9. mar. 2019 kl. 15:55
Kasper Eland Marquardtsen

Kræftramte Kasper kan være to steder på én gang

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Takket være en robot kan kræftramte Kasper på ti år følge undervisningen i sin klasse, selvom han er indlagt på hospitalet.

På afdelingen for kræftramte børn på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH sidder Kasper Gade Kjærgaard foran sin computer. Ikke for at spille Counter Strike eller Fifa, men for at tjekke ind til undervisningen på sin skole i Jylland. En robot gør, at han kan følge undervisningen i sin klasse, selvom han ikke fysisk er til stede.

- Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig, siger den tiårige dreng.

“Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig”

— Kasper Gade Kjærgaard, kræftpatient

Kasper Gade Kjærgaard styrer på sin computer robotten, der kører rundt i klasseværelset i Jylland. På den måde kan både han og kammeraterne se hinanden.

For Kasper Gade Kjærgaards mor, Kristina Kjærgaard, er det livsglæde at se, når hendes søn taler med sine jævnaldrende.

- Det er en unik mulighed for, at han kan bibeholde relationer med kammerater fremfor kun at være hjemme og på sygehuset, siger hun.

Læs også: Børn skal gøre Odense førende inden for robotter
Gå tilbage Del
5. mar. 2019 kl. 11:16

Børn skal gøre Odense førende inden for robotter

Ole Holbech

Et ekspertpanel skal hjælpe Odenses børn med digital dannelse. I fremtiden skal Odense fastholde sin position som en af verdens førende inden for robotteknologi, siger byrådspolitikerne.

Robotter, kodning og algoritmer er blevet hverdag i Odenses børnehaver og skoler, og derfor er det vigtigt, at børnene lærer mere om, hvordan de skal klare sig på internettet.

Derfor gør Odense Kommune klar til at lægge en tiårig strategi for børn og unges teknologiforståelse. Tirsdag mødes et panel bestående af otte eksperter for at diskutere, hvordan kommunen konkret skal gribe opgaven an.

En af de otte eksperter er Esben Østergaard, som er iværksætter inden for robotteknologi.

- Der er brug for, at børn lærer at forstå teknologi og den øvrige verden omkring dem. Derudover også basale menneskelige færdigheder samt det at lære at lære. Det vil give Odenses børn og unge de bedste muligheder for at klare sig i den fremtid, vi kigger ind i, siger Esben Østergaard.

Odense som international robotby

Netop i en by som Odense, som brander sig som en af verdens førende inden for robotteknologi, er det vigtigt, at børn og voksne er klædt bedst muligt på, når det gælder digital dannelse.

Ambitionerne er store, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley fra Radikale Venstre.

- Odense skal gå forrest, ikke bare nationalt, men internationalt, siger Susanne Crawley.

- Det glæder mig, at vi er lykkedes med at samle en gruppe mennesker, som brænder for denne dagsorden. De er teknologisk begejstrede og samtidigt optagede af, hvordan vi mennesker begår os klogt i samspillet med teknologien, forklarer hun.

Fakta om ekspertpanel

De otte medlemmer er eksperter inden for hvert deres felt og kan derfor bidrage med forskellige perspektiver:

 

Marianne Thellersen, Senior Vice President, Innovation and Entreprenuership, DTU

Preben Mejer, CEO Radr. Bestyrelsesformand i Innovation Lab.

Esben Østergaard, CTO, Universal Robots

Harald Reedtz Tokerød, digitaliseringsrådgiver, Tokerød Plus

Kamilla Jørning Roost, salgschef, Uddannelses- og forskningsområdet, Microsoft Danmark

Henning Andersen, uddannelsesdirektør, Det Tekniske Fakultet, SDU

Nina Bonderup Dohn, professor, Institut for Design og Kommunikation, SDU

Ulla Dyrløv, psykolog, forfatter og foredragsholder, Familiepsykologisk Praksis

50 millioner kroner sat af

Det er et bredt flertal i byrådet i Odense, der står bag visionen om at styrke børnenes forståelse af teknologi. Der er sat 50 millioner kroner af over en tiårig periode.

- I Odense har vi ikke bare skabt en national styrkeposition med vores robotklynge - vi har etableret en af de vigtigste robotklynger i verden. Med den position har vi et stort ansvar for, at vores børn og unge er klædt på til at bruge og forstå den teknologi, der omgiver dem, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Ekspertpanelet holder sin første workshop tirsdag klokken 14.30. Her skal de blandt andet diskutere, hvordan børn undgår, at blive udsat for digital kriminalitet, og om pigerne bliver hægtet af i forhold til drengene, når det gælder digital dannelse.

Næste workshop er 8. april.

Brug for flere robotter

Skolen OUH fik for tre år siden sponsoreret den første robot af Provstegårdskolen i Odense. Siden har skolen søgt penge fra Børnecancerfonden, som har gjort, at den nu har fem bevægelige robotter. Men det er ikke nok.

Lige nu står flere børn på venteliste til en robot. Et af de børn er Liva Høvids Skrædderdal, som lider er en sjælden blodsygdom og modtager kemobehandling. På tirsdag er ventetiden dog forbi, når hun for første gang skal følge undervisningen i sin klasse ved hjælp af en robot.

“Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole”

— Liva Høvids Skrædderdal, patient på OUH

- Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole, siger hun.

I starten af Liva Høvids Skrædderdals sygdomsforløb håbede hendes forældre på, at en robot ikke ville blive nødvendigt for hende. Men sådan blev det ikke, og efter hun kom på venteliste, har hun ventet i tre måneder på en robot.

Læs også: Når mor og far ryger: Så farligt er rygning for dit barn
Gå tilbage Del
7. mar. 2019 kl. 19:55
Fyn

Når mor og far ryger: Så farligt er rygning for dit barn

Eric Feferberg, Ritzau Scanpix

Der er større risiko for, at barnet dør, hvis mor - og far - ryger før, under og efter graviditeten, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det er ikke sundt at ryge - især når du og din partner skal have børn. I Odense skal politikerne diskutere, om gravide skal belønnes med op 1.000 kroner, hvis de stopper med at ryge.

Allerede inden barnet kommer til verden, kan rygning gøre skade.

Ifølge Sundhedsstyrelsen påvirker rygning ægløsningen, og forskning tyder også på, at mandens sædkvalitet forringes af tobaksrygning.

Derudover er rygning skadeligt for barnets vækst, og derfor er det bedst at holde op med at ryge, allerede når graviditeten planlægges.

Når du er blevet gravid

Hvis du eller din partner er blevet gravid, er det fortsat en god idé at stoppe med at ryge.

Barnets vækst påvirkes, hvis du ryger eller udsættes for tobaksrøg. Du risikerer at føde barnet for tidligt, eller at dit barn bliver født med for lav vægt. Der er også øget risiko for fosterdød.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at både du og din partner holder op med at ryge, når I finder ud af, at I venter jer. Moderen bør heller ikke udsættes for røg på arbejdspladsen.

Efter fødslen

Når barnet er født, er det fortsat en god idé at holde op med at ryge. Mange af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Derudover kommer amningen også lettere i gang, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du ikke ryger - heller ikke, når barnet er født.

Lene Nygaard, der er jordemoder på Odense Universitetshospital, er enig, at det aldrig er for sent at holde op med at ryge.

- For hver dag man ikke ryger, forbedrer man vilkårene for baby inde i maven, siger Lene Nygaard til TV 2/Fyn.

- Nogle af de risici, der er ved at ryge, når man er gravid, er, at der er større risiko for at føde for tidligt, der er større risiko for at føde et barn med lavere fødselsvægt, større risiko for misdannelser og større risiko for, at barnet dør. Så det kan helt klart betale sig at stoppe med at ryge, på hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, forklarer hun.

Hvis du ikke er i stand til at holde op med at ryge, bør du tale med din læge. Så vidt muligt skal du gøre, hvad du kan for at holde barnet væk fra tobaksrøg. De skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje, så undgå at ryge indendørs eller i nærheden af barnet.

Små børn, der udsættes for tobaksrøg, har øget risiko for vuggedød. Derudover er de oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme.

Kasper Eland Marquardtsen
Liva Høvids Skrædderdal og hendes mor, Lisbeth Høvids Skrædderdal, ser frem til, at Liva Høvids Skrædderdal får en robot.

Ifølge Anita Thinggaard Jepsen, der er lærer på Skolen OUH, er det vigtigt, at børnene får en robot så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb.

- Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater". Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det for børnene. Nogle børn ændrer udseende og har sværere ved at vise sig overfor kammeraterne efterfølgende, siger Anita Thinggaard Jepsen, der var med til at starte projektet med robotter.

“Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater".”

— Anita Thinggaard Jepsen, lærer, Skolen OUH

Robot gør stor forskel

En af idéerne med robotten er, at den skal gøre det lettere for de syge børn at vende tilbage til deres klasser, når de er raske. Allerede nu gør robotten det lettere for Kasper Gade Kjærgaard at holde kontakten med sine venner.

- Nogle gange bliver jeg ked af det, fordi jeg gerne vil se mine venner. Det kan robotten hjælpe mig med, siger den tiårige dreng.

Læs også: Kræftramte Kasper beamer sig fra OUH og hjem til Løsning
Gå tilbage Del
7. mar. 2019 kl. 8:19

Kræftramte Kasper beamer sig fra OUH og hjem til Løsning

En ny robot gør det muligt for Kasper, der er indlagt på OUH, at holde kontakt med sin klasse hjemme i Løsning.

- Beam mig op, Scotty, er et ikonisk citat fra en science fiction serie fra 60' erne.

Beaming var scifi genrens løsning på de store afstande i rummet, nemlig ved at man kan komme fra det ene sted til det andet på 0.5 ligemeget, hvor langt der er, ved hjælp af en transportstråle, en beam på engelsk. Som så meget andet scifi er transportstrålen aldrig blevet til noget, og så alligevel.

På Odense  Universitetshospital ligger Kasper, en kræftsygdom sender ham på hospitalet i lange perioder. Men en robot gør, at han kan holde kontakten med sin klasse hjemme på Løsning Skole og i et vist omfang følge med i undervisningen og i det sociale liv omkring klassen.

“Det er en enestående chance for at  Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner”

— Kristina Kjærgaard, Kaspers mor

Kammeraterne savner Kasper

Skolen OUH har fem robotter af denne type, og de har allerede været ude på flere skoler og gøre nytte. Pengene kommer fra Børnecancerfonden.

- Det føles næsten som om han er her i virkeligheden, fortæller Emma Grønvang fra klassen.

- Men man kommer alligevel til at savne ham, for det er ikke altid, han kan tale, hvis han er til behandling, eller er for træt, fortæller Oscar Griffing fra 4.klasse i Løsning Skole.

- Det er også træls, at han ikke kan komme med udenfor og stå ved sidelinien til fodbold og råbe kommentarer. Han er bare så hurtig.

Forældrene er glade for robotten

Små 100 kilometer væk på OUH sidder Kasper og hans mor Kristina Kjærgaard. De er begge glade for robotten.

- Det er en enestående chance for at  Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner. Det, der foregår her, er sygdom og voksensnak. Med robotten får han kontakt i børnehøjde, fortæller Kristina Kjærgaard.

- Det er lidt mærkeligt, men jeg ved jo godt, at jeg kommer til at se dem igen - om et stykke tid, siger hovedpersonen til TV Syd.

Selvom Kasper Gade Kjærgaard efterhånden har vænnet sig til robotten, er han ikke i tvivl om, hvad han glæder sig mest til ved at komme tilbage i skole.

- Jeg glæder mig til at se alle mine venner i stedet for bare at kigge igennem en skærm, siger han.

OUH er det første og eneste hospital i Danmark med bevægelige robotter til børn.

 
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Tophistorie
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her