Børnehuse i Vollsmose må lukke som følge af regeringens ghettoudspil.
Ghettoudspil: Vi kommer til at lukke børnehuse i Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det kommer til at koste både penge og børnehuse, men Odenses børne- og ungerådmand ser muligheder i regeringens ghettoudspil.
Fremover må maksimalt tre ud af ti børn i en børnehave eller vuggestue komme fra familier i Vollmose. Sådan lyder meldingen fra regeringen i det ghettoudspil, som den præsenterede 1. marts. En melding, der kan få store konsekvenser for de tilbud, som Odense Kommune i øjeblikket tilbyder.
Børnehusene i og tæt på Vollsmose
Følgende børnehuse vil umiddelbart blive ramt af regeringens forslag:
- Bøgelund Børnehus
- Fyrretræet Børnehus
- Granparken Børnehus
- Kildegården Børnehus
- Lærkeparken Børnehus
- Muldvarpen Børnehuset
- Planteskolen Børnehus
- Verdenshuset Børnehus
- Atlantis Børnehus
- Slåenhaven Børnehus
- Vi kommer til at lukke børnehuse i Vollsmose, hvis vi skal leve op til de krav, der er fremsat. Og så skal børnene køres i busser ud til andre børnehuse i kommunen, siger den radikale børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley.
I øjeblikket er der ti børnehuse i og tæt på Vollsmose. Hverken Børne- og Socialministeriet eller Odense Kommune har præcise tal på, hvor stor en andel af børnene i de forskellige børnehuse, der rent faktisk bor i Vollsmose. Men ud fra de oplysninger TV 2/Fyn har fået fra Odense Kommune, ser det ud til, at ingen af børnehusene kunne leve op til kravet om maksimalt tre ud af ti børn med bopæl i den belastede bydel.
- Det bliver anderledes for forældrene, end det er i dag. Men jeg er overbevist om, at forældre gerne vil sætte deres børn på busser, hvis de kan få et bedre tilbud. Den eneste måde, man kan lære dansk og Danmark at kende, er ved at være, hvor der også er etnisk danske børn, siger Susanne Crawley.
Ikke plads i de andre institutioner
En løsning for at ændre på børnesammensætningen kunne være at anvise børn fra andre bydele til børnehuse i Vollsmose. Men det må kommunen heller ikke, hvis det står til regeringens ghettoudspil. Problemet er så, at der lige nu ikke er plads til børnene fra Vollsmose i kommunens andre institutioner.
- Vi skal ud og bygge større børnehuse for at få plads til børnene fra Vollsmose. Børnetallet stiger i Odense, så vi har i forvejen ikke for meget plads. Det kræver investeringer, og nu skal vi finde ud af, hvor meget vi vil prioritere, siger Susanne Crawley.
Løkke under ghettoudspil: Aarhus har klaret sig bedre end Odense
Regeringens præsenterede tirsdag sit ghettoudspil, der har til formål at afvikle ghettoer helt inden 2030.
Under pressemødet lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke skjul på, at man i Gellerupparken i Aarhus har været bedre til at afvikle ghettoen end Odense-bydelen Vollsmose, eksempelvis ved at rive bygninger ned og andre tiltag fra ghettoplanen fra 2010.
- Et udmærket eksempel er Gellerup op mod Vollsmose. Udviklingen, vi ser i Aarhus, er, at der er nogle, der bruger de instrumenter, vi gav til at forvandle Gellerup i en kombination af at rive noget ned og bygge noget nyt op, så der er en forandring i gang, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Det nye ghettoudspil adskiller sig fra den otte år gamle ghettoplan ved, at kommunerne skal tage de nye tiltag i brug.
- Nu nøjes vi ikke med at give muligheder. Her skaber vi også pligter, og det er det nye. Det skal være sådan der, forklarede statsministeren.
Analyse: Handlefriheden tages fra Odense
Ifølge TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør, Thomas Funding, betyder det, at en del af kommunernes handlefrihed bliver taget fra dem, og det vil vække opsigt i Odense.
- Nu går vi fra, at det var en mulighed, at man for eksempel kunne give et pålæg om, at småbørn skulle i daginstitution, hvis det var nødvendigt - til at nu skal der gives et pålæg om, at de skal i daginstitution, siger Thomas Funding.
- En del af kommunernes handlefrihed bliver taget fra dem, og det vil vi helt sikkert også høre fra politikere og borgmestre - ikke mindst i Odense, hvor man vil høre dem beklage sig. De mister noget handlefrihed, og de bliver styret kraftigere, og det bliver med en trussel om, at hvis de ikke formår at løfte opgaven, bliver ansvaret mere eller mindre taget fra dem, forklarer Thomas Funding.
Staten kan jævne Bøgeparken med jorden
Hvis Odense ikke får løst problemerne og får afviklet Vollsmose som ghetto, vil staten træde ind og forsøge at løse problemerne i stedet for.
- Man kunne forestille sig, at Bøgeparken i Vollsmose bliver eksproprieret af staten og simpelthen jævnet med jorden, vurderer Thomas Funding.
Regeringens plan er et forsøg på at gøre op med de "huller i danmarkskortet", der ifølge Lars Løkke Rasmussen er opstået i takt med den ikke-vestlige indvandring.
Problemerne skal løses blandt andet ved at ændre beboersammensætningen i de hårdest belastede boligområder.
Vuggestuer skal lokke forældre
Som ghetto-udspillet ser ud lige nu, kan det ligne, at Vollsmose nærmest bliver tømt for daginstitutioner. Men børn- og ungerådmanden ser en mulighed for at få forældre fra specielt midtbyen til at sende deres børn til Vollsmose.
- Der er et stort ønske om få børn i vuggestue - det kan vi ikke honorere. Så måske kan vi omdanne nogle af børnehaverne i Vollsmose til vuggestuer, siger Crawley.
- Vi må ikke tvinge børn fra andre bydele til Vollsmose, men hvis vi gør tilbuddet lækkert nok, kan vi måske lokke forældrene til alligevel.
Regeringens forslag
- Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Reglerne skal gælde for optag af nye børn set over et kalenderår
- Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har nyoptaget mere end 30 procent af børn, som er bosat i et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres godkendelse. Børn i privatinstitutioner, der får tilbagekaldt godkendelse, skal have tilbudt en plads i et andet dagtilbud senest tre måneder senere
- Børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder, kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder
Kilde: regeringen.dk
Udfordringerne med at få regeringens ghettoudspil implementeret i Odense Kommune er altså ganske tydelige. Susanne Crawley hilser alligevel initiativet til at få ændret beboersammensætningen velkommen.
- Vi har i mange år manglet politisk mod til at for alvor gøre noget ved udfordringerne for børnene i Vollsmose. Nu kan det ende med, at vi ikke længere har et valg, hvis lovgivningen Christiansborg bliver ændret. Og så er det bare om at bruge de muligheder, som vi får, slutter den radikale rådmand.
Også Svendborg-familier kan blive ramt
Det er ikke kun forældre i Vollsmose, som risikerer, at deres børnehus må lukke. I regeringens udspil står der, at der maksimalt må være 30 procent børn fra udsatte boligområder, og regeringen har på Fyn udpeget fem områder, som de definerer som udsatte boligområder. Det er:
Solbakken mv. (Odense)
Ejerslykke (Odense)
Korsløkkeparken Øst (Odense)
Vollsmose (Odense)
Byparken/Skovparken (Svendborg)
Hvordan de ovenstående områder rent geografisk er defineret, er endnu ikke helt klart.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.