Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Takket være en robot kan kræftramte Kasper på ti år følge undervisningen i sin klasse, selvom han er indlagt på hospitalet.
På afdelingen for kræftramte børn på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH sidder Kasper Gade Kjærgaard foran sin computer. Ikke for at spille Counter Strike eller Fifa, men for at tjekke ind til undervisningen på sin skole i Jylland. En robot gør, at han kan følge undervisningen i sin klasse, selvom han ikke fysisk er til stede.
- Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig, siger den tiårige dreng.
“Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig”
Kasper Gade Kjærgaard styrer på sin computer robotten, der kører rundt i klasseværelset i Jylland. På den måde kan både han og kammeraterne se hinanden.
For Kasper Gade Kjærgaards mor, Kristina Kjærgaard, er det livsglæde at se, når hendes søn taler med sine jævnaldrende.
- Det er en unik mulighed for, at han kan bibeholde relationer med kammerater fremfor kun at være hjemme og på sygehuset, siger hun.
Børn skal gøre Odense førende inden for robotter
Et ekspertpanel skal hjælpe Odenses børn med digital dannelse. I fremtiden skal Odense fastholde sin position som en af verdens førende inden for robotteknologi, siger byrådspolitikerne.
Robotter, kodning og algoritmer er blevet hverdag i Odenses børnehaver og skoler, og derfor er det vigtigt, at børnene lærer mere om, hvordan de skal klare sig på internettet.
Derfor gør Odense Kommune klar til at lægge en tiårig strategi for børn og unges teknologiforståelse. Tirsdag mødes et panel bestående af otte eksperter for at diskutere, hvordan kommunen konkret skal gribe opgaven an.
En af de otte eksperter er Esben Østergaard, som er iværksætter inden for robotteknologi.
- Der er brug for, at børn lærer at forstå teknologi og den øvrige verden omkring dem. Derudover også basale menneskelige færdigheder samt det at lære at lære. Det vil give Odenses børn og unge de bedste muligheder for at klare sig i den fremtid, vi kigger ind i, siger Esben Østergaard.
Odense som international robotby
Netop i en by som Odense, som brander sig som en af verdens førende inden for robotteknologi, er det vigtigt, at børn og voksne er klædt bedst muligt på, når det gælder digital dannelse.
Ambitionerne er store, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley fra Radikale Venstre.
- Odense skal gå forrest, ikke bare nationalt, men internationalt, siger Susanne Crawley.
- Det glæder mig, at vi er lykkedes med at samle en gruppe mennesker, som brænder for denne dagsorden. De er teknologisk begejstrede og samtidigt optagede af, hvordan vi mennesker begår os klogt i samspillet med teknologien, forklarer hun.
Fakta om ekspertpanel
De otte medlemmer er eksperter inden for hvert deres felt og kan derfor bidrage med forskellige perspektiver:
Marianne Thellersen, Senior Vice President, Innovation and Entreprenuership, DTU
Preben Mejer, CEO Radr. Bestyrelsesformand i Innovation Lab.
Esben Østergaard, CTO, Universal Robots
Harald Reedtz Tokerød, digitaliseringsrådgiver, Tokerød Plus
Kamilla Jørning Roost, salgschef, Uddannelses- og forskningsområdet, Microsoft Danmark
Henning Andersen, uddannelsesdirektør, Det Tekniske Fakultet, SDU
Nina Bonderup Dohn, professor, Institut for Design og Kommunikation, SDU
Ulla Dyrløv, psykolog, forfatter og foredragsholder, Familiepsykologisk Praksis
50 millioner kroner sat af
Det er et bredt flertal i byrådet i Odense, der står bag visionen om at styrke børnenes forståelse af teknologi. Der er sat 50 millioner kroner af over en tiårig periode.
- I Odense har vi ikke bare skabt en national styrkeposition med vores robotklynge - vi har etableret en af de vigtigste robotklynger i verden. Med den position har vi et stort ansvar for, at vores børn og unge er klædt på til at bruge og forstå den teknologi, der omgiver dem, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Ekspertpanelet holder sin første workshop tirsdag klokken 14.30. Her skal de blandt andet diskutere, hvordan børn undgår, at blive udsat for digital kriminalitet, og om pigerne bliver hægtet af i forhold til drengene, når det gælder digital dannelse.
Næste workshop er 8. april.
Brug for flere robotter
Skolen OUH fik for tre år siden sponsoreret den første robot af Provstegårdskolen i Odense. Siden har skolen søgt penge fra Børnecancerfonden, som har gjort, at den nu har fem bevægelige robotter. Men det er ikke nok.
Lige nu står flere børn på venteliste til en robot. Et af de børn er Liva Høvids Skrædderdal, som lider er en sjælden blodsygdom og modtager kemobehandling. På tirsdag er ventetiden dog forbi, når hun for første gang skal følge undervisningen i sin klasse ved hjælp af en robot.
“Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole”
- Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole, siger hun.
I starten af Liva Høvids Skrædderdals sygdomsforløb håbede hendes forældre på, at en robot ikke ville blive nødvendigt for hende. Men sådan blev det ikke, og efter hun kom på venteliste, har hun ventet i tre måneder på en robot.
Når mor og far ryger: Så farligt er rygning for dit barn
Der er større risiko for, at barnet dør, hvis mor - og far - ryger før, under og efter graviditeten, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Det er ikke sundt at ryge - især når du og din partner skal have børn. I Odense skal politikerne diskutere, om gravide skal belønnes med op 1.000 kroner, hvis de stopper med at ryge.
Allerede inden barnet kommer til verden, kan rygning gøre skade.
Ifølge Sundhedsstyrelsen påvirker rygning ægløsningen, og forskning tyder også på, at mandens sædkvalitet forringes af tobaksrygning.
Derudover er rygning skadeligt for barnets vækst, og derfor er det bedst at holde op med at ryge, allerede når graviditeten planlægges.
Når du er blevet gravid
Hvis du eller din partner er blevet gravid, er det fortsat en god idé at stoppe med at ryge.
Barnets vækst påvirkes, hvis du ryger eller udsættes for tobaksrøg. Du risikerer at føde barnet for tidligt, eller at dit barn bliver født med for lav vægt. Der er også øget risiko for fosterdød.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at både du og din partner holder op med at ryge, når I finder ud af, at I venter jer. Moderen bør heller ikke udsættes for røg på arbejdspladsen.
Efter fødslen
Når barnet er født, er det fortsat en god idé at holde op med at ryge. Mange af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Derudover kommer amningen også lettere i gang, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du ikke ryger - heller ikke, når barnet er født.
Lene Nygaard, der er jordemoder på Odense Universitetshospital, er enig, at det aldrig er for sent at holde op med at ryge.
- For hver dag man ikke ryger, forbedrer man vilkårene for baby inde i maven, siger Lene Nygaard til TV 2/Fyn.
- Nogle af de risici, der er ved at ryge, når man er gravid, er, at der er større risiko for at føde for tidligt, der er større risiko for at føde et barn med lavere fødselsvægt, større risiko for misdannelser og større risiko for, at barnet dør. Så det kan helt klart betale sig at stoppe med at ryge, på hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, forklarer hun.
Hvis du ikke er i stand til at holde op med at ryge, bør du tale med din læge. Så vidt muligt skal du gøre, hvad du kan for at holde barnet væk fra tobaksrøg. De skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje, så undgå at ryge indendørs eller i nærheden af barnet.
Små børn, der udsættes for tobaksrøg, har øget risiko for vuggedød. Derudover er de oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme.
Ifølge Anita Thinggaard Jepsen, der er lærer på Skolen OUH, er det vigtigt, at børnene får en robot så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb.
- Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater". Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det for børnene. Nogle børn ændrer udseende og har sværere ved at vise sig overfor kammeraterne efterfølgende, siger Anita Thinggaard Jepsen, der var med til at starte projektet med robotter.
“Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater".”
Robot gør stor forskel
En af idéerne med robotten er, at den skal gøre det lettere for de syge børn at vende tilbage til deres klasser, når de er raske. Allerede nu gør robotten det lettere for Kasper Gade Kjærgaard at holde kontakten med sine venner.
- Nogle gange bliver jeg ked af det, fordi jeg gerne vil se mine venner. Det kan robotten hjælpe mig med, siger den tiårige dreng.
Kræftramte Kasper beamer sig fra OUH og hjem til Løsning
En ny robot gør det muligt for Kasper, der er indlagt på OUH, at holde kontakt med sin klasse hjemme i Løsning.
- Beam mig op, Scotty, er et ikonisk citat fra en science fiction serie fra 60' erne.
Beaming var scifi genrens løsning på de store afstande i rummet, nemlig ved at man kan komme fra det ene sted til det andet på 0.5 ligemeget, hvor langt der er, ved hjælp af en transportstråle, en beam på engelsk. Som så meget andet scifi er transportstrålen aldrig blevet til noget, og så alligevel.
På Odense Universitetshospital ligger Kasper, en kræftsygdom sender ham på hospitalet i lange perioder. Men en robot gør, at han kan holde kontakten med sin klasse hjemme på Løsning Skole og i et vist omfang følge med i undervisningen og i det sociale liv omkring klassen.
“Det er en enestående chance for at Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner”
Kammeraterne savner Kasper
Skolen OUH har fem robotter af denne type, og de har allerede været ude på flere skoler og gøre nytte. Pengene kommer fra Børnecancerfonden.
- Det føles næsten som om han er her i virkeligheden, fortæller Emma Grønvang fra klassen.
- Men man kommer alligevel til at savne ham, for det er ikke altid, han kan tale, hvis han er til behandling, eller er for træt, fortæller Oscar Griffing fra 4.klasse i Løsning Skole.
- Det er også træls, at han ikke kan komme med udenfor og stå ved sidelinien til fodbold og råbe kommentarer. Han er bare så hurtig.
Forældrene er glade for robotten
Små 100 kilometer væk på OUH sidder Kasper og hans mor Kristina Kjærgaard. De er begge glade for robotten.
- Det er en enestående chance for at Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner. Det, der foregår her, er sygdom og voksensnak. Med robotten får han kontakt i børnehøjde, fortæller Kristina Kjærgaard.
- Det er lidt mærkeligt, men jeg ved jo godt, at jeg kommer til at se dem igen - om et stykke tid, siger hovedpersonen til TV Syd.
Selvom Kasper Gade Kjærgaard efterhånden har vænnet sig til robotten, er han ikke i tvivl om, hvad han glæder sig mest til ved at komme tilbage i skole.
- Jeg glæder mig til at se alle mine venner i stedet for bare at kigge igennem en skærm, siger han.
OUH er det første og eneste hospital i Danmark med bevægelige robotter til børn.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her