Gammelt tag bliver til nye gangbroer: Materialemangel sætter skub i genbruget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er mangel på byggematerialer, og derfor er parterne på et boligprojekt i Odense nu gået sammen om at genbruge så meget som muligt.
I Åhaven ved Odense er der gang i et usædvanligt boligprojekt.
363 huse skal rives ned til soklen og bygges op igen, men det er der egentlig ikke noget usædvanligt i. Det utraditionelle er derimod, at man forsøger at genbruge så mange byggematerialer som muligt.
Grønnely risikerer politianmeldelse:
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen på badeværelset
Byggefirmaet Grønnely risikerer nu at blive meldt til politiet, fordi firmaet ikke har dokumenteret, at elinstallationerne i det ombyggede rådhus i Langeskov er udført af autoriserede installatører.
Betina Marlene Rasmussen bor i en af Grønnelys lejligheder. Hun oplever, at hendes elinstallationer opfører sig mærkeligt.
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen ude på badeværelset, fortæller hun.
Annelis Jacobsen har også boet i en af lejlighederne siden november sidste år. Hendes elektriske apparater virker heller ikke efter hensigten.
- Emhætten går ud, når jeg står og laver mad, og det sker hver gang, siger hun.
Maler lavede elarbejde
Ifølge beboerne er der måske en forklaring på, at nogle af lejlighedernes elinstallationer opfører sig meget mærkeligt.
- Der var en mand i gang med at lave et spot i mit køkken, der ikke virkede, og da han gav op halvvejs, kom maleren, der var i gang med at male i soveværelset ud og fortsatte med elarbejdet. Det var jeg da megautryg ved, for han var jo maler, siger Simone Agerholm, der ligeledes bor i en lejlighed i det ombyggede rådhus.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
“Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det”
- Min forventning var, at det var perfekte lejligheder. Der stod jo, at det var eksklusive lejligheder, men det finder man hurtigt ud af, at det ikke er. Ordet passer slet ikke, siger Annelis Jacobsen.
14 alvorlige fejl
Sikkerhedsstyrelsen konstaterede i januar, at 14 elinstallationer i to af de 30 lejligheder og i et fællesrum havde alvorlige fejl og mangler og var udført, så der var forøget risiko for brand og stød.
- Det, synes jeg, er forfærdeligt, og det gør mig meget utryg. Jeg håber ikke, at der går ild i en lejlighed. Det er jo ganske forfærdeligt at tænke på, siger Annelis Jacobsen.
I to af lejlighederne er elinstallationer blevet repareret af en autoriseret elektriker. Det skete, fordi Mikkel Møller Kristensen selv konstaterede, at der var noget galt på loftet.
- Jeg er jo selv håndværker og kender flere elektrikere, så jeg har set, hvordan man laver det. Og det var tydeligt, at ledningerne på loftet ikke var samlet og sat i dåser, som reglerne kræver, siger han.
Derfor klagede han til Sikkerhedsstyrelsen, og ved et tilsyn blev der altså fundet 14 alvorlige fejl i to lejligheder og på et fællesareal. I første omgang forsøgte Grønnely at lade deres egne østeuropæiske medarbejdere udbedre fejlene.
Kender du til byggesjusk?
Bor du et sted, der er præget af byggesjusk - hos Grønnely eller andre udlejere - så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til redaktionen@tv2fyn.dk og fortæl os om dine oplevelser og erfaringer.
- Nu havde vi ligesom på skrift, at det skulle være autoriserede håndværkere, så jeg nægtede dem faktisk at komme ind og lave det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Kort efter kom firmaet CR Electric, der har afdelinger i både Roskilde og Fredericia og er autoriseret til at udføre elarbejde.
- Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Føler sig utryg
Men elinstallationerne i 28 ud af de 30 lejligheder har ifølge beboerne stadig ikke fået tjekket deres elektricitet af en autoriseret installatør.
Betina Marlene Rasmussen har slet ikke haft besøg af en elinstallatør, efter fejlene blev fundet, og Annelis Jacobsen har kun haft besøg af østeuropæiske medarbejdere.
Det skaber utryghed i store dele af ejendommen.
- Det eneste jeg føler mig tryg ved er, at jeg ikke får stød, når jeg rør en kontakt. Men det gør mig ikke tryg, når jeg lægger mig ind i sengen og tænker, hvad sker der inde ved siden af. Opstår der en brand eller får min nabo lige pludselig stød derinde, spørger Mikkel Møller Kristensen.
Hvis de resterende 28 lejemål har samme fejl, som der blev fundet hos Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, kan der være omkring 150 farlige elinstallationer i Grønnelys ejendom i Langeskov.
- Når Sikkerhedsstyrelsen har været inde og tjekke to lejligheder og fundet fejl vedrørende el og brandfare, så synes jeg, at det er mærkeligt og uforståeligt, at Sikkerhedsstyrelsen ikke selv tager skridt til at undersøge resten af lejlighederne. I hvert fald ifølge min opfattelse, så er der meget stor sandsynlighed for, at det også er galt andre steder, siger Elna Mahlberg, der er nabo til Mikkel Møller Kristensen.
Uenighed mellem virksomheder
Sikkerhedsstyrelsen fremsendte sidst i januar en såkaldt partshøring til firmaet Grønnely, og bad firmaet om at udbedre fejlene. Samtidig indledte Sikkerhedsstyrelsen en undersøgelse af, om Grønnely har brugt autoriserede installatører, som loven kræver på deres byggerier i både Langeskov og Gilleleje.
Men selvom Sikkerhedsstyrelsen har rykket Grønnely to gange, så har firmaet ifølge Sikkerhedsstyrelsen endnu ikke fremsendt dokumentation for, at de 14 fejl er blevet udbedret. Det viser nogle af de mange dokumenter i sagen, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
“Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position”
Da Sikkerhedsstyrelsen bad Grønnely om at dokumentere, at elinstallationerne i Langeskov er udført af autoriserede installatører, fremsendte Grønnely en faktura fra firmaet CR Electric, som dokumentation.
Men på fakturaen fra september sidste år, er de ydelser som CR Electric har udført, streget over, og den eneste information er, at CR Electric har udført arbejde for 328.125 kroner.
Sikkerhedsstyrelsen henvendte sig i starten af marts til CR Electric for at få en forklaring på de ulovlige elinstallationer, som firmaet ifølge Grønnely, står for udbedringen af i både Gilleleje og i Langeskov.
Installatør kender ikke til fejl
Mandag i denne uge kom svaret fra CR Electric. Firmaet afviser, at de har udført de fejlbehæftede installationer i lejlighederne på de to byggerier.
- Vi har været involveret i dele af byggeriet. Vores opgave bestod i levering og installering af ny hovedfordelingstavle i bygningen, samt forsyning frem til lejligheder. Alle afgående installationer i hovedfordelingstavle - blandt andet fællesinstallationer er udført af bygherre/anden installatør. Det samme gør sig gældende i lejligheder/boliger, skriver CR Electric i en partshøring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Samtidig gennemgår firmaet de 14 påpegede fejl i de to lejligheder og skriver ud for hver eneste fejl:
- Installation udført af bygherre/anden installatør.
CR Electric skriver dog, at de i februar udbedrede installationerne i de to lejligheder, hvor Sikkerhedsstyrelsen havde påpeget farlige installationer. Men firmaet har ikke udført arbejdet i efteråret sidste år, som Grønnely hævder og har ikke lavet installationerne i de 28 andre lejemål, fremgår det af firmaets svar til Sikkerhedsstyrelsen.
Risikerer politianmeldelse
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at vurdere svaret fra CR Electric og vil derfor ikke udtale sig om sagen. Styrelsen vil dog gerne generelt fortælle, hvad der sker, hvis en bygherre bruger uautoriserede installatører.
- Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position. Vi har i sådanne tilfælde mulighed for at sende sagen videre til politiet med henblik på videre efterforskning. Det er muligt at sanktionere med bøde for overtrædelse af autorisationsloven, fortæller Evy Boe Madsen, der er vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.
CR Electric skriver også i deres partshøring, at den faktura, som Grønnely har sendt til Sikkerhedsstyrelsen, ”ikke er magen til den, vi har fremsendt”.
Peder Blak afviser
Fredag meddelte Grønnely, at Peder Blak fratræder som direktør for Grønnely og bliver erstattet af Christian Stig Møller. Peder og Kristian Blak er dog stadig ejere af Grønnely.
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få et interview med både den nye direktør og Peder Blak. Men Peder Blak har kun fremsendt skriftlige svar på vores spørgsmål, hvor han blandt andet skriver:
- Reglerne er sådan, at elektrikere som ikke selv har autorisation kan f.eks. udføre arbejde med installationer på basis af en instruks fra en autoriseret elinstallatør, så længe anlægget er spændingsløst. Elinstallatøren skal derefter tilslutte og kontrollere installationerne – samt rette evt. fejl. Lige som en autoriseret elinstallatør skal udføre det afsluttende el-eftersyn. Det er disse regler, vi har arbejdet efter.
Det fremgår ikke af Peder Blaks svar, hvorfor Grønnely ikke har indsendt dokumentation for dette arbejde til Sikkerhedsstyrelsen.
Han erkender dog samtidig, at elarbejdet ikke har været optimalt.
- Men vi har samtidig også konstateret, at der har været nogle konkrete fejl i nogle installationer, som derfor er rettet i overensstemmelse med myndighedernes krav. Vi har tænkt os desuden at bestille en ekstra gennemgang af alle lejligheder fra en autoriseret elinstallatør, så vi får dobbelttjekket, at alt er, som det skal være, skriver Peder Blak, som samtidig afviser CR Electrics påstand om, at den faktura Grønnely har fremsendt til Sikkerhedsstyrelsen ikke er magen til den CR Electric har sendt til Grønnely.
Håber på løsning nu
I Langeskov håber beboerne, at Sikkerhedsstyrelsen snart handler på sagen, så de kan få rettet op på deres elinstallationer og mange af de andre graverende fejl i deres lejligheder.
- Jeg synes, at det går alt alt for langsomt. Især når de har konstateret, at der er brandfarlige ting herude, så synes jeg, at man burde tage aktion med det samme. Det er ikke nok, at de bare skriver til Grønnely, at det skal laves i de to lejligheder, siger Simone Agerholm.
Byggebranchen står over for en massiv materialemangel, og derfor er det nødvendigt, at branchen gør mere for at bruge de eksisterende materialer.
- Det starter ved os som bygherrer. Vi kan jo stille nogen krav. I og med at vi udbyder projekter, så kan vi jo også sætte nogen krav til, hvor meget materiale, der skal genbruges eller genanvendes, siger Britt Kielstrup Hansen, der er direktør for byggeri, drift og projektudvikling i boligselskabet Civica.
Den store materialemangel skyldes især krigen i Ukraine, men der er også andre grunde til at kigge på, om man kan genanvende flere materialer. Byggebranchen står nemlig for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udlening.
Kan inspirere andre projekter
Det er boligselskabet Civica og entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen, der står bag det 700 millioner kroner dyre projekt i Åhaven. Sammen med byggemarkedet Stark har de en ambition om at være bedre til at genanvende.
Plejecenter skal være flygtningecenter for ukrainere
Siden krigens udbrud er cirka 650 ukrainske flygtninge kommet til Fyn. Nu skal Hjallese Plejecenter bruges til flygtningecenter for de ukrainere, der kommer til Odense.
De første ukrainske flygtninge er allerede flyttet ind, mens Hjallese Plejecenter, der lukkede i 2019, er ved at blive gjort klar til endnu flere på flugt.
Siden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar, er tusindvis af flygtninge strømmet ud af landet, og cirka 650 ukrainere er landet på Fyn i perioden.
Og det har fået By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune til at undersøge, hvor de kan indkvartere de ukrainere, der leder efter et midlertidigt hjem i Odense.
- Vi er ved at klargøre plejecentret, så det kan modtage ukrainske flygtninge, der kommer til vores by. Der skal jo være senge, dyner, køleskaber og hvad man ellers kan have brug for til et midlertidigt sted at overnatte, siger by- og kulturrådmand i kommunen, Søren Windell (K).
Ikke massivt pres endnu
Flere borgere har set arbejdet være i gang på Hjallese Plejecenter, der jo ellers har stået tomt de seneste to år, og hvor det fornyelig blev meldt ud, at der skulle bygges ungdomsboliger.
- Skal der huses flygtninge? Hvor mange og fra hvornår? skriver Hans Julius Larsen til TV 2 Fyn.
Men det spørgsmål kan rådmand Søren Windell ikke svare på endnu. Til gengæld understreger han, at de er godt i gang med at gøre klar til de flygtninge, der må komme.
- Vi har ikke oplevet det massive pres endnu, men vi er klar, når de kommer. Mange bor hos familie og venner i andre kommuner lige nu, men vi tror, at flere vil komme til Odense, siger Søren Windell.
Og Hjallese Plejecenter er ikke det eneste sted, der kan blive hjem for ukrainske flygtninge.
- Vi kigger for eksempel på den gamle H.C. Andersen Skole i Vollsmose. Der er en større flyttekæde i gang, men der er god dialog, og vi er klar til at hjælpe de ukrainere, der har brug for hjælp, understreger rådmanden.
Derfor er de tre parter indstillet på at se, hvordan man kan nytænke det enorme byggeprojekt.
- Det er ikke gjort med at tage et enkelt type bræt ned, der bliver kigget på alle fraktioner. Vi kan jo bruge det til at vise som et eksempel for andre, men også for branchen, siger bæredygtighedschef i Enemærke og Petersen, Anders Strange Sørensen, og han fortsætter:
- Den samarbejdsrelation jeg har, og de eksempler på, hvordan tingene bliver genbrugt, det kan inspirere i andre projekter, og det kan vise en vej også for nogen helt nye konstellationer i branchen og nogen nye samarbejder på tværs af branchen.
Mangler politisk opbakning
Et af eksemplerne på genanvendelse i Åhaven er underbrædder fra tagene på de huse, der skal rives ned.
Træet er ikke godt nok til, at det kan blive brugt inde i et hus, men i stedet for bare at smide brædderne ud, så bliver de brugt til at bygge gangbroer på byggepladsen.
Et andet eksempel er limtræet fra de større tagkonstruktioner. Det tager byggemarkedet Stark under behandling, så det kan bruges til at bygge terrasser på de nye huse i Åhaven.
Omstridt byggeri rykker tættere på:
- De er fløjtende ligeglade med alt, der hedder borgerinddragelse
Beboere i det historiske kvarter Gerthasminde kæmper videre for at få Falen 20 taget med i lokalplanen, efter Enhedslisten onsdag benyttede sig af standsningsretten i forbindelse med sagen.
Adressen Falen 20 i det centrale Odense har de seneste fire år været en særdeles omdiskuteret grund i kommunen. Og nu er byggeriet af to punkthuse i tre etager kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.
Onsdag eftermiddag blev et flertal i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune enige om at sende en ny lokalplan for hele det gamle område Gerthasminde i otte ugers høring.
Men Enhedslistens Søren Freislebet valgte at stemme imod og bruge den såkaldte standsningsret, hvilket betyder, at sagen altså igen skal behandles på et byrådsmøde.
Og det ærgrer beboerne i området, at det endnu engang skal tages op - og at det ikke ser ud til at falde til deres fordel.
- Vi er skuffede over, at de ikke straks kunne se, at det er en sag, der ikke kræver en høring. Man kan gentage argumenterne nu, men vi er skuffede over at man ikke kan se de åbnelyse argumenter, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen, der er formand for Gerthasminde beboer- og grundejerforening.
Dyb skuffelse
Den omdiskuterede grund ligger i det nordvestlige hjørne af Gerthasminde, der er særligt kendetegnet ved en detaljerig arkitektur, tæt bebyggelse og små udearealer. Byggeriet startede i 1912 og blev færdigt i 1935 og er tegnet af arkitekten Anton Rosen.
Ved flere lejligheder har områdets beboer gjort indsigelser og er kommet med forskellige forslag til, hvad man kan bruge grunden til, så som en klimahave.
“Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område”
- Vi må lave indsigelser igen og få folk til at skrive flere indsigelser. Forvaltningen bliver overdynget med ekstra arbejde. Og så er det til ingen verdens nytte, for de vil jo alligevel ikke lytte, siger René Brandenborg, der er pensionist og bor i området og tilføjer:
- Det er en dyb skuffelse over, at de er fløjtende ligeglade med alt, der hedder borgerinddragelse og underskrifter.
Støvlerne er stadig på
Det glæder beboerne i området, at standsningsretten blev benyttet, så der er større mulighed for at samle flere underskrifter ind og håbe på en anden afgørelse.
For både René Brandenborg og Sonja Kjærsgaard betyder den gamle arkitektur meget, og derfor ser de ikke positivt på idéen om nybyggeriet på grunden.
- Det vil betyde, at det bliver lukket mere inde og gemt mere væk, i stedet for at være stolte og vise det frem. Det er forfærdeligt, siger René Brandenborg.
- Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område. Det drejer sig ikke kun om Gerthasminde, og det er vigtigt at pointere, at det ikke bare er et egoistisk synspunkt, fastslår Sonja Kjærsgaard Nielsen.
Derfor er beboerne også klar til at kæmpe videre for deres sag.
- Vi har støvlerne på. Vi har kunnet samle et stort antal underskrifter mod byggeriet, og det område, vi nu vil afsøge, vil være omkring Vesterbro og dem, der bor tæt på. Vi vil dykke endnu mere ned i teksterne og gøre det endnu klarere for politikerne, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen.
De materialer, der ikke kan genanvendes i byggeriet, går til andre ting. Noget træ bliver for eksempel brugt i kraftvarmeværker, og dele af beton og tegl kan bruges som underlægning til parkereingsarealer.
Selvom renoveringsprojektet i Åhaven er en god begyndelse, skal der stadig mere til, hvis genanvendelsesprocenten skal endnu højere op. Ifølge direktøren for byggeri, drift og projektudvikling i Civica kræver det dog hjælp fra politikerne.
- Vi har brug for hjælp fra politisk side, fordi der er stadig rigtig mange ting, som man ikke kan genindbygge materialerne i, så det er mest til sekundære konstruktioner, at man kan bruge genbrugsmaterialer. Det vil sige, det er ikke som indbygning i selve husene, for det kræver, at der kommer noget ny lovgivning, som muliggør at man faktisk kan genbruge det, siger Britt Kielstrup Hansen.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.