Det er blevet betydeligt sværere for de 14.000 ansatte i Odense Kommune at finde et sted, hvis de i en jobsammenhæng har brug for at holde et møde over en kop kaffe eller invitere en samarbejdspartner på middag.

Reglerne, der blev indført i juni i år, betyder, at de kun må benytte caféer eller spisesteder, der har overenskomst eller godkendt en arbejdsklausul, hvis de i arbejdstiden skal bruge en af byens restaurationer. Og reglen udelukker omkring 90 procent af byens restaurationer.

Ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.

- Det gør selvfølgelig livet sværere for kommunen at navigere i, når der er så få, der har overenskomst, men det er nu en gang det, vi har valgt at have som rettesnor for vores indkøb, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Garanti for bundniveau

Ifølge borgmesteren er kommunens køb på restaurationer relativt begrænset, men han håber alligevel, at reglerne vil have en effekt.

- Jeg vil selvfølgelig håbe, at der er flere, der åbner op og tegner overenskomst, for det giver jo muligheden for, at man kan være leverandør til Odense Kommune, siger borgmesteren.

Odense Kommune har indført reglerne som en udbygning af den årelange indsats mod dårlige løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsklausulerne har betydet, at virksomheder og alle deres underleverandører, der arbejder for Odense Kommune, skal skrive under på, at alle medarbejdere er ansat under overenskomstlignende forhold. Ved overtrædelser vanker der en bod til virksomheden.

Hoteller, restauranter og caféer er helt overvejende drevet af private, og derfor kan kommunen ikke direkte blande sig i løn- og arbejdsvilkårene. Men Odense Kommune kan, ifølge den såkaldte ILO-konvention, bestemme, hvilke steder de ansatte må bruge, når de i en jobsammenhæng, skal benytte byens spisesteder.

- Der kommer jo jævnligt historier fra den branche om, at der er nogle problemer med løn- og arbejdsforhold. Så der, hvor der er overenskomstmæssige forhold, der er der jo en garanti for, at der er et vist bundniveau, hvad angår både løn- og arbejdsvilkår, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

Fagforeningen 3F bakker om op kommunens nye regler, for der er adskillige eksempler på horrible arbejdsvilkår i restaurationsbranchen, lyder det fra Line Bjørndal, der er næstformand hos 3F Odense GOPS.

- Der er jo i den grad et pres fra useriøse arbejdsgivere, som dumper løn og ansættelsesvilkår, og der er nogle barske vilkår derude.

Line Bjørndal nævner blandt andet problemer med underbetaling, brug af medarbejdere med tvivlsomme opholdstilladelser, prøvevagter og manglende betaling til pension og for skæve arbejdstider.

- Vi er ikke røvere og banditter

Restauratørforeningen i Odense har omkring 65 medlemmer, og formanden for foreningen, Jonas Bäckström, kan modsat 3F ikke forstå, at kommunen sætter lighedstegn mellem overenskomst og gode arbejdsforhold.

- Det er vigtigt at sige, at dét at have en overenskomst ikke er det samme som at have ordentlige arbejdsforhold. Vi har alle set de dokumentarer med restauranter fra København, som har haft nogle sindssyge forhold, flere af dem har jo haft overenskomst, siger han og tilføjer:

- Og jeg kan ikke genkende billedet af, at branchen skal være fyldt med røvere og banditter. Vi vil alle sammen gerne have, at vores ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi lever af vores ansatte. Det er en del af det produkt, vi leverer til vores kunder.

Restauratørforeningen frygter samtidig, at Odense Kommunes forsøg på at få byens restauranter til at acceptere arbejdsklausuler vil splitte branchen.

- Det vil være rigtigt hårdt for en lille restauratør, som i forvejen skal være bogholder i sin egen butik. Han skal i forvejen have styr på blandt andet restaurationsplaner, udeservering-regulativer, skatteregler og digital timeregistrering. Der tror jeg, at de små vil sige nej tak til Odense Kommune, hvis de skal overholde de her dokumentationsregler.

- De store, som har mange administrationsansatte eller har overenskomst, og har tid til at efterleve det, kommer til vinde, siger formanden for Odenses Restauratørforening.

Krav om et par lønsedler

Ifølge udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune, Cecilie Schwartz Førby er kravene for at indgå en samarbejdsaftale om arbejdsklausuler med Odense Kommune enkle.

- Vi beder virksomheden fremsende et par lønsedler på nogle af de medarbejdere, de har. To lønsedler vil være almindeligt, siger hun.

Derefter skal Odense Kommune vurdere, om lønforholdene svarer til den gældende overenskomst på området, og hvis de gør det, kan ansatte i kommunen bruge restaurationen.

- Hvis vi kommer på besøg i virksomheden, jamen så har vi garanti for, at de medarbejdere, der servicerer Odense Kommunens ansatte, de har ordentlige løn og ansættelsesvilkår, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby.

Der kan dog blive tale om yderligere dokumentationskrav fra restaurationen, hvis Odense Kommune på baggrund af mistanke om misligholdelse af aftalen, undersøger løn- og arbejdsforholdene på restaurationen, oplyser hun.

Nye regler i Odense Kommune betyder, at kommunens ansatte skal være særdeles opmærksomme, når de i forbindelse med deres arbejde, har brug for at drikke kaffe eller spise frokost ude i byen.

Reglerne betyder, at de ansatte kun må anvende caféer eller restaurationer, der har overenskomst eller har accepteret kommunens arbejdsklausuler, der sikrer, at forretningen har løn- og arbejdsvilkår på overenskomstlignende forhold.

Men ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.

- Vi har en stor opgave med at komme ud og få fortalt om de her lidt komplicerede regler til vores ansatte, og vi får mange spørgsmål om hvordan man skal gebærde sig for at overholde reglerne, siger Cecilie Schwartz Førby, der er udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.

Nej til mad ved bord - ja til take away

Kommunens regler for brug af restaurationer er da heller ikke helt vandtætte. De ansatte behøver nemlig ikke bekymre sig om en restauration har overenskomst, hvis blot de ikke indtager maden eller drikkevarerne på restaurationen.

Ifølge udbuds- og kontraktchefen hænger det sammen med, at kommunen skal skelne mellem tjenesteydelser og varekøb.

- Arbejdsklausulen gælder ved køb af tjenesteydelser, men ikke varer. Det er ikke en regel, vi har fundet på. Det er sådan det er beskrevet i ILO-konventionen.

Må jeres ansatte holde et kort møde med en kop kaffe og en kage på café uden overenskomst?

- Hvis man køber en kop kaffe eller en sandwich, og tager den med sig, så er der per definition tale om et varekøb, så er arbejdsklausulen ikke gældende. Men hvis man sætter sig ned og drikker sin kaffe, og har noget betjening omkring det, så er der tale om en service, og så er arbejdsklausulen gældende, forklarer Cecilie Schwartz Førby.

Kan du forstå, at det for jeres ansatte og for restauranterne virker som en mystisk skelen?

- Det kan jeg sagtens forstå, men det er sådan reglerne er lige nu, men vi kigger ind i området, for jeg tror, at alle kan se, at det virker noget modsatrettet.

I restaurationsbranchen vækker de komplicerede regler også forundring.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem. Det er bare mærkeligt, siger formanden for Restauratørforeningen i Odense Jonas Bäckström.

Gælder også kommunens selskaber

Cecilie Schwartz Førby forklarer, at de samme regler gælder for de kommunalt ejede selskaber som for eksempel Odense Renovation.

- Via ejerpolitikken er Odense Renovation– ligesom Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Letbane og Vandcenter Syd underlagt krav om overholdelse af Odense Kommunes politiske beslutninger om arbejdsklausulen, når selskaberne foretager udbud. Hvis selskaberne foretager udbud af restaurationsydelser og lignende, skal selskaberne derfor stille krav om overholdelse af arbejdsklausulen, siger hun

Må medarbejderne på en kommunal institution spise på en restaurant uden overenskomst, hvis arrangementet bliver delvist støttet af Odense Kommune med et tilskud?

- Hvis et medarbejder-arrangement på en restaurant er helt eller delvist finansieret af Odense Kommune, så skal arbejdsklausulen overholdes.

Er der nogen form for kontrol af, hvordan reglerne bliver håndteret?

- Der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus på overholdelse af arbejdsklausulen, og Borgmesterforvaltningen vejleder og oplyser jævnligt om brugen af arbejdsklausulen. Særligt for restaurationsområdet har Borgmesterforvaltningen desuden udarbejdet en vejledning, der er tilgængelig på kommunens indkøbsportal. Der er dog ikke nogen centraliseret kontrol af, hvorvidt de enkelte enheder i kommunen anvender arbejdsklausulen.

Er der en bagatelgrænse, og hvor går den?

- Der er ingen bagatelgrænse, siger Cecilie Schwartz Førby.

Svendborg Kommune indførte helt tilbage i 2018 krav om, at restaurationer, caféer og hoteller skal tilslutte sig arbejdsklausuler, hvis de vil være leverandør til Svendborg Kommune. Kravet gælder dog kun for leverancer på mere end 10.000 kroner.