HCA Marathon er aflyst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Maratonløbet i Odense ser sig nødsaget til at aflyse som følge af coronaviruspandemien. Arrangørerne havde håbet på særtilladelse fra regeringen til at afvikle det store sportsarrangement.
HCA Marathon, der skulle være blevet afholdt 27. september i Odense, er aflyst. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Trods maraton-aflysning: Fynske Jens løb stadig gennem Københavns gader
Jens Sommer-Thomsen tog søndag fra Odense til København for at løbe Copenhagen Marathon – selvom løbet var aflyst.
I dag, søndag, var det egentlig planen, at Københavns gader skulle være fyldt af tusindvis af motionsløbere i alverdens afskygninger, der prustende, svedende og med tunge ben skulle forsøge sig med at løbe maratondistancen på 42,2 kilometer.
Siden 1989 har Copenhagen Marathon nemlig arrangeret den lange løbetur for både professionelle og amatører gennem den gamle hovedstad, hvor der i 2015 var hele 250.000 tilskuere på gaden for at heppe på løberne.
Men som nærmest alt andet er maratonløbet blevet aflyst i år grund af corona-pandemien, der har lukket store dele af verden og Danmark ned.
"Jeg skulle nå at løbe et maraton, før jeg fylder 50 år"
Men hvad gør man så, når man har lovet sig selv, at man vil gennemføre et maratonløb, før man bliver 50 år – og det løb desuden var Copenhagen Marathon?
Det dilemma stod Jens Sommer-Thomsen fra Odense i for ganske nyligt.
- Jeg fylder 50 år i år – og jeg skulle nå at løbe et maraton inden. Jeg fylder 50 år til juni, så det var sidste udkald her i maj måned med Copenhagen Marathon, siger Jens Sommer-Thomsen, der både var tilmeldt og havde trænet hårdt op til løbet.
- Jeg har løbet på program siden januar måned. Så det første, jeg tænkte, var, at det var løgn. Simpelthen løgn. Alle forberedelser var røget på gulvet, men så gik der ikke mere end en dag, før vi besluttede, at vi skulle løbe det selv. Jeg kunne slet ikke bære, at jeg havde trænet et halvt år, for at kunne løbe turen – og så skulle det ikke være alligevel, tilføjer han.
For at nå målet havde han allieret sig med sin fætter, der har gennemført maratondistancen flere gange.
Alternativ rute og "stort" heppekor
Sammen med fætterens to svogere besluttede Jens Sommer-Thomsen sig for at nå målet alligevel – officielt løb eller ej.
Og nok var der ikke flere hundredetusinde københavnere på gaden for at heppe på de fire løbere – men alligevel var opbakningen stor.
- Vi mødtes her til morgen klokken ni, og så løb vi fra Østerport til Kastellet, Nordhavn, en tur i Dyrehaven, rundt om Kastellet igen og så sluttede vi på Lange Linie i dag – og nu er vi sluttet på 42,2 kilometer, fortæller Jens Sommer-Thomsen til TV 2 Lorry efter han har nået målstregen.
Først var planen at løbe den officielle rute, men når der var ikke var lukket for trafikken, blev det projekt hurtigt droppet igen. I stedet løb de altså en anden og langt mindre befærdet rute - men fortsat på 42,2 kilometer.
- Vi har lavet en lille gimmick ud af det og fået lavet nogle ens T-shirts og fået lavet en medalje til vores uofficielle maraton, når vi nu ikke kunne løbe det rigtige. Nu kan jeg sætte kryds i bogen og sige, at nu har jeg løbet et maraton. Det er vildt fedt – det er ikke helt til at fatte endnu.
- Der har stået familie på vejen og bakket op og heppet. Jeg er meget taknemmelig over dem, som har støttet og supportet undervejs, tilføjer han.
Godkendt tid, 28 kilo lettere - men sikkert sidste maraton
Tiden blev fire timer, 19 minutter og 43 sekunder – og ifølge Jens Sommer-Thomsen er det ”helt tilfredsstillende for en gammel mand”, som desuden har tabt hele 28 kilo gennem træningen til løbet.
Men selvom tiden er godkendt og vægttabet helt kanon, er planen ikke at gennemføre endnu et maraton – hvert fald ikke lige foreløbig.
- Lige nu er det nok sidste gang, jeg har løbet et maraton. Det koster meget tid at træne op til. Der er sat meget tid til side for at nå det. Men det er en fed fornemmelse, når man når målet - og så er det super hårdt, lyder det fra den uofficielle vinder af det uofficielle Copenhagen Maraton 2020.
Årsagen er, at større sportsarrangementer alligevel ikke må afvikles som led i genåbningens fase fire, hvor det oprindeligt var planen, at forsamlingsforbuddet skulle ophæves. Folkene bag det odenseanske maratonløb kan dog ikke vente længere på nye retningslinjer fra Christiansborg.
- Vi havde håbet, at der var kommet en åbning fra regeringens side på idrætsområdet, da der endnu ikke er et idrætsarrangement, der har været årsag til superspredning, siger formand Helge Pasfall.
Tidligere år har HCA Marathon også afholdt børneløb og tikilometerløb, men det var i forvejen aflyst i år for at gøre arrangementet mere coronavenligt.
Løbere, der er tilmeldt maratonløbet i Odense, får mulighed for at overføre deres startnummer til næste år.
DM i maratonløb også aflyst
HCA Marathon, der har sit navn efter eventyrforfatteren H.C. Andersen, skulle i år også have dannet rammen om danmarksmesterskaberne i maratonløb. Det er også aflyst.
- Vi har været i løbende dialog og sparring om arrangementet, så det kommer ikke som nogen overraskelse for os, siger Bo Overgaard, der er elitechef i Dansk Atletik Forbund.
HCA Marathon afvikles i 2021 søndag den 26. september.
- Vi går straks i gang med planlægningen og har ambitioner om at være tilbage ved fuld styrke i 2021, siger løbsdirektør Erik J. Mogensen, der dog ikke lægger skjul på, at aflysningen koster arrangørerne penge.
Opbakning til 2021
Økonomisk set er det dog især løbets samarbejdspartere, der rammes.
- Vi har hvert år mange foreninger, der nyder godt af den økonomiske hjælp, de modtager for at hjælpe til ved HCA Marathon, siger Erik J. Mogensen.
- Det næste stykke tid kommer desuden til at gå med at kontakte leverandører og samarbejdspartnere for at sikre deres fortsatte opbakning til HCA Marathon samt få søgt støttekompensation fra de forskellige offentlige hjælpepakker, forklarer han.
Efter planen vil 2021-udgaven være tilbage i vanlig stil med halvmaraton og tikilometerløb.