Brug halv så meget tid på træning og få markante resultater alligevel.
En japansk træningsmetode er på vej til Odense. Den hedder Kaatsu, og går ud på at reducere blodgennemstrømningen på arme og ben under træning. Det får nemlig musklerne til at arbejde hårdere, selv ved lav intensitet, hvilket betyder, at man kan træne i mindre tid, men lige så effektivt.
Det er iværksætter Michael Schewitsch, som har bragt fitnesskæden til Danmark. Han blev bekendt med træningsformen under en rejse i 2014, blev senere instruktør og besluttede at grundlægge en ny fitnesskæde baseret på Kaatsu-metoden.
I 2017 slog han første gang dørene op i København. Nu skal de japanske metoder til Fyn. Ifølge Michael er det kun et spørgsmål om tid, før den vinder bred anerkendelse.