Kronprinsen i Odense gjorde comeback - så blev han smidt ud for at ville være konge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For 28 år siden forlod Johnny Killerup politik, da han gik efter topposten i Venstre i Odense. Nu er han smidt ud af partiet for at gå efter borgmesterposten.
Det har været nogle hektiske dage og uger for politiker Johnny Killerup.
Naboer til letbanen klager efter første testkørsel:
- Det var som et fly, der lettede
Voldsom støj og vibrationer fra letbanen efter lørdagens testkørsel får flere naboer til at grue for støjniveauet, når letbanen begynder regulær kørsel.
John Hr. Hansen havde glædet sig til, at letbanen kom.
Derfor fik han noget af et chok, da letbanen lørdag aften blev testkørt lige nedenfor hans lejlighed i Kongensgade i det centrale Odense for første gang. Han og hans kone var netop kommet hjem fra en Magtens Korridorer-koncert, men de var langtfra forberedt på letbanestøjen hjemme på fjerde sal.
- Hvis jeg skal sammenlige lyden, så er det sådan noget, man oplever i en lufthavn, hvor der er et fly, der letter. Det er sådan en susen, der kommer, og så begynder det at ryste, og vi kan se på vores glas, at det, der er i, står og vibrerer, siger John Hr. Hansen.
Men det var ikke det eneste, fortsætter han:
- Og vi kan se det på vores billeder, som står i vindueskarmen, at de begynder at rykke sig.
Voldsom oplevelse
Rystelserne og støjen under weekendens prøvekørsel af letbanen kom også bag på Amanda Lyster og Sidsel Linea Olsesen, der ligesom John Hr. Hansen bor på Kongensgade i første parket til letbanestrækningen.
- Det var virkelig, virkelig voldsomt, siger Amanda Lyster.
Lejligheden er de to veninder og Amanda Lysters familie netop flyttet ind i, men nu er de begyndt at overveje fremtiden.
- Vi kan jo ikke bo her, men samtidig har vi glædet os til at bo her. Vi har talt om, hvordan vi skal indrette det, siger Amanda Lyster.
Men nu er det hele gået lidt i stå.
- Jeg var inde at læse om det, og jeg fik bare indtrykket af, at den ville være helt stille, faktisk så stille, at man ikke ville kunne høre den, hvis man kom gående. Det var bare overhovedet ikke vores oplevelse, siger Amanda Lyster.
Glæder sig over udvikling
Hverken Amanda Lyster, Sidsel Linea Olsen eller John Hr. Hansen har noget principielt imod letbanen. Tvært imod.
- Vi troede egentlig, at vi var rigtig heldige, at letbanen kom til at køre her. Vi glædede os til at letbanen skulle komme, men da de prøvekørte den, var det, som om at hele huset var ved at falde sammen, siger Amanda Lyster.
Byens støj og lyde plejer heller ikke at genere John Hr. Hansen, men han er bange for, at det vil gå ud over psyken, hvis han skal leve med støjniveauet fra letbanen.
- Jeg er ikke modstander af letbanen. Til gengæld glæder jeg mig over den transformation, som Odense er ved at gennemgå, og vi havde glædet os til, at letbanen kom, men vi havde bestemt ikke forventet, at det var med det her resultat, siger John Hr. Hansen.
Særligt tilfælde
Ifølge Odense Letbane skal naboerne til letbanen dog ikke fortvivle.
- Det var et meget særligt tilfælde i weekenden, og jeg kan ikke forestille mig, at det bliver i nærheden af det støjniveau efter nytår. Vi kørte med to tog parallelt, og de accelererede og bremsede hårdt for at teste systemerne, siger Thomas Gram Rasmussen, projektchef i Odense Letbane.
Derudover er skinnerne ikke blevet slebet endnu og har samtidig stået urørt i månedsvis. Derfor rumler det ekstra meget, når letbanetogene kører på dem.
- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer mere af den slags støj i testperioden, men når først skinnerne bliver slebet, bliver det markant bedre. Skinner fungerer lidt omvendt i forhold til en landevej, for eksempel. Her larmer det mere, når asfalten bliver slidt, men når det er metal mod metal, er det omvendt, siger han.
En fredag aften luftede venstremanden tankerne om at gå efter borgmesterposten i Odense, selv om by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) er valgt som partiets spidskandidat.
To dage senere blev han som konsekvens heraf smidt ud af partiet, han havde været medlem af i 33 år.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke er ked af det. Det er mærkeligt at opleve. Der er ingen, der ringer og siger: Det var dumt sagt. Nu dæmper du retorikken. Ingen dialog. Ingen advarsel eller sanktioner, siger Johnny Killerup.
Vælgerforening: Respekter medlemsdemokratiet
Efter 28 års fravær i odenseansk politik gjorde Johnny Killerup comeback i år ved at være blandt de opstillede kandidater på Venstres liste. Han håber - fortsat - på at blive valgt til kommunalvalget i november.
Men det bliver ikke for Venstre.
Vælgerforeningen i Venstre slår fast, at Johnny Killerups handlinger ikke er forenelige med medlemsdemokratiet og værdierne i Venstre.
Se hele portrættet:
Afviser borgmesterkandidatur
Johnny Killerup mener dog ikke, at han er gået imod medlemsdemokratiet.
- Jeg har aldrig anfægtet, at Christoffer Lilleholt er borgmesterkandidat. Jeg har aldrig kaldt mig borgmesterkandidat. Men hvis vælgerne, et flertal i befolkningen og et flertal i byrådet siger: Nu skal vi i en anden retning. Så er jeg absolut parat til at påtage mig ansvaret, forklarer Johnny Killerup.
Det er ikke første gang, at Johnny Killerup er involveret i intern uro og stridigheder i Venstre i Odense.
Venstre-kandidat står frem med konkrete beskyldninger:
- Killerup har været decideret illoyal flere gange
Johnny Killerup har ifølge Venstre-kandidat kritiseret rådmand Christoffer Lilleholt åbent ved flere lejligheder.
Fredag i sidste uge udtalte politikeren Johnny Killerup til TV 2 Fyn, at han var klar til at iklæde sig borgmesterkæden i tilfælde af, at han fik flere personlige stemmer ved kommunalvalget end Venstres spidskandidat Christoffer Lilleholt.
Det fik politikeren smidt ud af partiet, og nu viser det sig, at det ikke er første gang, at Johnny Killerup har optrådt uforeneligt med Venstre i Odense. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Venstres tredje mand på opstillingslisten, Nicolai Busch Bæhrenz.
- Jeg har set gentagne gange, at det har taget overhånd, og han har været decideret illoyal. Ikke bare for vores spids Christoffer (borgmesterkandidat Christoffer Lilleholt, red.), men også for os som hold, siger byrådskandidaten Nicolai Busch Bæhrenz (V) i et opsigtsvækkende interview til TV 2 Fyn.
Sagens hovedperson Johnny Killerup afviser fortsat over for TV 2 Fyn, at han er illoyal mod Venstre.
- Lad mig starte med at sige, at Nicolai er en dygtig og ung politiker. At han bliver sendt i byen af den etablerede kerne, er en del af gamet, siger Johnny Killerup.
Senest tirsdag i forrige uge overhørte den unge byrådskandidat, at det nu ekskluderede Venstremedlem afslørede partiets forhandlingsstrategi, som netop var vedtaget på et lukket møde, over for et byrådsmedlem fra et andet parti.
Ved samme møde spurgte en af byens erhvervsfolk Johnny Killerup, om der skulle gøres noget ved "ham pamperen" med henvisning til Christoffer Lilleholt, hvortil Johnny Killerup ifølge Nicolai Busch Bæhrenz svarede: "Ja, men ikke nu".
- Når jeg ser ham snakke med andre politikere fra byrådet og erhvervsmænd ude i byen og kritisere Christoffer så eksplicit, som han har gjort - det er ikke, hvad jeg anser som en holdspiller. Det må jeg bare sige, siger han.
Johnny Killerup afviser omvendt, at episoden til mødet nogensinde er fundet sted.
- Jeg kan kategorisk afvise de her påstande. Jeg tror, han har overfortolket og hørt nogle ting uden for sammenhæng, siger han.
Killerup betaler annoncer
Det er første gang 22-årige Nicolai Busch Bæhrenz stiller op til kommunalvalget, og den erfarne Johnny Killerup har derfor også været en stor støtte - indtil nu.
Blandt andet har Johnny Killerup tilbudt den unge byrådskandidat at betale for annoncer og andet i forbindelse med valgkampen.
- Han siger, at han rigtig gerne vil hjælpe, men at der også på et tidspunkt skal vælges side. Jeg ved ikke, hvor meget hjælp det er, hvis det kommer med en pris på den anden side. Jeg skal ikke lægge ord i munden på ham, men jeg tror helt sikkert, det drejer sig om ham eller Christoffer på et tidspunkt.
- Johnny tror, jeg kommer ind ved dette valg, og så handler det om at samle venner til en konstituering. Det tror jeg, han mener, når han siger, jeg skal vælge side, fortæller Nicolai Busch Bæhrenz.
Mængden af oplevelser
Fredagens interview med TV 2 Fyn var med andre ord blot en tilføjelse til en række hændelser, der endte med ekskludering af Johnny Killerup, der vendte hjem til dansk kommunalpolitik for to år siden efter 25 år i USA.
- Det er mængden af oplevelser og ikke bare en enkelt ting, der gør udslaget. Når han skader partiet, som han gør ved at være så illoyal, kan jeg ikke se til mere, siger Nicolai Busch Bæhrenz.
Formand i Venstre Odenses, Casper Christiansen, har ikke ønsket at stille op til interview.
Han skriver i en besked til TV 2 Fyn, at "Johnny Killerup var et stort aktiv for Venstre såvel i 1993 som i dag, som ifølge ham selv var baseret på resultater i forretningsverden. Men både i 1993 og i dag har han braget igennem loftet ved ikke at respektere de medlemsdemokratiske beslutninger om valg af borgmesterkandidat. I en virksomhed såvel som i Venstre vil man aldrig kunne acceptere den form for illoyalitet, Johnny Killerup har udvist".
Lilleholt, Løkke og Pind
I 1989 blev han som 23-årig valgt til Odense Byråd, og den unge venstremand blev hurtigt en af partiets mest fremtrædende politikere i byen, han var vokset op i.
- Lars Christian Lilleholt kom på journalisthøjskolen, og så manglede de en afløser. Så spurgte han, om jeg havde lyst til at stille op til byrådet. Der havde jeg været medlem af Venstres Ungdom i fire måneder. Lige pludselig stod jeg på en byrådsliste, og lige pludselig sad jeg i byrådet. Det gik stærkt, fortæller Johnny Killerup.
Det ændrede sig dog. En hård og intern strid om magten i partiet fik ham til helt at forlade politik efter fire år i byrådet.
Da Venstres kronprins sagde farvel
Da Johnny Killerup kom ind i odenseansk politik, havde Venstre i Odense gennem årtier været ledet og domineret af rådmand Lennart Larson.
- Det lå i kortene, at Johnny Killerup skulle overtage efter Lennart Larson ved valget i 1993, siger TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Så let gik det dog ikke.
Venstre i Odense blev delt i to fløje, der støttede enten Johnny Killerup eller Lennart Larson, og det endte i en intern strid og uro i partiet.
- Lennart Larson besluttede så at tage fire år mere. Så blev Johnny Killerup sur, og han forlod politik, siger forklarer Jesper Buch.
Dermed ændrede Johnny Killerups liv og karriere sig drastisk, og han stod ikke længere foran en potentiel gloværdig politisk karriere med en borgmesterpost, en plads i Folketinget eller en ministerpost.
Har du fortrudt, at du forlod politik dengang?
- Jeg sad i VU’s forretningsudvalg med Søren Pind, og jeg så Lars Løkke og Lars Christian Lilleholt blive ministre og statsministre og andet. Det var dem, jeg havde arbejdet sammen med. Jeg kom i byrådet før de fleste af dem. Jeg fortryder ikke, men der har været øjeblikke, hvor jeg tænkte, hvad det kunne have været endt med, siger Johnny Killerup.
Tre hurtige spørgsmål til Johnny Killerup
Hvad fik dig tilbage i politik?
- Coronakrisen gjorde det ikke bedre: frustrationerne, uenigheden. Minksagen gjorde virkelig ondt - helt ind i benet. Min søde hustru sagde: Nu holder du mund, ellers går du ind i politik.
Har du en drøm om at blive borgmester?
- Jeg har altid sagt, at hvis man ikke går efter guldet og komme så langt frem i bussen som muligt, har man så nok ambitioner, drivkraft og energi? Jeg tror ikke, succes opgøres i titler. Jeg tror, man viser det med resultater, og så tror jeg, titlerne kommer af sig selv. Dette har ikke været et spørgsmål, om jeg skulle være borgmester. Men hvis der er et flertal, der peger på mig, er jeg ikke bange for det ansvar.
Hvorfor sagde du, at du ville være borgmester, når du tidligere har sagt, du støtter Christoffer Lilleholt?
- Man har en spidskandidat. Han repræsenterer partiet i forhandlinger og formulerer politikken udadtil og taler med medierne. Jeg svarede på et hypotetisk spørgsmål. Jeg svarede, som det er: Jeg stiller ikke op for at få næstflest eller syvendeflest stemmer. Jeg går efter at få flest stemmer. Der tror jeg stadig på et demokrati. Vi har sideordnet opstilling. Så må vi revurdere situationen, hvis der er blåt-liberalt flertal, og et markant flertal af Venstres vælgere peger på, at vi skal i en anden retning.
Flyttede til USA
I stedet for brugte han de næste årtier af sit liv på en karriere i udlandet, blandt andet som lobbyist i Belgien og som økonomisk rådgiver i USA, hvor han samlet set har boet i 25 år.
Ekspert om Venstre-drama: Rahbæk Juel har formentlig en relativt god dag
Det er godt nyt for den siddende borgmester i Odense, at Venstre har valgt at ekskludere Johnny Killerup. Det mener chefredaktør og kommunalpolitisk analytiker Arne Ullum.
Der er røre i vandene hos Venstre i Odense, efter partiet søndag valgte at ekskludere byrådskandidaten Johnny Killerup.
Ekskluderingen skete, efter Killerup gav udtryk for, at han var klar til at tage borgmesterposten, hvis han skulle gå hen og få flere stemmer end Venstres spidskandidat Christoffer Lilleholt, når danskerne i november skal til stemmeurnerne.
Da Venstres lokale vælgerforening mente, det var udtryk for mangel på loyalitet, kommer Johnny Killerup ikke som kandidat for Venstre på stemmesedlerne. Og det kan være et hårdt slag for de borgerlige partier i Odense. Det mener Arne Ullum, som er chefredaktør for mediet NB-Økonomi og kommunalpolitisk analytiker.
- Det har åbenlyst skabt splid. Ikke bare i Venstre. Det risikerer også at sprede sig til blå blok, hvis Killerup begynder at søge andre partier. Så det er ikke nogen god nyhed for de borgerlige partier i Odense, siger han.
Han mener, at det var et valg mellem to onder for Venstre at vurdere, om man skulle acceptere Johnny Killerups udtalelser, eller om man skulle ekskludere ham.
- De har så valgt det, de mente, var det mindste onde, siger Arne Ullum.
Gode dage for borgmesteren
Efter at være blevet ekskluderet har Johnny Killerup meldt ud, at han stadig har ambitioner om en plads i byrådet. Både andre borgerlige partier og muligheden for at stille op med egen liste er begge muligheder, men hvilken en det skal være, har den nu tidligere Venstre-kandidat ikke taget stilling til endnu.
Men uanset hvordan det ender, kan det ende med at være gode nyheder for den siddende borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Borgmesteren har formentlig en relativt god dag, for det er ham, der kommer til at tjene på det. Mens der er splid og ballade hos den konkurrerende borgmesterkandidat, er der ro hos borgmesteren, siger Arne Ullum.
Om Johnny Killerup kommer til at få afgørende indflydelse på valgnatten, er Arne Ullum dog mere skeptisk omkring.
- Det kan ske, hvis han skulle komme til at sidde med de afgørende mandater, men det vil kræve, at han kan trække nogle mandater over fra rød blok, og det tænker jeg ikke, at en hjemvendt amerikaner er det mest oplagte valg til, siger han.
Trådt i spinaten
Johnny Killerup har tidligere været opstillet i kommunalpolitik, men er for nylig hjemvendt fra et 25 år langt udlandsophold, blandt andet i USA. Derfor har flere af hans støtter også peget på, at han ville være et friskt pust i byrådet i Odense.
Men pustet kan have vist sig at være lidt for friskt. I hvert fald mener Arne Ullum, at Johnny Killerup har trådt forkert med sin ageren.
- Jeg tror, at han dels har åbenlyst store ambitioner, og dels at han kommer med en amerikansk politisk tradition, hvor partier betyder relativt lidt i forhold til den enkelte kandidat, og i Danmark er det bare lige omvendt.
- Der har han simpelthen trådt godt og grundigt i spinaten i forhold til den demokratiske tradition, vi har i partier i Danmark.
Arne Ullum vurderer, at Johnny Killerup umiddelbart ikke står til at få den store indflydelse på valgnatten, men hans ageren kan betyde, at hvis han sidder med et eller flere mandater, kan partierne uden for blå blok se ham som en mulig allieret.
- Hvis socialdemokraterne mod forventning skulle stå og mangle et mandat på valgnatten, så er han jo den første, man vil tænke på. Han har allerede ytret, at han er klar til at være illoyal mod det etablerede system, så jeg kan godt forstå, at Venstre har trukket en streg i sandet, siger Arne Ullum og fortsætter.
- Som jeg hører det fra relativt centralt placerede kilder, så er det ikke første gang i de seneste to-tre måneder, at han har skabt tvivl om sin loyalitet over for spidskandidaten.
Hans børn blev født i Belgien og bor i dag i USA. Han blev skilt for seks år siden, og i 2019 vendte han tilbage til Danmark og Odense, hvor han i august blev gift for anden gang.
Nu er den 55-årige eks-venstremand igen med til at skabe overskrifter i de fynske nyhedsmedier.
Erhvervsmand: Kun plads til én konge i Venstre
Der har været delte meninger i erhvervslivet om Johnny Killerups dramatiske farvel til Venstre.
- Jeg begræder ikke hans eksklusion. Der er ikke plads til to konger i samme organisation. Når Johnny Killerup går ind i den organisation og siger, at han vil have topposten, må der reageres, og så skal han vippes ud, når der demokratisk er valgt en anden leder, siger Poul Strandmark, der er formand for Dansk Industri på Fyn.
- Det er et kæmpe tab for Venstre og enormt klodset håndteret af partiet. Jeg er sikker på, at Johnny nok skal komme sig, komme ind i byrådet og sætte en positiv vækstdagsorden, der vil skabe arbejdspladser og dynamik til gavn for velstand og velfærd for Odenses borgere, siger Erling Daell, der er arving til den fynske Harald Nyborg-koncern, herblandt Jem & Fix.
Hverken by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt eller Peter Jarlsten, der er formand for Venstre Odense City, har ønsket at kommentere ekskluderingen af Johnny Killerup.
Hjemvendt venstremand tager gerne borgmesterposten i stedet for Lilleholt
Efter næsten tre årtier i udlandet er Johnny Killerup tilbage som kandidat for Venstre ved kommunalvalget i Odense. Han åbner sin helt egen kampagnebutik.
Der kan meget vel blive røre i gelederne hos Venstre i Odense under den forestående valgkamp frem mod kommunalvalget den 16. november.
Christoffer Lilleholt skal nemlig ikke forvente, at bare fordi han er udpeget som partiets spids- og borgmesterkandidat, bliver han den person som ved et blåt flertal efter valget får hængt borgmesterkæden om halsen.
Det siger partikollegaen og byrådskandidaten Johnny Killerup til TV 2 Fyn.
Hvis du får flere stemmer end Christoffer Lilleholt, og der er blåt flertal, er Johnny Killerup så borgmester?
- Ja!, svarer Johnny Killerup.
Men Johnny Killerup udfordrer ikke kun Christoffer Lilleholt, han udfordrer også Venstres planer for, hvordan en valgkampagne skal køres på fynsk grund.
Navnet Johnny Killerup vil for nogen vælgere virke bekendt. Det er nemlig ikke er første gang, han står på Venstres liste over byrådskandidater. For 28 år siden var han i spil som spidskandidat, men en intern strid fik ham til at trække sig.
Siden er der løbet megen vand i Odense Å og ikke mindst i Atlanterhavet, som Johnny Killerup har krydset. Han har opholdt sig i udlandet i 25 år, men er vendt tilbage til sin fødeby, den by hvor han er opvokset og har fået sin uddannelse.
I USA har han haft succes som erhvervsmand, og ser man hans præsentationsvideo, så er der amerikansk kapow i budskaberne.
"Vi kan mere. Vi skal mere", er hans grundlæggende budskab. Han synes, at danske valgkampe er for kedelige. Derfor bliver hans kamp kæmpet efter amerikansk forbillede.
- Jeg vil føre en utraditionel valgkamp, og jeg er meget inspireret af den måde, der føres politik og kampagner på i USA.
- Jeg synes ærlig talt, at det har har været en smule kedeligt, og en smule traditionelt, den måde der er ført valgkamp på (i Danmark, red.), så jeg håber at kunne give det en ny dimension og lidt mere liv og bevægelse, så vi kommer tættere på folks hverdag, siger Johnny Killerup.
Præcis hvordan han vil føre sin valgkamp vil han ikke ud med, men siger dog, at det bliver en aktiv og interaktiv kampagne.
- Vi er ude at møde mennesker, vi er søde, vi er sjove, vi er levende, vi er foreslående, men også lyttende. Så det bliver en meget dynamisk kampagne, uddyber den 55-årige V-kandidat.
Der bliver ikke nogen pjecer, valgplakater og debatter fra hans side. Tiden er løbet fra den slags, mener han.
- Vi er kommet meget langt fra vælgerne. Kun tre procent af vælgerne er medlem af et parti, så vi er faktisk ikke i dialog med dem, hverken i hverdagen eller ude i vores partiforeninger. Vi skal nytænke, hvordan vi kommer i dialog med folk, hvordan vi får os selv præsenteret og også vise, at politik ikke er elitært og mærkeligt og kunstigt.
- Vi er levende mennesker, som har noget på hjertet og vil gøre en forskel for vores by, siger han.
Familien er med
Han er ikke bleg for, at inddrage sin familie i sin valgkamp, og lade folk komme tættere på ham og hans privatliv.
Således kan man ikke kun læse om hans opvækst og hans karriere på hans kampagnesite, men også om hans familiære forhold, og om at han har en datter i USA, som er rumfartsingenør og en far, som elsker at være i Rudkøbing og er aktiv roer og cykelrytter.
- Jeg tror, det også er er en del af det, at vide, hvad det er for en person der er bag ved den facade som mange politikere har. De er meget korrekte og formelle, siger Johnny Killerup og tilføjer:
- Jeg vil godt dele min hverdag, og jeg vil også, at når man inviterer folk indenfor i dagligstuen, at de så ser nye sider af en person. Det tror jeg faktisk godt folk kan lide.
Åbner sin egen kampagnebutik
Han åbner sin helt egen kampagnebutik på gågaden. Og det er ikke fordi, at han synes Venstre og partikollegerne fører en kedelig valgkamp.
- Jeg synes, jeg kan tilbyde noget andet, noget mere. Som mit slogan "Vi kan mere. Vi skal mere", det tror jeg vi allesammen skal udfordres på.
- Det er ikke en kritik, det er bare et udtryk for, at vi kan godt gøre tingene lidt anderledes, lidt alternativt, lidt levende.
Han er samtidig ikke bleg for, at indrømme, at han har også har politiske ambitioner om mere end bare en tilbagevenden til byrådet.
- Jeg tror, alle politikere sidder med en lille borgmester i maven. En politiker der siger, at de ikke går efter absolut indflydelse og så højt til tops som muligt, det tror jeg faktisk ikke helt på.
V-folk vælges på personlige stemmer
I det siddende byråd i Odense har Venstre seks medlemmer. Christoffer Lilleholt er rådmand og er udpeget som partiets spids- og borgmesterkandidat.
Venstrekandidaterne stiller op til kommunalvalget på en såkaldt nomineret opstilling. Det betyder, at ligegyldigt om man er nummer et eller 18 eller 25 på listen, så vil man blive valgt på antallet af personlige stemmer.
Rækkefølgen er typisk blevet besluttet på et opstillingsmøde, og det er endnu uvist, hvor på listen Johnny Killerup står.
Venstre åbnede fredag eftermiddag en valgbutik på gågaden i Odense. Partileder Jakob Ellemann-Jensen klippede snoren.
Kamp om borgmesterpost: Mærkelige ting kan ske
Johnny Killerup vil en af de nærmeste dage afsløre, hvad der så skal ske, nu hvor han efter 33 år som venstremand ikke længere repræsenterer partiet. Dagene som Venstres kronprins i Odense er dog forbi.
- Jeg er ikke færdig i politik. Fyens Stiftstidende kalder mig kaospilot, og andre kalder mig kaosbomben. Det må jeg tage på mig. Jeg glæder mig til at gøre en forskel, siger han.
Kan du stadig blive borgmester, selv om du ikke er en del af Venstre?
- Jeg tror stadig på, at mærkelige ting kan ske. Små flertal på midten kan flytte mange ting. Jeg er ikke skuffet, hvis jeg ikke bliver rådmand eller borgmester. Jeg vil ind og gøre en forskel og skabe nogle resultater, afslutter Johnny Killerup.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.
Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet
kopieret!
Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.
Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.
TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.
På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.
Ulovligt at dele
At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.
- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.
Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.
Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.
Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.