På afdelingen for kræftramte børn på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH sidder Kasper Gade Kjærgaard foran sin computer. Ikke for at spille Counter Strike eller Fifa, men for at tjekke ind til undervisningen på sin skole i Jylland. En robot gør, at han kan følge undervisningen i sin klasse, selvom han ikke fysisk er til stede.
- Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig, siger den tiårige dreng.
Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig
Kasper Gade Kjærgaard styrer på sin computer robotten, der kører rundt i klasseværelset i Jylland. På den måde kan både han og kammeraterne se hinanden.
For Kasper Gade Kjærgaards mor, Kristina Kjærgaard, er det livsglæde at se, når hendes søn taler med sine jævnaldrende.
- Det er en unik mulighed for, at han kan bibeholde relationer med kammerater fremfor kun at være hjemme og på sygehuset, siger hun.
Brug for flere robotter
Skolen OUH fik for tre år siden sponsoreret den første robot af Provstegårdskolen i Odense. Siden har skolen søgt penge fra Børnecancerfonden, som har gjort, at den nu har fem bevægelige robotter. Men det er ikke nok.
Lige nu står flere børn på venteliste til en robot. Et af de børn er Liva Høvids Skrædderdal, som lider er en sjælden blodsygdom og modtager kemobehandling. På tirsdag er ventetiden dog forbi, når hun for første gang skal følge undervisningen i sin klasse ved hjælp af en robot.
Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole
- Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole, siger hun.
I starten af Liva Høvids Skrædderdals sygdomsforløb håbede hendes forældre på, at en robot ikke ville blive nødvendigt for hende. Men sådan blev det ikke, og efter hun kom på venteliste, har hun ventet i tre måneder på en robot.
Ifølge Anita Thinggaard Jepsen, der er lærer på Skolen OUH, er det vigtigt, at børnene får en robot så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb.
- Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater". Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det for børnene. Nogle børn ændrer udseende og har sværere ved at vise sig overfor kammeraterne efterfølgende, siger Anita Thinggaard Jepsen, der var med til at starte projektet med robotter.
Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater".
Robot gør stor forskel
En af idéerne med robotten er, at den skal gøre det lettere for de syge børn at vende tilbage til deres klasser, når de er raske. Allerede nu gør robotten det lettere for Kasper Gade Kjærgaard at holde kontakten med sine venner.
- Nogle gange bliver jeg ked af det, fordi jeg gerne vil se mine venner. Det kan robotten hjælpe mig med, siger den tiårige dreng.
Selvom Kasper Gade Kjærgaard efterhånden har vænnet sig til robotten, er han ikke i tvivl om, hvad han glæder sig mest til ved at komme tilbage i skole.
- Jeg glæder mig til at se alle mine venner i stedet for bare at kigge igennem en skærm, siger han.
OUH er det første og eneste hospital i Danmark med bevægelige robotter til børn.