I disse dage bliver fremtiden for Odense Friluftsbad endnu en gang diskuteret af politikerne i Odense.

Det 89 år gamle friluftsbad på Elsesmindevej i det vestlige Odense tæt på Tusindårsskoven risikerer endnu en gang at blive nedlagt - medmindre der findes et større millionbeløb til en ny renovering.

Grafik: Sune Jørgensen Kilder: Billeder fra Odense Stadsarkiv, Odense Kommune

Kan du se ikke se tidslinjen i din browser, kan du klikke her. 

Det sker efter nogle trange år, hvor friluftsbadet i Odense af forskellige årsager ikke har været den samme publikumsmagnet som tidligere.

Forbudt at bade i Odense Å

I snart et århundrede har odenseanerne ellers været vant til at bade i friluftsbadet, som ligger tæt ved Tusindårsskoven, der dog først blev anlagt et halvt århundrede senere i 1988.

Indtil Odense Friluftsbad åbnede i 1933, badede odenseanerne på en række forskellige badeanstalter langs Odense Å eller Stavis Å.

I 1913 blev det forbudt at bade i Odense Å på grund af forurening, og det øgede presset på badeanstalterne ved Stavis Å, der som følge heraf også blev forurenet.

I 1930 kom de første idéer om et friluftsbad i Odense på tegnebrættet. Det skulle erstatte den primitive badeanstalt ved Stavis Å i det nordlige Odense, hvor flere badegæster var blevet syge af at hoppe i åen.

Friluftsbadet åbnede i 1933

På en strålende sommerdag den 18. juni 1933 åbnede Odense Friluftsbad, hvor 4.000 sommerklædte gæster var mødt op til svømmeopvisning.

Der kom i løbet af 1930’erne flere svømmeopvisninger, men de titusindvis af gæster brugte primært det nye friluftsbad til selv at få sig en badetur mellem maj og august, hvor der var åbent.

Selv om de fleste odenseanere ønskede, at friluftsbadet skulle ligge centralt i Odense, blev det placeret på nogle gamle vandresevoirer ved Sanderum Tørvehave, da det var billigere for kommunen at bygge her. Der blev desuden hentet hvidt strandsand fra Skagerrak til Odense, så gæsterne ligesom på en strandtur kunne få sand mellem tæerne og tage solbad ved siden af det store vandbassin.

Mellem 1947 og 1950 blev Odense Friluftsbad for første gang renoveret. Det består i dag af en vandrutsjebane, en boldbane, en beachvolleybane og en forhindringsbane og har i sin storhedstid tiltrukket omkring 68.000 gæster om året.

Gæst nummer 5.000.000

I 2006 blev Odense Friluftsbad endnu en gang renoveret med nye omklædningsfaciliteter. Samme år besøgte gæst nummer 5.000.000 friluftsbadet. Gæsten fik overrakt en stor buket blomster.

I 2016 åbnede Odense Havnebad på en mere central placering og med gratis entré, og det fik en del af de odenseanske badegæster til at droppe friluftsbadet for at tage en gratis svømmetur tættere på byen.

Som konsekvens heraf blev entréen også gjort gratis i Odense Friluftsbad for at lokke flere gæster til, men historisk dårligt sommervejr i den første gratissæson i 2017 ændrede ikke på, at gæsterne fortsat holdt sig væk.

Langt færre gæster - på vej mod nedlæggelse

På trods af fri entré faldt besøgstallet i Odense Friluftsbad fra 22.815 gæster i juni 2016 til 11.273 i samme måned i 2017 - mere end en halvering og langt fra storhedstiden i det forrige århundrede.

I 2020 blev der af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune lagt op til, at friluftsbadet skulle nedlægges for at spare 79 millioner kroner i kommunens budget.

Det blev dog i første omgang ikke til virkelighed, og nu skal politikerne i Odense igen diskutere friluftbadets fremtid.

By- og Kulturudvalget havde onsdag første drøftelse af friluftsbadets fremtid. Der er tre modeller i spil. Den første er at fastholde og renovere, den anden er at flytte det til et andet sted i byen, mens det tredje er at nedlægge det. 

Friluftsbadet har ligget i Bolbro siden 1933, og det bærer det også præg af. Det er ved at være udtjent, viser en undersøgelse et rådgivende ingeniørfirma har fortaget for Odense Kommune.

Egentlig foreslog forvaltningen, at friluftsbadet helt skulle nedlægges i forbindelse med budget 2020, men det blev ikke en realitet.

I stedet er forvaltningen kommet med tre modeller for, hvad der kan ske med friluftsbadet i Odense:

Model 1 hvor friluftsbadet fastholdes, herunder om det skal renoveres fuldstændig eller bygges med mere moderne og brugervenlige bassiner. 

Model 2 hvor friluftsbadet relokaliseres og endelig model 3, hvor friluftsbadet nedlægges.

Politikerne skal diskutere friluftsbadets fremtid på by- og kulturudvalgsmødet den 23. februar. Hos Venstre er holdningen, at friluftsbadet skal bevares og blive, hvor det er.

- Vi har tidligere ment, og det gør vi stadig, at så længe der er grundlag for at bevare det, skal det være der. Baseret på fremstillingen mener vi, at det giver mest mening at beholde den nuværende placering, siger udvalgsmedlem for Venstre Araz Khan.

Svømmehold på venteliste

Dermed hælder Venstre til forvaltningens indstilling, nemlig at det bedst kan betale sig at beholde den nuværende placering, hvor man laver nye bassiner, eventuelt med en overdækning i de kolde måneder så friluftsbadet kan udnyttes i længere tid.

Der er flere svømmehold der står på venteliste, fordi der mangler vandtider til kommunens anlæg, og det er også en bevæggrund for at bevare og modernisere friluftsbadet, mener Araz Khan.

- Vi mangler simpelthen vandkapacitet i Odense. Så længe der er et behov, og friluftsbadet kan afhjælpe det, bør vi bevare det, siger han.

Ser frem til en god diskussion

By- og Kulturrådmand Søren Windell (K) er i store træk enig med sin byrådskollega fra Venstre.

- Jeg ser ikke for mig, at vi ikke har et friluftsbad i Odense i fremtiden, siger rådmanden, der dog samtidig erkender, at det er en dyr omgang, selv hvis man beholder friluftsbadet på sin nuværende placering i Bolbro.

- Det er ikke penge, vi umiddelbart har. Jeg er optimist på friluftsbadets vegne, men jeg ser også en stor opgave i at finde de omkring 80 millioner kroner. Det er i givet fald noget, vi skal diskutere, hvordan vi får råd til, siger rådmanden og slutter:

- Jeg ser frem til en god diskussion med mine kolleger i udvalget, når vi skal drøfte det på næste møde.

Nyt friluftsbad til mange millioner

Der bliver formentlig noget at diskutere blandt by- og kulturudvalgsmedlemmerne og senere i hele byrådet. For det er ikke småpenge, der skal til at bibeholde friluftsbadet i Bolbro.

Ifølge forvaltningens beregninger koster det næsten 80 millioner kroner at ombygge og modernisere friluftsbadet og lave en såkaldt airdome - en kuppel - der kan forlænge bassinets åbningstid.

Vælger man at renovere det nuværende bassin 1:1, bliver det næsten tre millioner kroner dyrere.

Skulle man beslutte sig for at flytte friluftsbadet til en anden lokation i Odense, vil det koste yderligere 20 millioner kroner, altså i omegnen af 100 millioner kroner.

Af samme grund er det også vigtigt af afsøge mulighederne grundigt, mener næstformand i by- og kulturudvalget Maria Brumvig (S).

- Jeg er personligt meget begejstret for friluftsbadet, siger hun og kalder det en kulturinstitution i Odense.

- Jeg har endnu ikke læst forvaltningens indstilling igennem, men jeg tænker ikke, der er penge til at renovere det inden for vores forvaltnings egen ramme. Nu er der kommet nogle forskellige forslag, og dem skal vi drøfte i vores egen gruppe og så i udvalget, og det glæder jeg mig til, siger Maria Brumvig.

Du kan læse forvaltningens sagsfremstilling og de forskellige forslag til friluftsbadet her.

I Odense Å er der på nuværende tidspunkt den højeste vandstand i mere end 80 år. 

Hvis man går en tur langs Skovsøen ved Odense Å, så kan man blive overrasket af større vandmængder på stierne.

Men det kommer derimod ikke som en overraskelse for fysiker og civilingeniør Peter Friis Touborg. Han var nemlig en af kritikerne, da man fjernede opstemningen af Odense Å nær Dalum Papirfabrik. 

En opstemning er en slags dæmning. I Dalum har været sådan en opstemning i omkring 800 år. Den blev dog fjernet i 2020.

Peter Friis Touborg mener, at den høje vandstand i Odense er et direkte resultat af den manglende opstemning i Dalum.

Voldsom regn

Men det er Jan Hald Kjeldsen, der er landinspektør i Odense kommune uenig i. Han mener, at vandstaden skyldes den ekstreme nedbør, og det ville opstemningen i Dalum hverken kunne have gjort fra eller til. 

- Når åen er fyldt, så løber vandet ind over engene. Det er der ikke ændret på, fordi opstemningen er fjernet. Det har vi også haft to konsulentfirmaer til at beregne for os, siger Jan Hald Kjeldsen, landinspektør i Odense og fortsætter:

- Og situationen i dag viser, at de havde ret i disse beregninger. Det er engene som stadig bliver oversvømmede, mens der ikke er kommet en flodbølge ned i gennem Odense by. 

Manglende opstemning 

Sådan ser Peter Friis Touborg ikke på det. Han har målt vandstanden ved Søparken i det sydlige Odense, hvor vandet før flød hen til et engområde, når der var store mængder nedbør.

I Søparken er vandstanden 40 centimeter lavere end sidste gang, der kom store regnmængder. Dengang var der en opstemning i Dalum. 

- Hvor er det vand så blevet af? Jamen det flyder rundt inde i Odense, siger fysiker og civilingeniør Peter Friis Touborg. 

- Når man har fjernet opstemningen, så kan man roligt regne med, at der kommer oversvømmelser inde i Odense med jævne mellemrum, siger han.

Vandets "bufferzone" er altså blevet flyttet fra engområdet ved Søparken til inde i Odense by, forklarer han. 

Modsat mener Odense Kommune ikke, at den manglende opstemning har betydning for de høje vandstande nær eksempelvis Skovsøen. 

- Det der er foretaget i Dalum har ikke noget med den høje vandstand at gøre. Det har en lille lokal betydning. Men det har ikke noget at gøre med, hvor meget vand vi har nede i byen, mener Jan Hald Kjeldsen. 

To familier i Stige får ingen hjælp fra Odense Kommune til at få flyttet et højspændingskabel, der går få meter fra familiernes soveværelser.

Efter TV2 Fyns omtale af sagen de sidste dage, blev sagen onsdag ekstraordinært drøftet på By- og Kulturudvalgets møde.

Kritik forstummet

Mandag kritiserede både Socialdemokratiet og Venstre kommunens beslutning om ikke at gribe ind, og næstformanden i udvalget, Maria Brumvig (S) kaldte kommunens handlemåde for fuldkommen håbløs, og udtrykte forståelse for beboernes raseri.

Men efter dagens møde udsendte et enigt udvalg en pressemeddelelse om sagen.

- Vi har stor forståelse for, at nuværende og tidligere beboere i tre boliger på Hedelundhegnet i Stige både er overraskede, bekymrede og frustrerede over, at det viser sig, at de bor eller har boet helt tæt på et højspændingskabel, skriver medlemmerne af udvalget.

- Advokaten har foretaget en vurdering af, om kommunen har pådraget sig et erstatningsansvar ved sagens behandling. Vi må på den baggrund erkende, at uanset vores forståelse og medfølelse for beboernes situation, så har kommunen ikke nogen handlemuligheder. Kommunen mangler en lovmæssig hjemmel til at kunne flytte kablet. Desuden har kommunen intet lovgrundlag for at kunne betale for at flytte kablet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ulykkelig situation

Som TV2 Fyn har fortalt de seneste dage, så blev der i 2016 bygget udlejningsejendomme på grunden, hvor højspændingskablet ligger. Kommunen havde ikke beskrevet forsigtighedsprincip og sikkerhedsafstand i den lokalplan, som bygherren planlægger sit byggeri ud fra, og derfor ligger to af husene få meter fra højspændingskablet. 

Højspændingskabler bliver af sundhedsmyndighederne betegnet som ”muligvis kræftfremkaldende” og forskerne kan ikke udelukke, at det ved langtidspåvirkning kan føre til leukæmi hos børn.

Energinet ejer kablet, og da de blev opmærksomme på husenes placering tæt på kablet, anbefalede de Odense Kommune at flytte kablet seks meter væk fra husene. Det afslog kommunen i 2017, og onsdag bekræftede politikerne i By- og Kulturudvalget, at det var den rigtige beslutning.

By- og Kulturrådmand kalder sagen ulykkelig, og har kun ét råd til beboerne.

- Vi kan kun opfordre dem til, ja faktisk at flytte væk fra de huse, for det er ikke sundt at bo der, siger Søren Windell (K).

Møde med ejeren

Husene blev opført af entreprenør Per Pedersen Haarby A/S. Han blev af Odense Kommune orienteret om, at kablet lå for tæt på to huse i februar 2017, men da kommunen skrev, at de ikke ville foretage sig yderligere, valgte han heller ikke at gøre mere ved sagen.

Lejerne fik intet at vide om, at de boede få meter fra et højspændingskabel af hverken entreprenøren, Energinet eller af Odense Kommune.

I 2018 blev grunden med husene solgt til selskabet Hedelundhegnet ApS i Slagelse. Ifølge medejer Tanja Steinbacher, var Hedelundhegnet ApS ikke informeret om at de købte en grund, hvor to af udlejningsejendommene lå få meter fra et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel.

Tanja Steinbacher har nu bedt om et møde med Odense Kommune for at finde en løsning på problemet, og den invitation har rådmanden takket ja til.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået invitation med en af ejerne, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de borgere, der sidder i den ulykkelige situation, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de ulykkelige borgere, siger Søren Windell.