Jensens Bøfhus' hovedsæde i Odense sat til salg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ejendomsmæglerfirmaet Colliers sætter den ejendom som Jensens Bøfhus bruger som hovedsæde til salg for 23,3 millioner kroner. Kontrakten indebærer, at Jensens Bøfhus kan blive i ejendommen.
Jensens Bøfhus vil fremover være lejer i sit eget hovedsæde i Læssøegade i Odense.
I næste uge udbyder Ejendomsmæglerfirmaet Colliers ejendommen, der tidligere husede Restaurant Skoven, til salg for 23,3 millioner kroner, oplyser Peter Arnfeldt fra Jensens Bøfhus.
Kæden har igennem det seneste år solgt flere af de ejendomme, hvor man både har restaurant og er ejendomsejer.
Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.
De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.
Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.
Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.
- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.
I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.
- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.
Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.
Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.
SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.
Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.
- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.
Husker du Tinkas Juleeventyr? Nu er farmors gård til salg
Hvis du så Tinkas Juleeventyr sidste år, så har du sikkert også set den hvide gård, som Lasses farmor boede på og drev dyrlægeklinik fra. Nu er julekalendergården til salg.
Det er Boliga, der skriver, at Højbogaard tæt på Vester Åby er sat til salg.
Gården har gennem 24 afsnit dannet ramme om TV 2's julekalender, Tinkas Juleeventyr. Her flyttede Lasse og hans familie ind hos farmor, der blev spillet af Birthe Neumann. Senere holdt halvnissen Tinka også til på gården.
Gården er 238 kvadratmeter stor, og prisen er 2.495.000 kroner.
Du kan se hele salgsopstillingen her.
- Her er tale om en helt fantastisk ejendom, som rummer en masse muligheder. Den tidligere ejer var snedkermester med værksted, mens den nuværende ejer anvender ejendommen som fritidsbolig, siger Christian Fabricius fra Cadeau Bolig til Boliga.
- Der forelægger også mulighed for at lave ejendommen til en bed and breakfast. Den eneste grænse for ejendommen er købers egen fantasi, siger han.
Et af landets dyreste: 16 værelser til salg på Sydfyn
Et af landets dyreste ejendomme ligger på Sydfyn og koster 90 millioner kroner.
I første række til Nakkebølle Fjord, 248 hektar jord og 16 værelser.
Det kan alt sammen nu blive dit - hvis du har 90 millioner kroner.
Et af Danmarks absolut dyreste ejendomme er netop blevet sat til salg på Sydfyn, skriver Boliga. Det er det mere end 450 år gamle Nakkebølle Gods, som skal have ny frue eller herre.
- Ejendommen har sin egen unikke karakter, den er sjældent flot restaureret, og så er de historiske kvaliteter i huset bevaret, siger Adam Schnack til boliga.dk.
Han er ejendomsmægleren, der har godset til salg.
Adam Schnack fremhæver beliggenheden ud til vandet som en af godsets kvaliteter. Det nuværende hovedhus er opført i 1559, og dermed kan man også finde mange historiske detaljer inden for murene. Blandt andet byder godset på en spisesal med gobeliner på alle væggene, soveværelser med fem meter til loftet og en kælder med hvælvede lofter, som de færreste fynboer kan prale.
Udover hovedhuset og sidefløjens mange hundrede kvadratmeter byder det sydfynske gods til 90 millioner kroner også på flere andre bygninger.
En af dem er "Havehuset", som blev bygget af filminstruktør Constantin Preben Philipsen til kendte skuespillere som eksempelvis Dirch Passer, Preben Kaas og Buster Larsen, så de havde et sted at bo, når de var på besøg på godset.
Nakkebøl Gods er ikke alene et af de dyreste ejendomme til salg netop nu, men ifølge boliga.dk er den faktisk også et af de dyreste, der nogensinde har været udbudt. Den næstdyreste ejendom, der er til salg lige nu, er den nordsjællandske landejendom Haregabgaard, der "kun" koster 85 millioner kroner.
Desuden har koncernen sat en jagtejendom til 59 millioner kroner på Nordfyn til salg.
- Det sker for at styrke kerneforretningen som bøfhus og forbedre likviditeten i den turnaround, som kæden er på vej igennem, siger Peter Arnfeldt til TV 2/Fyn.
Jensens Bøfhus-koncernen har både hovedsæde og administrationslokaler i ejendommen, og i udbudsmaterialet, der offentliggøres i næste uge, slås det fast, at salget også indebærer en ti-årig lease-back aftale, så Jensens Bøfhus kan blive på adressen.
Ejendommen er på 1.296 kvadratmeter kontor og restaurant og 648 kvadratmeter kælder.
En investor kan få et afkast på syv procent.
Taber millioner
Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forskellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.
SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.
Konsulentfirmaet Anpro skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.
Friske penge og nye folk
I oktober oplyste Fyens Stiftstidende, at blandt andre Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack, har skudt friske penge i kæden.
Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.
Den kendte fynske erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har overtaget formandsposten i Jensens Food Group, hvor Dorte Glei har overtaget direktørposten fra stifteren Palle Skov Jensen.
Selskabet har ifølge CVR-registret fortsat Palle Skov Jensen som eneejer.
Nu kan du købe dit eget værtshus i Odense
Efter 46 år sælger ejeren af Restaurant Målet i Odense sit værtshus for millionbeløb.
Det legendariske Odense-værthus Restaurant Målet er sat til salg. Værthuset, der har ligget i Jernbanegade i det centrale Odense siden 1972, kan købes for 8.750.000 kroner, fremgår det af boligannoncen.
Restaurant Målet er en populær sportspub med en lang række sportsrekvisitter, primært inden for fodbold.
Værthuset er kendt for at have mange stamkunder. Der er plads til 50 spisende gæster i restauranten i stueetagen, der blandt andet er kendt for at servere schnitzler.
Skarp konkurrence blandt ølbarer
Det er ejeren Bent Jørgensen, der har sat ejendommen i fire etager til salg. Han startede for 46 år siden Restaurant Målet sammen med sin kone.
Det traditionsrige værthus er kendt af de fleste odenseanere. I Jernbanegade er der dog i de senere år kommet øget konkurrence blandt de øldrikkende kunder.
Lige over for Restaurant Målet ligger det nyligt åbne Dunkbar, og ølbaren Mikkeller har planer om at åbne på Store Gråbrødrestræde i foråret 2018 - tæt på Restaurant Målet, Café Kræz, Gertruds og Snik Snak.