I årevis er fisk blevet solgt til spotpris - nu betaler de prisen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lukningen af Fyns Laksefisk, der står for udklækning og udsætning af ørredyngel til fynske vandløb, har ført til frustrationer og skarpe reaktioner fra både ansatte, politikere og en lang række lystfisker-organisationer.
Lyden af brusende vand er det første, der møder én, når man træder ind i hallen, der er fuld af store kar hos Fyns Laksefisk.
Hallen og Fyns Laksefisk er en del af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU, red.) på Fyn.
- Jeg interesserer mig for fisk, fordi jeg kommer fra Grønland, og der har man meget med fisk at gøre, fortæller Alma Olsen, der har haft fiskeopdræt som tema i tre måneder.
- Vi møder klokken otte, og så fodrer vi fiskene, samler døde fisk op og flytter rundt på fiskene, siger hun.
I over 30 år har der været ørredopdræt på skolen, der tidligere hed Elsesmindes produktionsskole, og i dag er en forberedende grunduddannelse for unge under 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.
- Der er ingen tvivl om, at det har været respekteret, og jeg tror ikke, der er nogen, der ikke synes, det er spændende at være med til at skabe bedre muligheder på miljøområdet, lyder det fra rektor Gitte Lykkehus fra FGU Fyn.
Underskud ikke tilladt
Men bevillingerne fra undervisningsministeriet til FGU Fyn skal ifølge reglerne gå til undervisning og læring, og skolen må ikke have aktiviteter, der kører med underskud.
- Jeg er ansat på FGU Fyn, og der er kerneydelsen at skabe god undervisning og læring, siger rektor.
Og de seneste fire år har Fyns Laksefisk kørt med et samlet underskud på 2,6 millioner kroner. Penge der skal findes andre steder på uddannelsen.
Lystfiskeriet er i fare: - Det svarer til at tage bolden fra en fodboldspiller
Den fynske lystfiskerindustri er kommet i fare, efter det er kommet frem at Fyns Laksefisk, der hvert år udsætter hundredetusindevis havørreder, skal lukke.
- Lystfiskere tager jo derhen, hvor der er flest fisk at fange. Så på længere sigt, kan det komme til at have en betydning for os.
Sådan siger Morten Møller, indehaver af Fynshoved Camping, oven på nyheden om at Fyns Laksefisk senest ved udgangen af juni 2025 lukker.
Fyns Laksefisk er en del af uddannelsesinstitutionen FGU Fyn, og årsagen til lukningen skal findes her.
I en pressemeddelelse skriver Fyns Laksefisk, at de ikke kan tjene penge på at opdrætte og udsætte ørreder, og på grund af lovgivningen må FGU Fyn ikke dække underskuddet. Derfor ser man sig nødsaget til at lukke ned.
Hån mod frivillige
Det er ikke kun indehaverne af Fynshoved Camping, som bliver berørt af lukningen. Udover de ansatte, har også mange frivillige lagt timer i at opdrætte og udsætte ørredyngel hos Fyns Laksefisk.
- Det er lidt en hån mod alt det frivillige arbejde, der er lavet, siger Claus Eriksen, der er lystfisker og rådgiver for Havørred Fyn.
Havørred Fyn er et resultat af, at de fynske kommuner i 1990 gik sammen om et projekt, der skulle forbedre miljøet og skaffe fisketurister til øen.
En del af projektet har været udsættelsen af opdrættede havørred, som man har købt af Fyns Laksefisk, der nu ser sig nødsaget til at lukke.
- De her fisk, der bliver opdrættet og sat ud, de har jo en pris. De koster foder, det koster strøm, det koster vand og det koster lønninger. Og alt sammen er steget, siger Claus Eriksen, der er lystfisker og rådgiver for Havørred Fyn.
Frygter manglende turister
På Fynshoved Camping er indehaverne Morten og Marie Møller nervøse for, at den manglende udsætning af havørredsmolt vil få store konsekvenser.
- Jeg synes, det er smadderærgerligt, både fordi der er mange unge, der arbejder med fiskene, men også fordi vi lever rigtig meget af folk, der kommer kun for at fiske, fortæller Marie Møller.
I dag består cirka 25 procent af deres besøgende af lystfiskerturister.
Lystfiskeri er en kæmpe industri, og lystfiskere fra både nær og fjern valfarter til Fyn for at fange især ørreder. Men lukningen af Fyns Laksefisk, der i mange år har været med til at udsætte hundredtusindvis af fisk, betyder at den industri nu er i fare.
- Det er jo sjovere at holde dem på Fyn, siger Morten Møller og uddyber:
- Det, der vil være den største konsekvens for os, er, at folk ikke forlænger deres besøg, for det er ikke så motiverende at fiske uden at fange noget, fortæller Marie Møller.
Har kæmpet og kæmpet og kæmpet
Men hos Fynshoved Camping håber de stadig, at der findes en løsning, så Fyns Laksefisk ikke lukker.
- Vi håber jo selvfølgelig, at der er nogen, der genoptager stafetten, siger Morten Møller.
En stor del af de fisk, lystfiskerne fanger, er dem, Fyns Laksefisk opdrætter og sætter ud. Claus Eriksen frygter, at hvis man stopper med indsatsen om at udsætte fisk i de fynske farvande, så vil folk holde op med at fiske, fordi de simpelthen ikke vil fange nok.
- Det svarer til at tage bolden fra fodboldspillerne. Altså at sige til dem, at de har banen, og de må gerne løbe lidt rundt, men der er ingen bold at sparke til, siger han.
- Det er jo ikke fordi, der er for mange fisk i forvejen.
Derfor blev det sidst i august meldt ud, at Fyns Laksefisk lukker til juni næste år.
- Ministeriet har været orienteret, og de har ikke kunnet acceptere det. Derfor har vi også fået anmærkninger på det, så selvfølgelig skal vi handle på det, siger Gitte Lykkehus.
Underskuddet skyldes, at udgifterne til opdræt af fisk er eksploderet efter energikrise og inflation. Energipriserne er faldet igen, men udgifterne til foder er fortsat meget høje.
Sælger fisk for billigt
- Problemet er i bund og grund, at vi ikke får nok penge per fisk, det er noget, vi har arbejdet på i flere år - at få flere penge per fisk. Priserne ligger nu mellem fire og seks kroner, og det har stort set ikke ændret sig i de 16 år, jeg har været her. Og det betyder, at det ikke længere kan løbe rundt, siger Karsten Bangsgaard, der er underviser og opdrætter ved Fyns Laksefisk.
En fordobling af prisen per fisk ville sikre økonomien hos Fyns Laksefisk, bekræfter rektor for FGU Fyn.
Den største kunde hos Fyns Laksefisk er det kommunalt finansierede samarbejde Havørred Fyn.
- Jeg synes, at det er brandærgerligt, at Fyns Laksefisk er kommet i den situation. Det har været en god samarbejdspartner for Havørred Fyn i 30 år, siger Niels Erik Haug Larsen, der er administrerende direktør for Erhvervshus Fyn, der står for projektet Havørred Fyn.
EU-regler skal følges
Men alligevel kan Havørred Fyn ikke betale mere for de 350.000 ørredsmolt, de køber hvert år til udsætning i fynske vandløb. Problemet er, at Havørred Fyn, som offentlig institution, er underlagt EU' s regler om udbud.
- Den der vinder udbuddet, og det har været Fyns Laksefisk, de bestemmer, hvad det er for en pris, de byder ind med, og den pris er bundet i fire år, og så er der marginal mulighed for at ændre på den undervejs.
- Jeg er også nødt til at sige, at man har selv budt ind med prisen, siger Niel Erik Haug-Larsen.
Og da det ikke er lykkedes for ledelsen og bestyrelsen på FGU Fyn at finde en køber til Fyns Laksefisk går en afvikling i gang inden længe.
- Det er den sag, jeg har brugt allermest tid på. Der er arbejdet ihærdigt på en redning, og det har haft stor betydning for bestyrelsen at afprøve de ting, der var mulige.
- Og jeg kan kun beklage, at det ikke er lykkedes, men det er situationen, desværre, siger rektor Gitte Lykkehus.
Hastebrev til Christiansborg
I sportsfiskerkredse har lukningen skabt frustration og frygt for at det fynske havørredeldorado nu risikerer at stoppe.
Derfor har i alt 16 foreninger og organisationer sendt et såkaldt hastebrev til en række folketingsmedlemmer for at få dem til at gribe ind og redde Fyns Laksefiskeri.
- Vi finder det dybt problematisk, at der varsles en lukning af Fyns Laksefisk. Fiskeopdrættet på Fyns Laksefisk er altafgørende for de årlige udsætninger af flere hundredetusinde små ørreder, som igen er en hjørnesten i Fyns store satsning på et havørredfiskeri i verdensklasse, skriver foreningerne.
Jakob Humaidan er formand for Svendborg Sportsfiskerforening. Han erkender, at situationen, med at bevare Fyns Laksefisk på FGU Fyn, ser vanskelig ud.
- Jeg forstår godt, at de penge FGU Fyn får skal bruges til undervisning og ikke kan dække underskuddet hos Fyns Laksefisk. Men det må være muligt at finde en anden konstruktion, hvor projektet kan videreføres med en anden offentlig ejer, da Fyns Laksefisk skaber store indtægter for mange mennesker andre steder på Fyn, siger Jakob Humaidan.
Rejser tvivl om nytten
I en rapport fra DTU Aqua, der står forskning og udsætning af smolt i hele landet, bliver der samtidig rejst tvivl om nytteværdien af udsætning af ørredsmolt i Danmark.
I rapporten "Udsætning af ørredsmolt i Danmark - en vidensyntese" står der blandt andet:
”…udsatte fisk overlever væsentlig dårligere end vilde”
Om udsætningerne står videre, at det er uklart ”om det kan betale sig i forhold til alternative og mere langsigtede biologiskbegrundede anvendelse af ressourcerne, som f.eks. vandløbsrestaurering eller fjernelse af spærringer.”
Men de argumenter mener, Jakob Humaidan ikke kan bruges på Fyn.
- Det er utrolig vigtigt, at vi får rettet op på vandmiljøet til gavn for ørrederne, men på Fyn er vi bare ikke der endnu, at det kan erstatte udsætningerne. Måske om nogle år, men hvis vi skal skal kunne fange ørreder, er det nødvendig med udsætninger, siger han, og henviser til, at miljøgenopretningen ikke går hurtigt nok, da der er mange flaskehalse på grund af modvilje fra lodsejere og begrænsede økonomiske ressourcer fra de fynske kommuner.
Rapporten refererer også til en række udsætninger i jyske vandløb, der er blevet stoppet, fordi det blev konstateret, via mærkning af de udsatte fisk, at under fem procent af fiskernes fangster var udsatte fisk.
- Vores oplevelse på Fyn er, at mindst 50 procent, af de fisk som vi lystfiskere fanger, er fisk, der er blevet udsat fra Fyns Laksefisk, siger Jakob Humaidan.
Tristhed på skolen
Og det er ikke bare lystfiskerne, der håber på, at lukningen af Fyns Laksefisk kan afværges i sidste øjeblik.
- Jeg blev ked af det, fordi jeg er glad for det her sted, siger FGU-elev Alma Olsen, der bliver bakket op af andre elever.
- Jeg er ikke specielt tilfreds med det, for jeg kan virkelig godt lide at være her. Det er rigtigt hyggeligt at være her, så at den lukker, det er lidt nedtur, siger Aske Kørvel.
Økosystemet i det sydfynske øhav er brudt sammen:
- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk
Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager betegner situationen i det sydfynske øhav som et økosystem, der er brudt sammen.
Uklart, grumset vand, mindre liv og længere mellem fiskernes fangster. Det er virkeligheden i flere danske fjorde. Blandt andet i Faaborg.
Miljøstyrelsen måler regelmæssigt iltniveauet i vandet, og i Faaborg Fjord er det nedslående læsning.
Her blev niveauet senest mål til et milligram ilt per liter vand. Det er, hvad Miljøstyrelsen kategoriserer som kraftigt iltsvind.
Det lave niveau af ilt kan mærkes hos de lokale fiskere.
- Hvis man gik på en tilfældig badebro før i tiden, så ville der komme en stime fisk forbi. Det er årevis siden, jeg har set en stime tobiser, som jo er fødefisk for havørred og andre fisk, siger Kim Laursen, der har fisket i området siden 1987.
Forudsigeligt men skidt nyt
At målingerne er lave, er ikke nyt, og det er heller ikke en overraskelse for professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Men forudsigeligt nyt kan stadig være skidt nyt.
- Det er ret slemt. Det betyder, at der er totalt iltfrit nede i bunden, siger han.
Målingerne er foretaget omkring en halv meter over bunden.
- Så bunden er fuldstændig iltfri, der er ikke nogen orme, der er ikke nogen muslinger, og derfor er der ikke noget føde til fiskene, derfor er der heller ikke nogen fisk.
- Det er det her sammenbrud af økosystemet, som vi har set mange steder i de sidste 20-30 år, siger Stiig Markager.
- Man bliver faktisk lidt ked af det
Det sammenbrud ærgrer mangeårig fisker i Faaborg Fjord Kim Laursen.
- Man bliver faktisk lidt ked af det indeni, siger Kim Laursen, der også er formand i Faaborg Sportsfiskerklub.
- Det er da trist, at det er hver eneste år, man kan tage iltsvindsrapporter og se, at der er så meget iltsvind i Faaborg Fjord, tilføjer han.
Kim Laursen oplever helt konkret, at der simpelthen ikke er særlig mange fisk at fange.
- Det ser da rigtig pænt ud her ved Faaborg Fjord, men når vi kommer ned under overfladen, så gisper hele Lillebælt efter vejret.
- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk, når vi har så meget vand omkring os, siger han.
Kvælstofudledninger er årsagen
Ifølge Stiig Markager er årsagen klar.
- Det her er effekten af årtiers udledning af kvælstof fra landbruget, siger han.
TV 2 Fyn har snakket med flere forskere, der også bekræfter, at en stor del af iltsvindet skyldes det danske landbrug.
Stiig Markager fortæller, at når kvælstof fra landbrugsjordene udledes, ender det i havet, i det her tilfælde det sydfynske øhav, hvor det giver algevækst. Når algerne dør, falder de ned på bunden og bliver til mudder.
- Det har de gjort de sidste 20-30 år, så nu ligger der et tykt, tykt lag mudderlag, nogle steder er det flere meter tykt. Det er det lag, der rådner, ilten bruges op, og så har vi det her sammenbrud af økosystemet, siger han.
Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug og fødevarer anerkender at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet i flere danske fjorde.
- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.
Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand mv.
Vi ved præcis, hvad der skal gøres
Selvom det ser dystert ud for det sydfynske øhav, er der håb for fremtiden.
- Vi ved præcis, hvad der skal gøres, og det er at reducere udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug, siger Stiig Markager og fortsætter:
- Vi skal reducere udledningen med cirka 50 procent, og når vi gør det, vil det blive en lille smule bedre år for år. Men det tager 20-30 år, fra vi begynder at gøre noget. Og det er vi altså ikke begyndt på endnu.
Det er dog noget, der er fokus på fra regeringens side.
- Jeg håber på, at planen bliver til noget, siger fisker Kim Laursen, mens han ser på den fjord, han har fisket i siden 1987.
Men selvom beslutningen reelt er truffet, så nægter medarbejdere og Havørred Fyn at give helt op.
- Havørred Fyn vil rigtig gerne gøre alt hvad vi kan for at finde en løsning på en meget svær situation, lyder fra Niels Erik Haug-Larsen.
- Vi tror stadig, at vi kan rykke noget ved at få det frem, hvad det i grunden betyder for Fyn, for Fyns Laksefisk, for ørrederne, for lystfiskerne, for frivillige, for turister der kommer, og så håber vi derigennem, at der vil komme nogle og redde os, siger faglærer Karsten Bangsgaard.
