Letbanen i Odense: Støj kan godt påvirke sundheden, vurderer læge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forskning viser, at støj fra trafik og jernbaner over en længere periode kan have en negativ effekt på menneskers helbred.
Selvom letbanen i Odense skal være med til at gøre fremkommeligheden bedre, så har den intensive testkørsel i den seneste tid givet anledning til klager over støj.
Blandt andet en hvinende lyd fra skinner og hjul, der mødes, men også en rumlen formentlig skabt af vibrationer fra visse tog.
Og mens de fleste er vant til støj fra hverdagen i en eller anden form, så kan især støj om natten påvirke sundheden.
Politikere om letbane-støj:
- Det kan have voldsomme konsekvenser
120 klager over støj er indtil videre indgivet over Letbanen. Det bekymrer blandt andre Venstres rådmand Christoffer Lilleholt, der peger på potentielt store konsekvenser.
Der bliver talt meget om Letbanen. Men på trods af dens navn, så har den det med at gøre tilværelsen lidt svær for en del odenseanere for tiden.
Flere tog rumler eksempelvis så meget, at en familie er blevet genhuset på grund af larmen. Og i alt er der indgivet 120 klager over støjen - alene 80 i marts måned.
- Det kan jo have nogle voldsomme konsekvenser, for hvis vi ikke overholder de tilladelser, der er, så skal vi se om man kan komme til det - og ellers så må vi jo kigge på at genhuse, som Odense Letbane allerede har gjort, eller lave erstatninger.
Det siger rådmand for Venstre, Christoffer Lilleholt, da TV2 Fyn lørdag formiddag interviewer ham i centrum af Odense, hvor Letbanen hvert syvende et halvt minut kører testkørsel godt tre meter fra folks stue.
- Det er klart, at hvis der er nogen, der er flyttet ind et sted og har fået at vide, at der kommer en letbane på et vist lydniveau med en vis rumlen, og det nu er markant mere, jamen så er det jo klart, at så vil der være en eller anden form for erstatningssag.
Og han tilføjer:
- Jeg forstår i den grad, at man er dybt frustreret. Det at have støj omkring sig, det er voldsomt - uanset om det er en motorvej eller letbane, så skaber det store problemer for en. For dem, der bor op ad letbanen, som skal falde i søvn, slappe af, der er det klart ubehageligt.
Christoffer Lilleholt mener, at Letbanens støjniveau skal ned på det niveau, der er givet tilladelse til.
- og det må selskabet (Odense Letbane red.) jo så arbejde på.
Så meget larmer et letbanetog
Uddrag fra Odense Letbanes hjemmeside: "Hvor meget støjer letbanen i drift"
Støjen fra et letbanetog kommer primært fra hjulenes kontakt med skinnerne. I Odense vil både tog og skinner være helt nye, når letbanen åbner. Det betyder at letbanetoget i Odense forventes at være meget lydløst i forhold til eksempelvis ældre sporvogne i mange udenlandske byer.
I forbindelse med den forudgående VVM-redegørelse for letbanens miljøkonsekvenser konkluderes det, at letbanetoget vil støje så lidt, at det ikke er nødvendigt for eksempel at indbygge støjdæmpende ruder i de nye bygninger, der bliver opført i den nye Thomas B. Thriges Gade-bydel, hvor letbanen skal passere få meter fra husene.
Til brug for støjberegning i VVM-undersøgelsen er der benyttet en del data fra forskelligt letbanemateriel. Blandt andet Bombardier-letbanetog, som støjer 81 dB ved 60 km/t, samt Alstom-letbanetog, som støjer 78 dB ved 60 km/t.
På grund af det lave støjniveau skal et letbanetog af hensyn til den generelle trafiksikkerhed have to forskellig lydsignaler: Et opmærksomhedsskabende signal samt et advarselssignal.
Kilde: Odense Letbane.
Flere former for larm
Letbanen er tidligere blevet kritiseret for at larme for meget, og det var forventet at hjul og skinner vil give lyd fra sig.
Dengang ville Odense Letbane se på, at forbedre støjen, hvilket man også har gjort ved blandt andet at smøre skinnerne løbende. Men det er tydeligvis ikke nok, siger Christoffer Lilleholt.
- Vi må jo konstatere nu, at den faktisk larmer ret voldsomt, selv efter testen kører i fuld vigør. Derfor skal der jo kigges yderligere på det, for nu er det letbanetoget i sig selv, der larmer.
Også rådmand for De Konservative, Søren Windell giver udtryk for, at problemerne skal løses.
- Det bekymrer mig naturligvis, jeg synes, at det er rigtig træls, og jeg har stor sympati med de borgere, der lige nu oplever massive støjproblemer fra Odense Letbane, siger han og tilføjer:
- Det er et problem, og det forventer jeg, at man får løst. Jeg ved, at Odense Letbane tager det meget seriøst, laver lydmålinger og har taget kontakt til det firma, der leverer togsættene for at finde ud af, hvor den her rumlen kommer fra.
En udfordring for nye byrum
Og til spørgsmålet om, hvorvidt Odenses nye byrum ved Thomas B. Thriges gade, hvor letbanen bumler igennem meget tæt på folks stuer og soveværelser, kan blive udfordret af støjen, siger Søren Windell:
- Det kan jeg godt blive bekymret for, men jeg synes også lige, vi skal lade Odense Letbane lave de målinger, der skal til, siger han og fortsætter:
- Men det skal selvfølgelig ikke være sådan at porcelænet står og klirrer inde i skabet, når toget kører forbi, men vi kan heller ikke forvente at have en letbane, der er fuldstændig lydløs.
Borgmester Peter Rahbæk Juel skriver i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at han har fuld tillid til, at Odense Letbane får styr på støjgenerne inden, den går i drift.
Det vurderer Jesper Hvass Schmidt, der er medforfatter til et studie om støj og forekomsten af demens fra 2021 og forskningsansvarlig læge ved Øre-næse-halsklinikken på OUH.
- Hvis ikke vi får vores nattesøvn i tiltrækkelig grad, så vil vi ikke være udhvilede i dagtiden, vi vil være mere trætte og vi vil være mere tilbøjelige til at få en stresspåvirkning af vores krop, og det kan medføre, at vi får forhøjet blodtryk, siger han og tilføjer:
- Og det er i sig selv en risikofaktor for hjertekarsygdomme og eksempelvis Alzheimers sygdomme.
Sådan kommer letbanen til at køre i drift
Odense Letbane kommer til at køre fra tidligt om morgenen og indtil midnat de fleste af ugens dage. Fredag og lørdag bliver køreplanen forskudt en time, så sidste afgang bliver omkring klokken 01. Der bliver op til otte afgange i timen, altså med 7½ minuts interval, i dagtimerne på hverdage.
Kilde: Odense Letbane
Antallet af klager er vokset
Den seneste opgørelse over klager indgivet over letbanen er 120. Alene med 80 i marts.
Hos Odense Letbane siger bestyrelsesformand Jesper Rasmussen at problematikken tages alvorligt. Og derfor er selskabet i gang med en kortlægning af støj langs ruten på udvalgte strækninger.
- Vi oplever, at visse togsæt har lavere støjniveauer end andre. Det gør naturligvis, at vores interesse i høj grad samler sig om, hvorfor disse forskelle opstår. Men der kan også være andre forhold, der spiller ind. Det er alt sammen noget, vi undersøger, forklarer Jesper Rasmussen i en pressemeddelelse.
Flyt eventuelt soveværelset
Jesper Hvass Schmidt peger på, at man som beboer, der er påvirket af støj eller rumlen, selv kan se om man kan gøre noget for at få støjen på afstand.
- Hvis det er et problem med støjen om natten, så er det en god idé, hvis man kan få nedsat den, men man skal måske som beboer i nærheden af letbanen lige overveje om ens soveværelse skal ligge lige op ad letbanen eller om man kan have det i en anden ende af sin bolig.
Anmeldte forgæves brandtilsyn hos Grønnely:
- Det er farligt for beboerne at bo på adressen
En byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune klagede i november sidste år over, at en brandrådgiver havde godkendt brandsikkerheden ved byggefirmaet Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Klagen blev afvist, selvom byggesagsbehandleren påpegede flere farlige fejl.
Fare for personskade og åbenlyse fejl i en brandrådgivers arbejde fik i november sidste år en byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune til at anmelde en brandrådgiver til virksomheden DBI Certification A/S, der har bemyndigelse til at uddele og fratage certifikationer til brandrådgivere.
“Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen”
- Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen, og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen, skrev sagsbehandleren i november sidste år.
Det fremgår af dokumenter, som TV2 Fyn har fået adgang til via en aktindsigt.
Klagen blev sendt kort efter, at der var flyttet lejere ind i det ombyggede rådhus i Langeskov. Firmaet Grønnely havde ladet lejerne flytte ind, selvom Kerteminde Kommune ikke havde givet ibrugtagningstilladelse til lejemålene.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
Manglende flugtveje
Byggesagsbehandleren fra Kerteminde havde ved tilsyn på ejendommen i Langeskov vurderet, at der var flere fejl og mangler på ejendommen i forhold til brandsikkerheden.
Et vindue, der var markeret som en redningsåbning kunne ikke åbnes. Flere flugtveje ledte ud til hævede terrasser, der betød, at man ikke kunne flygte den vej i tilfælde af brand.
Et depotrum var slet ikke omfattet af kontrolrapporten. Og kontrolrapporten var udført 7. juli sidste år, selvom ombygningen af det tidligere rådhus til udlejningslejligheder slet ikke var færdig på det tidspunkt.
Forholdene fik i flere omgange Kerteminde Kommune til at anmelde den certificerede brandrådgiver til DBI Certification.
- Det er korrekt, at vi stillede os undrende over for det arbejde, der var udført af den certificerede brandrådgiver i forbindelse med sagen. Vi gjorde derfor det eneste vi kunne gøre, nemlig at anmelde brandrådgiveren til DBI Certification, skriver Puck Uhrenholdt, der er leder af afdelingen Byg, Miljø og GIS i Kerteminde Kommune.
Har handlet lovligt
Men anmeldelsen af den certificerede brandrådgiver blev afvist af DBI Certification.
- Efter at DBIC (DBI Certification) har foretaget en udvidet kontrol af et specifikt projekt, begrundet i indberetning fra Kerteminde Kommune, vurderes det hermed, at den certificerede brandrådgiver fortsat kan virke som certificeret brandrådgiver til Brandklasse 2, skrev DBI Certification i et svar til Kerteminde Kommune.
Baggrunden for, at anmeldelsen blev afvist er, at den certificerede brandrådgiver tilsyneladende har handlet helt efter loven, forklarer direktøren for DBI Brand & Sikring.
- Udgangspunktet er tillid til slutdokumentationen fra rådgiverteamets udførte kontroller, og man kan ifølge bekendtgørelsen ikke hænge en brandrådgiver op på, om han har kontrolleret en ejendom fysisk.
- Brandrådgiveren udarbejder en kontrolplan med en række kontrolpunkter, men der er ingen krav om, at brandrådgiverne besigtiger de fysiske forhold, siger Ib Bertelsen, der er direktør i DBI Brand og Sikring, der har DBI Certification som datterselskab.
Rådgiverteamet, som direktøren henviser til, består blandt andet af Anders Heede Arkitekter, som Grønnely også arbejder sammen med i Nordsjælland.
Kerteminde Kommunes klage over brandrådgiveren fik dog den effekt, at de brandforhold, som sagsbehandleren påpegede i sin klage til DBI Certification enten blev godkendt eller udbedret.
“Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til”
Og efter en besigtigelse af de udvendige forhold på ejendommen i december, gav Kerteminde Kommune ibrugtagningstilladelse til, at Grønnely kunne lade lejerne bo lovligt i ejendommen.
Kommune må ikke hjælpe
Hos lejerne i Langeskov giver myndighedernes kontrol af brandsikkerheden dog ikke nogen mening.
- Nej, overhovedet ikke. Jeg føler, at de har forhastet det lidt. De er gået udenfor og har kigget på nogle tegninger, og stolet på det. De har jo ikke været inde i lejlighederne. Jeg synes, at det virker så useriøst, at man ikke har sørget for at tjekke tingene, siger Simone Agerholm, der flyttede ind i en lejlighed hos Grønnely i november sidste år.
Kerteminde Kommune forstår lejernes frustration, men mener ikke, at kommunen har nogle handlemuligheder.
“Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed.”
- Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til, og vi kan ikke handle inden for andre myndigheders kompetenceområder, siger Puck Uhrenholdt fra Kerteminde Kommune.
Forfejlet lovgivning
Ifølge lejerorganisationen Danske Lejere er den gal med lovgivningen, når brandsikkerheden kan blive godkendt, selvom der er åbenlyse fejl.
- Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed. Man har en virkelighed, hvor kommunen faktisk ikke kontrollerer, men bare beror sig på erklæringer, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse virksomheder fremfor dem der viser pli og ordentlighed i forhold til hvad de foretager sig, siger han.
Få uger efter ibrugtagningstilladelsen konstaterede Sikkerhedsstyrelsen, at elinstallationerne i flere af lejlighederne ikke var udført efter retningslinjerne, og at risikoen for stød og brand var forøget.
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at sagsbehandle Grønnelys elinstallationer i Langeskov.
Og han tilføjer:
- En anden ting er lydisolering af ruder, hvor lydisolerede vinduer er en rigtig god ting.
Når det kommer til rumlen og vibrationer, så kender Jesper Hvass Schmidt ikke svaret på, hvad det præcist er, der kan gøres.
- Men det vil være sådan noget, man selvfølgelig skal kigge på for at prøve at sætte påvirkningen ned.
Ifølge Odense Letbane, så er der allerede adskillige steder arbejdet for at vibrationsdæmpe langs ruten, for eksempel med vibrationsdæmpende måtter. Det kan du læse mere om i denne faktaboks:
Sådan har Odense Letbane vibrationsdæmpet
Afstanden mellem naboerne og letbanesporet er afgørende for, hvor letbanesporet er vibrationsdæmpet. Derudover er jordbundsforholdene under letbanesporerne også en faktor, der har betydning for, hvor letbanesporet bliver dæmpet.
I nogle jordtyper bliver vibrationer optaget og sendt videre, som når du slår på et grydelåg. I andre jordtyper dør vibrationerne ud, som når du slår i en pude. Derfor er det ikke den samme afstand imellem spor og bygninger, der afgør, hvor letbanesporet bliver vibrationsdæmpet i hele byen.
Letbanesporet bliver vibrationsdæmpet ved at bygge sporet ovenpå en specialfremstillet måtte af gummi. Måtten er opbygget at granuleret gummi, og den har en særlig profil med mange luftlommer. Luftlommerne i måtten dæmper sammen med det bløde gummi de vibrationer, der eventuelt kommer fra togene, så vibrationerne ikke fortsætter ud i omgivelserne og hen til de nærmeste naboer.
Kilde: Odense Letbane
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her