Chefer i Odense fik udbetalt bonus trods budgetkaos
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Chefer i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning har fået udbetalt resultatløn, selv om økonomien sejlede. Det skriver DR Fyn.
Selvom der i flere år har været rod med økonomien i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, har forvaltningens øverste chefer flere gange fået udbetalt bonus i form af resultatløn.
Rapport fastslår: Forvaltning bruger hovedløst penge
En ny rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO retter skarp kritik mod Odense Kommunes måde at bruge penge på. En professor i økonomi sammenligner forbruget med teenagere, der svinger dankortet uden at tjekke kontoen.
I en ny rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO rettes skarp kritik mod Odense Kommunes største forvaltning, Børn- og Ungeforvaltningen, der over en årække har brugt flere penge, end der har været afsat i budgettet. Det skriver DR Fyn.
“Det er én af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst i den tid, jeg har siddet i Odense Byråd”
Alene i år er budgettet i dele af forvaltningen overskredet med omkring 70 millioner kroner, og i rapporten udstilles forvaltningens manglende evne til at styre sin økonomi, da forvaltningen bruger penge, uden at skele til sit eget budget først.
Merforbruget af penge bliver undskyldt med, at der ikke er sat penge nok af til formålene.
- Det svarer jo til, at vi havde tre teenagebørn, der skal ud at rejse i sommerferien og har fået 10.000 kroner at rejse for. Når de så er nået halvvejs, har de ikke kigget på deres konto for at se, hvad de har tilbage til resten af turen, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet til DR.
- En af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst
Økonomiprofessoren forklarer, at rapporten nævner, at der i forvaltningen er mangel på nogle fundamentale økonomistyringsteknikker, der ellers bruges i langt de fleste af landets andre kommuner.
Rapporten kommer kun få dage efter en anden rapport om det specialiserede socialområde i Odense Kommune udarbejdet af Rambøll. I den har man identificeret en række muligheder for besparelser på socialområdet i hele kommunen.
Men først med BDO-rapporten kastes der et kritisk lys på årsagerne til merforbruget i Børn- og Ungeforvaltningen.
En tredje konklusion i rapporten er, at der er meget lidt information mellem embedsmændene og politikerne omkring overholdelse - eller mangel på samme - i budgettet.
Medlem af Børn- og Ungeudvalget Christoffer Lilleholt (V), ser på rapporten med stor alvor og mener ikke, at det er en ordentlig måde at drive forvaltning på.
- Det er meget alvorligt, at vi ikke kan stole på de budgetter, vi har. Det står klart for enhver, at der er plads til forbedring. Det er én af de mest alvorlige rapporter, jeg har læst i den tid, jeg har siddet i Odense Byråd, siger han til DR Fyn.
Har ikke været godt nok klædt på
Ansvaret for problemerne med økonomien falder ifølge Per Nikolaj Bukh tilbage på forvaltningens ledelse, nemlig rådmanden og direktionen.
Og det er netop omtalte børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV), der selv har bestilt rapporten, og hun erkender, at det ikke ser godt ud.
- Noget burde være styret og organiseret bedre. Det er ikke rar læsning, siger hun.
I den forbindelse mener hun ikke, at hun selv, og andre politikere på området, er blevet klædt godt nok på af embedsværket til at sætte ind tidligere. Alligevel vil de økonomiske problemer ikke få konsekvenser for personalet.
- Det er vigtigere at rette op på de ting, der er at rette op på. Og så betrygge børn og voksne i kommunen om, at de får den hjælp, de har brug for og ret til, siger Susanne Crawley.
Susanne Crawley forventer, at de nødvendige ændringer i forvaltningen er gennemført ved årsskiftet.
Det skriver DR Fyn på baggrund af en aktindsigt.
Aktindsigten er en opgørelse over udbetaling af resultatløn i forvaltningen over de seneste år samt resultatlønskontrakter for forvaltningsdirektøren i samme periode.
TV 2/Fyn har tidligere beskrevet, at Børn- og Ungeforvaltningen havde overskredet budgettet med op mod 70 millioner kroner sidste år.
Og i begyndelsen af juni rettede revisionsfirmaet BDO i en rapport skarp kritik af forvaltningens måde at bruge penge på uden at have styr på budgettet.
Millioner udbetalt i resultatløn
Derfor giver det ikke mening at belønne cheferne økonomisk, når budgettet ikke overholdes. Det siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, til DR Fyn.
- Når der er den slags problemer, som der er kommet frem, er det ikke rimeligt, at man får en resultatløn, der afspejler, at man er lykkedes fuldstændig med sin ledelsesopgave. Så er der noget i vejen med den måde, man har lavet resultatlønsmodellen på, siger han.
Erkender problemet i forvaltningerne:
- Det skal forbedres, og det skal ske hurtigt
En rapport udarbejdet af Rambøll viser, at overgangen mellem forvaltninger inden for det specialiserede socialområde er en udfordring for borgerne i Odense. Det er et problem, som både forvaltningerne og borgmesteren vil løse hurtigst muligt.
En ny rapport udarbejdet af Rambøll efter forespørgsel fra Odense Kommune viser, at der på det specialiserede socialområde er en række ting, som kan forbedres.
“Midt i krydsfeltet mellem to forvaltninger står en borger, som potentielt bliver tabt på gulvet”
En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at de tre forvaltninger, der tager sig af netop det specialiserede socialområde, ikke arbejer ud fra de samme mål for borgerne, og det skaber problemer både for forvaltningerne, men også for borgerne.
- Rambølls rapport viser klart, at der er en udfordring for de børn og unge, der går fra en forvaltning til en anden og dermed også fra en lovgivning til en anden. De møder flere bump på deres vej, og de bump er vi nødt til at se på, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- For mig er der ingen tvivl. Børnene og de unge er hovedpersonerne. De skal kunne forvente at mødes med professionalisme og høj faglighed. De skal mødes af fagpersoner, der samarbejder efter samme mål, uanset hvilken forvaltning, de er ansat i, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV).
Hvilke forvaltninger dækker det specialiserede socialområde over
Ansaveret for det specialiserede socialområde ligger hos tre forvaltninger i Odense Kommune. Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Også beskæftigelses- og socailrådmand Brian Dybro (SF) ser på anbefalinger med stor alvor og mener, at det er et problem, der bør løses hurtigt.
- Det skal forbedres, og det skal ske meget hurtigt. Der står nogle unge mennesker midt i problemet, og forholdende for dem skal forbedres, siger han til TV 2/Fyn.
Til dette tilslutter ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) sig.
- Midt i krydsfeltet mellem særligt to forvaltninger står en borger, som potentielt bliver tabt på gulvet, og ud fra anbefalingerne fra Rambøll er der helt sikkert noget, der skal forandres. Man må tage anbefalingerne til eftertanke, siger Søren Windell.
Forvaltnigens opgave er en gnidningsfri overgang
Rapporten fra Rambøll falder på Odense Kommunes egen forespørgsel, og det har ifølge både Peter Rahbæk Juel og Brian Dybro været godt at få eksterne øjne på det specialiserede socialområde.
- Vi har selv bestilt analysen for at blive klogere og for at finde løsninger. Og jeg er rigtig glad for, at der kommer nogle udefra og beskriver problemerne, så vi kan få dem løst, siger Brian Dybro.
Og anbefalingerne fra Rambøll tager også Søren Widell til sig.
- Vores opgave, som forvaltning, er at gøre overgangen mellem forvaltninger så gnidningsfri som muligt, og her viser anbefalingerne fra Rambøll, at det kan forbedres.
Vil forbedre forholdene frem mod næste budget
I starten af maj kom det frem, at det specialiserede socialområde har hevet et gevaldigt merforbrug med sig på 100 millioner kroner, og det hul i budgettet valgte Odense Kommune at dække med såkaldte demografimidler, som var til overs.
Med Rambølls rapport fulgte der imidlertid en række anbefalinger, som kan være med til at forbedre budgettet i fremtiden. Det mener i hvert fald Peter Rahbæk Juel.
- Forvaltningerne skal lige have tid til at tage rapporten til sig. Herefter har jeg bedt forvaltningsdirektørene om at vende tilbage med et bud på, hvordan man kan forbedre omådet både for borgerne, men også økonomisk, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Inden vi skal lægge budget i efteråret, skal vi have fundet ud af, hvad der skal ændres, så vi får en holdbar løsning, og så borgerne kan være sikre på, at vi gør det absolut bedste, vi kan, siger han.
Det fire organisatoriske anbefalinger
I rapporten ridser Rambøll fire konkrete anbefalinger op ud fra deres analyse af Odense Kommunes styring af det specialiserede socialområde.
Anbefalig 1:
Et styrket fælles ungeperspektiv til at sikre sammenhæng og kontinuitet omkring en fælles og ensartet tilgang og praksis i arbejdet med og omrking de unge.
Anbefaling 2:
Styrkelse af tværgående ledelse til at sikre en samstemt ledelse omkring et fælles ungeperspektiv på tværs af de tre forvaltninger, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapudvalget.
Anbefaling 3:
15 års alderssnit for overgang for unge i udsatte positioner for at understøtte en mere sammenhængende ungeindsats for den enkelte unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, og socialindsatsen.
Anbefaling 4:
Driftsnær samarbejdsaftale til at sikre klarhed omkring både fælles tilgang til strategi, retningslinjer, arbejdsgange og samarbejdet i praksis.
Trods den markante budgetoverskridelse i forvaltningen viser DR Fyns aktindsigt, at de tre øverste ledelseslag i Børne- og Ungeforvaltningen har fået udbetalt 4,6 millioner kroner i løbet af de seneste fem år.
Dropper resultatløn
Hvorvidt kommunens forvaltningsdirektører opfylder målene for at få udbetalt resultatløn, vurderes af stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.
Han mener, at der har været opsat konkrete mål, men at forvaltningsdirektørerne godt kan leve op til kravene for at få udbetalt resultatløn uden nødvendigvis at leve op til de basale ledelseskrav.
- Det at få udbetalt sin resultatløn er ikke et udtryk for at man har lavet fuldt op til sine ledelsesmæssige opgaver som direktør, siger han til DR Fyn.
Rådmand før rabaldermøde om millioner: Ikke godt at undersøge sig selv
Børn- og ungeudvalget i Odense tager i dag de første beslutninger i et forsøg på, at få stoppet et løbsk underskud på op mod 70 millioner kroner i forvaltningen.
Børn- og Ungeudvalget i Odense tager tirsdag stilling til, om der skal hentes hjælp udefra til at få styr på kommunens indsats for udsatte børn og unge.
Det sker, efter økonomien på området er løbet løbsk hen over sommeren.
Rådmand Susanne Crawley Larsen (R) har erkendt, at hun som børn- og ungerådmand har svært ved at overholde budgettet i sin forvaltning.
Underskuddet på budgettet er på op mod 70 millioner, og Susanne Crawley Larsen siger tirsdag morgen til TV 2/Fyn, at budgetoverskridelsen er svær at forstå for både hende selv og andre.
Derfor vil hun gerne have eksterne øjne til at se på overskridelsen, der ind over sommeren er mere end fordoblet fra 28,4 millioner kroner i juni til nu et sted mellem 50 og 70 millioner kroner.
- Det her eksterne blik skal først og fremmest se på de ting, som sker herinde i forvaltningen. Jeg er ret overbevist om, at det arbejde, socialrådgiverne laver, det er et godt arbejde.
- Jeg er faktisk også ret overbevist om, at vi har en reel mer-aktivitet - det kan jeg se på antallet af underretninger, antallet af børn der skal anbringes - men vi har brug for det rigtige grundlag at tage beslutninger på som udvalg og som byråd, siger Susanne Crawley Larsen.
Er det lovningen der gør, at I bliver nødt til at sætte flere og flere penge af til det her?
- Ja, det er klart. Det er ikke en "kan"-opgave om man vil anbringe børn, det skal man gøre. Så kan man arbejde i om man kan finde billigere måder at anbringe på, og det kan man for eksempel, hvis det lykkes at rekruttere flere plejefamilier.
- Det er billigere end at anbringe på døgninstitutioner, siger rådmanden.
Er der nogen, der ikke har fulgt med i tallene, efterhånden som månederne er gået?
- Det, synes jeg, er noget af det som vi skal få eksterne til at se på. Det er nok ikke et sted, hvor det er godt at undersøge sig selv, siger rådmanden.
Det bliver jul hvert år
Flere af politikerne i Børne- og Ungeudvalget er langt fra tilfredse med at, der ikke er styr på økonomien.
Blandt andet siger Venstres Mark Grossmann til TV 2/Fyn, at situationen virker alvorlig.
- Der er jo kommet et forslag fra rådkvinden om, at det skal løses af folk ude fra, og når hun siger det, så må det være lidt mere alvorligt end jeg havde forventet, siger Mark Grossmann.
Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti, siger, at det er en situation, som gentager sig år efter år.
- Så det kommer ikke som nogen overraskelse. Altså, det bliver jul hvert år og det her kunne man godt have imødegået.
Stop i forvaltningen
De eksterne øjne kan være et privat konsulentfirma, Socialstyrelsen eller den taskforce, som Socialstyrelsen sammen med Ankestyrelsen tilbyder landets kommuner.
For to uger siden blev et øjeblikkeligt ansættelses- og indkøbsstop sat i værk i Børn- og Ungeforvaltningen.
Odense Kommunes samlede budget er på cirka 12,3 milliarder kroner - heraf udgør Børn- og Ungeforvaltningen omkring tre milliarder.
Odense Kommune har afskaffet resultatløn i alle forvaltninger fra og med 2020, da det vurderes, at ordningen overordnet ikke fungerer efter hensigten.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her