Langt til bronze: FC København moser afbudsramte OB
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OB tabte endnu en gang stort i Parken, og FC København kan nu efter den sikre 4-0-sejr blive danske mestre mandag aften, hvis FCM ikke slår FCN.
Det er ikke lang tid siden, OB blev sat grundigt på plads i Parken, hvor FC København sendte dem hjem til Fyn med et 1-6-nederlag i bagagen.
Søndag var det tid til revanche, men fynboerne blev endnu en gang most af de stærke mesterskabskandidater.
FC København er derfor snublende tæt på klubbens 13. mesterskab efter en sikker 4-0-sejr over OB i Superligaens mesterskabsspil.
FCK mangler dermed kun to point for matematisk at være sikker på mesterskabet, og titlen kan komme i hus allerede mandag aften, hvis FC Midtjylland ikke vinder sin udekamp mod FC Nordsjælland.
Hvis FCM vinder mandag, kan FCK i stedet selv afgøre det, når rivalerne fra Brøndby kommer på besøg i Telia Parken næste søndag.
OB leverede en lovende indledning på søndagens opgør og havde en kæmpe mulighed for at komme foran i første halvleg, men FCK-keeper Jesse Joronon var på plads.
I stedet kom FCK foran efter en halv time, da Robert Skov i en god skudposition uselvisk spillede bolden videre til Dame N'Doye, der kvitterede med en sikker scoring til 1-0 fra noget, der dog lignede en offsideposition.
Bronzeduel: OB fik 0-0 med hjem fra Esbjerg
OB og Esbjerg spillede torsdag aften 0-0 i den direkte duel om bronzemedaljerne.
OB måtte tirsdag aften se oprykkerne fra Esbjerg fB gå i omklædningsrummet med en foreløbig tredjeplads i Superligaen. Det stod klart efter 90 minutter og 0-0 på resultattavlen.
Resultatet betyder, at Esbjerg fortsat har et enkelt point ned til OB på fjerdepladsen. Der resterer fem runder af Superligaens mesterskabsspil, og de to hold skal mødes igen 10. maj, hvor OB tager imod i Odense.
Brøndby ligger på femtepladsen med 43 point - tre point færre end Esbjerg og to efter OB, mens FC Nordsjælland halter efter på sjettepladsen.
Tirsdagens kamp i Esbjerg fik en livlig start, da hjemmeholdets topscorer, Joni Kauko, efter bare et minut blev spillet fri i feltet, men skarpheden svigtede for finnen, som sendte bolden langt over mål.
Der stod en kraftig blæst på langs af banen på stadion i Esbjerg, hvilket gjorde det svært for begge hold at spille pænt og poleret.
Efter en svær start kom OB bedre med, og den ganske jævnbyrdige første halvleg endte uden scoringer.
I størstedelen af anden halvleg sad OB på det meste, men det var sparsomt, hvad der blev skabt af store chancer.
OB’s Casper Nielsen kom til en god afslutning efter godt en time, inden Bashkim Kadrii fem minutter senere sparkede på stolpen.
Begge hold kom et par gange tæt på i kampens afslutning, særligt Esbjergs indskiftede angriber William Møller, som helkiksede i en ellers helt fri position tæt på mål.
Skov sørgede med sin 26. ligascoring selv for 2-0 i starten af anden halvleg efter flot FCK-opspil.
Og efter knap en times spil øgede N'Doye til 3-0 med sit 21. ligamål i sæsonen, da han rundede en ellers velspillende OB-keeper Sten Grytebust, som flere gange forhindrede et større nederlag.
I overtiden slog indskiftede Nicolaj Thomsen sejren fast med sit 4-0-mål efter en kontra og et oplæg af den snarlige fodboldpensionist William Kvist.
Søndagens sikre sejr over OB er endnu en streg under FCK's suveræne sæson, der også underbygges af statistikken.
FCK har således nu 79 point efter 32 kampe, og aldrig tidligere i Superligaens historie har et hold samlet så mange point på dette tidspunkt af sæsonen.
For OB var søndagens nederlag omvendt et tabt skridt i kampen om bronzen.
OB indledte mesterskabsspillet på tredjepladsen med et pænt hul ned til forfølgerne, men efter seks kampe i mesterskabsspillet uden sejr indtager holdet fjerdepladsen med fire point op til Esbjerg på tredjepladsen.
Ny smædesang mod FCK-spiller får ingen konsekvenser
Fodboldens Disciplinærinstans åbner ikke nogen sag mod FCM, efter at fans torsdag sang homofobiske smædesange. OB og Brøndby fik bøder i lignende sag.
FC København-profilen Viktor Fischer blev torsdag endnu en gang genstand for homofobiske smædesange.
Fans af FC Midtjylland valgte efter 0-3-nederlaget i Parken at synge: "Viktor Fischer, han er gay, allez allez" uden for stadion.
Mens både OB og Brøndby er blevet straffet med bøder på 25.000 kroner, efter at klubbernes fans har sunget homofobiske sange om Fischer, så slipper FCM for at få en sag på halsen.
Åbner ingen sag mod FCM
Fodboldens Disciplinærinstans oplyser fredag til B.T., at den ikke vil åbne en sag.
- Vi mener ikke, vi har hjemmel til at sanktionere klubben i den her situation efter de regler, vi er underlagt, siger formand Jens Hjortskov.
- Vi har en fast praksis om, at vi ikke håndterer og sanktionerer sager, der foregår efter kampen uden for stadion, forklarer han.
Kræver regelændring at dømme i sager uden for stadion
Formanden fortæller, at det er op til Divisionsforeningen at ændre reglementet, hvis disciplinærinstansen i fremtiden skal kunne dømme i sager uden for stadion.
Hos Divisionsforeningen er der dog ikke planer om at ændre på reglerne.
- Vi kan ikke være ansvarlige for, hvad nogle grupper gør i samfundet, siger direktør Claus Thomsen til B.T.
For to uger siden satte Viktor Fischer fokus på problemet omkring homofobiske smædesange i dansk fodbold, da han efter en kamp mod OB fortalte, at fynske fans havde sunget om ham.
Da Brøndby i samme weekend spillede mod FC Nordsjælland i Farum, fortsatte de homofobiske sange om Fischer blandt en gruppe Brøndby-fans.