Gyserrolle trækker 15-årige Amanda væk fra fest og lektier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
15-årige Amanda Frederikke Traun har travlt. Men det er ikke lektier og fester, der stjæler hendes tid. I stedet har hun travlt med musical.
På scenen står 15-årige hovedrolleindehave Amanda Frederikke Traun. På hovedet sidder en gul hue tæt om de gyldne lokker. Bag hornbrillerne titter øjene frem. De skuer ud over salen.
- Jeg elsker musical, lyder det fra gymnasieeleven, der til daglig slår sine folder på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.
“Det at være med her (ved Elite Teater, red.), tror jeg, gav det boost, jeg havde brug for”
I oktober har Amanda Frederikke Traun sammen med 18 andre unge hun skrålet og studeret trin for at blive klar til opføre gysermusicalen "Carrie", der er baseret på Stephen Kings roman af samme navn. Bag forestillingen står Elite Teater.
Teater dykker ned i fremmedhad: - Så var der et hagekors ude på vejen
Teaterfolk i Odense prøver at forstå den svenske flygtningedebat. En gådefuld brand i et asylcenter fik dem til at opsøge en lille svensk by.
- Den her by er ikke højredrejet. 99 procent af menneskene i byen er gode.
Det var, hvad en pædagog i den svenske by Ljungby fortalte til to teaterfolk, da de besøgte byen.
- Så gik vi udenfor, og så var der et hagekors på vejen! What? Hvad er det, der bliver skjult eller ikke talt om her, siger instruktør på Teater Momentum Anna Malzer om en af oplevelserne i den svenske by.
Sammen med manuskriptforfatter Aleksa Okanovic tog hun på research i det svenske for at forstå nuancerne i den svenske flygtningedebat.
Byen var i 2015 ramt af en af landets mange asylcenterbrande. I Ljungby gik det ud over en skole, der netop var klargjort til at huse 80 asylansøgere. Da nåede man op på 23 brande på asylcentre.
“Vi er interesseret i alle synspunkter og de er alle lige gode. Vi har ikke nogen politisk agenda, hvor vil fremhæve nogen frem for andre.”
Researchturen har dannet grundlag for teaterstykket Selvtægt, der nu opføres på Teater Momentum i Odense.
- Vi havde den ambition at tale med alle de mennesker, vi overhovedet kunne nå på de få dage. Vi talte med journalister, en kunstner, en tidligere nynazist, muslimske kvinder og folk i en strikkeklub, fortæller Aleksa Okanovic.
Det mærkelige er, at ingen kender noget til brandens opståen.
- Der er bare ingen, der ved noget om den asylbrand. Ingen har hørt noget, ingen har set noget, siger manuskriptforfatteren.
Men turen har givet indblik i mange forskellige menneskers syn på, hvordan verden hænger sammen. Og den viden bliver brugt i teaterstykket.
- Vi har prøvet ikke at censurere så alle karakterer i vores forestilling har en forklaring på, hvorfor integrationsproblemerne er der. Og de er jo forskellige. Så jeg kan ikke komme med et entydigt svar på, hvem der har gjort noget galt. Det er en række af sammenstød, misforståelser og forskellige verdenssyn, der tilsammen bliver til en virkelig svær og uløselig konflikt, siger Anna Malzer.
Den politisk korrekte fælde
I forestillingen på Teater Momentum følger man en svensk efterretningsagent af somalisk afstamning, der forsøger at opklare branden på et asylcenter. Men han møder en del modstand.
Samtidig følger man en lokal nynazist, der hader fremmede. Men han finder ud af, at en af de andre spillere på hans Counterstrike-hold er en muslimsk pige. Det sætter ham i en dobbeltrolle, hvor han både hader hende og er afhængig af hende som en professionel medspiller.
Der er lagt op til en interessant teaterfortælling, men kan den både underholde og skabe debat?
For når man laver teater om et så følsomt emne som flygtningeproblemer, kan man let blive ramt af samme anklager om politisk korrekthed eller racisme, der har præget debatten i Sverige.
Det dilemma har fået Anna Malzer og Aleksa Okanovic til at tage et klart valg.
- Vi er interesseret i alle synspunkter og de er alle lige gode. Vi har ikke nogen politisk agenda, hvor vil fremhæve nogen frem for andre. Vi har talt med alle de her mennesker og i udgangspunktet betragter vi alt, hvad de siger, som sandt, forklarer Aleksa Okanovic.
Kender selv flygtningeproblemerne
Manuskriptforfatteren har selv en flygtningebaggrund, idet han kom til Danmark fra Jugoslavien som tre-årig. Og det har gjort, at emnet virker ekstra voldsomt på ham.
- Når jeg har skullet arbejde med de nynazistiske ting i min research, er jeg blevet ramt privat. Men på den anden side, så har jeg måske en udviklet sensitivitet overfor nogle af de her emner. Så når jeg kan blive såret og føle, at det handler om mig, så er der måske nogle af de følelser, der er i spil, som jeg bedre kan forstå, siger Aleksa Okanovic.
Hans far kom til Danmark i 1975, og han kom selv herop sammen med sin mor året efter.
- Min far flygtede fra Jugoslavien og sendte breve ud til alle ambassader i Europa. Dengang kom der svar fra Danmark, at de gerne ville modtage ham. Så det er grunden til, at jeg er vokset op i Danmark, forklarer han.
Debat med humor
Anna Malzer insisterer på, at selv om stykket handler om et alvorligt emne, skal det være underholdende for publikum. Derfor bliver det også kaldt en sort komedie.
- Jeg vil gerne bruge humor, så det er spiseligt. Og så vi kan være i det sammen, siger hun.
Selvtægt har premiere 22. september på Teater Momentum og spiller frem til 18. oktober.
Herunder kan du se tv-indslag fra prøverne.
Skuespilleriet har taget meget af den unge skuespillerindes tid. Det anerkender Lasse Winkler, der er sceneinstruktør ved Elite Teatret.
- Vi går ud og tager al deres fritid, det er enormt krævende (for dem, red.), forklarer han.
Balancegang
Når Amanda Frederikke Traun ikke er på Elite Teater tilbringer hun blandt andet tiden med dansk og matematik på Sct. Knuds Gymnasium, hvor hun går i 1.G. Det kan give lidt udfordringer, når fester skal festes og lektier læses.
- Der er helt masse ting, jeg har prioriteret fra. En del aftaler, en del fester og en del venner, opremser hun.
“Der er helt masse ting, jeg har prioriteret fra. En del aftaler, en del fester og en del venner”
"Carrie" har også konsekvenser for gymnasieelevens fremøde i skolen.
- Jeg fik måske en del fravær på skolen, indrømmer hun.
Forklaringen skyldes, at Amanda Frederikke Traun og resten af musicalholdet øver om aftenen. Det udfordrer, når man gerne vil være frisk dagen efter.
Kan være springbræt
Amanda Frederikke Traun er langt fra den første unge fynbo, der lægger mange timer ved Elite Teater. De mange timer kan lønne sig, fortæller Mikal Larsen, der blandt andet kan skrive Elite Teater og en rolle i Seebach The Musical på cv'et.
- Det at være med her (ved Elite Teater, red.), tror jeg, gav det boost, jeg havde brug for, siger skuespilleren.
Elite Teater
- Elite Teater er en teaterforening med base i Odense.
- Foreningen blev stiftet i 2012.
- Elite Teater står bag forestillinger som "Catch Me if You Can" og "Hairspray"
Kilde: Elite Teater
I 2013 opførte Mikal Larsen sammen med Elite Teater forestillingen "Spring Awakening". Samme år blev han optaget ved uddannelsen i musical på Den Danske Scenekunstskole.
Opera får flere penge: - Nu kan vi komme ud og vise det frem
Et usædvanligt flertal i Odenses By- og kulturudvalg har sikret ny børneteaterscene i Vollsmose og faste sangere hos Den Fynske Opera.
Der var lagt op til et valg mellem to forskellige kulturretninger, da Odenses by- og kulturudvalg sad med en pose penge, der skulle fordeles.
Enten skulle Teater Momentum have tilført en halv million kroner om året til et særskilt danseteater, eller også skulle Den Fynske Opera få tilført de samme penge til at oprette faste sangerstillinger i modsætning til at ansætte folk på dagsbasis.
Et usædvanligt flertal bestående af Venstre, Konservative og Enhedslisten stemte for operaløsningen og de fordele, fastansættelserne vil give.
- Vi kan få skabt et operamiljø, der er lidt tungere end det er i dag. Og så kan de komme ud. Jeg er enormt optaget af, at vi har borgere blandt andet på plejehjemmene, som ikke kan komme til kulturen. Så kan kulturen komme til dem, siger udvalgsformand Jane Jegind (V).
Og Kristian Guldfeldt fra Konservative supplerer:
- Ud over at der bliver opsat nogle ekstra forestillinger, så er der perspektiver i, at de kommer ud. Den tid, der er til overs går netop med at besøge skoler og plejehjem. Og det har været meget positivt at se i ansøgningen, siger han.
Pengene kommer fra en omfordeling af statslig støtte, hvor tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) i 2016 besluttede at flytte penge fra de små storbyteatre i København til de tilsvarende teatre i Odense og Aalborg.
Glæde hos operaen
Resultatet vækker glæde hos Den Fynske Operas bestyrelsesformand, der fik overrakt beskeden af TV 2/Fyn.
- Nu har vi mulighed for at ansætte et ensemble, mulighed for at vise, hvad opera er. Det er ikke noget, vi kun behøver have inde i centrum. Det er noget, vi kan tage ud på plejehjemmene eller en ny Vollsmosescene med. Det er fantastisk, siger bestyrelsesformand Rune Kallager.
Når operaen tidligere kun har haft mulighed for at ansætte sangere på dagsbasis, ville det være meget omkostningsfuldt at bruge dem til besøg på skoler og plejehjem. Med fastansatte sangere giver det mere fleksibilitet.
Når en halv million kroner giver mulighed for at tale om fastansættelser, skal det ses i lyset af, at operaen kan lægge pengene oveni det budget, der i dag bruges til at ansætte sangere løst.
Dans fravalgt
Lige til det sidste var der spænding om resultatet, idet forvaltningen havde anbefalet politikerne at stemme for Teater Momentums idé om et særskilt danseteater. Det skulle være et hjemsted for moderne dans i Odense, og det bakkede socialdemokraterne i udvalget op om, men blev altså nedstemt.
Vollsmosescene
Med i beslutningen ligger også, at Nørregaards Teater skal oprette en ekstra scene, som de har ønsket det.
Det bliver i Vollsmose Kulturhus, der i dag administreres af Odense Bibliotekerne. Dermed får teatret øget deres mulighed for flere egenproduktioner og gæstespil. Samtidig bliver teatret tovholder på de aktiviteter, der skal foregå på stedet.
Med beslutningen om en scene i Vollsmose ligger også et årligt tilskud på 410.000 kroner.
Aftalen gælder for fire år med start fra sommeren 2019.
Selvom Elite Teater ifølge Mikal Larsen kan være et springbræt, ønsker Amanda Frederikke Traun ikke nødvendigvis, at blive skuespiller efter gymnasiet.
- Målrettet skuespiller, overhovedet ikke. Jeg ved ikke lige, hvad det skal være, lyder det fra forestillingens frontfigur.
Musicalen "Carrie" har premiere onsdag i Magasinet i Odense.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.