Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane havde knap tre uger før valget klare indikationer på, at en åbning af letbanen ved årsskiftet ville være urealistisk. Alligevel blev politikerne først orienteret en måned senere. Rådmand Søren Windell kræver nu forløbet undersøgt.
En åbning af letbanen i Odense omkring årsskiftet var indtil onsdag i denne uge stadig den officielle melding fra Odense Letbane til både ejere og offentlighed. Men samtidig med, at Odense Letbane fastholdt årsskiftet som åbningsdato, så pegede både udmeldinger og forhandlinger med hovedentreprenøren Comsa på, at en åbning omkring årsskiftet ikke var realistisk.
I slutningen af september meddelte letbanens hovedentreprenør, at en overdragelse af letbanen til Odense Kommune kunne finde sted senest 31. december. Datoen var dog betinget af, at godkendelserne fra Banedanmark var på plads ved udgangen af oktober, og at Comsa havde givet sit tilsagn til tidsplanen.
Men ingen af forudsætningerne var på plads ved udgangen af oktober. Alligevel fik politikerne i Odense Kommune intet at vide forud for kommunalvalget den 16. november. Det på trods af, at letbanen var ét af de helt centrale valgteamer i Odense.
Og det forløb vil Søren Windell (K) nu have klarlagt.
- Jeg vil gerne have en forklaring fra letbanen. Hvorfor har man ventet en måned med at informere økonomiudvalget, som altså er repræsentanterfor ejerne, nemlig odenseanerne, og den forklaring vil jeg gerne have på det møde vi får mellem letbanen og økonomiudvalget, siger den konservative rådmand.
Reel risiko
Ifølge Banedanmark kunne letbanen ikke få tilladelsen, fordi der var en risiko for at letbanen kunne påvirke signalanlæg.
- Banedanmark går ikke på kompromis med sikkerheden, og der er en mindre, men reel, risiko for, at Odense Letbanes kørestrømsanlæg kan påvirke Banedanmarks signalanlæg. Hvis det sker, kan det få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser. Af hensyn til sikkerheden for passagerer og personale skal Banedanmark derfor have dokumentation for, at letbanen ikke påvirker Banedanmarks signaler.
- Banedanmark har givet tilladelse til testkørsel mod, at Odense Letbane overvåger, at påvirkningen af Banedanmarks signalanlæg ikke overskrider en aftalt tærskelværdi. Det krav om sikkerhed har Odense Letbane på nuværende tidspunkt ikke kunnet leve op til, siger Kristian Fevejle, der er områdechef i Banedanmark.
Dermed var forudsætningerne for en åbning ved årsskiftet bristet i forhold til det Comsa havde meldt ud i september.
Tre dage senere - den 3. november - kunne Comsa på et møde med Odense Letbane stadig ikke fremlægge en tidsplan og samtidig udbad entreprenøren sig mere tid til analyser.
Årsskiftet betyder årsskiftet
Men Odense Letbane meldte intet ud til ejeren, der er Odense Kommune, eller offentligheden om at tilladelserne fra Banedanmark ikke var kommet i hus inden for tidsfristen, og at en åbningsdato omkring årsskiftet derfor var usikker.
Få dage før - fredag den 29. oktober - fastholdt letbanedirektøren en åbning omkring årsskiftet i et interview med Fyens Stiftstidende. Han ville dog ikke uddybe, hvad årsskiftet betød.
- Det betyder det samme, som det gjorde i marts.
Og hvad er det?
Omkring årsskiftet.
Man kan ikke sige, om det er fire dage, fire uger eller fire måneder?
Det er omkring årsskiftet, lød det fra direktøren til avisen.
Meget skuffende
Det vækker forundring og skuffelse hos politikerne i Odense Kommunes økonomiudvalg, som er det udvalg, der har dialogen med letbanen om status og fremdrift for projektet, at Odense Letbane ikke lagde kortene på bordet.
Politikere undrer sig: Hvorfor blev ny forsinkelse af letbanen først meldt ud efter valget?
Onsdag blev det officielt meldt ud, at åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret. Men problemer med at få godkendt testkørsler har været kendt længe, og det får blå blok til undre sig over timingen i kommunikationen til offentligheden.
Ifølge Odense Letbane var det først efter et møde med den spanske hovedentreprenør onsdag den 17. november, at det stod klart, at det ikke ville være muligt at åbne til årsskiftet, som ellers har været den officielle åbningsdato siden marts i år.
Her stod det ifølge Odense Letbane endelig klart, at den spanske hovedentreprenør COMSA stadig ikke havde de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark på plads, og der ikke var nogen tidsplan for, hvornår tilladelserne ville være i hus.
Herefter traf Odense Letbane beslutningen om at udskyde åbningen til foråret, og onsdag morgen blev økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om den nye forsinkelse.
Skuffet, alvorligt og uskønt
- Jeg blev gal. Det her forløb har været uskønt. Vi sad til et møde 13. oktober, hvor vi fik en tidsplan, der sagde årsskiftet. Og så kommer man i dag og fortæller, at vi har en forsinkelse på fire til seks måneder. Jeg føler, at jeg er blevet holdt for nar, og det tror jeg også, at mange odenseanere føler, siger Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget.
- Det er alvorligt. Det er alvorligt ligesom første, anden og tredje gang letbanen blev forsinket. Og nu står vi her igen, og det der er det slemme, det er ikke at vi skal vente, men at odenseanerne skal leve med de store udfordringer, der er med letbanen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Odense Letbane er et selvstændigt selskab med egen bestyrelse. Selskabet er ejet 100 procent af Odense Kommune, og Odense Kommunes økonomiudvalg bliver løbende orienteret om fremdriften i projektet. Så sent som 13. oktober fik økonomiudvalget at vide, at letbanen kunne åbne omkring årsskiftet.
Derfor er Odenses borgmester også overrasket og skuffet over den nye forsinkelse.
- Det er dybt skuffende. Og at vi endnu ikke kan få en klar dato for åbningen, det er dybt utilfredsstillende. Det har vi meldt tilbage til letbanen. Det tror jeg hele byen har brug for at få svar på, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Kendte problemer
Problemerne for hovedentreprenøren COMSA med at få de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark til at lave testkørsler har været kendt af letbanen i månedsvis.
Blandt andet har Fyens Stiftstidende talt med flere kilder, der har kaldt det urealistisk, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
Men alligevel har Odense Letbane troet på forsikringer fra entreprenøren om, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
- Man kan kun gisne
De borgerlige politikere finder det dog påfaldende, at beslutningen om at udskyde åbningen til foråret 2022 først blev truffet efter kommunalvalget.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Søren Windell ved ikke om der er foregået noget fordækt, men siger:
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke, siger han.
Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår godt, at politikerne og odenseanerne kan undre sig over timingen i udmeldingen om den nye forsinkelse.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Manglende tilladelser
Ifølge et notat fra letbanedirektør Mogens Hagelskjær til Odense Kommune fremgår det, at den spanske entreprenør 7. september meddelte, at overdragelse af letbanen kunne finde sted 17. november. Efter overdragelsen går der 4-6 uger før letbanen kan være i drift, hvilket ville have muliggjort en igangsættelse omkring årsskiftet.
Men 3. november kan COMSA stadig ikke redegøre for om tilladelserne fra BaneDanmark er på plads, og om selskabet har det nødvendige mandskab til testkørsler, når tilladelserne forelægger.
Ifølge notatet bliver politikerne ikke orienteret om situationen.
Indikationer på udskydelse
På et nyt møde 17. november har COMSA stadig ikke klarhed over, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads, og hvordan entreprenøren vil skaffe mandskab til at gennemføre testkørsler, når godkendelserne er på plads.
I notatet konkluderer Mogens Hagelskjær, at ”der er tydelige indikationer, dog uden fasthed, fra COMSA´s side på, at ”handover”(overdragelse, red) er udskudt til det tidlige foråret 2022.”
På baggrund af dette møde anbefaler Odense Letbane søndag den 28. november til sin bestyrelse, at åbningen udskydes til medio foråret 2022.
Onsdag morgen bliver først stadsdirektøren i Odense Kommune orienteret og efterfølgende bliver økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om forsinkelsen, der gør, at letbanen formenligt først kommer i drift halvanden år efter den dato der var fastsat i den oprindelige tidsplan.
- Letbanen er et projekt som alle odenseanere har en mening om, og som alle bliver påvirket af. Derfor forventer jeg også, at når noget løber af sporet, så informerer man både ejeren og offentligheden, og at man først gør det på den anden side af et kommunalvalg, hvor man godt ved, at det er et emne, der bliver diskuteret rigtigt meget, er meget skuffende, siger Christoffer Lilleholt (V), der er medlem af økonomiudvalget.
Alle medlemmer af økonomiudvalget er nu blevet indkaldt til et møde sammen med Odense Letbane for at få klarlagt processen op til forsinkelsen blev meldt ud onsdag.
Ville afsøge alle muligheder
Ifølge direktøren for Odense Letbane blev Odense Kommune ikke orienteret, fordi der fortsat var mulighed for at nå en åbning omkring årsskiftet, selvom forudsætningerne med deadline i slutningen af oktober var bristet.
- Vi skal udtømme de forhandlingsmuligheder der er, og hvis du først giver en entreprenør lov til at få tidsfristforlængelse, så har du sluppet din egen forhandlingsposition. Vi er nødt til at være sikker på, at alle muligheder er afsøgt, og det var vi ikke sikre på den 3. november, siger Mogens Hagelskær.
Men har I ikke et ansvar for at informere jeres ejere om, at tidsplanen er ved at skride?
- Jo, men jeg har også en forpligtigelse til at sikre mig, at alle forhandlingsmuligheder er udtømt og det var de ikke den 3. november.
Overskygger hensynet til at orientere ejerne, om at tidsplanen skrider, ikke hensynet til at holde presset på Comsa?
Åbningen af Odense Letbane udskydes endnu en gang
Odense Letbane åbner ikke ved årsskiftet som tidligere meddelt. Onsdag meddeler Odense Letbane, at åbningen er udskudt til foråret næste år.
Åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret næste år. Ifølge en pressemeddelelse fra Odense Letbane skyldes den nye forsinkelse, at projektets entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.
- Det er en ærgerlig og utilfredsstillende situation, at Comsa, som ansvarlig for anlægsarbejdet, ikke i rette tid har formået at sikre projektets fremdrift i henhold til den aftalte tidsplan, siger Mogens Hagelskær, der administrerende direktør ved Odense Letbane.
At tidsplanen med en åbning omkring årsskiftet ikke kunne overholdes, blev klart efter et partnerskabsmøde 17. november.
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
- Her stod det klart, at mulighederne for at indhente tabt terræn i tidsplanen var udtømte. Og da der fortsat ikke er opnået endelig godkendelse til at strømsætte hele letbanestrækingen, tager vi nu konsekvensen ved at meddele denne forsinkelse, uddyber Mogens Hagelskær og fortsætter:
- Vi har meddelt vores ejerkreds, at letbanen ikke når en åbningsdato inden for rammerne af den tidsplan, som Comsa præsenterede for os tidligere i år. Der er brug for ekstra tid til at færdiggøre projektet og afvikle de test- og træningsforløb, der går forud for driftsstart med passagerer, siger Mogens Hagelskær.
Ville presse Comsa
Arbejdet med at færdiggøre og få Odense Letbane i drift har i længere været kendt. Men hidtil har letbanen fastholdt, at Odense Letbane kunne åbne ved årsskiftet. I pressemeddelelsen oplyser direktøren for letbanen, at det blandt andet har været formålet at presse Comsa til at overholde tidsplanen.
- Fra Odense Letbane P/S' side har vi over de seneste måneder bistået Comsa med yderligere ressourcer og teknisk bistand, ligesom vi har taget en mere aktiv rolle i kontakten med Banedanmark. Det har medvirket til, at der nu er skabt en tæt og konstruktiv dialog med Banedanmark, siger direktøren.
Stadig ingen åbningsdato
Mogens Hagelskær understreger, at godkendelsen er den afgørende forudsætning for, at Comsa kan udforme en revideret tidsplan for den resterende del af projektet.
- Vi forventer, at letbanen åbner i løbet af foråret 2022. Heldigvis er selve anlægsarbejdet tæt på afsluttet, hvilket er tydeligt for alle, der bevæger sig gennem Odense. Letbanens åbning kommer tættere på for hver dag, men jeg vil samtidig pointere, at sikkerhed er vigtigere end datoer - vi bruger den tid, der skal til for at udføre et godt og sikkert testforløb frem mod driftsstart, fastslår Mogens Hagelskær.
- Det vores forventning, at vi inden for den nærmeste tid vil opnå endelig godkendelse til at køre på hele letbanestrækningen. Når vi har tog på hele strækningen, har vi også forudsætninger for at melde ud om et mere præcist åbningstidspunkt.
Holder budgettet - indtil videre
Det er Odense Letbane P/S' vurdering, at omkostninger ved den forsinkede driftsstart vil kunne afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget, inklusive reserver. Dette med udgangspunkt i, at meromkostninger ved en forlænget anlægsfase i et vist omfang modsvares af dagsboder til Comsa som følge af den misligholdte tidsplan.
Christoffer Lilleholt (V) er ked af, at letbanen endnu en gang bliver forsinket.
- Det er trist og ærgerligt, at vi nu får endnu en markant forsinkelse af letbanen. Vi kan kun gisne om det også kommer til at koste flere penge, siger Christoffer Lilleholt.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel(S).
- Jeg er ansat til at forhandle, og det er det jeg gør. Og det forhandlingsrum, det skal jeg udnytte til fulde. Ellers er det første ejerne spørger om: er du sikker? Og hvis jeg ikke kan sige klart ja, så skal jeg tilbage igen til forhandlingsbordet, siger direktøren.
Klart ønske om orientering
Forklaringen fra letbanedirektøren giver ingen mening for Christoffer Lilleholt.
- Jeg er ikke med på det hensyn om, at man vil melde noget klart ud. I går sagde man til os, at man kunne starte letbanen over en periode på tre måneder, som kan forløbe fra 1. marts til 31. maj. Det mener jeg ikke er særlig klart, og derfor ser det ikke ud til at hensynet til at melde klart ud er noget der gør sig gældende for nuværende, siger han.
TV 2 Fyn har bedt borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om et interview om sagen. Men borgmesteren har ikke ønsket at lade sig interviewe, og har fremsendt denne kommentar i stedet:
- Odense Letbane er de rigtige til at svare på spørgsmål om deres interne arbejdsprocesser og forhandlinger med samarbejdspartnere. Som økonomiudvalg har vi udtrykt et klart ønske og en forventning om at blive orienteret, når der var væsentligt nyt i processen.
- Vi er blevet oplyst om, at bestyrelsen for Odense Letbane i søndags traf beslutning om, at en forsinkelse var uundgåelig, hvorefter vi som ejere blev orienteret. Mulighederne for, at letbanen åbner omkring årsskiftet, er udtømte, og desværre ser vi ind i en forsinkelse på fire til seks måneder. Det er utilfredsstillende for os som ejere og ikke mindst for borgerne i Odense.
Letbanedirektør 'afviser fuldstændigt' politiske hensyn i kommunikation
Man kunne ikke have været tidligere ude med beskeden om, at letbanen i Odense ville blive forsinket. Det mener letbanens direktør, Mogens Hagelskær.
Det er omkring et år siden, at Odense Letbane skulle have åbnet, men onsdag kom det frem, at åbningsdatoen nu for tredje gang bliver rykket. Fra at skulle åbne omkring årsskiftet, bliver det nu i foråret 2022, at man forventer, letbanen sættes i drift.
Beslutningen bunder blandt andet i et møde mellem Odense Letbane og den spanske entreprenør Comsa. Mødet fandt sted 17. november - dagen efter kommunalvalget.
Og netop letbanen er blevet heftigt debatteret i løbet af kommunalvalgskampen. Oplysningen om tidsrammen har fået både Venstre og Konservative i Odense til undre sig. Men Mogens Hagelskær, der er direktør for Odense Letbane, afviser alle spekulationer om, at der skulle ligge politiske hensyn i timingen.
Især modstandere af letbanen vil jo spekulere i, om der er taget nogle politiske hensyn i forhold til kommunalvalgkampen, når det ikke har været fremme før. Hvad siger du til det?
- Det kan jeg afvise fuldstændigt. Vi er et anlægsselskab, og vi har armslængde til det politiske. Vi er ikke ansat til at lave politik, men til at lave en letbane. Og med den proces, jeg skitserer her, er jeg også sikker på, at folk forstår og kan se, at det ikke bare er noget, der sker over en formiddag. Det er noget, der er sket over en længere proces, lyder det fra direktøren i et interview med TV 2 Fyn.
- Det var i mandags, hvor Comsa får en godkendelse fra BaneDanmark, men ikke kan efterleve betingelserne, at vi måtte sige, at nok er nok. Nu konstaterer vi det og reagerer, som vi har gjort her i dag.
Politikere gisner
Tidligere onsdag sagde Odenses By- og Kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), følgende til TV 2 Fyn.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende.
Også Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, forholder sig skeptisk.
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke.
Borgmester Peter Rahbæk Juel understreger, at han indtil onsdag har regnet med, at letbanen kunne komme i drift til årsskiftet. Men har forstår, at folk undrer sig.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Elastikken blev kortere
Ifølge Mogens Hagelskær ligger der en langstrakt forhandlingsproces til grund for, at man nu melder ud, at åbningen udskydes.
Odense Letbane holder møde med Comsa 17. november. Er det først dér, at I finder ud af, at letbanen bliver forsinket igen?
- Ja, det er korrekt. Men det er faktisk ikke bare den 17. november. Det er lidt senere. Den 17. november skal man se i en sammenhæng af en række datoer. Vi har tilbage i marts lavet en tidsplan med input fra vores entreprenør, Comsa, som ligesom sagde, at vi kunne åbne omkring årsskiftet 2021/2022.
- I den tidsplan var der tilstrækkeligt luft eller elastik, og den er blevet klippet kortere og kortere den seneste periode. Det gjorde, at jeg allerede i september kaldte mine entreprenører til møde. Det ønskede de ikke, fordi de gerne ville have, at vi accepterede, at deres arbejder var færdige, hvilket de på ingen måde var på det tidspunkt.
Manglende 'commitment'
Ifølge direktøren er det først i oktober, at man kan acceptere Comsas betingelser, hvorefter man holder et partnermøde 3. november.
- Til mødet vil vi gerne se et 'commitment' fra Comsa. Det betyder, at de skal stille de rigtige ressourcer til rådighed og arbejde dag og nat og i weekender. Det svarer de os ikke ordentligt på. 3. november siger jeg til mit og til Comsas team, at vi gerne vil hjælpe Comsa med at få større klarhed - også i de efterkrav, de har. Det bruger vi et par uger på, og det materiale ligger klar til mig til et møde 17. november.
- Den 17. var jeg ikke imponeret over det, der kom frem fra Comsas side. Comsa får så en godkendelse fra BaneDanmark i mandags (29. november red.), men der er nogle betingelser, som de ikke kan efterleve, og det er det, der får mig til at sige, nu er nok nok. Nu er vi nødt til at være eksplicitte på, at vi ikke kan holde presset på Comsa med forhandlingspositionen, som ellers har været en grund til, at vi har kommunikeret eksternt, og nu er vi nødt til at melde vores bestyrelse og efterfølgende ejer og bidrags om, at vi desværre ikke kan åbne omkring nytåret, men at vi ser grund til, at det først bliver i foråret 2022.
Fyens Stiftstidende har jo skrevet om, at letbanen ville blive yderligere forsinket siden starten af oktober. Du har hele tiden fastholdt, at den ville åbne til årsskiftet. Hvorfor det, når nu andre godt vidste, at det ikke ville ske?
- Stiftstidendes artikler er baseret på anonyme kilder, og der vil jeg sige, at de anonyme kilder vil jeg på ingen måde læne mig op ad. Jeg har haft indsigt i de her planer, og selvfølgelig har de været pressede til sidst. Den buffer, vi lagde ind i marts, ved den seneste forsinkelse er blevet klippet stille og roligt af undervejs, men det har stadigvæk været muligt. Med den indsigt, jeg har, så er det nu, at det ikke længere er realistisk, så derfor melder vi ud.
- Samtidig har det i offentlig kommunikation været et hensyn fra vores side, at der var det maksimale pres på Comsa både på det kommercielle og for at de skulle rubbe neglene.
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Så du har haft et reelt begrundet håb om, at det blev ved årsskiftet gennem hele perioden?
- Med det rigtige 'commitment' ville det kunne lade sig gøre. Det betyder også at sætte flere teams på, end hvad Comsa har efterlevet. Det har vist sig gennem en langvarig forhandlingsproces, at jeg mangler simpelthen den 'commitment' fra Comsa.
Transportministeren siger i dag, at det er letbaneselskabets ansvar at sikre, at de sikkerhedskrav, som BaneDanmark stiller, bliver overholdt - herunder også, at tidsplanen overholdes. Uanset at det er Comsa, der ikke kan opfylde tidskravet, så ligger ansvaret hos jer. Hvad får det af konsekvenser?
- Vi har en kontrakt med Comsa og i den kontrakt er det dem, der er forpligtede til at opnå en sikkerhedsgodkendelse. I den skal de kunne sætte strøm på deres anlæg - også over mod en grænseflade, der hedder BaneDanmark. Det er Comsa, vi kigger på her og siger, I har ikke opfyldt det endnu. I arbejder på det. BaneDanmark og Odense Letbane vil hjælpe jer alt det, vi kan, og det er det, vi gør.
I har rejst krav over for Comsa, og de har rejst krav over for jer. Hvor sikre kan I være på, at letbanen ikke bliver meget dyrere, end den er nu?
- Med den vurdering, der ligger nu, og vores advokaters vurdering af forhandlingsprocessen over den seneste periode, så er det vores klare vurdering, at vi kan holde os inden for budgettet inklusive de reserver, der er til rådighed.
Mogens Hagelskær fratræder sin stillingen som direktør for Odense Letbane ved årsskiftet. Fra 1. januar skal han være vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for den kommende etablering af energiøer i Nordsøen og Østersøen.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her