Forbavset vikarfirma
To byggefirmaer, der tog del i Facebook-byggeriet i Odense, besætter pladserne 1, 2, 3 og 5 med bøder på henholdsvis 250.000, 230.000, 170.000 og 80.000 kroner.
Det er kun vikarfirmaet Your Partner fra Nyborg, der med en bøde på 140.000 kroner kan klemme sig ind på en fjerdeplads.
Her ærgrer indehaver Stephan Lang sig i dag over sagen, som daterer sig tilbage til godt 40 ugers ansættelse af en serber i 2018-2019.
Serberen havde forinden haft job på en arbejdsplads i København, oplyser Stephen Lang,
- Han havde arbejdstilladelse, sygesikringskort, en dansk bankkonto og ved medlem af Dansk El-forbund, så vi troede, at alt var i orden lige indtil, vi skulle ordne noget omkring feriepenge, fortæller han.
Herefter dukkede politiet op i Nyborg med en bøde på 140.000 kroner til følge.
Også Nature Energy på listen
Det nu Shell-ejede Nature Energy besætter sjettepladsen med en bøde på 110.000 kroner i 2024.
- Tilbage i efteråret 2022 var vi desværre ikke opmærksomme på, at en enkelt britisk statsborger, ansat hos os, fik udbetalt sin løn til sin konto i en britisk bank. Selvom den pågældende medarbejder opfyldte samtlige øvrige betingelser for arbejdstilladelse, var lønudbetalingen til den britiske bank i strid med reglerne. Det er vores ansvar og derfor har vi naturligvis accepteret og betalt bøden. Fejlen blev rettet straks den blev opdaget og vi har iværksat procedurer for at undgå gentagelse, oplyser Nature Energy.
Det er måske knap så overraskende, at Tag og Facade DK besætter både første og andenpladsen på bødelisten.