Ni ud af ti spisesteder ryger på kommunes sorte liste

Nye strikse regler betyder, at ansatte i Odense Kommune i forbindelse med arbejdet kun må bruge caféer og spisesteder, der enten har accepteret kommunens arbejdsklausuler eller har overenskomst. Restauratørforening er uforstående.

Det er blevet betydeligt sværere for de 14.000 ansatte i Odense Kommune at finde et sted, hvis de i en jobsammenhæng har brug for at holde et møde over en kop kaffe eller invitere en samarbejdspartner på middag.

Reglerne, der blev indført i juni i år, betyder, at de kun må benytte caféer eller spisesteder, der har overenskomst eller godkendt en arbejdsklausul, hvis de i arbejdstiden skal bruge en af byens restaurationer. Og reglen udelukker omkring 90 procent af byens restaurationer.

Ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.

- Det gør selvfølgelig livet sværere for kommunen at navigere i, når der er så få, der har overenskomst, men det er nu en gang det, vi har valgt at have som rettesnor for vores indkøb, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Garanti for bundniveau

Ifølge borgmesteren er kommunens køb på restaurationer relativt begrænset, men han håber alligevel, at reglerne vil have en effekt.

- Jeg vil selvfølgelig håbe, at der er flere, der åbner op og tegner overenskomst, for det giver jo muligheden for, at man kan være leverandør til Odense Kommune, siger borgmesteren.

Odense Kommune har indført reglerne som en udbygning af den årelange indsats mod dårlige løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsklausulerne har betydet, at virksomheder og alle deres underleverandører, der arbejder for Odense Kommune, skal skrive under på, at alle medarbejdere er ansat under overenskomstlignende forhold. Ved overtrædelser vanker der en bod til virksomheden.

Om artiklen

Hoteller, restauranter og caféer er helt overvejende drevet af private, og derfor kan kommunen ikke direkte blande sig i løn- og arbejdsvilkårene. Men Odense Kommune kan, ifølge den såkaldte ILO-konvention, bestemme, hvilke steder de ansatte må bruge, når de i en jobsammenhæng, skal benytte byens spisesteder.

- Der kommer jo jævnligt historier fra den branche om, at der er nogle problemer med løn- og arbejdsforhold. Så der, hvor der er overenskomstmæssige forhold, der er der jo en garanti for, at der er et vist bundniveau, hvad angår både løn- og arbejdsvilkår, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

ILO-konventionen

Fagforeningen 3F bakker om op kommunens nye regler, for der er adskillige eksempler på horrible arbejdsvilkår i restaurationsbranchen, lyder det fra Line Bjørndal, der er næstformand hos 3F Odense GOPS.

- Der er jo i den grad et pres fra useriøse arbejdsgivere, som dumper løn og ansættelsesvilkår, og der er nogle barske vilkår derude.

Line Bjørndal nævner blandt andet problemer med underbetaling, brug af medarbejdere med tvivlsomme opholdstilladelser, prøvevagter og manglende betaling til pension og for skæve arbejdstider.

- Vi er ikke røvere og banditter

Restauratørforeningen i Odense har omkring 65 medlemmer, og formanden for foreningen, Jonas Bäckström, kan modsat 3F ikke forstå, at kommunen sætter lighedstegn mellem overenskomst og gode arbejdsforhold.

- Det er vigtigt at sige, at dét at have en overenskomst ikke er det samme som at have ordentlige arbejdsforhold. Vi har alle set de dokumentarer med restauranter fra København, som har haft nogle sindssyge forhold, flere af dem har jo haft overenskomst, siger han og tilføjer:

- Og jeg kan ikke genkende billedet af, at branchen skal være fyldt med røvere og banditter. Vi vil alle sammen gerne have, at vores ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi lever af vores ansatte. Det er en del af det produkt, vi leverer til vores kunder.

Under 50 af byens restaurationer godkendt

Restauratørforeningen frygter samtidig, at Odense Kommunes forsøg på at få byens restauranter til at acceptere arbejdsklausuler vil splitte branchen.

- Det vil være rigtigt hårdt for en lille restauratør, som i forvejen skal være bogholder i sin egen butik. Han skal i forvejen have styr på blandt andet restaurationsplaner, udeservering-regulativer, skatteregler og digital timeregistrering. Der tror jeg, at de små vil sige nej tak til Odense Kommune, hvis de skal overholde de her dokumentationsregler.

- De store, som har mange administrationsansatte eller har overenskomst, og har tid til at efterleve det, kommer til vinde, siger formanden for Odenses Restauratørforening.

Krav om et par lønsedler

Ifølge udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune, Cecilie Schwartz Førby er kravene for at indgå en samarbejdsaftale om arbejdsklausuler med Odense Kommune enkle.

- Vi beder virksomheden fremsende et par lønsedler på nogle af de medarbejdere, de har. To lønsedler vil være almindeligt, siger hun.

Derefter skal Odense Kommune vurdere, om lønforholdene svarer til den gældende overenskomst på området, og hvis de gør det, kan ansatte i kommunen bruge restaurationen.

- Hvis vi kommer på besøg i virksomheden, jamen så har vi garanti for, at de medarbejdere, der servicerer Odense Kommunens ansatte, de har ordentlige løn og ansættelsesvilkår, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby.

Der kan dog blive tale om yderligere dokumentationskrav fra restaurationen, hvis Odense Kommune på baggrund af mistanke om misligholdelse af aftalen, undersøger løn- og arbejdsforholdene på restaurationen, oplyser hun.

Oversigt

    Oversigt