Fynske FTZ, der er specialiseret i at lave reservedele, er blevet opkøbt af den svenske værkstedskæmpe Mekonomen for omkring tre milliarder danske kroner.
Den svenske værkstedskæmpe Mekonomen har købt fynske FTZ, der er specialiseret i reservedele til biler. I samme omfang har svenskerne også købt polske Inter-Team.
Det skriver Børsen.
Samlet set har Mekonomen spenderet 395 millioner euro på de to firmaer - det, der svarer til omkring tre milliarder danske kroner.
1.100 ansatte
FTZ, der beskæftiger 1.100 ansatte på Hvidkærvej i Odense SV, er Danmarks største distributør af reservedele og servicerer omkring 11.000 kunder.
Kæden har desuden sit eget franchisekoncept med 920 franchises under forskellige brands som AutoMester, Hella Service Partner, Din Bilpartner og CarPeople.
T. Hansen køber norsk kæde: Nye butikker på vej
T. Hansen Gruppen vil i løbet af 2017 have 18 butikker i Norge.
T. Hansen Gruppen A/S i Middelfart har købt den norske kæde Torshov Bilrekvisita AS.
Ifølge en pressemeddelelse har Torshov Bilrekvisita AS ledt efter en partner og for administrerende direktør og ejer af T. Hansen Gruppen, Bent Jensen, har det længe har været et mål at ekspandere til udlandet.
- Vi så første gang på Torshov Bilrekvisita AS med køb for øje i 2007, men valgte at fokusere yderligere på udviklingen af vores koncept til det danske marked. Men nu er tiden helt rigtig: Vi står med et perfekt match fyldt med et enestående vækstpotentiale, siger Bent Jensen i forbindelse med den norske investering, og tilføjer:
- Vi er utrolig glade og stolte over, at vi realiserer vores drøm om at ekspandere til udlandet. Torshov Bilrekvisita AS kommer med stolte traditioner og en unik historie indenfor branchen, der går tilbage til1973.
Torshov Bilrekvisita AS består af 13 butikker, men T. Hansen Gruppen har planer om at åbne mindst fem nye butikker i indeværende år. Alle butikker skal være en del af T. Hansen-brandet.
Torshov Bilrekvisita AS er T. Hansen Gruppens fjerde opkøb på få måneder. For nylig blev Vestjysk Autodele en del af T. Hansen Gruppen, og i efteråret blev værkstedskæden Mekonomen og Krogslund Autodele indlemmet i T. Hansen Gruppen.
- Gennem opkøbet af FTZ og Inter-Team styrker vi vores position som den førende distributør af bilreservedele i Norden, og vi tager det første skridt ind i kontinental-Europa, siger Pehr Oscarson, topchef i Mekonomen i en pressemeddelelse ifølge Børsen.
Han fortsætter:
- Opkøbet matcher vores strategi om at spille en central rolle i den løbende konsolidering i Europa. Der er tale om to veldrevne virksomheder, der vil fortsætte deres udvikling inden for de eksisterende selskabsrammer og brands, understreger topchefen.
Mekonomen lukker fynsk hovedkontor
Mekonomen, som har 1275 bilværksteder tilknyttet i Skandinavien, lukker 28 danske butikker og lokale lagre.
Der skal spares millioner af kroner i kæden Mekonomen, som har 1275 bilværksteder tilknyttet i Skandinavien.
Derfor lukker kæden sine 28 danske butikker, lokale lagre i Danmark samt sit hovedkontor i Odense. Samtidig beholder kæden sine franchise-værksteder.
Kuren koster 224 millioner kroner i engangsomkostninger, som påvirker driftsresultatet i december i år. Til gengæld venter kæden, at kuren giver et positivt resultat næste år og en gevinst i 2016 på 40 millioner kroner i skat.
Hård konkurrence har presset priserne og lukket flere konkurrenter de seneste år. Det seneste år har Mekonomens danske virksomhed tabt 72 millioner danske kroner, heraf engangsomkostninger på 16 millioner kroner.
Kuren skal sikre Mekonomen lønsomhed i Danmark i 2015. De tilknyttede franchiseværksteder, Mekonomen Autoteknik og MekoPartner, får fremover leveret reservedele direkte fra centrallageret i Sverige.
- Den omstrukturering, der nu sættes i værk i Danmark, er nødvendig og muliggør en langsigtet tilstedeværelse på det danske marked via vores franchiseværksteder samt kommer til at bidrage positivt til Mekonomen Groups lønsomhed og udvikling, siger Håkan Lundstedt, adm. direktør og koncernchef i Mekonomen Group i en pressemeddelelse.