Fyringer på vej: Kulturnedskæringer bygger på misforståelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune vil spare 70 millioner på by- og kulturområdet. Men spareplanen bygger på en unuanceret debat, lyder kritikken fra kendt kulturaktør.
Færre penge til kultur, og flere penge til ældre og og børn.
Sådan er grundtanken bag en stor spareplan, der lige nu er på vej på kulturområdet i Odense Kommune.
En omfordeling af kommunens penge er nødvendig, mener et byrådsflertal. Årsagen er et stigende antal ældre borgere og flere børn, som presser kommunens økonomi.
Men spareplanen bygger på en misforståelse af, hvad der er velfærd i en kommune, mener lederen af Spoken Word Festival i Odense, Betina Følleslev.
- En god kommunal service på kulturområdet er ikke kun pynt på kransekagen. Det er med til at sikre et fællesskab, som er helt nødvendigt, hvis en kommune skal kunne fungere, siger hun til TV 2/Fyn.
“Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet.”
Samtidig mener festivallederen, at man helt overser den vigtige konsekvens, at nedskæringer på kulturområdet også kommer til at koste arbejdspladser.
- Hvis man skærer kultur væk, så er der job, der forsvinder inden for det område. Med færre tilbud følger også færre arbejdspladser, både med hensyn til at finde på de kulturelle tilbud og at sørge for, at tingene praktisk sker, siger Betina Følleslev.
Kultur er et arbejde
Hun er selv fast beskæftiget som leder af Spoken Word Festival, der sidste år stod bag 60 forskellige events i Odense. En festival, som består af både gratis tilbud og arrangementer med entré - og som sikrer kulturarbejdspladser både op til og under festivalen.
- Det er et arbejde og ikke noget, man gør i sin fritid. Mange mennesker i Odense Kommune arbejder professionelt med kultur som erhverv. Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet, siger Betina Følleslev.
Odense vil spare massivt på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd
Det bliver især kulturområdet i Odense Kommune, der står til at skulle holde for, når politikerne i Odense skal finde flere penge til velfærd i de kommende år.
Der bliver færre penge til kulturen i Odense og samtidig skal borgerne i Odense betale mere for at bruge kommunale tilbud. Det kunne eksempelvis være i form af mere brugerbetaling på friluftsbad, biblioteker og teatre. Det fremgår af det oplæg, som politikerne i Økonomiudvalget i Odense skal diskutere på dets næste møde på tirsdag.
Det er direktørerne fra de fem forvaltninger i Odense, der har lavet et oplæg til, hvordan der kan flyttes penge til velfærd fra andre områder i kommunens budget de kommende år.
Direktørerne foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
Vækst og udvikling 27 millioner
Kultur, oplevelser og 28 millioner
Udbud og kontrakter 5 millioner
Fritidsområdet og folkeoplysning 10 millioner
Entre og gebyr 5 millioner
Facility management 2 millioner
Vej- og vintertjeneste 4 millioner
Reduceret prisfremskrivning 25 millioner
Kan- og skal opgaver 14 millioner
Mindreforbrug på elever og fleksjobbere 10 millioner
Løbende anlægsrammer 10 millioner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Flere børn og ældre presser økonomien
Ifølge kommunens fremskrivningerne kommer der flere børn og ældre i Odense Kommune, og for at kunne holde opretholde det nuværende velfærdsniveau skal der findes penge til de områder. Direktørgruppen i Odense Kommune har vurderet, at udfordingen vil være løst de kommende fire år, hvis der hvert år bliver flyttet 200 millioner kroner ekstra til velfærd fra andre kommunale områder.
Politikerne i Odense Kommune har allerede besluttet, at der skal spares 60 millioner kroner på administrationen i de fem forvaltninger i Odense Kommune. Pengene er fordelt så der skal findes 20 millioner kroner på administrationen i Borgmesterforvaltningen, 16 millioner kroner på administrationen i By- og kulturforvaltningen, mens Børne- og unge-, Ældre- og handicap- og Beskæftigelses- og socialforvaltningen hver skal finde otte millioners besparelser på administrationen.
Hårdt angreb mod kulturen
Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, Rad.V., glæder sig over, at der er flere penge på vej til børnene og de ældre i Odense.
- Det er glædeligt, at der kommer flere børn i Odense, for det er et udtryk for, at byen er i vækst og, at Odense er et sted man gerne vil bo. Men der følger udfordringer med. Jeg synes, at fordelingen (mellem forvaltningerne, red.), er lidt et udtryk for, hvad opgaven går ud på, men også for hvor vi som by bruger flest penge, siger Susanne Crawley, Rad.V.
Også den konservative Søren Windell der er ældre- og handicaprådmand er glad for, at der er flere penge på vej til hans område, men han erkender, at forslaget fra direktørgruppen kommer til at gå hårdt ud over kulturen i Odense.
- Det her er et rigtig, rigtigt hårdt angreb mod kulturen i Odense, det er der ingen tvivl om. Og det her kommer til at gøre ondt hele vejen rundt, ikke alene i By- og kulturforvaltningen, men i alle forvaltningerne. I det udspil der er kommet i dag er noget spiseligt, noget mindre spiseligt og noget helt uspiseligt.
Den konservative rådmand vil dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad han betragter som uspiseligt, da han vil gemme forhandlingerne til mødet i økonomiudvalget på tirsdag.
Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, mener, at det handler om at forsvare velfærdssamfundet, når man flytter pengene fra kulturområdet. Han peger på, at børnetallet vil stige i Odense, og at der kommer en tredjedel flere ældre i fremtiden.
- Jeg har også været ude sammen med flere andre borgmestre fra forskellige partier for at gøre Christiansborg opmærksom på, at det også er vigtigt, at de kommer ind i kampen for at sikre, at vores velfærdssamfund bryder sammen, når der kommer flere ældre, siger han.
- Når dagen er omme, så bliver vi jo nødt til at prioritere, hvis vi ikke får hjælp fra Christiansborg, og her vælger jeg altså velfærden i den her sammenhæng.
Flere børn og ældre i Odense
Tal fra Børn- og ungeforvaltningen viser, at vil der mangle 300 millioner kroner over de næste 10 år til børn- og unge, hvis det nuværnede serviceniveau skal opretholdes.
Det skyldes, at der frem mod 2028 vil være 3.500 flere børn mellem 0 og 16 år.
Tal fra Ældre- og Handicapforvaltningen viser, at der i 2028 vil være 51 procent flere 80-89-årige - det svarer til 3.505 flere borgere - og 22 procent flere over 90 år - i alt 334 ekstra borgere. Samlet vil det koste 208 millioner kroner, hvis det nuværende serviceniveau på området skal opretholdes.
By- og kultur skal finde flest penge
Samlet bliver det By- og kulturforvaltningen med rådmand Jane Jegind, Venstre, i spidsen, der skal finde flest penge til velfærd de kommende år. Allerede i budgettet for 2020 står By- og kulturforvaltningen til at skulle finde 70,5 millioner kroner, borgmesterforvaltningen 47,6 millioner kroner, Beskæftigelses- og socialforvaltningnen 11 millioner kroner, Ældre- og handicap 6,3 millioner kroner mens Børn- og ungeforvaltningen skal finde 4,6 millioner kroner i budgettet næste år.
Forslaget har endnu ikke været behandlet politisk endnu. Foreløbig er det kun et forslag fra embedsmændene, der fik pålagt opgaven 20. februar. På tirsdag skal politikerne tage stilling til forslagene.
Allerede inden de planlagte besparelser på by- og kulturområdet har Odense Kommune skåret stillinger væk i kommunens administration svarende til 60 millioner kroner.
Udsigten til flere arbejdsløse er en konsekvens, som har en tendens til at blive overset i debatten om kulturnedskæringerne, mener festivallederen.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være nok mennesker til at tage sig af ældre og børn, men det bør italesættes, at det også har konkrete konsekvenser at skære ned på andre områder. Kulturområdet repræsenterer også et arbejdsmarked, som rammes hårdt, hvis der forsvinder arbejdspladser, siger Betina Følleslev.
Mindre vækst
Kulturbesparelserne har mødt kritik fra flere sider, blandt andet har Dansk Industri advaret om, at det vil påvirke Odense Kommunes vækst negativt.
Brancheforeningens bekymring går blandt andet på, at det bliver vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Odense, hvis kommunens servicetilbud på kulturområdet ikke er velfungerende.
Den bekymring deles af Betina Følleslev:
- De seneste fem år er der virkelig sket noget i kraft af et ændret mindset, hvor kreative mennesker vurderer Odense som et fedt sted at bo og arbejde. Men vi er ikke i mål endnu, og risikoen vil være at miste momentum i Odense Kommunes udvikling.
- Og det er vel at mærke en langt bredere bekymring end bare den konkrete udsigt til, at jeg og andre mister vores arbejde, tilføjer hun.
Vil spare på vækst:
- Det er helt forkert, det Odense vil gøre
Det er fornuftigt når Odense Kommune vil justere på vækstindsatsen, mener Fynsk Erhverv og er dermed enig med borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Dansk Industri Fyn mener det er helt galt.
Politikerne i Odense Kommune lægger op til massive besparelser på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd. Og det skaber debat. Ikke kun på tværs af byrødderne, men også hos interesseorganisationerne.
Hos Fynsk Erhverv kan man se fornuften i, at trække i bremsen på det udviklintgstog, som har buldret frem i Odense og på resten af Fyn de seneste år, mens man hos Dansk Industri Fyn vil have smidt endnu kul på kedlerne,
Direktørgruppen i Odense Kommune vurderer at der skal findes 200 millioner kroner til fremtidig velfærd, og foreslår, at der blandt andet spares 27 millioner kroner på området "vækst og udvikling", som blandt andet dækker et vækstsekretariat, oplevelser, turisme og iværksætteri.
Udover vækstområdet skal der også spares på administration og kulturområdet.
Sparekataloget falder ikke i god jord hos formanden hos Dansk Industri Fyn, Poul Strandmark. Han siger ganske kort, at hvis der ikke investeres, kommer der ingenting tilbage.
- Vi har rigtig, rigtig mange beviser for her i Odense, at det vi har investeret i events og vækst det virkelig har kastet noget af, siger Poul Strandmark.
Hos Fynsk Erhverv rystes der til gengæld ikke på hovedet over, at fjerne de mange støtte-millioner. Her siger formand Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn:
- Umiddelbart lyder det voldsomt, men omvendt må man også sige, at Odense har et enormt momentum i øjeblikket, ligesom resten af Fyn.
Væksttog sat på skinner i 2013
I 2013 sagde formanden for Odense Business Task Force, Lars Nørby Johansen, at der skulle investeres massivt i både events og erhvervsliv:
- Det vil bidrage til at øge produktiviteten og skabe beskæftigelse, sagde han.
Det var den daværende borgmester Anker Boye (S) enig i, og mente at det ville bidrage til et "ordentligt skattegrundlag".
- Det er det vi skal bruge til at give god service i fremtiden, sagde Anker Boye.
I 2013 var Odense gået i stå, men nu, godt fem år senere, er byen ifølge forvaltningerne tilbage i sporet. Og vurderingen er nu, at der skæres i den kommunale vækstindsats.
- Så er det ligesom en virksomhed i det private erhvervsliv, der må vi en gang imellem også justere og trimme og spare lidt og fokusere på andre ting, siger Henrik Neelmeyer.
Men det er helt galt, siger Dansk Industri Fyns fomand. Han kalder det en "helt forkert politik":
- Tværtimod skal man fortsætte det man gør, og vækste endnu mere. Så kommer der endnu flere penge i kassen. Og dermed er der penge til det velfærd der er behov for om tre-fire år, siger Poul Strandmark.
Fakta
Direktørgruppen i Odense Kommune foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
- Vækst og udvikling: 27 millioner kroner
- Kultur, oplevelser: 28 millioner kroner
- Udbud og kontrakter: 5 millioner kroner
- Fritidsområdet og folkeoplysning: 10 millioner kroner
- Entre og gebyr: 5 millioner kroner
- Facility management: 2 millioner kroner
- Vej- og vintertjeneste: 4 millioner kroner
- Reduceret prisfremskrivning: 25 millioner kroner
- Kan- og skal opgaver: 14 millioner kroner
- Mindreforbrug på elever og fleksjobbere: 10 millioner kroner
- Løbende anlægsrammer: 10 millioner kroner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Det kommer til mærkes
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hælder til Henrik Neelmeyers justering-modellen:
- Hvis vi vil prioritere til velfærden, så skal vi prioritere fra andre steder. Og når det er 200 millioner kroner vi taler om, så kommer det også til at mærkes nogen steder, siger Peter Rahbæk Juel.
Den tankegang preller af på Poul Strandmark:
- Du skal kigge lidt på den gode cirkel. For at få et udkomme, så skal du investere nogle penge. Og hvis man investerer lidt i gode virksomheder, så skaber det flere job, og det skaber flere arbejdspladser i byen. Og dermed større skattegrundlag. Og dermed er flere penge til velfærd, siger formanden.
Forslaget fra direktørgruppen skal behandles på et møde i økonomiudvalget tirsdag i næste uge.
Danmarks Statistik har netop udgivet en rapport, som kortlægger den del af arbejdsmarkedet, som ligger inden for kulturområdet.
Den typiske kulturarbejder er ifølge rapporten kvinde. Hun er yngre og bedre uddannet end den gennemsnitlige borger på arbejdsmarkedet.
Flere kulturpenge
Rapporten sætter blandt andet specifikt tal på arbejdsstyrken på folkebiblioteker, museer og teatre. Det vil sige tre områder, hvor en velfungende kommunal økonomi er afgørende for beskæftigelsen.
De tre områder beskæftigede i løbet af det kortlagte år på landsplan 23.900 personer, som tilsammen udførte arbejde, svarende til 13.200 årsværk.
Den samlede indkomst fra jobs på henholdsvis biblioteker, museer og teatre var 4,5 milliarder kroner, mens indkomsten fra arbejde på andre arbejdssteder var på 1,3 milliarder kroner.
Ifølge rapporten bevilgede stat og kommuner i 2018 til sammen 23,9 milliarder kroner til kultur i 2018. Det svarer til en stigning på 3,4 procent i forhold til året før.
Læs hele rapporten via linket herunder.
Vognmand nægter af princip at betale kæmpe bøde for 21 bordbomber
kopieret!
En af Svendborgs store fyrværkeri-sælgere, Skræp Vognmandsforretning, har i fire år nægtet at betale en bøde på 50.000 kroner for manglende CE-mærkning af 21 bordbomber i tre styks pakninger.
Sagen er blevet en principsag for firmaet, der nu har sendt sagen i retten.
- Tidligere var fyrværkeri SIK-mærket, så blev det CE-mærket, der var gældende. I den forbindelse skete der en fejl, da vi fik en sending bordbomber tilsendt. 21 af dem var ikke mærket. Og det er OK, at vi får en henstilling eller måske en lille bøde, men 50.000 kroner. Det står simpelthen ikke mål med forbrydelsens omfang, siger direktør Casper René Eskildsen.
Svendborg-firmaet har igennem en årrække forsøgt at forlige sagen, men det er ikke lykkedes.
- Vi kan se, at flere og større sager har fundet et andet bødeleje, men det har åbenbart ikke kunnet lade sig gøre i vores tilfælde. Derfor vil vi gerne have en dommer til at afgøre sagen, siger Casper René Eskildsen.
Bøde hævet i 2020
En ny lov om produkter og markedsovervågning trådte i kraft i 2020, og den betyder, at man som minimum kan få en bøde på 50.000 kroner ved en lovoverskridelse.
Bøden kan sættes op, hvis der er tale om større mængder fyrværkeri.
CE-mærket er kort fortalt et mærke, der viser, at produktet lever op til europæiske regler.
Før bødeniveauet blev hævet, lå bøden for en sådan forseelse på cirka 20.000 kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sikkerhedsstyrelsen.
Blæsende, skyet tirsdag - risiko for tåge
kopieret!
Tirsdagen begynder både blæsende, skyet og med stedvis regn eller finregn af og til samt risiko for tåge.
Temperaturen ligger på 3-4 graders varme.
Vinden bliver jævn til frisk vind fra sydvest og vest. I løbet af dagen stilner vinden dog af og det bliver ligeledes tørvejr, hvor der er chance for et lille glimt af solen, hvis man er heldig.
Tre kvinder og tre mænd kæmper om at vinde ny talentpris
kopieret!
Seks fynske sportstalenter er nomineret til Jørgen Autzens Talentpris, som uddeles lørdag. Prisen, der tidligere blev uddelt under navnet “Årets Fund”, er tidligere blevet vundet af navne som Viktor Axelsen og Lasse Norman Hansen, og uddeles for første gang med det nye navn.
Den tidligere badmintonleder og lokale radioreporter Jørgen Autzen, som døde i 2023, testamenterede sin formue til den fynske idrætsungdom, og han ønskede, at der skal uddeles en pris til både et kvindeligt og et mandligt talent ved Sportslørdag.
Med titlen følger 20.000 kr. til hver, og nu er alle seks nominerede fundet.
Nominerede til Jørgen Autzens Talentpris
Anne Hauge
Anne Hauge fra Odense Beachvolley Klub har vundet adskillige danske ungdomsmesterskaber og har også deltaget flere gange ved ungdoms-EM og i forskellige internationale turneringer. Hun har de seneste år etableret sig i top-10 hos seniorspillerne herhjemme og vandt i år DM bronze.
Maja Helene Hansen
Maja Helene Hansen fra OB Bordtennis har været dominerende i de danske ungdomsrækker og er første single på det danske ungdomslandshold, der vandt det nordeuropæiske mesterskab. Her fik hun trods sine kun 17 år også debut på seniorlandsholdet, og hun banker for alvor på hos senioreliten herhjemme. Har mange flotte internationale resultater og spiller til dagligt i den tyske liga. Hun beskrives som det største fynske bordtennistalent siden Charlotte Polk.
Hedvig Valbjørn Gydesen
Hedvig Valbjørn Gydesen fra Orienteringsklubben Melfar er spået til at være den næste danske kvindelige orienteringsstjerne. Dobbelt dansk mester i Sprint og Knock out sprint. Gør fremskridt på den internationale scene, og hun er i år avanceret til en plads som nr. 15 på World ranking sprint.
William Martin
Ungdomslandsspiller i flere årgange, og i dag på U18-landsholdet. Vandt NM i U17 med OB og satte en unik scoringsrekord i den danske U17 liga med 39 mål i 20 kampe. William Martin har i år fået debut på OB’s førstehold, og har allerede bidraget med mål.
Frederik Wolff Møller
Frederik Wolff Møller fra GOG beskrives som det største fynske målmandstalent i håndbold igennem en årrække. Ungdomslandsholdsspiller og flerfoldig dansk ungdomsmester. Vandt sølv ved U18-EM, hvor han kom på All Stars holdet. Trods sine kun 18-år er han udtaget til U21-landsholdet og har fået debut på GOG’s hold i håndboldligaen.
Mads Fredsøe Sørensen
Vinder af det tyske mesterskab ADAC sidste år. Mads Fredsøe Sørensen fra Fyens Motor Sport har i 2024 kørt som prof på et Italiensk juniorteam og har opnået fine resultater ved både EM og i det Italienske mesterskab. I 2025 skifter han til et tysk team og skal deltage i EM i 250cc klassen.
Prisen gives af en komite, der består af medlemmer fra TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fynske Idrætsforbund. Der vurderes ud fra talent, potentiale og resultater.
Siden 1996 har Fyens Stiftstidende stået bag kåringen af ”Årets Fund”. Men da der er et klart sammenfald med målgruppen for Jørgen Autzens Talentpris, har Fyens Stiftstidende besluttet at give stafetten videre til Fynske Idrætsforbund, således at cykelrytteren Ida Fialla ved Sportslørdag 2023 blev den sidste i rækken, der blev kåret som ”Årets Fund”.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Prisen uddeles lørdag ved Sportslørdag i Odense Idrætshal. Her uddeles også prisen Årets Sportsnavn på Fyn.
Havnaturen omkring Fyn skal genoprettes for flere millioner kroner - her sættes der ind
kopieret!
Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
Sådan er ordlyden i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvori det fremgår, at aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er enige om, hvor de første 100 millioner kroner skal bruges.
De går til projekter i blandt andet Sydfynske Øhav og Storebælt, hvor der har været massivt stenfiskeri og derfor behov for genopretning af havnatur.
Der afsættes også 19 millioner kroner til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt til fordel for en lang række arter som havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat.
Frem mod 2030 er der afsat 500 millioner kroner til genopretning af havnaturen.
Cyklistforbundet fremhæver Odense - her er de langt foran Aarhus og København
kopieret!
Parkeringsforholdene for cyklister ved banegårdene i Aarhus og København er under al kritik. Sådan lyder det fra Cyklistforbundet i en pressemeddelelse, hvor de fremhæver Odense som et lyspunkt.
Forbundet så gerne, at de to største byer kigger mod Fyn og Odense for at se, hvordan man lokker folk til at hoppe op på jernhesten, når de skal til og fra toget.
I pressemeddelelsen lyder det fra Cyklistforbundet, at Odense Banegård er den station i landet, som flest cykler til og fra. Ifølge deres analyse kan gode cykelparkeringsforhold få op mod 15 procent flere til at tage cyklen til stationen og derfra bruge kollektiv transport.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
LYD
DEL
LYD
DEL
Kunder kræver millioner fra konkursramt bolighus - men kommer sidst i rækken
kopieret!
Flere hundreder kunder som nåede at købe møbler hos Bolighuset Werenberg, inden det gik konkurs, kommer formentlig aldrig til at få sine penge tilbage.
Ifølge kurator og Focus-advokat Morten Elbrønds første cirkulæreskrivelse fra den 25. oktober 2024 er der krav for godt 20 millioner kroner i boet.
Men samtidig er der nærmest ingen aktiver lige nu i kassen.
3,5 millioner kroner af dem er såkaldt separatistkrav - det vil sige krav fra kunder, der menes at kunne identificere den vare, de har betalt for, for eksempel fordi de kan genkende møblet på et varelager.
- Konkursen har afstedkommet et overordentligt stort antal henvendelser. Vi har bedt alle kunder, der har forudbetalt om at anmelde som separatistkrav, og på den baggrund har nogle af kunderne kunnet afhente deres møbler, fortæller Morten Elbrønd til TV 2 Fyn. Han vil ikke sætte præcist tal på, men det drejer sig om flere hundreder.
Men kunderne er de sidste i rækken, der får sine penge tilbage fra konkursboet - hvis der da stadig er penge tilbage, når resten har fået sine penge.
Blandt andet fortalte TV 2 Fyn om Lene Hyldeberg Sørensen, der i årevis havde sparet sammen til en særlig seng til 62.500 kroner og mistede både penge og seng, fordi Bolighuset Werenberg gik konkurs, inden hun fik sengen leveret.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Hun fik dog senere sengen leveret af sengefirmaet Auping, hvor Werenberg havde bestilt senge3.
Passiver
3,5 millioner kroner - separatistkrav
20.000 kroner - massekrav
666.000 kroner - lønmodtagerkrav
6 millioner kroner - simple krav
Ikke mange aktiver
Først i rækken er Danske Bank, som har en virksomhedspant på ti millioner kroner, som skal dækkes først. Det dækker over en gæld på 25 millioner kroner i form af en kassekredit.
Det hele afhænger selvfølgelig af, hvor mange penge der er at hente i konkursboet. Og lige nu er der ikke mange aktiver.
Der har været adskillige henvendelser på køb af varelageret, som kurator i første omgang værdisatte til 19,5 millioner kroner. Men det er foreløbigt ikke blevet til noget.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Varelager en krone værd
I cirkulæreskrivelsen fra 25. oktober har kurator nedskrevet værdien til en krone – til såkaldt erindringsværdi. Et begreb, der anvendes, når kurator er usikker på den reelle værdi.
- Det, der er solgt af varelageret, har først skullet dække de ti millioner kroner hos panthaver, fortæller Morten Elbrønd.
I boet er de såkaldte simple krav – typisk krav fra kunder, leverandører og Skat – opgjort til seks millioner kroner.
Før dem er der krav på 666.000 kroner fra lønmodtagere, der skal indfries først.
Men der er kun aktiver for 139.000 kroner, og det er først og fremmest en vurdering, der skyldes, at boet har overtaget en Seat Ateca fra 2017 vurderet til 121.500 kroner.
Online auktion
I samråd med en kreditor, der har virksomhedspant, gennemførte kurator frem til den 22. oktober en online-auktion med udstillingsvarer fra konkursboets lejemål på Flakhaven for at få penge i den slunkne kasse.
Der er fortsat mulighed for at komme med kreditorkrav til boet, og ifølge Morten Elbrønd kan der være krav, der ikke er anmeldt til boet endnu.
Lokalplan sendes i høring: Lev med larmen, lyder det fra rådmand
kopieret!
Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.
Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.
I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.
Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.
- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.
Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel
kopieret!
Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.
Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.
- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
kopieret!
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa
kopieret!
Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.
Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.
- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn
Mandag kan TV 2 Fyn fortælle, at DSB’s lokomotivførere i 2024 glemte at standse på den østfynske Intercity-togstation 11 gange. Og selvom det er en lille del af de 14.600 standsninger, der er i Langeskov om året, så opleves det som et stort problem, fortæller Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station, siger hun.
Pålidelig drift
Ligesom pendlerrepræsentanten frygter Mai Mercado, at de manglende standsninger vil afholde folk fra at bruge Langeskov Station.
- Jeg vil have pålidelig betjening og kollektiv transport, man kan regne med. Og så vil jeg undgå den følelse, som er ved at sætte sig i maven hos mange på Østfyn, der oplever, de ikke kan regne med toget.
Nu skal ministeren så løfte pegefingeren over for DSB.
- Han er jo øverst ansvarlig for transportområdet i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at han minder DSB om, at der er et stop i Langeskov. Det er en politisk aftale, at der skal være et stop der, og derfor har han også en interesse i, at aftalen bliver overholdt.
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl fra lokomotivførernes side, når et tog glemmer at stoppe.
Den forklaring anerkender Mai Mercado, men for hende handler det også om at sende et signal.
- Ligesom man vil gøre i enhver anden virksomhed. Hvis man siger, at det her er vigtigt, så forplanter det sig ned gennem virksomheden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man en sløset tilgang til det.
Til Ritzau understreger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, at det ikke kun er et problem i Langeskov. I Middelfart glemte man således at stoppe fem gange sidste år.
"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet
kopieret!
På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.
- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.
Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.
- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her