Gratis juletræer til trængte:
- Det er alletiders, jeg er så lykkelig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Storms Pakhus delte gratis juletræer ud til trængte familier, og planen er, at det skal blive en tradition.
Julen er en tid med en masse mad, gaver og ikke mindst udgifter - og det gør højtiden svær for nogle familier.
Derfor tilbød Storms Pakhus søndag gratis juletræer til de økonomisk trængte.
Hjemløse til julefrokost:
- Det er væltet ind med tilmeldinger
Søndag holder Bryggeriet Flakhaven julefrokost for hjemløse og deres hunde i Odense Kommune. Julefrokosten har fået 75 tilmeldinger, som var langt flere end forventet.
Søndag bliver Bryggeriet Flakhaven fyldt med 75 hjemløse, deres firbenede venner og et korps af frivilligt personale og andre hjælpere.
Restauranten har nemlig inviteret de odenseanske hjemløse til julefrokost med både mad, underholdning, en klipning til både mennesker og dyr samt julegaver og dans om det store juletræ på Flakhaven.
- Sidste år havde vi efter julefrokosterne på restauranten en del mad tilovers. Det synes vi egentlig, kunne være lidt fedt at give til nogen, der har glæde af det. Men det ville hurtigt virke, som om vi bare gav vores rester til de hjemløse, og det var ikke det vi ville. Så i år fik vi stablet julefrokosten på benene, siger Hanne Sandal, der er indehaver af Bryggeriet Flakhaven.
- Man donerer jo bare 100 kroner
Idéen til den store julefrokost kom sig af en snak rundt om mødebordet.
Dagens program
Udover det gode julefrokostbord, vil dagen byde på flere indslag:
- Der kommer en hundeklipper, som klipper, renser og ordner de hjemløses hunde.
- Der kommer en barber, som klipper herrene.
- Der kommer en damefrisør.
- Der vil være underholdning med sang.
- Roya Moore fra byrådet holder tale og ønsker dem glædelig jul.
- Vi snakkede om, at vi alle sammen i ny og næ donerede 100 kroner til gode formål, men egentlig gør man ikke noget. Man sender bare pengene, og så er det bare det. Selvfølgelig er det en god ting at donere de penge, men det er lidt let, fortæller Hanne Sandal og fortsætter:
- Og så gik det bare op for os, at vi da skulle holde en julefrokost for de hjemløse og udsatte, når vi er færdige med alle julefrokosterne på restauranten.
De tog fat i Sand, som er er en forening for de hjemløse, som hjalp med at distribuere invitationer til arrangementet på både væresteder og i diverse foreninger som Frelsens Hær. Og det har hurtigt givet pote.
- Det er bare væltet ind med tilmeldinger. Vi håbede på omkring 50 styks, men vi har fået hele 75, så vi måtte lukke ned for tilmeldingerne, da vi ellers ikke havde nok borde og stole, forklarer Hanne Sandal.
Syede 70 halsedisser
Hanne Sandal og resten af Bryggeriet Flakhaven har oplevet en overvældende interesse for arrangementet. Ikke kun fra de 75 hjemløse, også fra borgere, der gerne vil give en hjælpende hånd med selve julefrokosten eller julegaveindkøb.
De mange tilmeldte kan nemlig gå fra julefrokosten med en gave under armen, som er doneret af både virksomheder og private mennesker.
- Vi har faktisk bedt pænt om kun at få nye ting doneret. De hjemløse får rigtig mange brugte ting rundt omkring på værestederne, hvor folk er gode til at aflevere ting, men det er ikke så mærkeligt, at man gerne vil have noget i gave, som man er den første, der får, siger Hanne Sandal.
Og det er i den grad lykkes for Bryggeriet at få nye julegaver ind ad døren.
- Der er kommet rigtig mange gaver fra både virksomheder og private, som har været inde i byen for at købe noget. En dame har endda selv syet 70 halsedisser, som de kan få i gave, fortæller Hanne Sandal, som er taknemmelig over de mange donationer.
Stor dans om juletræet
Udover de mange donationer, har Hanne Sandal modtaget mange beskeder og opkald fra borgere, der gerne vil komme og hjælpe. Personalet i restauranten arbejder frivilligt under frokosten, hvor både kokke og tjenere vil hjælpe til at give de hjemløse en helt rigtig restaurantoplevelse.
Alle de frivillige og dem, der har doneret gaver, er blevet inviteret til at danse med om det store juletræ med de hjemløse.
- Jeg tror, at det bliver mega hyggeligt, og at alle får det sjovt, et godt grin og en god oplevelse. Vi har lagt os rigtig meget i sele for at gøre noget ekstraordinært, og det håber jeg, at de tilmeldte kan mærke, siger Hanne Sandal.
De hjemløse kan se frem til et klassisk julefrokostbord med sild, samt hvad der ellers hører sig til fra 15.00-18.00. Selv sidder Hanne Sandal med et håb for dagen.
- Jeg kan jo ikke styre det så meget, fordi alle gør det frivilligt. Men jeg håber, at vi bliver mange til at danse om juletræet. Og så håber jeg, at det ikke regner, siger hun og griner.
En af dem, der stod klar, var pensionisten Ane Knudsen, der bor i Odense. For der er ikke nogen jul uden et juletræ, mener hun.
- Det er så ikke til mig selv, det er til min datter, der er kronisk syg. Hun er enlig mor til to børn, og det er svært at få pengene til at slå til. Som mor vil jeg gerne hjælpe hende, alt det jeg kan, siger hun til TV 2/Fyn.
God energi og glæde
Træerne har været brugt til street food-hallens juleudstilling, og det er første gang, at pakhuset vælger at donere dem væk til økonomisk trængte familier.
Debat om mad på Storms: Erstat slagsmål over middagsbordet med dialog
Med rummelighed og inspiration kan vi nå langt, når samtaleemnet falder på vores madvaner. Det var en gruppe fynboere vidner til tirsdag aften.
Duften af mad spreder sig i Storms Pakhus i det centrale Odense. Her bliver der hver dag lavet alt muligt slags mad i de små boder, så både kødelskeren kan få sin oksekødsburger, mens også vegetaren får sulten stillet.
Trods forskellige holdninger til mad er det ikke et samtaleemne, der får bølgerne til at gå højt hjemme hos kæresteparret Mikkel Pontoppidan og Jeanet Christensen.
- Det er vigtigt, at Jeanet accepterer, at jeg spiser kød. Så har jeg også meget nemmere ved at acceptere, at hun ikke gør. En gensidig accept er afgørende, lyder det fra Mikkel Pontoppidan.
Tv-kokken Claus Holm har tidligere udtalt, at vi danskere i højere grad end tidligere har en holdning til, hvad hinanden spiser. Det splitter os i stedet for at samle os om maden.
Mad er dagligt et samtaleemne
- Kødet fylder meget for mig i et måltid, men jeg spiser også gerne vegetarmad, selvom jeg godt kan føle, at jeg mangler noget, fortæller Mikkel Pontoppidan og kigger over på sin kæreste.
De to er sammen taget til madevent på Storms Pakhus, hvor TV 2/Fyn har inviteret fynboerne til at samtale med folk, som har andre meninger om mad og spiser anderledes, end de selv gør.
Hjemme hos Mikkel Pontoppidan og Jeanet Christensen er netop maden dagligt et samtaleemne, da hun er vegetar gennem de seneste 3 et halvt år, mens han spiser kød. Selvom de har deres små stridigheder omkring mad, så respekterer de hinandens valg.
- Mikkel er meget forstående omkring mit valg, og helt generelt oplever jeg stor forståelse for det. Min holdning er også, at folk glædeligt må spise kød i mit samvær, men de skal acceptere, at jeg ikke har lyst til at spise det, kommer det fra Jeanet Christensen, og hentyder til, at hun også møder kritiske holdninger til hendes madvaner.
- Nogle gange bliver jeg spurgt om, hvornår jeg begynder at spise kød igen, og andre gange skal jeg sidde og forsvare min holdning til buræg. Det synes jeg godt kan være lidt svært, når jeg skal sidde og forsvare den måde, jeg spiser på, fortsætter Jeanet Christensen.
Vi skal kunne rumme hinandens forskelligheder
Falafelmate, Burger Anarchy og Moe's Taco. Tre spisesteder i Storms Pakhus med hvert sit køkken, men som alle har fundet vej til tallerknerne på bordene i hal 3, hvor de fremmødte sidder og spiser, mens tv-kokken Claus Holm tydeliggør, hvorfor mad bare skal være mad.
Ifølge ham har vi danskere alt for travlt med, hvad hinanden putter i munden.
- Vi dømmer. Vi dømmer veganere, vi dømmer vegetarerne, og vi dømmer kødspiserne. Vi glemmer helt at tænke på maden, fordi vi hele tiden har fokus på noget andet. Rum hinanden, ikke døm hinanden. Hyld mangfoldigheden, lyder ordene fra Claus Holm.
For første gang tager han bladet for munden. Nok er nok, hvis du spørger tv-kokken.
- Jeg elsker at spise kød, og jeg gør det af lyst. Sådan skal det være. Jeg forstår slet ikke, at vi skal være så onde ved hinanden, siger Claus Holm og tilføjer:
- Der skal simpelthen noget rummelighed til. Vi skal jo være her alle sammen. Veganere og vegetarer skal inspirere kødspisere og omvendt. Vi skal inspirere hinanden ved at rumme hinanden. Vi er alle sammen mennesker, der går på den samme klode, og om vores mad er klimavenligt, bæredygtigt eller økologisk - det er fuldstændig ligegyldigt.
Lisbeth og Jimmy Jensen er også blandt gæsterne. Selv er de kødspisere, mens deres tre børn er henholdsvis vegetar, veganer og kødspiser. I familien Jensen er accepten ligeledes gensidig.
- Det er ikke et problem at lave kødfrie retter, når vores døtre kommer hjem, men det kan godt give nogle udfordringer at finde på mad eksempelvis i julen. Vi har valgt at respektere den måde, de lever på og omvendt, fortæller Lisbeth Jensen.
Pas din egen tallerken
Snakken går. Samtaleemnet mad har fået de fremmødte fynboere til at åbne op for deres egne personlige historier fra køkkenet derhjemme.
Også kæresteparret Mikkel Pontoppidan og Jeanet Christensen har åbnet op - og ladet sig inspirere, da de forlader Storms Pakhus.
- Det er jo rigtigt, det Claus Holm siger. Man burde passe sin egen tallerken og ikke dømme andre på, hvad de spiser. Det er i og for sig ligegyldigt, kommer det fra Mikkel Pontoppidan, som fortsætter:
- Vi har valgt at gå på kompromis hjemme hos os, for vi gider ikke stå at lave hver vores gryde med hver vores mad. Så vi laver ofte en vegetarret, og så kan jeg tilføje kød, hvis jeg vil. Vi må få det til at passe sammen, og det går heldigvis godt størstedelen af tiden.
Se hele indslaget fra arrangementet i Storms Pakhus:
I fire timer stod Storms Pakhus' eventafvikler Ida Cecilie Sørensen klar til at dele træer ud.
- Der er ikke nogen grund til ikke at give dem videre, når vi har brugt dem til at pynte i en måned. Det koster ikke noget for os, men giver god energi og glæde, siger hun.
Ikke alle blev hentet
Da de fire timer var gået, var lidt under halvdelen af de i alt 50 juletræer, der har spredt duften af gran i pakhuset, blevet afhentet.
Julefrokost for udsatte med overskudsmad fra Netto
Selv om de fleste nok har spist alt for meget her i juledagene, så er butikkerne langt fra tømt for julemad. For at den ikke skal gå til spilde, har Netto doneret sine datovarer til Kirkens Korshær, som anden juledag bød på julefrokost for ensomme og socialt udsatte i Svendborg.
Anden juledag damper gryderne i køkkenet hos Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg. Svendborg er en blandt en række byer i Danmark, hvor Netto donerer overskudsmad til Kirkens Korshær.
Maden, der ellers ville overskride sidste salgsdato, bliver forvandlet til en lækker julefrokost af kokken Thomas Skovsmose-Falck fra Hotel Stella Maris.
- I dag har vi selvfølgelig and. Det er jo julefrokost. Vi har fiskefrikadeller, og vi har høns i asparges, siger Thomas Skovmose-Falck.
Sammen med en række frivillige fra Kirkens Korshær er han mødt op i varmestuen for at lave julefokost til socialt udsatte og ensomme.
- Jeg synes, det kunne være rart at hjælpe nogle andre mennesker, nu hvor jeg selv har haft en dejlig jul, siger Thomas Skovmose-Falck.
Julen varer længe som enlig
En af dem, der nyder godt af overskudsmaden fra Netto, er Gert Jørgensen fra Svendborg, der mener, at julen godt kan føles lidt lang, når man bare er sig selv.
- Enten har man familie, og så er det rigtig fedt, når det er jul. Eller også har man ikke nogen familie, og så er julen altså lang, siger Gert Jørgensen.
Netto donerer
Over 100 Netto-butikker har landet over tilmeldt sig til at donere overskudsmadtil varmestuer i julen.
Overskudsmaden, som Netto donerer, består af friske råvarer, som enten vil overskride sidste salgsdato på grund af julens mange lukkedage, eller som er blevet lettere beskadiget under transporten.
- Vi deltog også i julen sidste år, derfor var vi ikke et sekund i tvivl, da hovedkontoret spurgte, om vi ville hjælpe med overskudsmad til julefrokosten. Projektet er i sin grundessens positivt. Vi gør noget ved madspild, og vi hjælper lokale, som har behov for hjælp i julen, siger Tejs Berg Assendrup, butikschef hos Netto i Svendborg.
- Jeg synes, det er rigtig godt, men jeg synes måske, at maden skal deles ud til nogle flere, for vi har jo fået så vi kunne lave mad til 500 personer. Og det er rigtig meget. Så jeg kunne ønske, at maden ville kunne komme nogle flere til gavn, siger Dorte Schiller, der er daglig leder i Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg.
Taknemmelig for mad, tid og overskud
Til dagens julefrokost er der kommet 30 mennesker, og Gert Jørgensen er taknemmelig for de mange frivilliges tid og overskud:
- Jeg synes, at det er flot, at der er nogen, der er kommet og har lavet mad og gidet at bruge deres anden juledag på det. Det betyder, at jeg har et sted at gå hen. Et sted at møde andre mennesker, siger han.
Og selvom det altså ikke var dem alle, der endte hos trængte familier, bliver det ikke sidste gang, fortæller Signe Thanning, der er presseansvarlig hos Storms Pakhus.
- Vi har forståelse for, at det kan være svært at komme forbi, så vi tænker i andre metoder og fastholder traditionen, siger hun til TV 2/Fyn.
Flere planer til næste år
Planen for næste år er, at trægte familier op til jul gratis kan ansøge om et juletræ, og så vil pakhuset så vidt muligt bringe det ud.
At omkring halvdelen ikke blev afhentet i år betyder dog ikke, at træerne har forpasset chancen for at få en stjerne på toppen.
- Vores medarbejdere har fået tilbudt at få resten med hjem, men vi synes selvfølgelig, at det var vigtigt, at de trængte familier fik tilbuddet først, siger Signe Thanning.
Hestehår og bjældeklang i Assens: Store og små juleheste i optog
Et optog af både kæmpestore og bittesmå heste med bjælder på seletøjet og nisser på ryggen er blevet en hyggelig juletradition i Assens.
Med ansvaret for et juleoptog med flere end 30 heste i alle størrelser, er der nok at se til. Derfor var Cecilie Godsk nødt til at stå tidligt op og tage i stalden lørdag morgen.
Juleoptoget med lokale heste gennem Assens bymidte skulle lørdag afholdes for sjette gang, men første gang med Cecilie Godsk i spidsen for projektet.
Shire hest
- Shire hest er verdens største hesterace.
- Det er den største og tungeste hest, hvor højden normalt er over 180 centimeter og vægten mindst 800 kilo og ofte over 1100 kilo.
- Shire hesten har en trækkraft på op til fem ton, og den har været udbredt som trækhest i industrien, landbruget og til transport.
- Det handler om at skabe juleglæde i Assens by. Vi synes, at det er hyggeligt med hestehår og bjældeklang lige op til jul, smiler Cecilie Godsk.
Fra otte til fireogtredive
Hele projektet startede for seks år siden, hvor kun otte heste og ryttere var en del af optoget gennem Assens by.
- Nu er der et sted mellem 32 og 34 heste i optoget, siger Cecilie Godsk.
Flere af byens borgere tog turen til gågaden for at se de mange heste ride gennem byen. Heriblandt søskendeparret Marius Winter og Sidsel Winther.
- Vi er her fordi min storesøster elsker heste, smiler Marius.
- Jeg synes, at shire er en af de fineste hesteracer, så det er sjovt at se, stemmer storesøster Sidsel i.
Hyggestemning i byen
Formålet er netop at skabe glæde og hyggestemning i byen, og Cecilie Godsk forklarer, at det er særligt, at Danmarks højeste hest kommer med i optoget.
- Det trækker folk til, og det er fantastisk at kunne tilbyde byen, understreger hun og fortsætter:
- Og så skal der heller ikke herske tvivl om, at rytterne elsker at vise sine heste frem.
Både Marius og Sidsel, samt vennerne Emma Feddersen og Iben Feddersen er begejstrede for de store heste.
- Det er vildt, at det er så store heste. De er meget flotte, sider Iben og kigger rundt på de andre, der nikker.
Kan I godt lide at ride på heste selv?
- Jaaaa, råber alle fire børn og smiler.
Det er pensionisten Ane Knudsen glad for. Og efter at have bakset træet til sin datter ind i bilen kørte hun straks afsted for at overraske hende.
- Det er alletiders, jeg er så lykkelig. Så bliver det jul i det lille hjem, siger hun.
Følg med live fra retten: Amira Smajic erkender at have snydt pornoskuespiller og fynsk forening
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her