Grønnely risikerer politianmeldelse:
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen på badeværelset
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byggefirmaet Grønnely risikerer nu at blive meldt til politiet, fordi firmaet ikke har dokumenteret, at elinstallationerne i det ombyggede rådhus i Langeskov er udført af autoriserede installatører.
Betina Marlene Rasmussen bor i en af Grønnelys lejligheder. Hun oplever, at hendes elinstallationer opfører sig mærkeligt.
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen ude på badeværelset, fortæller hun.
Annelis Jacobsen har også boet i en af lejlighederne siden november sidste år. Hendes elektriske apparater virker heller ikke efter hensigten.
- Emhætten går ud, når jeg står og laver mad, og det sker hver gang, siger hun.
Grønnelys lejere skuffet over kommunen:
- Det virker useriøst, at man ikke har tjekket tingene
Lejerne i Grønnelys udskældte byggeri i Langeskov undrer sig over, at Sikkerhedsstyrelsen kunne finde adskillige ulovlige elinstallationer få uger efter, at Kerteminde Kommune gav Grønnely ibrugtagningstilladelse til lejlighederne.
Selvom Simone Agerholm flyttede ind i en af de ombyggede lejligheder i det tidligere Langeskov Rådhus 1. november sidste år, var det først midt i december, at hun kunne flytte adresse og få officiel bopæl i sin nye lejlighed. Lejemålene blev nemlig først godkendt til ibrugtagning midt i december.
En brandrådgiver, der var udpeget af Grønnely, gennemgik brandsikkerheden, og derefter godkendte kommunen ibrugtagningstilladelsen. Men blot tre uger efter kom Sikkerhedsstyrelsen forbi, og ved et tjek i to af de 30 lejligheder blev der fundet i alt 11 ulovlige elinstallationer, der forøger risikoen for stød og brand.
- Jeg føler, at Kerteminde Kommune har forhastet det lidt. De har gået uden for og kigget på nogle tegninger. De har jo ikke været inde i lejlighederne, og de stolet på det, så det synes jeg overhovedet ikke hænger sammen, siger Simone Agerholm.
Foreningen Danske Lejere forstår heller ikke, hvordan der kan blive givet ibrugtagningstilladelser til lejemål, hvor elinstallationerne er ulovlige, og hvor lejerne klager over stribevis af fejl og mangler i deres lejligheder.
- Jeg synes, at det naivt, og jeg bliver dybt overrasket over, at kommunen faktisk ikke har tjekket brandsikkerheden, og at man bare har kigget på en papirvirkelighed, der bare er faciliteret af Grønnely, siger driftsleder hos Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.
“Det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet”
- Når man nu ser det der kommer fra sikringsstyrelsen, så er det åbenlyst, at man ikke burde have givet den ibrugtagningstilladelse, og de lejere der på det tidspunkt siger, ok nu er vi trygge, de bliver virkelig snydt,
Byrådsmedlem: Beboere er blevet svigtet
TV2 Fyn har den seneste tid beskrevet, hvordan lejerne i både Gilleleje, Langeskov og i flere andre af Grønnelys ombyggede ejendomme i resten af landet, må leve i boliger, der er opført på rekordtid af østeuropæisk arbejdskraft, og er præget af byggesjusk med graverende fejl og mangler i forhold til både el, vand og varme.
Henrik Madsen er nyvalgt medlem for De Konservative i Kerteminde Byråd. Han forstår godt, at lejerne er frustrerede over, at de ikke har fået hjælp fra Kerteminde Kommune.
- Jeg repræsenterer jo et meget erhvervsvenligt parti, og jeg må desværre give lejernes organisation ret her, vi har nok desværre været lidt for venlige i den her sag, jeg tilhører også et parti der går ind for en stram retspolitik, og det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet, siger Henrik Madsen, der er medlem af Kertemindes Erhvervs- og Vækstudvalg.
Ikkeeksisterende tilsyn
Udover at være nyvalgt byrådsmedlem er Henrik Madsen også selv bygherre. Han har opført 15 lejeboliger på en grund i Langeskov. NJ Gruppen har været totalentreprenør på byggeprojektet, og som bygherre har Henrik Madsen selv erfaringer med, hvordan en kommune skal håndtere en byggesag.
- Der er måske mange, der tror, at kommunen er meget med når byggeriet pågår. Men faktum er, at på landsplan er reglerne for mange år siden lavet om, så opfølgning og tilsyn, det er ikke eksisterende, og de ibrugtagningstilladelser, der bliver givet, de bliver givet administrativt, og det gør de ud fra samme principper som resten af samfundet bygger på, nemlig tillid og dokumentation. I tilfældet med Grønnely kan man sige, at begge principper er jo blevet brudt, siger det konservative byrådsmedlem.
Danske Lejere oplever ligeledes, at lovgivningen ikke giver kommunerne mange muligheder for kontrol af useriøse bygherre. Jørgen Dyrholm Jensen kalder den nuværende lovgivning for en forfejlet erhvervsvenlighed.
- Sådan som regelsættes er sat op, er der ikke lagt op til, at kommunerne skal kontrollere alting. Det er den her erhvervsvenlighed, man har sat op. Man kontrollerer ikke systemet på samme måde, som folk, der går på bistand. Dem har man mange flere ressourcer til at kontrollere, siger han.
- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver, eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse, fremfor dem, der viser pli og ordentlighed, i forhold til hvad de foretager sig, lyder det fra driftslederen i Danske Lejere.
Retsstilling svækket
Kerteminde Kommune havde ifølge Henrik Madsen 701 byggesager i 2021, og derfor finder han det urealistisk, at den kommunale forvaltning i Kerteminde, skulle have ressourcer til at tjekke om bygherrerne overholder regler og autorisationer i deres boliger.
- Jamen, det hviler jo dybest set på det princip, der siger, at vi handler på tillid og dokumentation, og det kan man godt anfægte i det her tilfælde, hvor den retsstilling borgere har, den er svækket. De står jo tilbage og har kun civile søgsmål, som værktøj, for at opnå deres tilfredshed og deres sikkerhed, og det synes jeg er det værste, siger Henrik Madsen.
Han håber nu, at Kerteminde Kommune har lært af sagen, og vil gøre det anderledes næste gang kommunen skal sælge en bygning.
- Jeg står her, fordi jeg tænker, hvad kan vi gøre anderledes i den her sag, og det handler om at gå helt tilbage til udbuddet, hvor man har handlet den her ejendom, og sige, kan vi der være en lille smule bedre, blive skarpere til at udvælge og tjekke. Der er jo tradition for at tjekke det selskab, der står bag, men skulle vi dybest gå endnu dybere og tjekke de mennesker, de ejere, de bestyrelser og den kreds der står bag. Det kan man spørge sig selv, siger han.
Udtaler sig ikke
TV2 Fyn ville gerne have set grundlaget som Kerteminde Kommune har brugt til at udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse af byggeriet i Langeskov, men forvaltningen har afslået at give aktindsigt i denne sagsbehandling, da den ifølge Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen i kommunen ikke er færdigbehandlet.
TV2 Fyn har også bedt vi om et interview med vicekommunaldirektør Claus Lade. Det afviser han at deltage i, og har fremsendt denne kommentar:
- Kerteminde Kommune har politianmeldt Grønnely og ønsker ikke at udtale sig om sagen før der forelægger et resultat af politiets undersøgelser. Vi udtaler os principielt ikke, når der er verserende politisager.
TV2 Fyn har også anmodet om et interview om sagen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Sikkerhedsstyrelsen, der konstaterede de mange ulovlige elinstallationer i Langeskov, undersøger nu, om Grønnely har benyttet uautoriserede håndværkere på byggeriet i Langeskov.
Indtil denne sagsbehandling er afsluttet, må Simone Agerholm og de 29 andre lejere leve med farlige elinstallationer, ustabil varme og papirtynde vægge, der gør, at man kan høre alt, hvad naboerne siger og gør.
- Jeg synes, at det er useriøst, at Kerteminde ikke har tjekket tingene, siger hun.
Maler lavede elarbejde
Ifølge beboerne er der måske en forklaring på, at nogle af lejlighedernes elinstallationer opfører sig meget mærkeligt.
- Der var en mand i gang med at lave et spot i mit køkken, der ikke virkede, og da han gav op halvvejs, kom maleren, der var i gang med at male i soveværelset ud og fortsatte med elarbejdet. Det var jeg da megautryg ved, for han var jo maler, siger Simone Agerholm, der ligeledes bor i en lejlighed i det ombyggede rådhus.
Alvorligt byggesjusk: Rapport viser fare for stød og brand hos lejere i ombygget rådhus
Der er forøget risiko for stød og brand i flere lejligheder og fællesrum hos lejerne i det ombyggede rådhus i Langeskov. Det viser en rapport fra Sikkerhedsstyrelsen, der nu vil undersøge, om firmaet Grønnely bruger uautoriserede elinstallatører.
Forkert montering, manglende tilslutninger og uautoriserede kapslinger.
Det er bare nogle få af de mange fejl i elinstallationerne, som Sikkerhedsstyrelsen har fundet i to af de 30 lejligheder i Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov.
“Det er da vildt ubehageligt at vide at man bor i en lejlighed, hvor der er risiko for at få stød og som risikerer at gå i brand”
I alt har Sikkerhedsstyrelsen fundet 11 forhold, hvor ”der er tale om forøget fare for stød og brand”. Det fremgår af en rapport, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
- Det er da vildt ubehageligt og utrygt at vide, at man bor i en ny lejlighed, hvor der så er risiko for at få stød, og som risikerer at gå i brand, siger Simone Agerholm, der har boet i en af de ombyggede lejligheder siden 1. november sidste år.
Flere anmeldelser
Sikkerhedsstyrelsen er en statslig myndighed, der fører kontrol med, at blandt andet el, vvs og kloakinstallationer bliver udført med autorisation og efter gældende lovgivning.
7. januar aflagde styrelsen besøg ved det tidligere rådhus i Langeskov, der nu er ombygget til 30 udlejningsejendomme. Tilsynsbesøget kom efter flere anmeldelser fra lejere, som var bekymrede over elinstallationerne i deres lejligheder.
TV 2 Fyn har tidligere fortalt om omfattende byggesjusk i det ombyggede rådhus. Flere lejere har blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely har specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme. Firmaet har omkring ti udlejningsejendomme i hele landet, og de fleste steder melder lejerne om omfattende problemer med fejl, mangler og byggesjusk.
“Nu har de sagt, at de kommer på onsdag og udbedrer fejlene. Men det hjælper jo ikke noget, hvis det igen er deres polske håndværkere, der kommer, for de aner ikke, hvad de laver”
I Gilleleje har Grønnely ombygget en nedlagt skole til 51 lejemål. Her fandt Sikkerhedsstyrelsen mere end tyve ulovlige elinstallationer sidste år.
Ulovligheder i alle rum
I Langeskov hos Simone Agerholm fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovlige installationer i køkkenet, i soveværelset, i stuen, på terrassen og på badeværelset. I samtlige rum konstaterede Sikkerhedsstyrelsen, at der er tale om ”forøget fare for stød og brand”.
- Det kommer desværre ikke bag på mig, for der er så meget galt i vores lejligheder. Nu har de sagt, at de kommer på onsdag og udbedrer fejlene. Men det hjælper jo ikke noget, hvis det igen er deres polske håndværkere, der kommer, for de aner ikke, hvad de laver, siger Simone Agerholm.
Hos Mikkel Møller Kristensen, der har boet i sin lejlighed i Langeskov siden 1. november, fandt Sikkerhedsstyrelsen forøget fare for stød og brand på badeværelset, i køkkenet, i stuen og på terrassen.
- Det er da meget utrygt, men det kommer overhovedet ikke bag på mig efter alle de mange problemer, vi har haft, siger han.
Sikkerhedsstyrelsen har desuden kontrolleret en gang, et kælderrum og to fællesrum. I det ene fællesrum måtte Sikkerhedsstyrelsen skaffe sig adgang med politiets hjælp.
Lige som i lejlighederne blev der fundet ulovlige installationer alle steder, der "forøger risikoen for stød og brand".
Over 150 mulige fejl
Ifølge beboerne i både Gilleleje og Langeskov bliver både vvs-arbejde og elinstallationer udført af østeuropæisk arbejdskraft.
- Det er i hvert fald tydeligt, at arbejdet ikke bliver udført af profesionelle håndværkere, siger Mikkel Møller Kristensen.
Sikkerhedsstyrelsen vil efter fund af de mange ulovlige elinstallationer i Gilleleje og Langeskov undersøge, hvilke firmaer, der udfører el-arbejdet hos Grønnely.
- Vi indleder nu på baggrund af tilsynsbesøgende i Gilleleje og i Langeskov en undersøgelse af om Grønnely anvender autoriserede installatører, når de ombygger til lejelejligheder, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen har kun kontrolleret to af de 30 lejligheder i Langeskov. Hvis de andre lejligheder har samme antal ulovlige installationer, som i de to kontrollerede lejligheder, kan der potentielt være over 150 ulovlige elinstallationer i Grønnelys udlejningsejendomme i Langeskov.
Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely er ejet af brødrene Kristian og Peder Blak. TV 2 Fyn har flere gange forsøgt at få en kommentar fra de to brødre.
Heller ikke mandag er det lykkedes at få en kommentar fra ejerne af Grønnely på de mange farlige elinstallationer i Langeskov. Kristian Blak smækker rører på, når TV2 Fyn beder om en kommentar.
Lejerne i Langeskov flyttede ind i deres lejligheder 1. november sidste år, selvom Kerteminde Kommune ikke havde givet Grønnely ibrugtagningstilladelser.
Først midt i december gav Kerteminde Kommune ibrugtagningstilladelse til lejemålene, efter at brandsikkerheden var blevet godkendt af en certificeret brandrådgiver, der var udpeget af ejeren firmaet Grønnely.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
“Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det”
- Min forventning var, at det var perfekte lejligheder. Der stod jo, at det var eksklusive lejligheder, men det finder man hurtigt ud af, at det ikke er. Ordet passer slet ikke, siger Annelis Jacobsen.
14 alvorlige fejl
Sikkerhedsstyrelsen konstaterede i januar, at 14 elinstallationer i to af de 30 lejligheder og i et fællesrum havde alvorlige fejl og mangler og var udført, så der var forøget risiko for brand og stød.
- Det, synes jeg, er forfærdeligt, og det gør mig meget utryg. Jeg håber ikke, at der går ild i en lejlighed. Det er jo ganske forfærdeligt at tænke på, siger Annelis Jacobsen.
Lejere ladt i stikken: Hale af byggesjusk, aftalebrud og ulovligheder følger bygge- og udlejningsfirma
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.
Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.
Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.
- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.
Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering
Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.
Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
I to af lejlighederne er elinstallationer blevet repareret af en autoriseret elektriker. Det skete, fordi Mikkel Møller Kristensen selv konstaterede, at der var noget galt på loftet.
- Jeg er jo selv håndværker og kender flere elektrikere, så jeg har set, hvordan man laver det. Og det var tydeligt, at ledningerne på loftet ikke var samlet og sat i dåser, som reglerne kræver, siger han.
Derfor klagede han til Sikkerhedsstyrelsen, og ved et tilsyn blev der altså fundet 14 alvorlige fejl i to lejligheder og på et fællesareal. I første omgang forsøgte Grønnely at lade deres egne østeuropæiske medarbejdere udbedre fejlene.
Kender du til byggesjusk?
Bor du et sted, der er præget af byggesjusk - hos Grønnely eller andre udlejere - så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til redaktionen@tv2fyn.dk og fortæl os om dine oplevelser og erfaringer.
- Nu havde vi ligesom på skrift, at det skulle være autoriserede håndværkere, så jeg nægtede dem faktisk at komme ind og lave det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Kort efter kom firmaet CR Electric, der har afdelinger i både Roskilde og Fredericia og er autoriseret til at udføre elarbejde.
- Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Føler sig utryg
Men elinstallationerne i 28 ud af de 30 lejligheder har ifølge beboerne stadig ikke fået tjekket deres elektricitet af en autoriseret installatør.
Lejere står svagt efter byggesjusk:
- Det er abnormt, at udlejer behandler lejerne så dårligt
Lejerne i mange af Grønnelys udlejningsejendomme må leve med graverende fejl og mangler i deres boliger. Omfanget af byggesjusk og selskabskonstruktionen hos Grønnely kortslutter lejernes normale muligheder for at få hjælp, mener lejeorganisation.
Regn ind gennem døren, vand der siver ned gennem loftet, farlige elinstallationer, skimmelsvamp og manglende varme.
Som beskrevet på TV2 Fyn de seneste dage, er det bare nogle få af de gener lejere hos Grønnely i Langeskov, Gilleleje og flere andre steder må leve med.
TV2 Fyn har de seneste dage fortalt om utilfredse lejere i både Gilleleje og i Langeskov. Mikkel Møller Kristensen har boet i to måneder i Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Han sendte kort efter sin indflytning en liste på hundrede sider med fejl og mangler til udlejeren. Siden har han intet hørt.
- Vi kan ikke få noget som helst at vide fra udlejer, for de udtaler sig tilsyneladende ikke om noget udover, at det begynder at se lovende ud. Vi prøver at sende sms'er til dem. Vi prøver at maile dem. Vi prøver at ringe til dem. Men vi hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Lejerne står i en situation, hvor hele deres livsgrundlag, som et hjem jo er, bliver revet væk under dem.”
I Gilleleje har de 51 lejere dannet en beboerrepræsentation for at stå samlet og stærkere i kampen for at få udbedret graverende fejl og mangler i deres boliger, som de lejer af Grønnely. Men de har stadigvæk svært ved at få myndighedernes hjælp til deres kamp.
- I torsdag fik vi hul igennem til kommunen for at få vide, at de ikke kunne hjælpe os. Der er ingen instanser, der kan hjælpe en. Når man har en lejet lejlighed, løber du panden mod en mur, hvis fejl og mangler ikke bliver udrettet, siger Peter Bergstrøm, der har boet i Grønnelys udlejningsejendom i Gilleleje siden april.
Abnorm behandling
Danske Lejere, der er en forening, som varetager interesser for lejere, får mange henvendelser fra lejere hos Grønnely. Men ofte er det svært at hjælpe lejerne med deres problemer.
- Lejerne står i en situation, hvor hele deres livsgrundlag, som et hjem jo er, bliver revet væk under dem. De bor under nogle forhold, som er så stressende for dem. De har ikke et ordentligt fundament, og det er en forfærdelig situation, de har stået i, og som der ikke bliver taget hånd om fra nogens side, fordi det er så abnormt, at ens udlejer behandler en så dårligt, som Grønnely behandler deres lejere, siger Sofie Mikkelsen, der er jurist hos lejeorganisationen Danske Lejere.
“Der ikke nogen der tager ansvaret, for der er ingen, der har ansvaret, kun Grønnely selv,”
En cirkel uden mening
Grønnely er ejet af brødrene Peder og Kristian Blak. Firmaet har specialiseret sig i at opkøbe og ombygge tidligere offentlige ejendomme i hele landet. Firmaet bruger i mange tilfælde egne håndværkere eller håndværkere fra virksomheder, som også er ejet af de to brødre.
Normalt ville lejerne klage over fejl og mangler til bygherren, som så ville bede den ansvarlige entreprenør om at udbedre fejlene. Men når Grønnely både er bygherre, entreprenør og udlejer, bliver den normale sagsgang sløret og mudret.
- Når Grønnely både er bygherre og har entrepriseselskaberne, vil det sige, at de skulle sagsøge hinanden. Det er samme person, så der ikke nogen, der tager ansvaret, for der er ingen, der har ansvaret, kun Grønnely selv, og det er omsonst for det er en cirkel, der ikke giver nogen mening, siger Sofie Mikkelsen.
Fakta om Grønnely
- De to ejere af Grønnely, Peder Johan Blak og Kristian Eigil Blak, har hver et holdingselskab, og ejer i fællesskab Grønnely A/S.
- Grønnely står for både ombygning- og udlejning af selskabets ejendomme. Ifølge CVR-registret havde selskabet i 2020 et resultat på 58 millioner kroner, men kun én ansat i gennemsnit.
- Tvillingebrødrene ejer også værtshuskæden Old Irish Pub.
- Brødrene har også etableret selskabet Johan Eigil ApS, der har taget navn efter de to brødres mellemnavne. Selskabets formål er ifølge CVR-registret ”at lave byggeentrepriser indenfor el, vvs og kloak, samt aktiviteter i tilknytning hertil.”
- Virksomheden IP-Byggeri, der "yder håndsværksmæssig assistance ved ombygning af ejendomme", bliver også ejet af Blak-brødrene. Ifølge CVR-registret er virksomheden under frivillig likvidation.
- Ifølge Sikkerhedsstyrelsens register har ingen af selskaberne autorisationer i forhold til el eller VVS-arbejde, hvilket betyder, at de ikke må udføre den slags arbejde.
- Kristian og Peder Blak står desuden som skaber som Amust Holding ApS, Midtjysk Byggeri ApS, Natklubben Hillerød ApS og Bar & Diskotek Invest ApS. Ifølge selskabernes regnskaber for 2020 var der enten nul eller en ansat i hver af dem.
Hvis der er problemer med skimmelsvamp, elinstallationer eller brandsikkerhed kan enten Sikkerhedsstyrelsen eller kommunernes beredskab gribe ind. Men for andre fejl og mangler, som for eksempel utætte døre, indsivende vand, skæve gulve eller revner i vægge, er klagegangen kompliceret.
- Jamen det er jo det, der er lidt absurd, fordi vi kan jo faktisk ikke få så meget hjælp, jo vi kan få på skimmelsvamp, men så er det jo spørgsmålet, hvor længe skal det her kører, for det breder sig, siger Christina Søndergaard, der er bestyrelsesmedlem i beboerrepræsentationen for Grønnely Røstgårdvej i Gilleleje.
Langsommelig proces
Hver kommune har et huslejenævn, som utilfredse lejere kan klage til. Når lejere klager over fejl eller manglende vedligeholdelse, kan huslejenævnet iværksætte tvangsvedligeholdelse for udlejers regning. Men sagsbehandlingen er meget langstrakt.
Huslejenævnet kan også indstille lejerne til kompensation for fejl og mangler, men det skal først for retten, før lejerne eventuelt kan få kompensation eller nedsat husleje.
Indtil da må lejerne bo og leve i boliger med mere eller mindre alvorligt byggesjusk. Grønnely har tilsyneladende ingen interesse i at tage ansvar over for deres lejere.
- De er supergrådige og arrogante om, hvad de kan formå i forhold til, hvad de kan lave, lyder det fra Sofie Mikkelsen.
TV2 Fyn har igen tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Grønnely. Men Kristian Blak tager ikke sin telefon, og deres presseansvarlige Maria Krüger Torp meddeler, at hun ikke længere arbejder for Grønnely.
Førstehjælp til lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Betina Marlene Rasmussen har slet ikke haft besøg af en elinstallatør, efter fejlene blev fundet, og Annelis Jacobsen har kun haft besøg af østeuropæiske medarbejdere.
Det skaber utryghed i store dele af ejendommen.
- Det eneste jeg føler mig tryg ved er, at jeg ikke får stød, når jeg rør en kontakt. Men det gør mig ikke tryg, når jeg lægger mig ind i sengen og tænker, hvad sker der inde ved siden af. Opstår der en brand eller får min nabo lige pludselig stød derinde, spørger Mikkel Møller Kristensen.
Hvis de resterende 28 lejemål har samme fejl, som der blev fundet hos Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, kan der være omkring 150 farlige elinstallationer i Grønnelys ejendom i Langeskov.
- Når Sikkerhedsstyrelsen har været inde og tjekke to lejligheder og fundet fejl vedrørende el og brandfare, så synes jeg, at det er mærkeligt og uforståeligt, at Sikkerhedsstyrelsen ikke selv tager skridt til at undersøge resten af lejlighederne. I hvert fald ifølge min opfattelse, så er der meget stor sandsynlighed for, at det også er galt andre steder, siger Elna Mahlberg, der er nabo til Mikkel Møller Kristensen.
Uenighed mellem virksomheder
Sikkerhedsstyrelsen fremsendte sidst i januar en såkaldt partshøring til firmaet Grønnely, og bad firmaet om at udbedre fejlene. Samtidig indledte Sikkerhedsstyrelsen en undersøgelse af, om Grønnely har brugt autoriserede installatører, som loven kræver på deres byggerier i både Langeskov og Gilleleje.
Men selvom Sikkerhedsstyrelsen har rykket Grønnely to gange, så har firmaet ifølge Sikkerhedsstyrelsen endnu ikke fremsendt dokumentation for, at de 14 fejl er blevet udbedret. Det viser nogle af de mange dokumenter i sagen, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
“Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position”
Da Sikkerhedsstyrelsen bad Grønnely om at dokumentere, at elinstallationerne i Langeskov er udført af autoriserede installatører, fremsendte Grønnely en faktura fra firmaet CR Electric, som dokumentation.
Men på fakturaen fra september sidste år, er de ydelser som CR Electric har udført, streget over, og den eneste information er, at CR Electric har udført arbejde for 328.125 kroner.
Sikkerhedsstyrelsen henvendte sig i starten af marts til CR Electric for at få en forklaring på de ulovlige elinstallationer, som firmaet ifølge Grønnely, står for udbedringen af i både Gilleleje og i Langeskov.
Installatør kender ikke til fejl
Mandag i denne uge kom svaret fra CR Electric. Firmaet afviser, at de har udført de fejlbehæftede installationer i lejlighederne på de to byggerier.
- Vi har været involveret i dele af byggeriet. Vores opgave bestod i levering og installering af ny hovedfordelingstavle i bygningen, samt forsyning frem til lejligheder. Alle afgående installationer i hovedfordelingstavle - blandt andet fællesinstallationer er udført af bygherre/anden installatør. Det samme gør sig gældende i lejligheder/boliger, skriver CR Electric i en partshøring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Efter afsløring af byggesjusk: Grønnely giver lyd fra sig
Efter politianmeldelser, påbud og heftig kritik fra både lejere og fagforeninger giver Kristian Blak fra Grønnely nu lyd fra sig. Beboerne mener, at hans svar er så langt fra virkeligheden, som noget kan være.
Efter flere dage, hvor lejere i Grønnelys ejendomme over hele landet, på TV2 Fyn har fortalt om byggesjusk og utallige graverende fejl og mangler i deres boliger, svarer Kristian Blak fra Grønnely nu på nogle få kritikpunkter.
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få Kristian Blak i tale hele ugen, men TV2 Lorry, der også er gået ind i sagen, har fået Kristian Blak til at svare på nogle få spørgsmål via sms. Han ønsker fortsat ikke at stille op til interview, så medierne kan få besvaret alle spørgsmål.
- Enkelte beboere oplever fejl
Er du bekendt med de fejl og mangler, beboerne klager over i Grønnely Parken?
- Med større byggerier vil der altid være enkelte, der oplever fejl eller mangler. I dette tilfælde er der desuden tale om en ejendom af ældre dato, og det giver øvrige udfordringer. Det må man naturligvis tage med – både som udlejer og lejer, og det får vi selvfølgelig håndteret henad vejen i tæt samarbejde med lejerne, skriver Kristian Blak.
- Vi er kede af de gener, som nogle lejere har oplevet. Det beklager vi, og vi bestræber os på at optimere oplevelsen dag for dag.
Svaret får Mikkel Møller Kristensen, der bor i Grønnely Haverne i Langeskov til at ryste på hovedet.
- Nu er jeg selv i byggebranchen, og det er ingen undskyldning for en udlejer, at en ejendom er gammel. Hvis man skal leje den ud, skal den naturligvis renoveres ordentligt, så lejerne ikke står med så mange fejl og mangler, som vi gør, siger Mikkel Møller Kristensen.
Heller ikke for Peter Bergstrøm, der bor i Grønnely Parken i Gilleleje, givet svaret mening.
- Han har renoveret en bygning til beboelse, og der skal jo ikke være fejl og mangler, når folk flytter ind. Vi har 51 lejligheder. Alle sammen med fejl, lyder det fra Peter Bergstrøm.
- Beklagelsen modtager jeg med et gran salt. For hvis man er ked af noget, så ville man jo gøre det godt igen. Det er ikke min opfattelse indtil videre, siger han.
- Langt fra virkeligheden
Beboere i både Gilleleje og Langeskov har samstemmende fortalt, at det er umuligt at få fat i Grønnely, når de henvender sig med problemer. Ofte giver de ikke lyd fra sig i ugevis, selvom lejerne henvender sig med alvorlige problemer i deres lejligheder. Men Kristian Blak er af en anden opfattelse.
- Selvfølgelig kan beboerne få fat i os. Vi tilbyder kontakt via telefon, sms og mail, og oftest får man svar inden for samme dag. Desuden er vi ofte fysisk til stede ved vores ejendomme, hvor man uden problemer kan tage fat i os, skriver ejeren af Grønnely.
- Det passer simpelthen ikke, hvad han siger, lyder kommentaren fra Mikkel Møller Kristensen.
- De har en kontaktformular på deres hjemmeside, hvor man kan indberette fejl, og de skriver, at de derefter vil udbedre fejlene hurtigt. Men de fejl jeg indberettede for to måneder siden, har jeg selv måttet lave. Jeg har ikke hørt noget fra Grønnely, siger han.
- Det er så langt fra virkeligheden, som noget kan være, siger Peter Bergstrøm fra Gilleleje.
- Majoriteten er glade
Kristian Blak skriver også, at han og hans bror Peder Blak ofte er til stede ved deres ejendomme, og at man uden problemer kan tage fat i dem, når de er til stede.
- Vi har knap 300 lejere over hele landet, og vi oplever helt generelt en meget stor tilfredshed. Vi får mange positive tilkendegivelser fra lejere, der er meget glade for deres nye hjem. Der er tale om et fåtal, der oplever nogle ekstra udfordringer, og det håndterer vi naturligvis, skriver Kristian Blak.
- Vi ønsker naturligvis at gøre alle vores lejere tilfredse, og det har vi stor fokus på. Majoriteten af vores lejere er meget glade for deres bolig, og vi arbejder stenhårdt på at sikre en tilfredshed på 100 procent. Vi arbejder uafbrudt på at blive dygtigere til at forstå lejernes ønsker og behov.
Kommer mens vi ikke er hjemme
Heller ikke disse svar stemmer overens med sandheden, mener lejerne hos Grønnely.
- Jeg har kun set dem én gang her, og hvis de er her, kommer de uden varsel og mens mange er på arbejde, det kan vi jo ikke bruge til noget, siger Mikkel Møller Kristensen.
- Jeg synes ikke, at de har meget troværdighed tilbage.
TV2 Fyn ville gerne have spurgt Kristian Blak om, hvordan han forholder sig til politianmeldelsen fra Kerteminde Kommune, hvad Grønnely vil gøre ved de 20 påbud virksomheden har fået fra Sikkerhedsstyrelsen for alvorlige fejl på elinstallationerne i Gilleleje, hvad han mener om anklagerne for brud på overenskomsten på Grønnelys byggepladser og hvorfor der ikke som lovet blev lavet seniorfællesskab i Langeskov.
Kristian Blak ønsker ikke at stille op til interview.
Samtidig gennemgår firmaet de 14 påpegede fejl i de to lejligheder og skriver ud for hver eneste fejl:
- Installation udført af bygherre/anden installatør.
CR Electric skriver dog, at de i februar udbedrede installationerne i de to lejligheder, hvor Sikkerhedsstyrelsen havde påpeget farlige installationer. Men firmaet har ikke udført arbejdet i efteråret sidste år, som Grønnely hævder og har ikke lavet installationerne i de 28 andre lejemål, fremgår det af firmaets svar til Sikkerhedsstyrelsen.
Risikerer politianmeldelse
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at vurdere svaret fra CR Electric og vil derfor ikke udtale sig om sagen. Styrelsen vil dog gerne generelt fortælle, hvad der sker, hvis en bygherre bruger uautoriserede installatører.
Se eksperternes 10 gode råd til lejere
Hvad gør du, hvis din udlejer chikanerer dig, hvis du finder skimmelsvamp i lejligheden, eller hvis du får en uventet opsigelse? Lær dine rettigheder som lejer her.
Rettelse
Listen er blevet præciseret den 17 januar. To råd vedrørende husleje er fjernet, da de ikke var dækkende for generelle råd til lejere.
Har du oplevet problemer med byggesjusk eller andre problemer med din udlejer? Det har mange andre. TV 2 Fyn har de seneste dage stillet skarpt på boligsituationen i Grønnely og de problemer, der har været der.
Derfor samlede TV 2 Fyn Event en række eksperter til at svarede på spørgsmål fra fynboerne. Du kan se eventet her eller læse nogle af de gode råd, eksperterne kom med her i artiklen.
Gode råd til lejere
Mangler i lejemålet
Man kan opleve lejemålet ikke indeholder det, der står i lejekontrakten.
Man skal ikke holdes ansvarlig for vedligeholdelse af ting, som ikke er der ved indflytning. Derfor skal mangler beviseligt skrives til udlejeren senest 14 dage efter indflytningen.
Det er altså ikke nok med en mundtlig aftale, da det skal kunne bevisføres senere.
For høj betaling til aconto
Hvis din udlejer for eksempel står for vand, varme eller el til din lejlighed, kan personen opkræve beløbet ved acontobetaling.
Du kan sammenligne dine indbetalinger med dit forbrug i forbrugerregnskabet. Hvis du oplever, at der er stor forskel mellem det, du indbetaler, og dit forbrug, kan du indgå i en dialog med din udlejer for at få det nedsat.
Er der ikke sammenhæng mellem forbrugsmålinger og dit virkelig forbrug, kan du ikke påkræves at betale for det. Men det er vigtigt, at du kan bevise det.
Hvis din udlejer ikke vil nedsætte et acontobidrag kan man gå gennem huslejenævnet.
Opsigelse af lejemål
Hvornår kan man blive opsagt fra sit lejemål?
Man kan kun i meget få tilfælde blive opsagt, så længe man betaler sin husleje til tiden, overholder reglerne i huset og ikke kommer med regulære trusler over for din udlejer.
Men det kan ske, hvis din udlejer selv vil bo i lejemålet. I dette tilfælde skal din udlejer give varsel et år i forvejen.
Skimmelsvamp i lejemålet
Først gang der er mistanke eller findes skimmelsvamp, skal du kontakte din udlejer. Din udlejer har da pligt til at undersøge det nærmere.
Ansvaret for udbedringen afhænger af, hvordan skimmelsvampen er opstået. Hvis lejeren har brugt lejet forkert, ved for eksempel ikke at lufte ud, er det lejerens skyld.
Hvis det er grundet en bygningsfejl, for eksempel utætte døre, er det udlejerens skyld.
Som lejer kan du få kommunen til at foretage deres egen vurdering.
Kommunen har pligt til at genhuse dig, hvis det vurderes, at der er tale om sundhedsfare.
Skriftelighed
I tilfælde af at du og din udlejer ender i en konflikt, er det vigtigt at kunne bevise, hvad der er blevet aftalt, og hvornår der er blevet kommunikeret.
Derfor er det en fordel at skrive på mail i stedet for at tale i telefon, da mails kan fremvises for en dommer.
Lejers adgang til din lejlighed
Når du har underskrevet lejekontrakten og modtaget dine nøgler, så har din udlejer ikke længere bare adgang til lejemålet.
Hvis udlejeren vil have adgang til lejemålet, skal den først anmode om det og have en begrundelse.
Der kan være flere gode grunde til, at din lejer vil have adgang til lejemålet fx ved istandsættelsesarbejde eller fremvisning.
Men vær opmærksom på at hvis man uberettiget nægter sin udlejer adgang kan man blive smidt ud af sit lejemål.
Hvad sker der hvis udlejeren går konkurs?
Hvis ejendommen går på tvangsauktion, og du dermed får en ny udlejer, har du de samme rettigheder som ved din gamle lejer.
Det har altså ikke nogen indflydelse på dig som lejer, hvis din udlejer går konkurs.
Det samme er gældende, hvis din udlejer sælger ejendommen til en ny udlejer.
Men det sker dog tit at udlejere har den opfattelse at der kan ændres på vilkår. Derfor kan det være en god ide at søge hjælp for at modstå pres fra en ny udlejer.
Lejeaftale
Når lejeaftalen skal underskrives skal man være opmærksom på, at nogle udlejere kan bruge et presset boligmarked til at sortere opmærksomme lejere fra.
Det er sædvanligvis svært at få ændret i en kontrakt.
Derfor kan man være lidt underfundig for at få uklare løfter dokumenteret.
Udlejers ændringer i udlejen
Din udlejer må ikke ændre i det, der bliver udlejet for eksempel ved at fjerne en udestue.
Hvis der bliver ændret i udlejningen, skal det ske efter aftale med lejeren. I så fald kan der også aftales ændring i huslejen.
Lejers ændring i udlejen
Hvis du selv ændre noget i din lejlighed fx renovering af bad, skal du ikke forvente, at du få kompensation for det.
Medmindre der er en skriftlig aftale mellem dig og udlejeren.
Kilder: Digura, Anders Svendsen fra llo.dk, Jørgen Dyrholm Jensen DanskeLejere.
- Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position. Vi har i sådanne tilfælde mulighed for at sende sagen videre til politiet med henblik på videre efterforskning. Det er muligt at sanktionere med bøde for overtrædelse af autorisationsloven, fortæller Evy Boe Madsen, der er vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.
CR Electric skriver også i deres partshøring, at den faktura, som Grønnely har sendt til Sikkerhedsstyrelsen, ”ikke er magen til den, vi har fremsendt”.
Peder Blak afviser
Fredag meddelte Grønnely, at Peder Blak fratræder som direktør for Grønnely og bliver erstattet af Christian Stig Møller. Peder og Kristian Blak er dog stadig ejere af Grønnely.
Grønnely ansætter ny direktør med stribevis af konkurser bag sig
Det skandaleramte Grønnely har fået ny direktør. Peder Blak fratræder og i stedet overtager Christian Stig Møller
Opdatering
Peder Blak fratræder sin stilling som direktør i det skandaleramte bygge- og ejendomsfirma Grønnely.
I stedet overtager erhvervsmanden Christian Stig Møller, der har en stribe konkurser bag sig.
TV 2 Fyn har det seneste års tid afdækket, hvordan bygge- og ejendomsfirmaet flere gange er blevet meldt til politiet for ulovlige arbejdsforhold og fået kritik for alvorlig byggesjusk i nyopførte boliger i Langeskov.
TV2 Lorry og andre medier har ligeledes sat fokus på Grønnelys byggerier forskellige steder i landet. Næsten alle steder er der klager over byggesjusk fra lejerne.
Den nye direktørs opgave bliver ifølge en pressemeddelelse fra Grønnely at rydde op i de verserende byggesager. Foruden en ny direktør vil brødrene Peder og Kristian Blak, der begge fortsætter som ejere, indsætte en ekstern bestyrelse "for at professionalisere selskabet yderligere".
Skal professionalisere Grønnely
Manden, der overtager ansvaret, Christian Stig Møller, er ifølge Grønnely en erfaren mand.
Han har dog ikke kun succeser bag sig. En optælling i CVR-registeret viser, at Christian Stig Møller har været involveret i 16 konkurser og tvangsopløsninger.
Ifølge Christian Stig Møller er alle konkurserne sket under finanskrisen.
- Jeg vil påpege, at jeg aldrig som person er blevet stillet ansvarlig for konkurserne, samt at jeg efterfølgende er kendt "fit & proper" (godkendt, red.) af Finanstilsynet, skriver Christian Stig Møller i en mail til TV 2 Fyn.
- Da Grønnely blev etableret, var det med tanken om at opkøbe, renovere og give ældre ejendomme nyt liv. Vi har haft held til at udvikle gamle ejendomme, men jeg må også erkende, at vi ikke har været helt gode nok til at få nogle af projekterne tilstrækkeligt i mål. Min bror og jeg vil nu overdrage opgaven med at lede, udvikle og professionalisere Grønnely til Christian Stig Møller, udtaler Peder Blak i en pressemeddelelse.
TV 2 Fyn har spurgt både Christian Stig Møller og Peder Blak om et interview. Men begge oplyser, at de vil vende tilbage på et senere tidspunkt.
Den nye direktør vendte tilbage en uge efter, artiklen var udgivet første gang.
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få et interview med både den nye direktør og Peder Blak. Men Peder Blak har kun fremsendt skriftlige svar på vores spørgsmål, hvor han blandt andet skriver:
- Reglerne er sådan, at elektrikere som ikke selv har autorisation kan f.eks. udføre arbejde med installationer på basis af en instruks fra en autoriseret elinstallatør, så længe anlægget er spændingsløst. Elinstallatøren skal derefter tilslutte og kontrollere installationerne – samt rette evt. fejl. Lige som en autoriseret elinstallatør skal udføre det afsluttende el-eftersyn. Det er disse regler, vi har arbejdet efter.
Det fremgår ikke af Peder Blaks svar, hvorfor Grønnely ikke har indsendt dokumentation for dette arbejde til Sikkerhedsstyrelsen.
Han erkender dog samtidig, at elarbejdet ikke har været optimalt.
- Men vi har samtidig også konstateret, at der har været nogle konkrete fejl i nogle installationer, som derfor er rettet i overensstemmelse med myndighedernes krav. Vi har tænkt os desuden at bestille en ekstra gennemgang af alle lejligheder fra en autoriseret elinstallatør, så vi får dobbelttjekket, at alt er, som det skal være, skriver Peder Blak, som samtidig afviser CR Electrics påstand om, at den faktura Grønnely har fremsendt til Sikkerhedsstyrelsen ikke er magen til den CR Electric har sendt til Grønnely.
Grønnely ansætter ny direktør med stribevis af konkurser bag sig
Det skandaleramte Grønnely har fået ny direktør. Peder Blak fratræder og i stedet overtager Christian Stig Møller
Opdatering
Peder Blak fratræder sin stilling som direktør i det skandaleramte bygge- og ejendomsfirma Grønnely.
I stedet overtager erhvervsmanden Christian Stig Møller, der har en stribe konkurser bag sig.
TV 2 Fyn har det seneste års tid afdækket, hvordan bygge- og ejendomsfirmaet flere gange er blevet meldt til politiet for ulovlige arbejdsforhold og fået kritik for alvorlig byggesjusk i nyopførte boliger i Langeskov.
TV2 Lorry og andre medier har ligeledes sat fokus på Grønnelys byggerier forskellige steder i landet. Næsten alle steder er der klager over byggesjusk fra lejerne.
Den nye direktørs opgave bliver ifølge en pressemeddelelse fra Grønnely at rydde op i de verserende byggesager. Foruden en ny direktør vil brødrene Peder og Kristian Blak, der begge fortsætter som ejere, indsætte en ekstern bestyrelse "for at professionalisere selskabet yderligere".
Skal professionalisere Grønnely
Manden, der overtager ansvaret, Christian Stig Møller, er ifølge Grønnely en erfaren mand.
Han har dog ikke kun succeser bag sig. En optælling i CVR-registeret viser, at Christian Stig Møller har været involveret i 16 konkurser og tvangsopløsninger.
Ifølge Christian Stig Møller er alle konkurserne sket under finanskrisen.
- Jeg vil påpege, at jeg aldrig som person er blevet stillet ansvarlig for konkurserne, samt at jeg efterfølgende er kendt "fit & proper" (godkendt, red.) af Finanstilsynet, skriver Christian Stig Møller i en mail til TV 2 Fyn.
- Da Grønnely blev etableret, var det med tanken om at opkøbe, renovere og give ældre ejendomme nyt liv. Vi har haft held til at udvikle gamle ejendomme, men jeg må også erkende, at vi ikke har været helt gode nok til at få nogle af projekterne tilstrækkeligt i mål. Min bror og jeg vil nu overdrage opgaven med at lede, udvikle og professionalisere Grønnely til Christian Stig Møller, udtaler Peder Blak i en pressemeddelelse.
TV 2 Fyn har spurgt både Christian Stig Møller og Peder Blak om et interview. Men begge oplyser, at de vil vende tilbage på et senere tidspunkt.
Den nye direktør vendte tilbage en uge efter, artiklen var udgivet første gang.
Håber på løsning nu
I Langeskov håber beboerne, at Sikkerhedsstyrelsen snart handler på sagen, så de kan få rettet op på deres elinstallationer og mange af de andre graverende fejl i deres lejligheder.
- Jeg synes, at det går alt alt for langsomt. Især når de har konstateret, at der er brandfarlige ting herude, så synes jeg, at man burde tage aktion med det samme. Det er ikke nok, at de bare skriver til Grønnely, at det skal laves i de to lejligheder, siger Simone Agerholm.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her