23. feb. 2022 kl. 18:17
Flemming Ellegaard

Politikere afviser at flytte højspændingskabel:
  • Beboerne må jo opsige deres lejemål og flytte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel tæt på to huse i Stige blev onsdag behandlet i en time som et ekstraordinært punkt på By- og Kulturudvalget onsdag. Et enigt udvalg beklager situationen, men fastslår, at kommunen ikke må bruge penge på at flytte kablet.

To familier i Stige får ingen hjælp fra Odense Kommune til at få flyttet et højspændingskabel, der går få meter fra familiernes soveværelser.

Efter TV2 Fyns omtale af sagen de sidste dage, blev sagen onsdag ekstraordinært drøftet på By- og Kulturudvalgets møde.

Kritik forstummet

Mandag kritiserede både Socialdemokratiet og Venstre kommunens beslutning om ikke at gribe ind, og næstformanden i udvalget, Maria Brumvig (S) kaldte kommunens handlemåde for fuldkommen håbløs, og udtrykte forståelse for beboernes raseri.

“Vi kun kan opfordre dem til, ja faktisk flytte væk fra de huse, for det er ikke sundt at bo der”

— Søren Windell, By- og Kulturrådmand, kons.

Men efter dagens møde udsendte et enigt udvalg en pressemeddelelse om sagen.

- Vi har stor forståelse for, at nuværende og tidligere beboere i tre boliger på Hedelundhegnet i Stige både er overraskede, bekymrede og frustrerede over, at det viser sig, at de bor eller har boet helt tæt på et højspændingskabel, skriver medlemmerne af udvalget.

- Advokaten har foretaget en vurdering af, om kommunen har pådraget sig et erstatningsansvar ved sagens behandling. Vi må på den baggrund erkende, at uanset vores forståelse og medfølelse for beboernes situation, så har kommunen ikke nogen handlemuligheder. Kommunen mangler en lovmæssig hjemmel til at kunne flytte kablet. Desuden har kommunen intet lovgrundlag for at kunne betale for at flytte kablet, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs også: Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel
Gå tilbage Del
20. feb. 2022 kl. 11:58

Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel

Fotograf: Flemming Ellegaard / Redigering: Frank Weirsøe

To huse i Stige nord for Odense har et potentielt farligt højspændingskabel liggende i deres haver klos op ad deres huse. Odense Kommune afviste en anbefaling om at flytte kablet eller rive husene ned. Beboerne er aldrig blevet informeret om, at kablet ligger få meter fra deres soveværelser.

Et kraftigt højspændingskabel, der af sundhedsmyndighederne bliver kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, ligger i jorden mellem en og to meter fra to udlejningshuse i Stige. 

Odense Kommune blev oplyst om en mulig sundhedsrisiko ved kablets placering, men undlod at gøre noget ved sagen.

- Vi har jo hørt rigtigt meget om højspænding og risikoen for at få forskellige sygdomme. Og hvis der bare er en lille risiko, ja, så synes jeg, at det er forkasteligt, at kommunen ikke har gjort noget ved det, siger Helle Trelle, der bor sammen med sin mand på Hedelundhegnet i Stige og har soveværelse få meter fra højspændingskablet.

Beboerne er ikke tidligere blev informeret om, at de nærmest bor oven på et højspændingskabel, der kan transportere 150.000 volt eller 150 kV tværs over Fyn. Den kapacitet gør kablet til et af de største kabler, vi har i Danmark.

TV2 Fyn har fået aktindsigt i sagen fra både Energinet og Odense Kommune.

“Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen”

— Michael Trelle, lejer, Hedelundhegnet

- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle.

Byggeri oven på kabel

Da Energinet i 2003 og 2016 lagde et højspændingskabel tværs over Fyn fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn, blev kablet omhyggeligt lagt uden om eksisterende boliger og institutioner på den 26 kilometer lange strækning. 

I Stige ved Odense blev kablet i 2003 blandt andet trukket gennem det, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 blev der bygget udlejningshuse på jordstykket.

Opdatering

Efter TV2 Fyns omtale af Energinets højspændingskabel fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn har Energinet korrigeret de oplysninger, som virksomheden via en pressemeddelelse, udsendte i 2014. Energinet oplyser nu, at den del af højspændingskablet, der går mellem Fynsværket og Anderup i Odense blev lagt i 2003, og kun strækningen fra Anderup til Graderup blev lagt i 2016. Årstallene er korrigeret i artiklen, men TV2 Fyn vurderer ikke, at oplysningerne i øvrigt har betydning for dækningen af sagen.

Beboerne flyttede ind i det nye kvarter på Hedelundhegnet i foråret 2017. I to tilfælde løber kablet mellem en og to meter fra husene, hvor der bor mennesker, selvom Energinet anbefalede en sikkerhedsafstand på seks meter til kablet.

-  Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen, siger Michael Trelle, der  bor med sin kone i en af de to boliger på Hedelundhegnet. 

Grethe Larsen og Frank Sørensen har i fire et halvt år boet i huset på Hedelundhegnet 3, hvor højspændingskablet smyger sig langs huset og rundt om terrassen.

- Vi sover op til væggen, og nu siger I, at der ligger sådan et kabel lige på den anden side af muren, som vi aldrig har hørt om. Det lyder da lidt rystende, siger Grethe Larsen.

Hverken Odense Kommune eller bygherre havde tilsyneladende været opmærksom på, at det nedgravede kabel var omfattet af et anbefalet forsigtighedsprincip.

Risiko for leukæmi

Den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO har klassificeret magnetfelter fra højspændingskabler som ”muligvis kræftfremkaldende”. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, at der bliver brugt et forsigtighedsprincip i nærheden af højspændingskabler. Det betyder, at boliger og højspændingskabler ikke bør ligge tæt på hinanden.

- Vi har stor forståelse for, at rigtig mange mennesker kan blive bekymret, hvis man bor i nærheden af højspænding, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet. 

Forskningen de senere år har især fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn. 

- Man kan ikke sige, at der en sammenhæng, men man kan heller ikke afvise det, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne anbefaler det her forsigtighedsprincip, siger Marian Kaagh.


Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.


Grim pæl

I baghaven hos Helle og Michael Trelle står der en pæl med teksten "højspænding" omkring ti meter fra huset.

- Udlejer sagde bare, at han ikke vidste, hvad det var, andet end at det var noget el. Jeg har været ved at trække den op, fordi jeg synes den er grim, siger Helle Trelle.

I tænkte ikke, at det var noget, der kunne være sundhedsfarligt for jer?

- Nej, nej overhovedet ikke, svarer Helle Trelle.

Sundhedsrisiko ved højspænding

Højspændingskabler har tidligere været mistænkt for at kunne fremkalde en lang række alvorlige sygdomme for mennesker, som bor tæt på kablerne i længere tid. Forskning tydede for 20 år siden på at mennesker efter langtidspåvirkning havde forøget risikoen for både depression, søvnløshed, selvmord, abort, hovedpine, migræne og leukæmi.


Nyere forskning har ikke påvist en sammenhæng mellem disse alvorlige sygdomme, og det at bo nær højspænding. Forskningen har dog ikke kunne udelukke, at børn, der bor i nærheden af højspænding, har en forøget risiko for at udvikle leukæmi ved langtidspåvirkning.


Sundhedsorganisationen WHO klassificerer højspænding som "muligvis kræftfremkaldende".

Opdaget ved tilfældighed

På Hedelundhegnet er hverken anbefalinger, forsigtighedsprincip eller afstandskrav overholdt i forhold til de to huse tættest på kablet.

- Det, der bekymrer os allermest, det er, at vores børnebørn sover herinde, og dem har vi jævnligt, hvor de ligger op ad væggen med kablet lige på den anden side, siger Helle Trelle.

Da byggeriet af udlejningshusene på Hedelundhegnet i Stige stod færdige i slutningen af 2016, opdagede Energinet ved et tilsynsbesøg, at der blev bygget i nærheden af højspændingskablet.

Husene var tilsyneladende blev opført, uden at Energinet var blevet hørt.

Grafen viser strålingen ved gennemsnitlig belastning målt i enheden mikroTesla fra et nedgravet kabel i forhold til afstand fra kablets midte. WHO konkluderede i 2002, at børn, som udsættes for mere end 0,4 mikroTesla muligvis har en øget risiko for at få leukæmi. Derfor en den generelle anbefalede afstand til nedgravede højspændingskabler 10 meter. Ved Hedelundhegnet er den beregnet til seks meter. Kilde: Energinet og Kræftens Bekæmpelse.

Energinet tog derfor kontakt til Odense Kommune i slutningen af 2016 og gjorde opmærksom på det anbefalede forsigtighedsprincip i forhold til højspændingskabler.

Uoverensstemmelser og fejl

Af det omfattende materiale TV2 Fyn har fået udleveret via aktindsigten fremgår det, at der var en lang korrespondance om kablet, om sundhedsrisikoen og om mulige løsninger mellem Odense Kommune, Energinet, entreprenører og advokater.

I den overordnede kommuneplan for hele Odense Kommune står der blandt andet, at der skal være ti meter til 132-150 kV jordkabler, men dette afstandskrav og forsigtighedsprincippet var ikke nævnt i lokalplanen for området.

”Der er derfor en uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen”, konstaterede forvaltningen i en intern korrespondance i december 2016.

Energinet har beregnet, at strålingen ved kablet på Hedelundhegnet overskrider de anbefalede grænser seks meter fra kablets midte. Det røde bælte viser, hvor langt strålingen går ud fra kablet. Grafik David Moritz

Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:

”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”

Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet. 

Den nuværende direktør i By- og Kulturforvaltningen erkender, at der er begået fejl.

- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.

Flere bud på løsning

Energinet anbefalede, at Odense Kommune flyttede kablet seks meter væk fra de to huse. 

- Vi oplyste på daværende tidspunkt, at hvis man ønskede at flytte kablet ville det have en omkostning på to en halv million kroner. Og det valgte kommunen at sige, at det ønskede man ikke, siger Energinets vicedirektør.

I notat fra 19. januar 2017 om teknisk beskrivelse af afværgeforanstaltninger for magnetfelt anbefalede Energinet, at kablet blev flyttet, og at Odense Kommune tog initiativ til en aftale om arbejdets udførelse.

Ifølge direktøren i By- og Kulturforvaltningen er begrundelsen for, at Odense Kommune undlod at gøre noget, at kommunalfuldmagten sætter stramme regler for, hvad en kommune må bruge penge på.

- En kommune må kun bruge penge på det, den lovligt kan bruge penge på, og at flytte anden mands kabel på anden mands jord, det kan man ikke lovligt bruge midler på, siger Morten Møller Iversen.

Men når nu kommunen har erkendt, at der begået en fejl i jeres planprocedure, ville det så ikke være rimeligt, at kommunen betalte for at rette op skaden – altså at flytte kablet?

- Det kan jeg sagtens forstå, at man kan have den holdning. Men vi er nødt til at handle lovligt, og det kan man altså ikke gøre i denne her sammenhæng, siger han.

Foretager sig intet

Entreprenør Per Pedersen Haarby A/S ejede grunden på Hedelundhegnet, og den 10. februar 2017 orienterede Odense Kommune via et brev entreprenøren om, at to boliger lå for tæt på kablet, og at det anbefalede sikkerhedskrav ikke var opfyldt. 

I brevet konkluderede kommunen: 

"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf.""

Brevet blev sluttet af med denne sætning:

”Vi går ud fra, at du selv orienterer nye ejere eller lejere af de berørte boliger om ovenstående.”

Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S, kan godt huske brevet.

Uddrag fra kommunens brev til entreprenøren

- Vi vidste godt, at der lå et kabel, da vi byggede, og derfor overholdt vi en respektafstand til kablet. Vores byggetilladelse var godkendt, men kommunen havde aldrig fortalt os om et afstandskrav på seks meter og et forsigtighedsprincip, før jeg fik brevet i februar 2017 fra dem, siger Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S.

Kenneth Pedersen foretog sig dog ikke mere,  da kommunen heller ikke ville gøre mere ved sagen.

- Vil de ikke beskytte os?

Forsigtighedsprincipper bliver ellers jævnligt anvendt i Odense Kommune og brugt som begrundelse, når Odense Kommune indfører regler eller restriktioner. 

Det gælder aktuelt i forhold til både coronasmitte og forurening med stoffet PFOS. 

“Når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os”

— Helle Trelle, lejer, Hedelundhegnet

Men forsigtighedsprincippet blev ikke taget i anvendelse på Hedelundhegnet 3 og 7.

- Desværre kommer sagen for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet, forklarer Morten Møller Iversen. 

Den begrundelse forstår de nuværende beboere på Hedelundhegnet 3 og 7 ikke.

- Det er til at blive rigtig vred over, når vi tænker på, hvor mange penge de bruger på letbane og andre ting, så kan de ikke bruge de penge på borgernes sundhed. En udgift på et par millioner må være en lille post i et stort kommunalt budget, og når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os, siger Helle Trelle.

Afviser hensyn til økonomi

Ifølge kommunen har sagen dog intet med økonomi at gøre. 

Det kunne se ud som om, at Odense Kommune har tilsidesat omsorg for borgernes sundhed for at slippe for en udgift på få millioner kroner. Var det tilfældet?

- Det er helt forkert, det er udelukkende, fordi vi ikke har lovlig hjemmel til at afholde den udgift, og det betyder, at vi ikke har kunne flytte det kabel på kommunens regning. Men vi har heldigvis gjort grundejer og Energinet tydeligt opmærksom på, at der var en udfordring, siger Morten Møller Iversen.

Samtidig med, at kommunen afviste at følge anbefalingerne fra Energinet om at flytte kablet, så undlod kommunen også at orientere beboerne i de to berørte lejemål.

Ifølge Magnetfeltudvalgets Vejledning til håndtering af forsigtighedsprincippet, der henvender sig til blandt andet kommuner, står der ellers:

”Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen.”

Uddrag fra vejledning om forsigtighedsprincippet

Hvorfor følger I ikke vejledningens anbefaling om at orientere beboerne om, at de bor meget tæt på et magnetisk højspændingskabel?

- Det er vigtigt at holde fast i, at det kun er en vejledning, så vi kan ikke kræve ret meget. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget. Vi har gjort det, at vi har kommunikeret meget tydeligt til både ejere og ledningsejere, at her er en udfordring.

Og hvad tænker du om, at grundejerne ikke har orienteret ejerne?

- Det ville ærgre mig meget, hvis det er tilfældet, da vi meget tydeligt i februar 2017 gjorde opmærksom på, at det havde vi en forventning om, siger Morten Møller Iversen. 

Kommunen overvejede selv at orientere

Af aktindsigten i sagsbehandlingen fremgår det ellers, at Odense Kommune overvejede selv at orientere beboerne og finde erstatningsboliger.

Hvorfor har i en  intern dialog om at orientere beboerne, men ender med ikke at orientere dem?

- Det er, fordi den rigtige informationskanal er til grundejerne. De har informationskanalerne ud til de pågældende lejere, siger forvaltningsdirektøren.

Kenneth Pedersen fra Per Pedersen Haarby A/S erindrer ikke, om ejerne blev orienteret, og henviser til, at det ikke var hans ansvarsområde.

Men selvom både kommune og bygherre var orienteret om kablet, så fik lejerne tæt på kablet altså først oplysningen for få dage siden.

- Jeg synes, for at sige det lige ud, at det er noget forbandet svineri. Det kunne lige så godt have været en familie med ganske små børn, der var flyttet ind her, siger Helle Trelle.

TIDSLINJE OVER FORLØBET

TIDSLINJE OVER FORLØBET

Ulykkelig situation

Som TV2 Fyn har fortalt de seneste dage, så blev der i 2016 bygget udlejningsejendomme på grunden, hvor højspændingskablet ligger. Kommunen havde ikke beskrevet forsigtighedsprincip og sikkerhedsafstand i den lokalplan, som bygherren planlægger sit byggeri ud fra, og derfor ligger to af husene få meter fra højspændingskablet. 

Højspændingskabler bliver af sundhedsmyndighederne betegnet som ”muligvis kræftfremkaldende” og forskerne kan ikke udelukke, at det ved langtidspåvirkning kan føre til leukæmi hos børn.

Energinet ejer kablet, og da de blev opmærksomme på husenes placering tæt på kablet, anbefalede de Odense Kommune at flytte kablet seks meter væk fra husene. Det afslog kommunen i 2017, og onsdag bekræftede politikerne i By- og Kulturudvalget, at det var den rigtige beslutning.

Læs også: Marie-louises søn sov få meter fra højspændingskabel:
  • Jeg forstår ikke, man kan behandle sine borgere sådan
Gå tilbage Del
21. feb. 2022 kl. 10:56
Opdateret: 21. feb. 2022 kl. 11:25

Marie-louises søn sov få meter fra højspændingskabel:
  • Jeg forstår ikke, man kan behandle sine borgere sådan

Fotograf: Niels Knuth /Redigering: Frank Weirsøe

Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel lå få meter fra soveværelset, hvor Marie-louises søn sov de første 14 måneder af sit liv. Kommunen lod kablet ligge efter en vurdering i et juridisk notat. Advokaten bag notatet var dog ikke skråsikker på sin egen konklusion.

Marie-louise Andersen og hendes kæreste boede i fire år på Hedelundhegnet 7 uvidende om, at der løb et højspændingskabel få meter fra soveværelset, hvor de selv og deres søn sov. 

- Jeg har slet ikke ord for, hvor vred det gør mig, at man bare ignorerer det. Hvis der skulle ske noget, og det skulle få følger. Så ja jeg forstår ikke, hvordan man kan behandle sine borgere på den måde i en kommune, lyder det fra Marie-louise Andersen.

“Man ønsker jo ikke at ens børn skal være udsat for noget, og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft”

— Marie-louise Andersen, tidligere lejer, Hedelundhegnet

Højspændingskabler bliver af sundhedsstyrelsen og WHO klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende”, og forskningen har ikke kunnet udelukke, at strålingen fra kablerne kan føre til leukæmi hos børn.

- Det er på ingen måde overhovedet fedt. Man ønsker jo ikke, at ens børn skal være udsat for noget og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft. Det er en ubehagelig tanke. Nu håber og tror vi selvfølgelig ikke, at der sker noget, men bare det, at der er en reel mulighed og risiko, og at vi har udsat ham for noget, som er så forfærdeligt, ja det tænker jeg alle forældre kan sætte sig ind i, siger Marie-louise Andersen.

Fejl i lokalplanen

Som TV2 Fyn fortalte søndag blev der i 2016 bygget otte udlejningshuse på adressen, og to af husene på Hedelundhegnet 3 og 7 ligger kun få meter fra det kraftige højspændingskabel.

Bygherren vidste godt, at der lå et højspændingskabel, men Odense Kommune havde ikke orienteret entreprenøren om, at sundhedsmyndighederne anbefaler et forsigtighedsprincip, så huse og kabler ikke ligger tæt på hinanden.


Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.

Odense Kommune havde nemlig ved en fejl ikke taget det med i den lokalplan, som bygherre planlægger sit byggeri ud fra. Ifølge bygherren, Per Pedersen Haarby A/S, fik firmaet først besked om, at der er et forsigtighedsprincip og et afstandskrav i december 2016 – kort før de første lejere flyttede ind.

- Det ville klart have være en fordel, hvis forsigtighedsprincippet var skrevet ind i lokalplanen, når det også står i kommuneplanen siger, siger Morten Møller Iversen, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Energinet fandt i november 2016 ud af, at der blev opført beboelse i nærheden af deres højspændingskabel. Derfor blev Odense Kommune kontaktet, og Energinet anbefalede, at kablet blev flyttet væk fra husene, så det anbefalede forsigtighedsprincippet og en beregnet sikkerhedsafstand på seks meter kunne overholdes. En flytning ville have kostet omkring to en halv million kroner.

Det røde bælte viser, hvor Energinet har beregnet, at strålingen fra kablet overskrider de anbefalede værdier. Grafik David Moritz

Ikke lovligt at flytte kablet

Men Odense Kommune valgte ikke at gøre noget og lod kablet ligge klos op ad de to udlejningsejendomme.

- Den kommer desværre for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget, siger Morten Møller Iversen.

Den forklaring giver ikke mening for Marie-louise Andersen.

- Jeg tænker, at det lyder som en dårlig undskyldning for, at man ikke har gjort noget ved det, siger hun.

Advokat rejste tvivl

Odense Kommunes beslutning om at lade kablet ligge var baseret på et juridisk notat, som kommunen fik udarbejdet hos Codex Advokater.

Hvor skråsikker er du på, at det ville være ulovligt for jer at flytte det kabel og bruge to en halv million?

- Jeg er så sikker som den juridiske rådgivning vi har fået, og den læner jeg mig selvfølgelig op ad, siger Morten Møller Iversen.

“Man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat.”

— Advokat bag juridisk notat

Advokaten bag notatet var under arbejdet med notatet dog ikke selv skråsikker på, at hans vurdering af sagen var korrekt. Det viser en lang liste af dokumenter og mails, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

Uddrag af mail fra Codex Advokater til medarbejder i By- og Kulturforvaltningen

6. marts – fire dage før notatet blev færdigt – skrev advokaten til Odense Kommune:

”..der er begået en fejl og at spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommune som følge heraf kan gøres erstatningsansvarlig for et eventuelt tab jo i sidste ende vil bero på en vurdering. I vores notat har vi her vurderet, at kommunen ikke har handlet erstatningspådragende, men man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat."

“Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet”

— Roger Buch, lektor og kommunalforsker, Danmarks Journalisthøjskole

Notatet endte dog med at vurdere, at Odense Kommune ikke var erstatningsansvarlig, og dermed konkluderede kommunen, at den ikke havde lov til at bruge penge på en flytning.

- Man kan få en mistanke

En ekspert i kommunal forvaltning finder kommunens fremgangsmåde mystisk.

- Man kan jo se i korrespondancen, at juristen i starten ikke er tindrende klar, om kommunens ansvar, men i det endelige notat er al tvivl ryddet af bordet. Det store spørgsmål er, hvordan kan man komme til så klar en konklusion, når man tidligere har ment, at der var en mulighed for at kommunen kunne være ansvarlig og eventuelt være med til at betale for en flytning af kablet, siger Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.

Notatet brugte By- og Kulturforvaltningen, da sagen blev fremlagt mundtligt for politikerne i By- og Kulturforvaltningen. Politikerne havde ikke tidligere hørt om eller var blevet inddraget i sagen.

- Det er jo en grundidé i kommunal forvaltning, at vigtige ting skal findes på skrift, både så politikerne kan sætte sig ind i sagen, men også så man efterfølgende kan se, på hvilket grundlag beslutningen blev truffet, og det ved man ikke, når det kun er mundtlig orientering, siger Roger Buch.

- Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet, og det kan man jo ikke vide, om det er derfor, det er sket på den måde, siger han.

TIDSLINJE OVER FORLØBET

TIDSLINJE OVER FORLØBET

Men direktøren for By- og Kulturforvaltningen forsvarer, at beslutningen blev truffet i administrationen, og at politikerne kun blev orienteret mundtligt.

- Der har ikke været nogle handlemuligheder i denne sag for politikerne, da det ville ulovligt, hvis vi betalte for en flytning. Så på den baggrund lavede vi en orientering til udvalget, lyder begrundelsen fra Morten Møller Iversen.

Beslutningen om ikke at betale for en flytning af kablet blev ifølge Morten Møller Iversen truffet af den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen og af ham selv. I 2017 var han stabschef for Politik og Strategi i By- og Kulturforvaltningen

Nogle kunne måske tænke, at politikerne fik en mundtlig orientering, så offentligheden ikke kunne få kendskab til sagen ved at læse dokumenter?

- Som jeg husker det, så er det protokolleret, siger han.

Men der ligger ikke noget skriftligt om, hvad sagen handler om?

- Nej, men det har vi så udleveret i en aktindsigt.

Marie-louise Andersen bor i dag i København. Hvis hun havde haft viden om højspændingskablet lige uden for familiens soveværelse, så var hun måske aldrig flyttet ind på Hedelundhegnet 7.

- Ja, så havde jeg valgt et af de andre huse, hvis det havde været muligt, siger hun. 

By- og Kulturrådmand kalder sagen ulykkelig, og har kun ét råd til beboerne.

- Vi kan kun opfordre dem til, ja faktisk at flytte væk fra de huse, for det er ikke sundt at bo der, siger Søren Windell (K).

Møde med ejeren

Husene blev opført af entreprenør Per Pedersen Haarby A/S. Han blev af Odense Kommune orienteret om, at kablet lå for tæt på to huse i februar 2017, men da kommunen skrev, at de ikke ville foretage sig yderligere, valgte han heller ikke at gøre mere ved sagen.

Lejerne fik intet at vide om, at de boede få meter fra et højspændingskabel af hverken entreprenøren, Energinet eller af Odense Kommune.

I 2018 blev grunden med husene solgt til selskabet Hedelundhegnet ApS i Slagelse. Ifølge medejer Tanja Steinbacher, var Hedelundhegnet ApS ikke informeret om at de købte en grund, hvor to af udlejningsejendommene lå få meter fra et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel.

Læs også: Politikere kræver svar:
  • Det virker fuldkommen håbløst, at man ikke må flytte et farligt højspændingskabel
Gå tilbage Del
21. feb. 2022 kl. 15:33

Politikere kræver svar:
  • Det virker fuldkommen håbløst, at man ikke må flytte et farligt højspændingskabel

Flemming Ellegaard

Det virker fuldkommen håbløst, at man ikke må flytte et farligt højspændingskabel væk fra beboelser i Stige. Det mener næstformanden i By- og Kulturudvalget i Odense, der også undrer sig over, at politikerne ikke er blevet inddraget i sagen. Både Socialdemokratiet og Venstre vil nu vil bede forvaltningen om en redegørelse i sagen.

Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel få meter fra to lejemål i Stige får nu politikere i Odense Kommune til at kræve en forklaring fra By- og Kulturforvaltningen.

- Det virker fuldkommen håbløst. At noget ikke står i en lokalplan, at man ikke må flytte et farligt kabel, og at man virker mere interesseret i erstatningsansvar. Ja, så kan jeg sgu godt forstå at borgerne tager sig til hovedet, siger Maria Brumvig (S), der er næstformand i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.

Venstres medlem af udvalget forstår heller ikke, at Odense Kommune ikke flyttede højspændingskablet, da de blev gjort opmærksom på, at forsigtighedsprincippet og sikkerhedsafstanden på seks meter til kablet ikke var overholdt.

- Der er begået alarmerende fejl i kommunen, og vi kan ikke løbe fra ansvaret, siger Araz Khan (V), der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.

En ubehagelig tanke

Som TV 2 Fyn løber fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn. 

I bydelen Stige nord for Odense blev kablet ført gennem et stykke bar jord, hvor der få måneder efter blev opført otte udlejningshuse. Ved to af lejemålene på Hedelundhegnet 3 og 7 løber kablet få meter fra lejernes soveværelser.


Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.

Ifølge sundhedsmyndighederne kan man ikke udelukke, at strålingen fra kablet ved langtidspåvirkning kan føre til leukæmi hos børn.

- Det er en ubehagelig tanke. Nu håber og tror vi selvfølgelig ikke, at der sker noget, men bare det, at der er en reel mulighed og risiko, og at vi har udsat ham for noget, som er så forfærdeligt, ja det tænker jeg alle forældre kan sætte sig ind i, siger Marie-louise Andersen, der med sin nyfødte søn sov få meter fra kablet gennem 14 måneder.

Menneskelig fejl

Entreprenør Per Pedersen Haarby vidste godt, at der lå et højspændingskable, og at han skulle overholde en respektafstand på en meter på hver side af kablet. Men han var aldrig blevet informeret om, at der eksisterede et forsigtighedsprincip og en sikkerhedsafstand til kablet på seks meter.

“Det bliver simpelthen for kommunalt og det bliver man da rasende over, hvis man bor eller har boet tæt på et potentielt kræftfremkaldende kabel”

— Maria Brumvig (S), medl. By- og Kulturudvalget, Odense

I lokalplanen for området og i byggetilladelsen havde Odense Kommune nemlig ikke skrevet forsigtighedsprincip og sikkerhedsafstand ind.

- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Kommunen blev af Energinet anbefalet at flytte kablet seks meter væk fra de to udlejningsejendomme. Men kommunen fik udarbejdet et juridisk notat, der vurderede, at kommunen ikke måtte bruge to en halv million kroner på at flytte kablet. 

Derfor blev kablet liggende, og lejerne fik aldrig besked om, at de boede klos op ad af et muligvis kræftfremkaldende kabel.

- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV 2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle, der har boet på Hedelundhegnet 7 siden april sidste år.

For kommunalt

Næstformanden i By- og Kulturudvalget forstår godt lejernes frustration.

- Det bliver simpelthen for kommunalt, og det bliver man da rasende over, hvis man bor eller har boet tæt på et potentielt kræftfremkaldende kabel, siger Maria Brumvig.

Politikerne i Odense Kommune blev aldrig involveret i beslutningen om at lade kablet ligge op ad boligerne, da ledelsen i forvaltningen på baggrund af det juridiske notat ikke mente, at kommunen havde lovhjemmel til at foretage sig noget.

- Det kommer desværre for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget, siger Morten Møller Iversen.

Domstol kan komme til andet resultat

Af aktindsigten, som TV 2 Fyn har fået fra Energinet og Odense Kommune, fremgår det, at advokaten bag notatet, kun fire dage før notatet blev afleveret, stillede spørgsmål ved sin egen vurdering af, at Odense Kommune ikke kunne drages til ansvar.

”…man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat.”, skrev advokaten i en mail til medarbejderne i By- og Kulturforvaltningen.

Alligevel blev notatet brugt som argument for, at Odense Kommune ikke havde lov til at flytte kablet.

- Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet, og det kan man jo ikke vide, om det er derfor, det er sket på den måde, siger Roger Buch, der er kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

100 spørgsmål

TV 2 Fyns dækning får politikerne i udvalget til at undre sig over håndteringen af sagen.

- Man kan jo se, at det juridiske notat, der bliver brugt som begrundelse for at kommunen ikke må flytte kablet, ikke er så klokkeklart. Jeg mener, at vi skal undersøge mulige løsningsmuligheder, så vi kan sikre borgernes sundhed, siger Araz Khan fra Venstre.

Den socialdemokratiske næstformand vil have besvaret flere spørgsmål fra By- og Kulturforvaltningen.

- Jeg har cirka 100 spørgsmål til forvaltningen blandt andet på baggrund af jeres ganske udmærkede artikler og selvfølgelig det notat, vi har fået på jura-sprog. Mit første spørgsmål bliver: Hvorfor i alverden har vi politikere ikke hørt om det tidligere? Mit næste spørgsmål bliver: Har den tidligere rådmand haft viden om det her, uden at udvalget er blevet orienteret?, spørger Maria Brumvig.

TV 2 Fyn har kontaktet den daværende rådmand Jane Jegind, men hun oplyser, at hun ikke har nogle kommentarer og henviser til direktøren for By- og Kulturforvaltningen, Morten Møller Iversen.

Tanja Steinbacher har nu bedt om et møde med Odense Kommune for at finde en løsning på problemet, og den invitation har rådmanden takket ja til.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået invitation med en af ejerne, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de borgere, der sidder i den ulykkelige situation, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de ulykkelige borgere, siger Søren Windell. 

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her