Fynsk drikkevand faldt som regn i vikingetiden: Forskere undersøger grundvandet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et nyt forskningsprojekt skal finde ud af, hvor gammelt det fynske drikkevand er. Resultaterne skal være med til at forebygge forurening af grundvandet i fremtiden.
Der bliver boret huller i jorden i Elmelund Skov ved Odense, hvor et internationalt forskerhold i disse dage undersøger alderen på grundvandet i drikkevandsboringen.
I stadig flere danske drikkevandsboringer bliver der nemlig fundet rester af sprøjtegift. Derfor er de internationale forskere på besøg hos Vandcenter Syd, der leverer drikkevand til store dele af Odense Kommune.
Muligt kræftfremkaldende stof lukker to vandboringer
For første gang på Fyn har man fundet stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i to vandboringer. Boringerne er straks blevet lukket, fordi stoffet muligvis er kræftfremkaldende.
To vandboringer på Nordfyn blev straks lukket, da man opdagede stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i en vandprøve. Begge boringer ligger tæt ved vandværket i den lille by Krogsbølle nær Otterup. Det skriver Fyens Stiftstidende lørdag.
Ved flere vandboringer på Nordfyn har man allerede problemer med en for høj mængde pesticider og andre stoffer i grundvandet. Men boringerne har stadig været i brug, til man får løst problemet, da man ikke har vurderet, at mængden er skadelig.
Med det nyopdagede stof er det dog en anden sag, idet Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt ud, at en vandboring bør lukkes, hvis der findes bare en smule chlorothalonil-amidsulfonsyre i vandet. Det skyldes, at man har en stærk formodning om, at stoffet er kræftfremkaldende.
- Så snart, vi fik prøverne og analyserne fra instituttet, lukkede vi boringerne med det samme. Også inden vi kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Mette Højby Petersen, der er chef for Natur og Miljø i Nordfyns Kommune.
To boringer er rene
Vandværket i Krogsbølle får sit vand fra i alt fire vandboringer tæt ved vandværket. Det er kun ved to af de fire boringer, man har fundet det kritiske stof. Det kan skyldes, at de to boringer ligger lige op ad en mark, hvor der tidligere er blevet dyrket løg.
Chlorothalonil-amidsulfonsyre stammer nemlig fra svampemiddel, som især blev brugt til løg, kartofler, jordbær, porre og andre afgrøder. Det blev forbudt at bruge stoffet i år 2000 i Danmark, og i 2019 blev et forbud også vedtaget i EU, skriver Fyens Stiftstidende.
Nu får vandværket i Krogsbølle udelukkende vand fra de to vandboringer, som ligger længere væk fra den tidligere løgmark.
- Vi håber, at det ikke breder sig op til de andre boringer, siger Mogens Stougaard, som i mange år har siddet i vandværkets bestyrelse og selv bor omkring en kilometer fra den lukkede vandboring. Så længe det ikke spreder sig, kan vandværket sagtens nøjes med vand fra de to tilbageværende vandboringer, forklarer han.
Ingen grund til bekymring
Hvis stoffet spreder sig til de to rene vandboringer, vil man være nødt til at lukke dem også, siger Mette Højby Petersen fra Nordfyns Kommune.
- Det vil betyde, at der sker det samme, som man har set i Ledøje, hvor de i dag henter vand i en tankvogn, siger hun.
“Jeg håber ikke, vi finder det andre steder på Fyn, for det er en rigtig træls situation at stå i for vandværkerne og for borgerne”
Hun hentyder til en by på Sjælland, hvor man var nødt til at lukke alle vandboringerne, fordi man havde fundet samme stof. Derfor måtte folk i byen hente vand fra tankvogne. Men det bliver formentlig ikke scenariet på Nordfyn, fortæller hun. Allerede i den kommende uge vil kommunen og vandværket holde et møde om situationen.
Mogens Stougaard frygter heller ikke, at han og naboerne ender uden vand. De har en plan om fortsat at pumpe vand op fra de lukkede boringer, som ikke skal ud til borgerne. Det skal sikre, at stoffet ikke siver over til de åbne boringer, som endnu er fri for stoffet.
Desuden undersøger vandværkets bestyrelse flere muligheder for at sikre alle rent grundvand. Blandt andet overvejer de at investere i et kulfilter til vanværket, der muligvis kan rense vandet, og de er igang med at finde nye steder at bore efter vand.
Resten af Fyn i farezonen
Ingen ved, hvor længe stoffet har været i grundvandet. Det er nemlig kort tid siden, at Miljøstyrelsen har indført kontrol af chlorothalonil-amidsulfonsyre. Men Mette Højby Petersen understreger, at man ikke behøver bekymre sig om stoffet nu.
- Lige nu er stoffet ikke i det vand, som kommer ud af vandhanerne, og det vil det heller ikke være i fremtiden, for hvis det spreder sig til de to andre boringer, så bliver de lukket med det samme, siger hun.
Det er første gang, at stoffet bliver fundet på Fyn, men netop fordi det er nyt, at vandværkerne skal være opmærksomme på stoffet, mener Mette Højby Petersen, at det er et tilfælde, det lige blev på Nordfyn, man opdagede det først.
- Alle vandværker er igang med at få foretaget de samme analyser, men jeg håber ikke, vi finder det andre steder på Fyn, for det er en rigtig træls situation at stå i for vandværkerne og for borgerne, siger hun.
Forskerne skal undersøge alderen på grundvandet i fynske drikkevandsboringer, som er forurenet med pesticider. Undersøgelserne af grundvandet kan nemlig hjælpe os til bedre at forstå årsagerne til forureningen.
Det forklarer Klaus Hinsby, der er seniorforsker på Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
- Det er vigtigt for at forstå, hvordan forureninger i grundvandet spreder sig, og hvordan vi bedst kan håndtere det for at beskytte grundvandsmagasinerne, siger han og fortsætter:
- Det betyder mere præcist, at vi undersøger, hvor lang tid grundvandet har været undervejs, fra det øjeblik det siver ned fra overfladen til grundvandet og strømmer hen til boringen. Den tid er vigtig for at kunne analysere, hvor hurtigt forureningerne breder sig i undergrunden, forklarer Klaus Hinsby.
Drikkevand er regn fra vikingetiden
På Vandcenter Syds kildepladser på Fyn varierer drikkevandets alder fra kun 10 år og helt op til 1.000 år. Det vil sige, at noget af drikkevandet faldt som regn tilbage i vikingetiden.
Ifølge Klaus Hinsby så er det især det “unge” drikkevand, som kan være forurenet.
- Det unge grundvand, som er det vand, der er dannet inden for de seneste 60 år, kan være forurenet - typisk med pesticider og nitrat fra alle mulige forskellige kilder i landet. Vi vil gerne kende historien for den forurening. Hvor stammer den fra, og hvor længe har den været undervejs i grundvandsmagasinerne, spørger seniorforskeren retorisk.
Forskningen skal gavne forbrugerne
Vandcenter Syd er det første i Danmark, som systematisk undersøger alderen på vandet i dets drikkevandsboringer for bedre at kunne planlægge og beskytte mod forurening fra omgivelserne.
Derfor har det også stor betydning for det odenseanske vandværk at være med i det nye forskningsprojekt. Det forklarer Anne Esbjørn, der er grundvandsspecialist hos Vandcenter Syd.
Fynske vandværker hårdere ramt af pesticider end resten af landet
I forhold til andre landsdele er især nordvestfynske vandboringer hårdt ramt af pesticider, viser ny rapport. Nordfyns Kommune har netop vedtaget sin første vandforsyningsplan. Den skal sikre rent vand i hanerne.
I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.
“Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien.”
- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.
Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.
En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.
- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport.
Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.
- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke.
Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.
Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.
Direktør: Vi har masser af rent vand
På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.
Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?
- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.
Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?
- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.
Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.
Roesprøjtemiddel synder igen
I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.
Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.
Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.
I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.
At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.
- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.
For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.
Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.
Ny plan skal sikre rent vand
I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.
Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand.
Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.
Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.
“Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn, De var bange for det.”
Det sker ved at forbinde kommunens vandværker.
- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.
Men planen er også tiltrængt.
De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.
I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?
- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm
Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.
- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.
- Vi har valgt at være med i projektet, fordi vi selv får noget ud af at kende kende alderen på vores grundvand. Men vi vil også gerne bidrage til, at forskere i Europa får bedre viden om vores grundvand, for det gavner os, og det gavner vores forbrugere på sigt, siger hun.
- Når vi kender grundvandets alder, hjælper det os til at forstå kildepladsen bedre. Hvor er vores sårbare grundvand, og hvor har vi gammelt grundvand, som er robust over for forurening fra overfladen.
Arbejdet i Elmelund Skoven gennemføres som et EU-projekt, der blandt andet finansieres af EU og Innovationsfonden.
