Nye regler i Odense Kommune betyder, at kommunens ansatte skal være særdeles opmærksomme, når de i forbindelse med deres arbejde, har brug for at drikke kaffe eller spise frokost ude i byen.

Reglerne betyder, at de ansatte kun må anvende caféer eller restaurationer, der har overenskomst eller har accepteret kommunens arbejdsklausuler, der sikrer, at forretningen har løn- og arbejdsvilkår på overenskomstlignende forhold.

Men ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.

- Vi har en stor opgave med at komme ud og få fortalt om de her lidt komplicerede regler til vores ansatte, og vi får mange spørgsmål om hvordan man skal gebærde sig for at overholde reglerne, siger Cecilie Schwartz Førby, der er udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.

Nej til mad ved bord - ja til take away

Kommunens regler for brug af restaurationer er da heller ikke helt vandtætte. De ansatte behøver nemlig ikke bekymre sig om en restauration har overenskomst, hvis blot de ikke indtager maden eller drikkevarerne på restaurationen.

Ifølge udbuds- og kontraktchefen hænger det sammen med, at kommunen skal skelne mellem tjenesteydelser og varekøb.

- Arbejdsklausulen gælder ved køb af tjenesteydelser, men ikke varer. Det er ikke en regel, vi har fundet på. Det er sådan det er beskrevet i ILO-konventionen.

Må jeres ansatte holde et kort møde med en kop kaffe og en kage på café uden overenskomst?

- Hvis man køber en kop kaffe eller en sandwich, og tager den med sig, så er der per definition tale om et varekøb, så er arbejdsklausulen ikke gældende. Men hvis man sætter sig ned og drikker sin kaffe, og har noget betjening omkring det, så er der tale om en service, og så er arbejdsklausulen gældende, forklarer Cecilie Schwartz Førby.

Kan du forstå, at det for jeres ansatte og for restauranterne virker som en mystisk skelen?

- Det kan jeg sagtens forstå, men det er sådan reglerne er lige nu, men vi kigger ind i området, for jeg tror, at alle kan se, at det virker noget modsatrettet.

I restaurationsbranchen vækker de komplicerede regler også forundring.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem. Det er bare mærkeligt, siger formanden for Restauratørforeningen i Odense Jonas Bäckström.

Gælder også kommunens selskaber

Cecilie Schwartz Førby forklarer, at de samme regler gælder for de kommunalt ejede selskaber som for eksempel Odense Renovation.

- Via ejerpolitikken er Odense Renovation– ligesom Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Letbane og Vandcenter Syd underlagt krav om overholdelse af Odense Kommunes politiske beslutninger om arbejdsklausulen, når selskaberne foretager udbud. Hvis selskaberne foretager udbud af restaurationsydelser og lignende, skal selskaberne derfor stille krav om overholdelse af arbejdsklausulen, siger hun

Må medarbejderne på en kommunal institution spise på en restaurant uden overenskomst, hvis arrangementet bliver delvist støttet af Odense Kommune med et tilskud?

- Hvis et medarbejder-arrangement på en restaurant er helt eller delvist finansieret af Odense Kommune, så skal arbejdsklausulen overholdes.

Er der nogen form for kontrol af, hvordan reglerne bliver håndteret?

- Der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus på overholdelse af arbejdsklausulen, og Borgmesterforvaltningen vejleder og oplyser jævnligt om brugen af arbejdsklausulen. Særligt for restaurationsområdet har Borgmesterforvaltningen desuden udarbejdet en vejledning, der er tilgængelig på kommunens indkøbsportal. Der er dog ikke nogen centraliseret kontrol af, hvorvidt de enkelte enheder i kommunen anvender arbejdsklausulen.

Er der en bagatelgrænse, og hvor går den?

- Der er ingen bagatelgrænse, siger Cecilie Schwartz Førby.

Svendborg Kommune indførte helt tilbage i 2018 krav om, at restaurationer, caféer og hoteller skal tilslutte sig arbejdsklausuler, hvis de vil være leverandør til Svendborg Kommune. Kravet gælder dog kun for leverancer på mere end 10.000 kroner. 

En beslutning med vidtrækkende konsekvenser er på vej, når byrådet i Odense i den nærmeste tid skal sige ja eller nej til at indføre nye arbejdsklausuler og sociale klausuler.

Sagen skulle have været afgjort på byrådsmødet onsdag, men blev tirsdag i sidste øjeblik udskudt og sendt retur til Økonomiudvalget med begrundelse i de høringssvar, der er indkommet.

Klausulerne har til formål at modvirke social dumping og sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår i de virksomheder, kommunen indgår aftaler med.

De nye retningslinjer får betydning for alt lige fra kommunale restaurantbesøg til kæmpekontrakter på skolerenoveringer eller vedligeholdelse af byens veje, men forslaget møder hård kritik fra flere sider.

Blandt andet fra Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, som f.eks. kalder svarfristen i forbindelse med fremlæggelsen af dokumentation for overholdelse af klausulens forpligtelser for "et unødigt og ukonstruktivt benspænd, der ikke fremmer virksomhedens mulighed for reelt at sikre virksomhedens dokumentation".

"Således er Horesta kritisk over for den række af yderligere stramninger, der følger med den reviderede arbejdsklausul. Og Horesta er ligeledes stærkt bekymret for den voksende administrative byrde, som Odense Kommune pålægger ikke-overenskomstdækkede virksomheder, der gerne vil leve op til klausulens bestemmelser", lyder det i brancheforeningens høringssvar.

Billed-id og mere kontrol

Kort fortalt vil forslaget på en række områder stramme op på vilkårene for at indgå kontrakter med Odense Kommune.

For eksempel med krav om billedlegitimation på ansatte og om at opbevare dokumentation efter kontraktudløb. Desuden må lønsedler ikke må være anonyme og udbetaling af løn skal ske via et digitalt betalingssystem. Alt sammen for at gøre det lettere at opklare, hvis der er foregået social dumping.

I de nye klausuler indgår også nye krav til, hvordan og hvornår orientering om brug af underleverandører skal ske. Erfaringsmæssigt er risikoen for overtrædelse af arbejdsklausulen større, jo længere leverandørkæden er. Manglende indberetning af underleverandør medfører bod.

Desuden foreslås det, at leverandørens misligholdelse af arbejdsklausulen i andre kontrakter mellem Odense Kommune og leverandøren kan indgå i vurderingen af, hvorvidt den enkelte kontrakt er misligholdt.

"Dette er en skærpelse i forhold til tidligere", lyder det i oplægget til politikerne.

Formålet er, at leverandøren ikke skal kunne spekulere i systematisk at begå mindre overtrædelser af arbejdsklausulen i flere kontrakter, uden at det tæller i en samlet vurdering.

Slipper billigere

Forslaget indeholder dog også lempelser.

F.eks. foreslås det at nedsætte det maksimale bodsbeløb ved overtrædelser per dag fra 2.000 kroner til 1.000 kroner per ansat. Desuden foreslås en øvre grænse for bod for manglende dokumentation, så boden maksimalt kan pålægges i to måneder.

Den del bekymrer fagforbundet 3F, som påpeger, at det vil have den uheldige virkning, at jo større entreprisen er, jo mindre er konsekvensen for ikke at overholde arbejdsklausulen.

"Dette vil i praksis betyde, at der i de store entrepriser vil være et forsvindende lille incitament til at overholde klausulen, da risikoen for en bod på kroner 1000 per dag per ansat, efter vores erfaringer, ikke vil afskrække fra at snyde på vægtskålen, da gevinsten ved snyd ofte vil være større", lyder det i 3F's høringssvar.

Dramatisk debat i vente

Odense Kommune begrunder bl.a. forslaget om nye klausuler med, at kommunens kontrolenhed har erfaret en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter.

"Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden", fremgår det bl.a. af dagsordensteksten.

Politikerne i Odense Byråd sidder med den endelige beslutning, og sagen skal forventeligt i den nærmeste fremtid behandles af byrådet, efter at den har været en ny tur forbi Økonomiudvalget. På forhånd er der lagt op til drama.

For da sagen første gang var til behandling i Økonomiudvalget tog Søren Windell og Tommy Hummelmose fra Konservative samt Christoffer Lilleholt og Claus Houden fra Venstre forbehold. Intet tyder altså på enighed.