Fynsk tomatgartner må fyre ansatte på grund af stigende varmepriser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alfred Pedersen & Søn er presset af stigende energipriser, og det får dine fynske tomater til at koste mere. Tomatkæmpen satser på grøn energi.
Vil du give tre-fire-fem kroner mere for en bakke tomater?
Det tror dagligvarebranchen ikke, og det har nu kostet 30 ansatte vinterjobbet hos Fyns største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn.
De stigende energipriser i Europa betyder nemlig stigende omkostninger hos gartnerierne, og dermed dyrere varer i butikkerne.
Spøgelsesbilist var påvirket - kørte over fynsk bro
78-årig kvinde kørte påvirket mod syd i det nordgående spor på Svendborgmotorvejen. Hun blev standset på Tåsinge.
Spøgelsesbilisten, som ved nitiden tirsdag aften blev stoppet af Fyns Politi, var påvirket.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck.
Spøgelsesbilisten blev første gang spottet på Svendborgmotorvejen ved nedkørslen ved Kirkeby/Stenstrup. Her kom bilisten kørende mod syd i det nordgående spor.
Bag rattet sad en 78-årig kvinde, som det først lykkedes Fyns Politi at få standset på Tåsinge.
Hun havde formentlig kørt over Svendborgsundbroen i det modsatte spor.
- Kvinden er fra 1943 og var påvirket. Der blev udtaget en blodprøve, oplyser vagtchef Milan Holck, der vil ikke kommentere kvindens tilstand yderligere.
Fyns Politi efterlyste tirsdag aften vidner, som havde set kvindens hasarderede kørsel.
"I forbindelse med flere anmeldelser om en spøgelsesbilist på Svendborgmotorvejen kl. 20.54 ved Kirkeby i sydlig retning søger vi vidner, der skulle have truffet denne", skrev Fyns Politi på Twitter og opfordrede til at kontakte politiet på telefonnummer 114.
- Vi har ikke fået nogen yderligere henvendelser end anmelderne, oplyser vagtchefen.
Gode råd
Hvis du hører om en spøgelsesbilist i radioen:
- Skal du holde til højre
- Lade være med at overhale
- Aldrig forsøge at stille din bil i overhalingsbanen for at stoppe spøgelsesbilisten
- Køre fra på en rasteplads eller en frakørsel og afvente melding i radioen
Møder du en spøgelsesbilist, så meld det straks til politiet på 112. De tager omgående hånd om problemet, sørger for at medierne informeres, så alle trafikanter advares og underretter relevante myndigheder, herunder Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter.
Kilde: Vejdirektoratet
Årsager til spøgelsesbilisme
Der kan være flere grunde til, at en trafikant ender som spøgelsesbilist:
- Omkring en tredjedel kommer til at køre ned ad den forkerte rampe ved motorvejsfrakørslen
- En tredjedel vender pludselig rundt på motorvejen
- Den sidste tredjedel kan ikke forklare, hvordan de er blevet spøgelsesbilister
Cirka 60 procent af spøgelsesbilisterne er i en tilstand, som påvirker deres evne til at køre bil, enten ved at være alkohol- eller stofpåvirkede eller demente. Personer med forringede orienterings- og vurderingsevner udgør således en væsentlig del af de registrerede spøgelsesbilister.
Kilde: Vejdirektoratet
Samtidig tror detailhandlen altså ikke på, at kunderne vil betale ekstra for de nærlokalt producerede tomater. Kunderne vil i stedet købe spanske tomater - og det koster arbejdspladser på Fyn.
- Vi har desværre været nødt til, at skille os af med nogle medarbejdere, som vi normalt har inde om vinteren. Det positive er, at vi tager dem ind igen til foråret, men det er selvfølgelig altid kedeligt at skulle sende nogle medarbejdere hjem, siger direktør Mads Pedersen.
Energipriserne er de seneste seks måneder steget og steget, og tomatproducenten på Assensvej syd for Bellinge er på den konto derfor blevet nødt til at reducere vinterens produktion kraftigt.
- De seneste fem år har vinter-produktionen været stigende, men vi har desværre været nødt til at reducere med 40 procent i år, siger Mads Pedersen.
Kun gået den forkerte vej
Således er der ikke kun færre på job i drivhusene, men flere drivhuse er lukket af, så der nu produceres tomater på 300.000 planter fordelt på 30.000 kvadratmeter.
Mads Pedersen forventer, at foråret vil bringe tomatproduktionen i nærheden af normalen, men han tvivler på, at priserne på el og gas vil falde.
- Vi har tidligere sagt, at vi ikke tror, det kan blive værre, men desværre har det vist sig, at det kun er gået den forkerte vej.
- Så lige nu afventer vi og holder vejret, og ser hvad der sker resten af vinteren her.
Trods strejke og kritik: Så godt som ingen opsigelser blandt OUH-sygeplejersker
Det tyder ikke på, at hverken at sygeplejerskerne på Odense Universitetshospital eller på Svendborg Sygehus har valgt at følge opfordringen til kollektiv opsigelse - endnu.
Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere opsigelser blandt sygeplejersker i november, end der plejer at være.
Det viser en rundspørge fra Danske Regioner.
Heller ikke på Odense Universitetshospital og på Svendborg Sygehus er der noget, der tyder på, at tirsdagens opfordring til sygeplejerskerne om kollektivt, at sige deres job op, har haft en effekt.
- Vi har aftalt med afdelingerne, at de skulle melde ind, hvis der var opsigelser, og der er én opsigelse, som måske peger i den retning. Men jeg er ikke sikker, så det undersøger vi, siger Lisbeth Jørgensen, HR-chef på OUH.
Hun tilføjer: - Så der er så godt som ingen.
Opsigelserne kan fortsat være på vej
Men ifølge sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen, der er ansat på OUH, så kan der stadig tikke opsigelser ind.
- Opsigelserne kommer uanset hvad, og opsigelserne kommer også fra OUH. Det gør de. Det kommer måske bare mere drypvis og ikke lige på dagen, sagde Mette Vestergaard Jørgensen til TV 2 Fyn onsdag.
Regionsdirektør: Vi tilpasser
Regionsdirektør i Region Syddanmark, Jane Kragelund, sagde tirsdag, at der altid er opsigelser i så stort et system som Region Syddanmark, som driver hospitalerne, og at man vil tage bestik af situationen.
- Men vi vil fortsætte med at tilpasse sådan, at de vilkår, der er for vores personale, og bestemt også den behandling og den pleje, som vores patienter bliver tilbudt, den er i orden, sådan at man kan være tryg ved at komme på vores sygehuse, tilføjede Jane Kragelund.
Danske Regioner understreger, at der er tale om et midlertidigt billede, og at man først har fuldstændige tal på opsigelser i januar.
Det var Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse, der opfordrede landets sygeplejersker til at sige deres job op i løbet af november i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.
Ifølge energiindustriens branchefællesskab, DI Energi skyldes de stigende energipriser blandt andet en høj efterspørgsel som følge af den kraftige økonomiske genopretning ovenpå coronakrisen.
- Samtidig har udbuddet ikke kunne følge med. Vejrforhold har medført mindre produktion af elektricitet fra vind- og vandkraft kombineret med en kold vinter og varm sommer, som har øget behovet for energi til opvarmning og nedkøling af bygninger, udtalte DI Energis direktør, Troels Ranis forleden.
Han tilføjede, at det er meget svært at spå om udviklingen i for eksempel elpriserne, der fremadrettet også vil blive påvirket af den økonomiske genopretnings styrke og vejrlig, der påvirker produktionen af el.
Dog er der en forventning om, at elpriserne vil rette sig efter vinteren, og finde et nyt leje i løbet af foråret eller sommeren næste år.
Indtil da ser Mads Pedersen ind i sekscifret månedlig merudgift.
- I denne tid er det to millioner kroner ekstra om måneden, så det er virkelig noget der kan mærkes, siger han.
Politikere undrer sig: Hvorfor blev ny forsinkelse af letbanen først meldt ud efter valget?
Onsdag blev det officielt meldt ud, at åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret. Men problemer med at få godkendt testkørsler har været kendt længe, og det får blå blok til undre sig over timingen i kommunikationen til offentligheden.
Ifølge Odense Letbane var det først efter et møde med den spanske hovedentreprenør onsdag den 17. november, at det stod klart, at det ikke ville være muligt at åbne til årsskiftet, som ellers har været den officielle åbningsdato siden marts i år.
Her stod det ifølge Odense Letbane endelig klart, at den spanske hovedentreprenør COMSA stadig ikke havde de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark på plads, og der ikke var nogen tidsplan for, hvornår tilladelserne ville være i hus.
Herefter traf Odense Letbane beslutningen om at udskyde åbningen til foråret, og onsdag morgen blev økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om den nye forsinkelse.
Skuffet, alvorligt og uskønt
- Jeg blev gal. Det her forløb har været uskønt. Vi sad til et møde 13. oktober, hvor vi fik en tidsplan, der sagde årsskiftet. Og så kommer man i dag og fortæller, at vi har en forsinkelse på fire til seks måneder. Jeg føler, at jeg er blevet holdt for nar, og det tror jeg også, at mange odenseanere føler, siger Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget.
- Det er alvorligt. Det er alvorligt ligesom første, anden og tredje gang letbanen blev forsinket. Og nu står vi her igen, og det der er det slemme, det er ikke at vi skal vente, men at odenseanerne skal leve med de store udfordringer, der er med letbanen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Odense Letbane er et selvstændigt selskab med egen bestyrelse. Selskabet er ejet 100 procent af Odense Kommune, og Odense Kommunes økonomiudvalg bliver løbende orienteret om fremdriften i projektet. Så sent som 13. oktober fik økonomiudvalget at vide, at letbanen kunne åbne omkring årsskiftet.
Derfor er Odenses borgmester også overrasket og skuffet over den nye forsinkelse.
- Det er dybt skuffende. Og at vi endnu ikke kan få en klar dato for åbningen, det er dybt utilfredsstillende. Det har vi meldt tilbage til letbanen. Det tror jeg hele byen har brug for at få svar på, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Kendte problemer
Problemerne for hovedentreprenøren COMSA med at få de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark til at lave testkørsler har været kendt af letbanen i månedsvis.
Blandt andet har Fyens Stiftstidende talt med flere kilder, der har kaldt det urealistisk, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
Men alligevel har Odense Letbane troet på forsikringer fra entreprenøren om, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
- Man kan kun gisne
De borgerlige politikere finder det dog påfaldende, at beslutningen om at udskyde åbningen til foråret 2022 først blev truffet efter kommunalvalget.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Søren Windell ved ikke om der er foregået noget fordækt, men siger:
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke, siger han.
Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår godt, at politikerne og odenseanerne kan undre sig over timingen i udmeldingen om den nye forsinkelse.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Manglende tilladelser
Ifølge et notat fra letbanedirektør Mogens Hagelskjær til Odense Kommune fremgår det, at den spanske entreprenør 7. september meddelte, at overdragelse af letbanen kunne finde sted 17. november. Efter overdragelsen går der 4-6 uger før letbanen kan være i drift, hvilket ville have muliggjort en igangsættelse omkring årsskiftet.
Men 3. november kan COMSA stadig ikke redegøre for om tilladelserne fra BaneDanmark er på plads, og om selskabet har det nødvendige mandskab til testkørsler, når tilladelserne forelægger.
Ifølge notatet bliver politikerne ikke orienteret om situationen.
Indikationer på udskydelse
På et nyt møde 17. november har COMSA stadig ikke klarhed over, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads, og hvordan entreprenøren vil skaffe mandskab til at gennemføre testkørsler, når godkendelserne er på plads.
I notatet konkluderer Mogens Hagelskjær, at ”der er tydelige indikationer, dog uden fasthed, fra COMSA´s side på, at ”handover”(overdragelse, red) er udskudt til det tidlige foråret 2022.”
På baggrund af dette møde anbefaler Odense Letbane søndag den 28. november til sin bestyrelse, at åbningen udskydes til medio foråret 2022.
Onsdag morgen bliver først stadsdirektøren i Odense Kommune orienteret og efterfølgende bliver økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om forsinkelsen, der gør, at letbanen formenligt først kommer i drift halvanden år efter den dato der var fastsat i den oprindelige tidsplan.
Han håber, at virksomheden kan undgå røde tal på bundlinjen, men el- og gasprisernes himmelflugt vil kunne ses i regnskab.
- Vi kommer ikke med noget kønt regnskab, men jeg håber vi får sorte tal, siger Mads Pedersen.
Grøn energi med potentiale
På sigt arbejder Alfred Pedersen på at blive uafhængig af eksterne leverandører, og har gang i et større projekt med grøn energi.
- Vi er meget, meget bevidste om først og fremmest at komme fri af fossile brændstoffer, og derudover gøre os mere uafhængige af, hvad der sker ude på det energipolitiske marked, siger Mads Pedersen.
Helt konkret, hvad der arbejdes med vil Mads Pedersen ikke komme ind på, men siger dog, at man arbejder på at opsamle og lagre solens energi og genbruge den i et lukket økosystem.
- Ambitionen er, at vi kan sætte det første demonstrationsprojekt op i 2023, siger han og tilføjer:
- Ultimativt skulle det frigøre os helt for fossile brændstoffer. Det vil måske kunne reducere vores energiforbrug med 50 procent, og hvis vi får succes med, så er der andre der kan bruge det.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selv om der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her