De to mænd stod foran Konkurs Bar i Nørregade i Odense klokken 18.30, da de af ukendte årsager røg i klammeri med den 29-årige mand. Han viftede med en kniv og begge mænd blev snittet. Ingen af ofrene kom alvorligt til skade, men den ene blev ramt i siden.
Politiet fik kort efter episoden fat i den formodede knivstikker, som blev anholdt. Han vil i løbet af lørdagen blive fremstillet i grundlovsforhør.
Politiet ved endnu ikke, hvad der var årsag til at manden overfaldt de to yngre mænd.