Efter afsløring af byggesjusk: Grønnely giver lyd fra sig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter politianmeldelser, påbud og heftig kritik fra både lejere og fagforeninger giver Kristian Blak fra Grønnely nu lyd fra sig. Beboerne mener, at hans svar er så langt fra virkeligheden, som noget kan være.
Efter flere dage, hvor lejere i Grønnelys ejendomme over hele landet, på TV2 Fyn har fortalt om byggesjusk og utallige graverende fejl og mangler i deres boliger, svarer Kristian Blak fra Grønnely nu på nogle få kritikpunkter.
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få Kristian Blak i tale hele ugen, men TV2 Lorry, der også er gået ind i sagen, har fået Kristian Blak til at svare på nogle få spørgsmål via sms. Han ønsker fortsat ikke at stille op til interview, så medierne kan få besvaret alle spørgsmål.
- Enkelte beboere oplever fejl
Er du bekendt med de fejl og mangler, beboerne klager over i Grønnely Parken?
- Med større byggerier vil der altid være enkelte, der oplever fejl eller mangler. I dette tilfælde er der desuden tale om en ejendom af ældre dato, og det giver øvrige udfordringer. Det må man naturligvis tage med – både som udlejer og lejer, og det får vi selvfølgelig håndteret henad vejen i tæt samarbejde med lejerne, skriver Kristian Blak.
Lejere ladt i stikken: Hale af byggesjusk, aftalebrud og ulovligheder følger bygge- og udlejningsfirma
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.
Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.
Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.
- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.
Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering
Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.
Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
- Vi er kede af de gener, som nogle lejere har oplevet. Det beklager vi, og vi bestræber os på at optimere oplevelsen dag for dag.
Svaret får Mikkel Møller Kristensen, der bor i Grønnely Haverne i Langeskov til at ryste på hovedet.
- Nu er jeg selv i byggebranchen, og det er ingen undskyldning for en udlejer, at en ejendom er gammel. Hvis man skal leje den ud, skal den naturligvis renoveres ordentligt, så lejerne ikke står med så mange fejl og mangler, som vi gør, siger Mikkel Møller Kristensen.
Heller ikke for Peter Bergstrøm, der bor i Grønnely Parken i Gilleleje, givet svaret mening.
- Han har renoveret en bygning til beboelse, og der skal jo ikke være fejl og mangler, når folk flytter ind. Vi har 51 lejligheder. Alle sammen med fejl, lyder det fra Peter Bergstrøm.
- Beklagelsen modtager jeg med et gran salt. For hvis man er ked af noget, så ville man jo gøre det godt igen. Det er ikke min opfattelse indtil videre, siger han.
- Langt fra virkeligheden
Beboere i både Gilleleje og Langeskov har samstemmende fortalt, at det er umuligt at få fat i Grønnely, når de henvender sig med problemer. Ofte giver de ikke lyd fra sig i ugevis, selvom lejerne henvender sig med alvorlige problemer i deres lejligheder. Men Kristian Blak er af en anden opfattelse.
Endnu en politianmeldelse af skandaleramte boliger
Kerteminde Kommune har politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden Grønnely. 1. november flyttede lejere ind i nyopførte lejligheder, selvom der hverken var byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse.
Efter flere skandaler med Grønnelys byggeri af udlejningsboliger i det gamle rådhus og den tidligere Rema 1000-bygning i Langeskov har Kerteminde Kommune politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden.
Det sker, fordi Grønnely lod lejere flytte ind i de nye boliger 1. november, selvom hverken byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse var givet.
- Vi havde givet bygherren frist til at få tingene bragt i orden senest sidst på ugen i sidste uge. Mandag var vi så på besigtigelse på stedet og kunne konstatere, at der var flyttet beboere ind, fortæller vicekommunaldirektør Claus Lade til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at stille op til yderligere interview, men bekræfter, at Grønnely er blevet politianmeldt.
Ramt af flere skandaler
Ifølge fyens.dk modtog Kerteminde Kommune fredag den sidste dokumentation, der var nødvendig for at kunne udstede byggetilladelsen. Ibrugtagningstilladelsen mangler dog fortsat, og derfor er det ulovligt for lejerne at bo i boligerne.
Vicekommunaldirektøren tør ikke give et bud på, hvornår ibrugtagningstilladelsen bliver bragt i orden. Derfor er genhusning af beboerne også en sag mellem Grønnely og lejerne.
Opførelsen af seniorboligerne i Langeskov har flere gange været ramt af skandaler. I maj politianmeldte 3F byggepladsen, fordi udenlandske arbejdere overnattede ulovligt i beboelsesvogne.
Samtidig blev byggeriet cirka tre uger senere stoppet efter flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune.
Boligerne nåede dog alligevel at blive bygget færdige, omend lejlighederne ifølge fyens.dk bliver beskrevet som "sminkede lig", inden lejerne flyttede ind 1. november. Dog nåede Grønnely hverken at få byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse i orden.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Grønnely. Det har ikke været muligt, lyder det fra kommunikationschef Maria Krüger Torp.
Direktør Peder Blak skriver følgende i en mail:
”Vi har indleveret al materiale og har efterkommet alle krav som ønsket. Vi arbejder tæt sammen med de dygtige medarbejdere i kommunen, og vi afventer nu kommunens færdigbehandling og dermed ibrugtagningstilladelsen. Vi glæder os over det gode samarbejde med kommunen.”
- Selvfølgelig kan beboerne få fat i os. Vi tilbyder kontakt via telefon, sms og mail, og oftest får man svar inden for samme dag. Desuden er vi ofte fysisk til stede ved vores ejendomme, hvor man uden problemer kan tage fat i os, skriver ejeren af Grønnely.
- Det passer simpelthen ikke, hvad han siger, lyder kommentaren fra Mikkel Møller Kristensen.
- De har en kontaktformular på deres hjemmeside, hvor man kan indberette fejl, og de skriver, at de derefter vil udbedre fejlene hurtigt. Men de fejl jeg indberettede for to måneder siden, har jeg selv måttet lave. Jeg har ikke hørt noget fra Grønnely, siger han.
- Det er så langt fra virkeligheden, som noget kan være, siger Peter Bergstrøm fra Gilleleje.
- Majoriteten er glade
Kristian Blak skriver også, at han og hans bror Peder Blak ofte er til stede ved deres ejendomme, og at man uden problemer kan tage fat i dem, når de er til stede.
- Vi har knap 300 lejere over hele landet, og vi oplever helt generelt en meget stor tilfredshed. Vi får mange positive tilkendegivelser fra lejere, der er meget glade for deres nye hjem. Der er tale om et fåtal, der oplever nogle ekstra udfordringer, og det håndterer vi naturligvis, skriver Kristian Blak.
Østeuropæere knokler for Grønnely:
- De sover i kældre og skurvogne og arbejder både dag, nat og weekend
Når bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely køber tomme ejendomme i Danmark for at ombygge dem til lejeboliger, bliver ombygningen udført med østeuropæisk arbejdskraft. Både arbejds- og lønforhold er farlige og under al kritik, mener fagforeningerne.
Overnatning i skurvogne på byggepladser eller sovesale i kælderen på en tidligere skole. Sådan er indkvarteringsforholdene ifølge flere fagforeninger ofte for de ansatte, der får hyre hos bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely.
Både i Langeskov på Fyn og i Gilleleje på Nordsjælland har fagforeningerne konstateret ulovlige og farlige forhold for Grønnelys ansatte.
“Det er med livet som indsats, fordi brandmyndighederne ikke er klar over, at der bor mennesker på byggepladsen”
- Vi har både oplevet, at de har boet på byggepladsen, det vil sige i en kælder på en skole, og vi har oplevet, at de har boet i en skurvogn på byggepladsen, uden at det er anmeldt. Det er med livet som indsats, fordi brandmyndighederne ikke er klar over, at der bor mennesker på byggepladsen, siger Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for byggegruppen i 3F i Frederiksborg.
I Langeskov boede de polske og rumænske arbejdere i foråret sidste år i ni skurvogne, der var placeret bag indhegningen til byggepladsen ved det gamle rådhus. Grønnely havde dog ikke fået tilladelse af kommunen til at lade de ansatte bo på byggepladsen.
- Vi kan jo ikke gå ind og bestemme, hvordan de kan opføre det, og hvem der skal udføre arbejdet, men lige så snart vi blev gjort opmærksom på, at her sker noget, der ikke er efter bogen, da rykkede vi ud, siger Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S).
3F Østfyn indgav en politianmeldelse, og efterfølgende måtte Grønnely fjerne de ni skurvogne fra byggepladsen.
Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely har omkring ti byggeprojekter i landet. Firmaet købte i foråret sidste år det tidligere Give Sygehus, som de nu vil omdanne til seniorboliger. Selvom lokalplanen for ombygningen endnu ikke er på plads, søgte Grønnely i efteråret om tilladelse til opsætning af beboelsesvogne på området. Det har Vejle Kommune afslået.
Flere fagretslige sager
Men indkvarteringen for de ansatte bygningsarbejdere i Grønnely er ikke det eneste problem, når firmaet bygger om, mener fagforeningerne.
Både på Fyn og Nordsjælland kører der fagretslige sager mod firmaet.
“De får hverken søgnehelligdagsbetaling, feriepenge eller pension. Men det er svært at komme til at tale med de ansatte. Vi bliver smidt ud fra byggepladserne på røv og albuer”
- Vi har indgivet en sag, der handler om arbejds- og lønforhold, lyder det fra Torben Knudsen, der er formand for 3F bygningsarbejdernes fagforening på Fyn.
Han ønsker dog ikke at uddybe, hvad sagen handler om, da han mener, at sagen først skal afgøres i retten.
Peter Bøgh Kjærullf fra Frederiksborg vil gerne kommentere en lignende fagretslig sag, de kører mod Grønnely.
- Det vi oplever er, at det generelt ikke er særlig gode byggepladser, og det er lidt mildt sagt, for det er galt med arbejdsforholdene. Og så er det i forhold til betalingen af deres ansatte, som heller ikke lever op til vilkårene, siger fagforeningsmanden.
- Vi ved, at de ikke opfylder overenskomsten. De får hverken søn- og helligdagsbetaling, feriepenge eller pension. Men det er svært at komme til at tale med de ansatte. Vi bliver smidt ud fra byggepladserne på røv og albuer, siger Peter Bøgh Kjærulff.
3F Frederiksborg har afholdt et såkaldt 48-timers møde med Grønnely for at få afklaret, om overenskomsten bliver overholdt på deres byggepladser i Nordsjælland.
Svaret fra Grønnely har været, at de ikke har ansvar for overholdelse af overenskomsten på byggepladserne, da arbejdet bliver udført af underentreprenører.
Grønnely skriver til 3F, at det blandt andet er firmaet IP-Byggeri, der står for arbejdet på deres byggepladser. Men ifølge CVR-registret er IP-Byggeri ejet af Grønnely.
Natarbejde hos lejerne
Som TV 2 Fyn fortalte søndag, er Grønnelys udlejningsejendomme præget af utallige fejl og mangler. I Gilleleje er der skimmelsvamp og ulovlige elinstallationer, og ifølge beboerne bliver arbejdet udført af ufaglært udenlandsk arbejdskraft.
– Jamen, det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm, der har boet i den ombyggede skole i Gilleleje siden april sidste år.
Samme oplevelse har Mikkel Møller Kristensen med de ansatte i Langeskov.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet på min terrasse ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse, siger han.
Arbejdstider på alle tider af døgnet har også præget firmaets byggeprojekter i Nordsjælland.
- Vi ser, at de arbejder hele tiden, og det er en udfordring i forhold til overenskomsten, men også i forhold til den ro, man skal have, når man arbejder, siger Peter Bøgh Kjærulff.
Klager fra naboer
Grønnely har også opført lejeboliger på en tidligere produktionsskole i Græsted i Nordsjælland. Her kom der klager fra en nærliggende botilbud over, at der blev arbejdet dag, nat og weekender.
- Vi har både i forhold til egne observationer, og også fra folk der har kontaktet os, viden om, at de arbejder langt over det normale både om aftenen og i weekenderne, siger byggeformanden fra 3F.
Peter Bøgh Kjærulff finder det forkasteligt, at et byggefirma i Danmark har så lidt respekt for lejere og byggearbejdere.
- Der er to tabere, som kan mærke det her på deres krop. Det er dem, der må bo i skimmelsvamp, og så er det vores medlemmer, der bliver presset på arbejdsmiljøet. Jeg synes, at det er uhyggeligt, at vi er i Danmark i 2021, og så er der stadig arbejdsgivere, der spekulerer i arbejderes helbred, eller nærmere ikke tænker på folks helbred, siger han.
TV 2 Fyn har bedt om at få et interview med Kristian eller Peder Blak, der ejer virksomheden Grønnely. Men Kristian Blak meddeler, at han ikke har nogen kommentarer, og firmaets presseansvarlige Maria Krüger Torp siger kortfattet:
- Vi stiller ikke op til interview.
Førstehjælp til lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- Vi ønsker naturligvis at gøre alle vores lejere tilfredse, og det har vi stor fokus på. Majoriteten af vores lejere er meget glade for deres bolig, og vi arbejder stenhårdt på at sikre en tilfredshed på 100 procent. Vi arbejder uafbrudt på at blive dygtigere til at forstå lejernes ønsker og behov.
Kommer mens vi ikke er hjemme
Heller ikke disse svar stemmer overens med sandheden, mener lejerne hos Grønnely.
- Jeg har kun set dem én gang her, og hvis de er her, kommer de uden varsel og mens mange er på arbejde, det kan vi jo ikke bruge til noget, siger Mikkel Møller Kristensen.
- Jeg synes ikke, at de har meget troværdighed tilbage.
TV2 Fyn ville gerne have spurgt Kristian Blak om, hvordan han forholder sig til politianmeldelsen fra Kerteminde Kommune, hvad Grønnely vil gøre ved de 20 påbud virksomheden har fået fra Sikkerhedsstyrelsen for alvorlige fejl på elinstallationerne i Gilleleje, hvad han mener om anklagerne for brud på overenskomsten på Grønnelys byggepladser og hvorfor der ikke som lovet blev lavet seniorfællesskab i Langeskov.
Kristian Blak ønsker ikke at stille op til interview.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her