbæk Juel.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her