17. sep. 2018 kl. 12:54
Morten Albek

Teater dykker ned i fremmedhad: - Så var der et hagekors ude på vejen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Teaterfolk i Odense prøver at forstå den svenske flygtningedebat. En gådefuld brand i et asylcenter fik dem til at opsøge en lille svensk by.


- Den her by er ikke højredrejet. 99 procent af menneskene i byen er gode.

Det var, hvad en pædagog i den svenske by Ljungby fortalte til to teaterfolk, da de besøgte byen.

- Så gik vi udenfor, og så var der et hagekors på vejen! What? Hvad er det, der bliver skjult eller ikke talt om her, siger instruktør på Teater Momentum Anna Malzer om en af oplevelserne i den svenske by.

Sammen med manuskriptforfatter Aleksa Okanovic tog hun på research i det svenske for at forstå nuancerne i den svenske flygtningedebat.

Læs også: Opera får flere penge: - Nu kan vi komme ud og vise det frem
Gå tilbage Del
4. sep. 2018 kl. 17:37

Opera får flere penge: - Nu kan vi komme ud og vise det frem

Reza Sahraei

Et usædvanligt flertal i Odenses By- og kulturudvalg har sikret ny børneteaterscene i Vollsmose og faste sangere hos Den Fynske Opera.


Der var lagt op til et valg mellem to forskellige kulturretninger, da Odenses by- og kulturudvalg sad med en pose penge, der skulle fordeles.

Enten skulle Teater Momentum have tilført en halv million kroner om året til et særskilt danseteater, eller også skulle Den Fynske Opera få tilført de samme penge til at oprette faste sangerstillinger i modsætning til at ansætte folk på dagsbasis.

Et usædvanligt flertal bestående af Venstre, Konservative og Enhedslisten stemte for operaløsningen og de fordele, fastansættelserne vil give.

- Vi kan få skabt et operamiljø, der er lidt tungere end det er i dag. Og så kan de komme ud. Jeg er enormt optaget af, at vi har borgere blandt andet på plejehjemmene, som ikke kan komme til kulturen. Så kan kulturen komme til dem, siger udvalgsformand Jane Jegind (V).

Og Kristian Guldfeldt fra Konservative supplerer:

- Ud over at der bliver opsat nogle ekstra forestillinger, så er der perspektiver i, at de kommer ud. Den tid, der er til overs går netop med at besøge skoler og plejehjem. Og det har været meget positivt at se i ansøgningen, siger han.

Pengene kommer fra en omfordeling af statslig støtte, hvor tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) i 2016 besluttede at flytte penge fra de små storbyteatre i København til de tilsvarende teatre i Odense og Aalborg.

Glæde hos operaen

Resultatet vækker glæde hos Den Fynske Operas bestyrelsesformand, der fik overrakt beskeden af TV 2/Fyn.

- Nu har vi mulighed for at ansætte et ensemble, mulighed for at vise, hvad opera er. Det er ikke noget, vi kun behøver have inde i centrum. Det er noget, vi kan tage ud på plejehjemmene eller en ny Vollsmosescene med. Det er fantastisk, siger bestyrelsesformand Rune Kallager.

Når operaen tidligere kun har haft mulighed for at ansætte sangere på dagsbasis, ville det være meget omkostningsfuldt at bruge dem til besøg på skoler og plejehjem. Med fastansatte sangere giver det mere fleksibilitet.

Når en halv million kroner giver mulighed for at tale om fastansættelser, skal det ses i lyset af, at operaen kan lægge pengene oveni det budget, der i dag bruges til at ansætte sangere løst.

Dans fravalgt

Lige til det sidste var der spænding om resultatet, idet  forvaltningen havde anbefalet politikerne at stemme for Teater Momentums idé om et særskilt danseteater. Det skulle være et hjemsted for moderne dans i Odense, og det bakkede socialdemokraterne i udvalget op om, men blev altså nedstemt.

Vollsmosescene

Med i beslutningen ligger også, at Nørregaards Teater skal oprette en ekstra scene, som de har ønsket det.

Det bliver i Vollsmose Kulturhus, der i dag administreres af Odense Bibliotekerne. Dermed får teatret øget deres mulighed for flere egenproduktioner og gæstespil. Samtidig bliver teatret tovholder på de aktiviteter, der skal foregå på stedet.

Med beslutningen om en scene i Vollsmose ligger også et årligt tilskud på 410.000 kroner.

Aftalen gælder for fire år med start fra sommeren 2019.

Byen var i 2015 ramt af en af landets mange asylcenterbrande. I Ljungby gik det ud over en skole, der netop var klargjort til at huse 80 asylansøgere. Da nåede man op på 23 brande på asylcentre.

“Vi er interesseret i alle synspunkter og de er alle lige gode. Vi har ikke nogen politisk agenda, hvor vil fremhæve nogen frem for andre.”

— Aleksa Okanovic, manuskriptforfatter

Researchturen har dannet grundlag for teaterstykket Selvtægt, der nu opføres på Teater Momentum i Odense.

- Vi havde den ambition at tale med alle de mennesker, vi overhovedet kunne nå på de få dage. Vi talte med journalister, en kunstner, en tidligere nynazist, muslimske kvinder og folk i en strikkeklub, fortæller Aleksa Okanovic.

Det mærkelige er, at ingen kender noget til brandens opståen.

- Der er bare ingen, der ved noget om den asylbrand. Ingen har hørt noget, ingen har set noget, siger manuskriptforfatteren.

Morten Albek
Emil Prenter spiller nynazist og Amira Jasmina Jensen spiller den muslimske pige.

Men turen har givet indblik i mange forskellige menneskers syn på, hvordan verden hænger sammen. Og den viden bliver brugt i teaterstykket.

- Vi har prøvet ikke at censurere så alle karakterer i vores forestilling har en forklaring på, hvorfor integrationsproblemerne er der. Og de er jo forskellige. Så jeg kan ikke komme med et entydigt svar på, hvem der har gjort noget galt. Det er en række af sammenstød, misforståelser og forskellige verdenssyn, der tilsammen bliver til en virkelig svær og uløselig konflikt, siger Anna Malzer.

Den politisk korrekte fælde

I forestillingen på Teater Momentum følger man en svensk efterretningsagent af somalisk afstamning, der forsøger at opklare branden på et asylcenter. Men han møder en del modstand.

Samtidig følger man en lokal nynazist, der hader fremmede. Men han finder ud af, at en af de andre spillere på hans Counterstrike-hold er en muslimsk pige. Det sætter ham i en dobbeltrolle, hvor han både hader hende og er afhængig af hende som en professionel medspiller.

Der er lagt op til en interessant teaterfortælling, men kan den både underholde og skabe debat?

For når man laver teater om et så følsomt emne som flygtningeproblemer, kan man let blive ramt af samme anklager om politisk korrekthed eller racisme, der har præget debatten i Sverige.

Læs også: Ny scene, danseteater eller opera? Nu vælger politikerne retning
Gå tilbage Del
3. sep. 2018 kl. 13:20

Ny scene, danseteater eller opera? Nu vælger politikerne retning

Finske Taneli Törmä og Eleni Pierides har tidligere optrådt på Teater Momentum i Odense. Nu skal Odenses politikere tage stilling til om, Momentum kan få støtte til et særskilt danseteater.

Fra video af Taneli Törmä/Teater Momentum
/

Pengeposen ligger klar på bordet, men hvor skal Odenses kulturliv hen? Tre scenarier handler om Vollsmose, moderne dans og mere opera.


Kulturfolk vil gerne selv bestemme, hvad de laver. Og de vil helst lave boblende, sprudlende og udfordrende oplevelser til os andre, når vi mindst venter det.

Men i virkelighedens verden er man dybt afhængige af økonomisk støtte - ofte fra kommunale kasser. Og som bekendt er det dén, der betaler musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles.

Derfor sidder Odenses By- og Kulturudvalg med en vigtig beslutning tirsdag, når man skal fordele ekstra penge til Odenses små storbyteatre.

Cirka tre millioner kroner skal over en fire-årig periode fordeles til Teater Momentum, Den Fynske Opera og børne- og ungdomsteatret Nørregaards Teater.

Pengene stammer primært fra en omfordeling fra 2016, hvor daværende kulturminister Bertel Haarder flyttede penge fra hovedstadens storbyteatre til Odense og Aalborgs. Det ekstra statstilskud er nu begyndt at lande i pengekassen hos Odense Kommune, der administrerer pengene og som for øvrigt betaler størstedelen af teatrenes tilskud.

“Mit udgangspunkt er, at vi i hvert fald skal tage imod Nørregaards Teaters tilbud om børneteater i Vollsmose. Det er en fremragende ide”

— Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand

- Det er glædeligt, at vi nu kan begynde at bruge af dén gave, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) og refererer til Bertel Haarders omfordeling.

Så er det bare spørgsmålet, hvis bankkonto pengene skal overføres til. Til et enkelt teater eller ligeligt til alle tre.

Odense Kommune har benyttet lejligheden til at bede de tre teatre komme med hver deres oplæg til, hvordan pengene kan gøre gavn hos netop dem, og hvordan det kan hjælpe Odense i den strategiske byudvikling som storby.

Ny teaterscene i Vollsmose

Nørregaards Teater har tilbudt, at de kan bruge en del af pengene til at oprette en ekstra teaterscene et nyt sted i byen, så endnu flere kan møde børne- og ungdomsteatret.

Dén ide blev politikere fra begge fløje varme på, da den blev foreslået i maj, og der blev hurtigt peget på mulighederne i det tidligere Vollsmose Kulturhus.

Stedet bliver nu administreret af Odense Bibliotekerne, men det kan i stedet gøres af teatret, der så kan fylde stedet ud med egne arrangementer og gæsteproduktioner.

“Vi har en ambition om, at alle Odenses skolebørn skal have mødt en operasanger i deres skolegang”

— Thomas Storm, operachef for den Den Fynske Opera

Embedsmændene i By- og Kulturforvaltningen har på samme måde blåstemplet idéen. Endda i en sådan grad, at udvalgets politikere slet ikke behøver tilvælge den. Den er nemlig anbefalet som et grundelement i alle tre scenarier, som politikerne skal vælge imellem.

- Mit udgangspunkt er, at vi i hvert fald skal tage imod Nørregaards Teaters tilbud om børneteater i Vollsmose. Det er en fremragende ide, siger Jane Jegind.

Og holdningen deles af socialdemokraterne.

- Det synes vi er en glimrende ide, for det falder fuldstændig i tråd med den omdannelse, vi gerne vil have i Vollsmose. Det skal være en mere integreret del af byen, siger Anders W. Berthelsen (S).

Med opbakning fra både Venstre og Socialdemokraterne lader beslutningen om en ny teaterscene i Vollsmose til at være en formalitet.

Men så mangler man stadig at pege pengestrømmen mod moderne dans eller mere opera.

Opera med faste sangere

Den Fynske Opera har ingen faste sangere, som det er nu. De bliver hyret ind fra gang til gang, men det vil operachef Thomas Storm gerne lave om på.

Thomas Storm vil gerne kunne ansætte et ensemble med faste operasangere.

- Vi vil gerne fastansætte et hold af sangere til at skabe en klar kunstnerisk profil på Den Fynske Opera. Så vil vi skabe nogle kunstneriske jobs her i Odense, som vil være med til at udvikle operaen til et højere kunstnerisk niveau og en højere synlighed i bybilledet, siger han.

Operachefen fremhæver, at man med fastansatte sangere kan besøge skoler og plejehjem, udover at synge til koncerter.

- Vi har en ambition om, at alle Odenses skolebørn skal have mødt en operasanger i deres skolegang, siger Thomas Storm.

Dans på Momentum-måden

Hos Teater Momentum vil man oprette et særskilt danseteater.

- Odense har i mange år haft en spirende undergrund med danseuddannelser og skoler. Så vil vi simpelthen tage alle de ambitioner og drømme og sætte op på et højere niveau. Byen skal præsenteres for moderne dans, siger producent Anders Skovgaard fra Teater Momentum.

Anders Skovgaard vil som producent overføre Teater Momentums erfaringer fra teaterområdet til et nyt danseteater.

Teatret producerer ikke dans i dag, men har tidligere samarbejdet med dansekompagnier, der har optrådt med gæstespil.

Teatret vil overføre erfaringerne fra deres teatermetode til danseprojektet, så man ansætter dansere for en begrænset periode.

- Det er dans på Momentum-måden. Vi vil ansætte en ny kunstnerisk profil hvert år, som kan tage dansen til nye højder og som kan se dansen på nye måder. Så står man ikke står fast på en bestemt måde at se dansen på, siger Anders Skovgaard.

Politisk retning

Embedsmændene i By- og Kulturforvaltningen overlader det nu til politikerne at vælge.

I hvilken retning skal kulturen i Odense bevæge sig?

Udvalget skal tirsdag vælge mellem tre scenarier, hvor Vollsmose-scenen altså indgår i alle tre.

I scenarie et bliver de øvrige penge fordelt ligeligt mellem de tre teatre, i scenarie to gives restpuljen til Den Fynske Opera og i scenarie tre til Momentum Dans.

Forvaltningen har anbefalet By- og Kulturudvalget at pege på Momentum Dans, blandt andet fordi dans i gadebilledet vil tilføre noget nyt til Odense og understøtte det kulturpolitiske indsatsområde om "urban stemning".

Men det er ikke dén retning, By- og Kulturrådmand Jane Jegind trækker. Hun er forud for mødet positivt indstillet overfor operascenariet.

Jane Jegind vil gerne styrke Den Fynske Opera.

- Jeg er optaget af, at vi kigger på at hæve niveauet for Den Fynske Opera. Jeg synes, de fortjener en chance for at vise, at opera kan noget andet og mere end, hvad det hidtil har kunnet i byen. Også fordi det var Teater Momentum, der fik, dem, sidste gang, der var ledige penge. Og det har de jo fået enormt meget ud af, siger Jane Jegind.

Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten er ligesom Jegind positivt indstillet overfor operaen og er begejstret for scenen i Vollsmose.

- Jeg er glad for, at Nørregaards Teater har mod på en scene i Vollsmose. Vollsmose-indsatsen ligger os meget på sinde. Hvad restpuljen angår, er jeg umiddelbart positiv overfor et øget tilskud til Den Fynske Opera, ud fra den betragtning, at Momentum har fået øget støtte for nylig. Men jeg går ind til forhandlingerne med åbent sind, og jeg er heller ikke afvisende over for at dele restpuljen mellem Momentum og Den Fynske Opera, siger Brian Skov Nielsen.

Anders W. Berthelsen fra socialdemokraterne holder kortene tættere til kroppen.

Anders W. Berthelsen vil ikke på forhånd lægge sig fast på en fordeling af pengene.

- Det kan være opgradering af dans, eller det kan være opgradering af operaen. Det har de budt ind med de forskellige, og så tager vi stilling til på tirsdag, om det lige skal flyde lidt mere hen til den ene end til den anden, siger Anders W. Berthelsen.

Tirsdag tager udvalget stilling til pengestrømmens retning.

Det dilemma har fået Anna Malzer og Aleksa Okanovic til at tage et klart valg.

- Vi er interesseret i alle synspunkter og de er alle lige gode. Vi har ikke nogen politisk agenda, hvor vil fremhæve nogen frem for andre. Vi har talt med alle de her mennesker og i udgangspunktet betragter vi alt, hvad de siger, som sandt, forklarer Aleksa Okanovic.

Kender selv flygtningeproblemerne

Manuskriptforfatteren har selv en flygtningebaggrund, idet han kom til Danmark fra Jugoslavien som tre-årig. Og det har gjort, at emnet virker ekstra voldsomt på ham.

Johan Nilsson / TT
Ljungby oplevede i 2015 en af de mange asylcenterbrande i Sverige. Her var det en lokal skole, der netop var gjort klar til at huse 80 asylansøgere.

- Når jeg har skullet arbejde med de nynazistiske ting i min research, er jeg blevet ramt privat. Men på den anden side, så har jeg måske en udviklet sensitivitet overfor nogle af de her emner. Så når jeg kan blive såret og føle, at det handler om mig, så er der måske nogle af de følelser, der er i spil, som jeg bedre kan forstå, siger Aleksa Okanovic.

Hans far kom til Danmark i 1975, og han kom selv herop sammen med sin mor året efter.

- Min far flygtede fra Jugoslavien og sendte breve ud til alle ambassader i Europa. Dengang kom der svar fra Danmark, at de gerne ville modtage ham. Så det er grunden til, at jeg er vokset op i Danmark, forklarer han.

Debat med humor

Anna Malzer insisterer på, at selv om stykket handler om et alvorligt emne, skal det være underholdende for publikum. Derfor bliver det også kaldt en sort komedie.

- Jeg vil gerne bruge humor, så det er spiseligt. Og så vi kan være i det sammen, siger hun.

Selvtægt har premiere 22. september på Teater Momentum og spiller frem til 18. oktober.

Herunder kan du se tv-indslag fra prøverne.

 
Video: Morten Albek

For 57 minutter siden
Tophistorie

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

For 4 timer siden
Tophistorie
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

For 4 timer siden
Tophistorie

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

For 2 timer siden

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

For 3 timer siden
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.

Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.

Læs også: Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Gå tilbage Del
I går kl. 11:02

Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden

Alexander Aagaard

Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.


Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.


Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.


TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.


Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.


I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.


Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.

TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.

Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.

Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.

Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.

Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.

En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.

Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

I dag kl. 11:43
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her