En beslutning med vidtrækkende konsekvenser er på vej, når byrådet i Odense i den nærmeste tid skal sige ja eller nej til at indføre nye arbejdsklausuler og sociale klausuler.
Sagen skulle have været afgjort på byrådsmødet onsdag, men blev tirsdag i sidste øjeblik udskudt og sendt retur til Økonomiudvalget med begrundelse i de høringssvar, der er indkommet.
Klausulerne har til formål at modvirke social dumping og sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår i de virksomheder, kommunen indgår aftaler med.
De nye retningslinjer får betydning for alt lige fra kommunale restaurantbesøg til kæmpekontrakter på skolerenoveringer eller vedligeholdelse af byens veje, men forslaget møder hård kritik fra flere sider.
Blandt andet fra Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, som f.eks. kalder svarfristen i forbindelse med fremlæggelsen af dokumentation for overholdelse af klausulens forpligtelser for "et unødigt og ukonstruktivt benspænd, der ikke fremmer virksomhedens mulighed for reelt at sikre virksomhedens dokumentation".
"Således er Horesta kritisk over for den række af yderligere stramninger, der følger med den reviderede arbejdsklausul. Og Horesta er ligeledes stærkt bekymret for den voksende administrative byrde, som Odense Kommune pålægger ikke-overenskomstdækkede virksomheder, der gerne vil leve op til klausulens bestemmelser", lyder det i brancheforeningens høringssvar.
Billed-id og mere kontrol
Kort fortalt vil forslaget på en række områder stramme op på vilkårene for at indgå kontrakter med Odense Kommune.
For eksempel med krav om billedlegitimation på ansatte og om at opbevare dokumentation efter kontraktudløb. Desuden må lønsedler ikke må være anonyme og udbetaling af løn skal ske via et digitalt betalingssystem. Alt sammen for at gøre det lettere at opklare, hvis der er foregået social dumping.
Om artiklen
I de nye klausuler indgår også nye krav til, hvordan og hvornår orientering om brug af underleverandører skal ske. Erfaringsmæssigt er risikoen for overtrædelse af arbejdsklausulen større, jo længere leverandørkæden er. Manglende indberetning af underleverandør medfører bod.
Desuden foreslås det, at leverandørens misligholdelse af arbejdsklausulen i andre kontrakter mellem Odense Kommune og leverandøren kan indgå i vurderingen af, hvorvidt den enkelte kontrakt er misligholdt.
"Dette er en skærpelse i forhold til tidligere", lyder det i oplægget til politikerne.
Formålet er, at leverandøren ikke skal kunne spekulere i systematisk at begå mindre overtrædelser af arbejdsklausulen i flere kontrakter, uden at det tæller i en samlet vurdering.
Slipper billigere
Forslaget indeholder dog også lempelser.
F.eks. foreslås det at nedsætte det maksimale bodsbeløb ved overtrædelser per dag fra 2.000 kroner til 1.000 kroner per ansat. Desuden foreslås en øvre grænse for bod for manglende dokumentation, så boden maksimalt kan pålægges i to måneder.
Den del bekymrer fagforbundet 3F, som påpeger, at det vil have den uheldige virkning, at jo større entreprisen er, jo mindre er konsekvensen for ikke at overholde arbejdsklausulen.
"Dette vil i praksis betyde, at der i de store entrepriser vil være et forsvindende lille incitament til at overholde klausulen, da risikoen for en bod på kroner 1000 per dag per ansat, efter vores erfaringer, ikke vil afskrække fra at snyde på vægtskålen, da gevinsten ved snyd ofte vil være større", lyder det i 3F's høringssvar.
Dramatisk debat i vente
Odense Kommune begrunder bl.a. forslaget om nye klausuler med, at kommunens kontrolenhed har erfaret en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter.
"Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden", fremgår det bl.a. af dagsordensteksten.
Politikerne i Odense Byråd sidder med den endelige beslutning, og sagen skal forventeligt i den nærmeste fremtid behandles af byrådet, efter at den har været en ny tur forbi Økonomiudvalget. På forhånd er der lagt op til drama.
For da sagen første gang var til behandling i Økonomiudvalget tog Søren Windell og Tommy Hummelmose fra Konservative samt Christoffer Lilleholt og Claus Houden fra Venstre forbehold. Intet tyder altså på enighed.