Nevø i spidsen for opfordring til Lilleholt

Bare seks timer efter nyheden om Christoffer Lilleholts farvel til politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn i sidste uge gennem kilder i Venstres bagland som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.

Dagen efter stillede den første - og indtil videre eneste - lokale vælgerforening sig frem og pegede på, hvem man her ønsker som ny spidskandidat for Venstre i Odense.

Nemlig Odense City-vælgerforeningen, hvor formand Jakob Faber Hartig tirsdag tonede frem i medierne med en klar opfordring til Lars Chr. Lilleholt.

- Med sit årelange engagement i Odense og sine stærke resultater vil han være en fantastisk spidskandidat. Hvis han bringer sig selv på banen, er jeg overbevist om, at han vil være den rette til at udfordre Peter Rahbæk Juel, lød det fra Jakob Faber Hartig i et interview med TV 2 Fyn.

Efternavnet afslører det ikke, men han er - udover at være formand i Odense City-vælgerforeningen - nevø til Jane Lilleholt, som er gift med Lars Chr. Lilleholt.

Loyal to Lilleholt

At det er Lars Chr. Lilleholts nevø og Christoffer Lilleholts fætter, der som den første Venstre-mand i Odense går åbent ud og erklærer sin uforbeholdne støtte til den tidligere ministers spidskandidatur er ingen tilfældighed.

TV 2 Fyn har i den seneste uge talt med syv tidligere og nuværende aktive Venstre-folk i Odense. Alle fortæller samstemmende - uden for citat - at Lilleholt-familien i årtier har været noget nær umulig at komme uden om, hvis man har villet frem i partiet.

- Der er ikke noget, der sker i Venstre i Odense, uden at familien Lilleholt er inde over, siger en kilde til TV 2 Fyn.

Især Lars Chr. Lilleholt har fra sin fremtrædende plads som både minister og gruppeformand på Christiansborg i årevis trukket i trådene lokalt i Odense og gjort sin indflydelse gældende på tværs af forskellige Venstre-rådmænd og i partiets bagland.

- Hvis du har Lilleholternes velsignelse og erklærer dig loyal overfor familien, får du en markant nemmere gang på jord, hvis du vil frem i partiet, siger en anden kilde.

Far og søn i parløb

Flere kilder fortæller, at Lars Chr. Lilleholt flere gange pludselig er dukket op i lokale Venstre-sammenhænge og har reelt har dikteret Venstres position i lokale politiske beslutninger.

- Man har siddet tilbage med indtrykket af, at Christoffer (Lilleholt, red.) har vendt alt med sin far i de år, han selv har siddet som politisk leder og rådmand, siger en tredje kilde til TV 2 Fyn.

Mens der i Venstres byrådsgruppe har været en mere samarbejdende tilgang i gruppen i forhold til resten af byrådets partier, har Christoffer Lilleholt orienteret sig mere mod sin far end mod gruppen, fortæller en kilde.

Da Lars Chr. Lilleholt mandag i denne uge annoncerede, at han gerne vil stå i spidsen for Venstre i Odense Byråd, lød ambitionen, at blå blok skal samles:

- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.

Politiske møder hjemme i privaten

Det er naturligt, at der i et parti samarbejdes på tværs af Folketingspolitikere og lokale politikere. Men i Venstre Odense har den tidligere minister været endog meget aktiv i det lokale.

Møder i Venstre Odense er foregået hjemme i haven hos Lars Chr. Lilleholt, som ”bare sad med”.

Odense City-vælgerforeningens generalforsamling er blevet holdt med grillpølser i den daværende ministers hjem.

- Man er jo næsten beæret ved at komme hjem hos en minister, forklarer en kilde om den effekt, det kunne have på lokale Venstre-folk at sidde med her.

“Lilleholt-klanen”

Én kilde understreger familiens magt lokalt i Odense med ordene: “Lilleholt-klanen”.

Særligt interessant bliver det, når man kaster blikket på den største af partiets vælgerforeninger i byen, Odense City.

En forening, hvor formandsposten over årene har været besat af både Lars Chr. Lilleholts kone, Jane Lilleholt, hans gode ven gennem årevis, Peter Jarlsten Holck, og nu altså hans nevø, Jakob Faber Hartig.

- Der sidder 20-30 mennesker til vælgermøderne. Lars Chr. Lilleholt kender dem alle. Enten er han naboer med dem, har lavet forretninger med dem, eller også er han i familie med dem, lyder det fra en anden kilde.

Flere kilder fortæller til TV 2 Fyn, at Lars Chr. Lilleholt igennem årene har været en stabil garant for at skaffe økonomiske midler til Venstre i Odense.

Sammen med hans netværk og hans landspolitiske position i partiet har det givet ham en magtfuld stemme også lokalt i Odense, hvor penge er en afgørende faktor i forbindelse med valgkampe.

Da DR fortalte historien mandag, sagde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, at det var for meget.

- Det er ikke noget, der skal gentage sig. Det er ikke vores opgave at henvise medarbejdere, sagde han.

TV 2 Fyn har efterfølgende fået fat i samme aktindsigt og præsenteret den for Kurt Klaudi Klausen, der er forsker i offentlig organisation og ledelse ved SDU. Han kalder også hjælpen “usædvanlig”, men peger samtidig på, at det er naturligt, at kommunen er meget hjælpsom og må strække sig langt for at være erhvervsvenlige, have byggegrunde klar og være netværks-byggere, når virksomhederne banker på.

Men, siger han:

- Det indebærer ikke, at man har en headhunter klar til virksomheden. Anden jobformidling sørger kommunen jo for, men ikke headhunting af en direktør.

Kurt Klaudi Klausen tilføjer, at kommunen ikke må påtage sig et arbejde, som ligger naturligt i et privat firma - for eksempel et headhuntingfirma - når der er tale om en offentlig virksomhed. Det er konkurrenceforvridende.

- Men spørgsmålet er, om det er det, Odense Kommune har gjort her, siger Kurt Klaudi Klausen og henviser til, at der nærmere kan være tale om vidensdeling mellem kommune og virksomhed.

Lige på grænsen

Novo Nordisk annoncerede officielt mandag, at virksomheden flytter ind i Odense og bygger en fabrik for 8,5 milliarder kroner. Forud for det ligger mange måneders forhandlinger og korrespondancer mellem kommunen og virksomheden.

Og det er altså i den korrespondance, den usædvanlige metode er dukket frem.

TV 2 Fyn har set den mailkorrespondance, som har fundet sted mellem Novo-medarbejderen og den ansatte i Odense Kommune vedrørende kandidater til jobbet som Project Vice President. Her fremgår adskillige navne, som medarbejderen fra Odense Kommune i 2023 har sendt til den Novo-ansatte, som takker for bidragene af bud.

Kommunalforsker og forskningschef ved DMJX Roger Buch udtalte til DR, at han undrer sig over medarbejderens ageren, som han kalder usædvanlig, fordi andre virksomheder ikke får samme behandling.

- Man kan ikke give en sådan hjælp til en virksomhed uden samtidig - ud fra en lighedsbetragtning - at måtte give andre virksomheder samme hjælp, siger Roger Buch til DR.

Kurt Klaudi Klausen medgiver, at det er usædvanligt.

- Det er relativt usædvanligt. Men kommuner går langt for at gøre sig attraktive og være hjælpsomme overfor virksomheder, og der er stor konkurrence mellem kommunerne, siger Kurt Klaudi Klausen, men maner samtidig til besindighed.

- Det er ikke unormalt, at man taler om medarbejdere og muligheder og bruger den viden, man har til at hjælpe firmaet. Man kan godt tale om, at der lige er trådt lidt over stregen her. Jeg vil dog ikke mene, det er lovstridigt, det vi ser.

Han kalder det naturligt og vurderer, at andre kommuner i andre tilfælde også ville yde lignende hjælp, hvis de kan.

Novo Nordisks nye fabrik i Odense ventes at stå færdig i 2027. Til den tid vil 400 medarbejdere have sin faste gang på fabrikken.

En hjælp, han ikke ville være foruden

- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.

Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?

- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.

Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.

En af dem har været Claus.

Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.

Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.

- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.

Behovet findes ikke kun i december

Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.

- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.

Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.

- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.

Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.

- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.

Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien

Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.

Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.

En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.

Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.

- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.

- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.

Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.

- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?

Et sidste juleønske til Christiansborg

Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.

Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.

- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.

- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.